Indhold

Afsnittet handler om skifterettens mulighed for at fratage skyldneren rådigheden over dennes aktiver, inden konkursdekretet er afsagt.

Afsnittet indeholder:

• Anmodning fra fordringshaver om rådighedsberøvelse
• Konkursdekret kan ikke afsiges straks
• Fare for misbrug
• Omfanget og virkningen af rådighedsberøvelsen
• Skifterettens foranstaltninger
• Uopsættelige dispositioner
• Rådighedsberøvelsens ophør. 

Anmodning fra fordringshaver om rådighedsberøvelse

Kan skifteretten ikke straks træffe afgørelse om konkurs, kan den efter anmodning fra en fordringshaver fratage skyldneren rådigheden over ejendele, som kan inddrages under eventuel konkursbehandling, hvis:

• Skyldneren samtykker i fratagelsen,
• Skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra møde i skifteretten,
• Skyldneren må antages at holde sig skjult, eller
• Der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendelene til skade for fordringshaverne. 

Se konkurslovens § 26, stk. 1.

Hvis skifteretten ikke følger fordringshaverens anmodning om rådighedsberøvelse, kan skifterettens beslutning kæres til landsretten.

Konkursdekret kan ikke afsiges straks

Som årsag til den manglende mulighed for straks at afsige konkursdekret kan nævnes tvivl om beviserne eller skyldners lovlige forfald, hvilke kan bevirke en udsættelse efter konkurslovens § 23 a. Det kan også tænkes, at konkursbegæringen ikke kan forkyndes for skyldneren, fordi denne ikke kan opspores.

Fare for misbrug

Som eksempler på fare for misbrug kan følgende fx nævnes:

• En række ubegrundede afhændelser eller betalinger i tiden op til konkursbegæringens indgivelse
• Planlagt bortrejse til udlandet
• Forhandlinger under en enkelt fordringshavers medvirken om salg af fast ejendom eller forretning. 

Omfanget og virkningen af rådighedsberøvelsen

Rådighedsberøvelsen kan angå hele skyldnerens formue eller kun enkelte aktiver, fx en bestemt bankkonto.

Begrænsninger i skyldnerens rådighed kan gøres gældende over for tredjemand, hvis denne kendte eller burde kende begrænsningerne. Se konkurslovens § 26, stk. 2, 2. pkt. Konkursboet har bevisbyrden for, at tredjemand var i ond tro og derfor må respektere rådighedsfratagelsen.

Skifterettens foranstaltninger

Skifteretten træffer de fornødne foranstaltninger til at hindre uberettiget råden. Se konkurslovens § 26, stk. 2, 1. pkt. Angår rådighedsfratagelsen fast ejendom, må skifteretten derfor sørge for tinglysning af rådighedsfratagelsen i tingbogen. Se tinglysningslovens § 1. Er der tale om løsøregenstande, må disse evt. fratages skyldneren, mens penge må indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut, og værdipapirer må lægges i depot.

Uopsættelige dispositioner

Foranstaltninger, der ikke kan opsættes, foretages af skifteretten eller den, som skifteretten udpeger dertil. Se konkurslovens § 26, stk. 3.

Sådanne dispositioner bliver umiddelbart bindende for skyldneren. Hvis skyldneren er frataget rådigheden over sin virksomhed, vil skifteretten normalt udpege en eller flere personer til at drive virksomheden eller, hvis forholdene måtte nødvendiggøre det, standse den.

Rådighedsberøvelsens ophør

Rådighedsberøvelsen ophører, hvis konkursbegæringen tilbagekaldes eller ikke tages til følge, eller hvis skifteretten bestemmer det. Se konkurslovens § 26, stk. 4. Hvis der afsiges konkursdekret, vil en rådighedsberøvelse efter konkurslovens § 26 gå over i den rådighedsberøvelse, der følger af afsigelse af konkursdekret. Se konkurslovens § 29.

Se også afsnit G.A.3.4.4.4.1 Skyldnerens urådighed.