Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de økonomiske betingelser for eftergivelse.

Afsnittet indeholder:

• Forudsætninger for eftergivelse
• Generelt om de økonomiske betingelser
• Kravet om "kvalificeret insolvens"
• Kravet om varig forbedring af skyldners økonomiske forhold.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Forudsætninger for eftergivelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige. For at opnå eftergivelse kræves det som hovedregel, at skyldner opfylder nogle særlige økonomiske betingelser, og at der ikke foreligger forhold, der udelukker eftergivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 og 2, som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022.

De økonomiske betingelser for eftergivelse behandles i nærværende afsnit, mens de forhold, der kan udelukke eftergivelse, behandles i G.A.3.4.7.3.2 Forhold, der kan udelukke eftergivelse Forhold, der kan udelukke eftergivelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. Dette uanset, at de økonomiske betingelser ikke er opfyldt, eller at der foreligger forhold, der almindeligvis ville udelukke eftergivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, der behandles i G.A.3.4.7.3.3 Sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Generelt om de økonomiske betingelser

De økonomiske betingelser for eftergivelse består af to led:

1. Skyldner skal kunne godtgøre, at vedkommende ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser ("kvalificeret insolvens"), og
2. Det skal kunne antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

De økonomiske betingelser svarer i vidt omfang til konkurslovens gældssaneringsregler. Det er hensigten, at restanceinddrivelsesmyndighedens eftergivelsespraksis skal fortolkes i overensstemmelse med gældssaneringspraksis, når reglerne er enslydende.

Kravet om "kvalificeret insolvens"

Hvorvidt kravet om kvalificeret insolvens er opfyldt, beror navnlig på en vurdering af skyldnerens og dennes husstands nuværende og fremtidige indtægts- og formueforhold, som sammenholdes med gældens størrelse. Det må i den forbindelse afklares, hvor stor en del af skyldners indtægt der bliver til overs, når skyldnerens relevante udgifter og omkostninger er betalt.

Der stilles ikke krav om, at skyldners gæld skal have en bestemt størrelse. Hvorvidt der er tale om kvalificeret insolvens, afhænger derfor af en konkret beregning af, hvor stor en del af gælden skyldner kan afdrage ud fra dennes økonomiske situation.

Se nærmere om opgørelsen af skyldnerens indtægter og udgifter i G.A.3.4.7.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet Fastsættelse af afdragsbeløbet.

Ud over opgørelsen af skyldners indtægter og udgifter må der også tages hensyn til en række andre forhold, der kan få betydning for vurderingen af, om skyldners opfylder kravet om kvalificeret insolvens. En række eksempler gennemgås herunder.

Ny ægtefælle/samlever

Ved vurderingen af husstandsindkomsten i de tilfælde, hvor der er kommet en ny ægtefælle eller samlever efter gældens stiftelse, må der tages særligt hensyn til dette. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor lang tid der er gået siden, gælden blev pådraget, og indtil det nye samliv er påbegyndt. En ny ægtefælles eller samlevers eventuelle aktiver skal normalt holdes uden for ved vurderingen. Der må dog i alle tilfælde foretages en konkret vurdering.

Samtidig eftergivelse for ægtefælle/samlever

Afsiges der samtidig afgørelse om eftergivelse for skyldners ægtefælle eller samlever, vil der som udgangspunkt skulle udarbejdes separate budgetter for parterne, medmindre en af ægtefællernes budget viser et underskud. Se mere herom i G.A.3.4.7.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet Fastsættelse af afdragsbeløbet.

Skal der udarbejdes separate budgetter, ses der bort fra ægtefællens/samleverens indtægter og udgifter mv., når det skal vurderes, om skyldner opfylder kravet om kvalificeret insolvens.

Subsidiær udlægsadgang hos ægtefællen

I forbindelse med eftergivelse af personlige skatter kan ægtefællens aktiver indgå i vurderingen på baggrund af reglerne om subsidiær udlægsadgang. Se gældsinddrivelseslovens § 12.

Se mere om adgangen til subsidiær udlægsadgang hos skyldnerens ægtefælle i afsnit G.A.3.1.5.6 Subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn.

Belåning og salg af aktiver

Der må tages højde for, om aktiver, der ikke er nødvendige for skyldneren og dennes husstand, kan belånes eller sælges. Ved vurderingen af, om aktiverne skal belånes eller sælges, er det kun skyldnerens aktiver, som skal vurderes.

Som hovedregel forlanges det ikke, at familiens bolig afhændes, hvis boligudgiften er rimelig. Det gælder, uanset om der er friværdi i ejendommen. Er det tilfældet, kan der ved eftergivelsessager foretages udlæg heri, og den pantesikrede del af kravet holdes uden for eftergivelsen.

Pensionsordninger

Tilbagekøb eller ophævelse af en pensionsordning mv. må kræves i samme omfang som efter praksis for gældssanering. Der ses bort fra mindre beløb eller ordninger, der ikke kan tilbagekøbes. Se mere herom i gældssaneringsafsnittet G.A.3.4.7.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter.

Arv

Der må også tages hensyn til skyldnerens udsigt til arv, herunder en nærliggende mulighed for arveforskud. Ligeledes bør det også indgå i vurderingen, om skyldner har givet arveafkald forud for ansøgningen om eftergivelse.

Pant eller anden sikkerhedsret

I overensstemmelse med de almindelige principper for gældssanering ses der ved eftergivelse bort fra pantesikret gæld, i det omfang pantet strækker til. Det betyder, at pantesikret gæld ikke eftergives. Se SKM2008.90.LSR og mere herom i G.A.3.4.7.2.2 Fordringstyper, der ikke kan eftergives.

Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer for en ikkeøkonomisk skade

Indtægter fra godtgørelser og forsikringssummer mv., der udgør kompensation for ikke-økonomisk skade, indgår som hovedregel ikke i vurderingen af, om skyldner opfylder kravet om kvalificeret insolvens. Det skyldes, at disse ikke medregnes i skyldners indkomst. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 1. Er kompensationsbeløbet udbetalt, kræver dette dog, at kompensationsbeløbet er holdt adskilt fra skyldners øvrige formue.

Godtgørelser og forsikringssummer mv. der udgør kompensation for ikke-økonomisk skade, skal dog fratrækkes i skyldners udgifter til særlige behov i det omfang, at de må anses for at skulle kompensere for de konkrete udgifter, samt at der er en åbenbar forbindelse mellem de konkrete udgifter og det forhold, der har udløst godtgørelsen eller forsikringssummen. Se mere om skyldners budget i G.A.3.4.7.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet Fastsættelse af afdragsbeløbet og G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering Betalingsevnevurdering.

Som nævnt kan der ikke opstilles generelle betingelser for, hvor stor gælden skal være, for at den må eftergives. Det afgørende er, om skyldneren under hensyn til de nuværende økonomiske forhold og de forudsætninger, som kan opstilles om de fremtidige indtjeningsmuligheder, er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser. ►Se hertil SKM2024.208.BR, hvor byretten fandt, at skyldner ikke havde godtgjort, at der ingen udsigt var for at betale gælden, idet skyldneren, der var arbejdssøgende, havde arbejdet som vikar gennem en længere årrække og ejede ubehæftet fast ejendom.◄

Gældens størrelse må i den forbindelse også sammenholdes med skyldnerens alder, uddannelse og erhvervsmuligheder. Eftergivelse er ikke udelukket, selv om der er tale om mindre beløb, hvis skyldnerens forhold i øvrigt taler for dette.

Gælden må ikke være betalt

Bestemmelserne forudsætter, at gælden ikke allerede er betalt. Betalt gæld kan derfor som hovedregel ikke tilbagebetales i forbindelse med en eftergivelse.

Dette gælder også for indregnet restskat. I den forbindelse bemærkes det, at skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat. Altså anses indregnet restskat m.v. for at være betalt før andre skattebeløb. Se kildeskattelovens § 61, stk. 3.

At skyldner har ansøgt om eftergivelse medfører ikke, at skyldner kan undlade at betale af på sin gæld, mens ansøgningen behandles. Skyldner skal derfor fortsat betale af på sin gæld i denne periode, og der vil ikke ske eftergivelse af den gæld, som skyldner indfrier, mens eftergivelsesansøgningen behandles.

Kravet om varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold

Kravet om varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold indebærer, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal vurdere, om eftergivelsen har reel nytteværdi for skyldneren.

Hvis det må forventes, at en skyldner, på trods af eftergivelsen, fortsat vil være nødt til at stifte gæld for at overholde sine økonomiske forpligtelser, vil en eftergivelse ikke udgøre en endelig løsning på den pågældendes økonomiske problemer. I denne situation vil eftergivelse skulle nægtes.

At pantesikret gæld mv. ikke eftergives kan også betyde, at eftergivelse af den ikke-sikrede gæld ikke vil medføre varig forbedring af skyldners økonomiske forhold. Se mere om pantesikret gæld mv. i G.A.3.4.7.2.2 Fordringstyper, der ikke kan eftergives Fordringstyper, der ikke kan eftergives.

Som nævnt ovenfor indgår indtægter fra godtgørelser og forsikringssummer mv., der udgør kompensation for ikke-økonomisk skade, som hovedregel ikke i vurderingen af skyldners betalingsevne. Selv om dette er tilfældet, kan der imidlertid tages højde for sådanne indtægter ved vurderingen af, om eftergivelsen vil føre til varig forbedring. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis sådanne indtægter vil kunne dække et konstateret underskud i skyldners betalingsevnevurdering, som normalt ville medføre et afslag på eftergivelse, henset til, at skyldner fortsat ville være nødsaget til at stifte gæld på trods af eftergivelsen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelse, SKM- meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: