Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.2.2.1.3.1 Skyldners formue

Indhold

Som regel kan der ikke foretages udlæg i aktiver, som ikke tilhører skyldneren. Det er derfor nødvendigt at foretage en afgrænsning af skyldnerens formue over for formuegenstande, der tilhører andre.

Afsnittet indeholder:                                                                                  

  • Lovgrundlag
  • Udenlandske aktiver
  • Aktiver der tilhører tredjemand
  • Aktiver i sameje, hvor skyldner kun ejer en del af aktivet.
  • Tredjemands pant
  • Kaution
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlag

Pengekrav kan fuldbyrdes i så stor en del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er tilstrækkelig til at dække

  • kravet  
  • omkostningerne ved fogedforretningen og
  • udgifterne til opbevaring af det udlagte, indtil det kan sælges på tvangsauktion.

Se RPL § 507, stk. 1.

Der er en formodning for, at de penge, som en skyldner er i besiddelse af, tilhører skyldner. Denne formodning, der i daglig tale kaldes pengereglen eller formodningsreglen,  kommer også til udtryk i forbindelse med fx de smykker, som en skyldner er i besiddelse af. Se længere nede i oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre, der indeholder en lang række afgørelser på dette område.

Som regel kan der ikke foretages udlæg i aktiver, som ikke tilhører skyldner, medmindre dette er fastsat i en lov. RIMs  mulighed for at foretage subsidiært ægtefælleudlæg er derfor en lovbestemt undtagelse. Se INDOG § 12.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.5 Ægtefællehæftelse Ægtefællehæftelse

Udenlandske aktiver

En dansk foged, herunder en pantefoged, kan ikke foretage udlæg i aktiver, der befinder sig i udlandet, fordi det ikke er undergivet dansk jurisdiktion. Se UfR2012.3473/1Ø.

Aktiver der tilhører tredjemand

Aktiver, der tilhører tredjemand, kan være i skyldnerens besiddelse af flere forskellige grunde:

  • Lån
  • Leje
  • Reparation
  • Forarbejdning
  • Opbevaring eller andet.

Hvis skyldneren eller tredjemand dokumenterer, at aktiverne ikke tilhører skyldner, kan RIM som regel ikke foretage udlæg i disse for skyldnerens gæld.

Hvis der er en berettiget tvivl om ejerforholdet, er det ikke pantefogedens opgave at fastslå ejerforholdet. I disse tilfælde kan pantefogeden foretage udlæg i aktiverne og derefter indbringe spørgsmålet for den judicielle foged, som afgør ejerforholdet.

Se fx SKM2013.409.ØLR , hvor Østre landsret fandt at det havde formodningen mod sig at ejer iflg. den oprindelige købskontrakt, et polsk selskab,  var den reelle ejer af en Porsche, idet skyldner på ubegrænset tid og omkostningsfrist havde rådighed over Porchen, ligesom skyldner havde betalt en reparationsregning vedrørende bilen.

Hvis der i forbindelse med skyldnerens besiddelse af aktiver som tilhører tredjemand, er opstået et pengekrav mod tredjemand, fx et krav på betaling for

  • opbevaring
  • reparation
  • forarbejdning eller lignende

kan dette krav naturligvis gøres til genstand for udlæg efter reglerne om udlæg i simple fordringer.

Se også

Se også SKM2012.57.ØLR, hvor RIM fik medhold i, at skyldners overdragelse af en motorcykel var proforma.

Aktiver i sameje, hvor skyldner kun ejer en del af aktivet.

Selv om en skyldner kun ejer en del af aktivet, kan pantefogeden foretage udlæg i aktivet, men kun for den bruttoanpart af aktivet, som skyldneren ejer.

Nedenstående oversigt viser, hvad RIM kan fortage udlæg i, når skyldner kun ejer en del af et aktiv.

Særligt vedr.

Bemærk

Fast ejendom

Hvis skyldner ejer en del af en fast ejendom, kan RIM foretage udlæg i skyldners tilhørende ideelle anpart af ejendommen og begære tvangsauktion over den udlagte andel.

Hvis skyldners ægtefælle ejer en fast ejendom, kan RIM under visse betingelser foretage udlæg i denne. Se også afsnit G.A.3.1.5 Ægtefællehæftelse Ægtefællehæftelse.

Løsøre

Hvis skyldner ejer en andel af et løsøre, kan RIM foretage udlæg i skyldners ideelle anpart, men det er i praksis ikke muligt, at bortsælge den udlagte andel. Er der tale om udlæg i løsøre, må samejet derfor opsiges, hvis det er muligt, og ellers kan samejet eventuelt opløses ved dom, men det kræver et sagsanlæg.

Bankkonti med flere ejere

I to forskellige sager har SKAT  foretaget udlæg i hele indeståendet på en bankkonto, der havde to ejere. Sagerne blev i byretten afgjort med to modstridende afgørelser.

I den ene sag kunne der kun foretages udlæg for halvdelen af indeståendet på udlægstidspunktet. Se SKM2010.105.BR.

I den anden sag blev pantefogedens udlæg i hele indeståendet stadfæstet. Se SKM2010.269.BR.

Spørgsmålet blev herefter indbragt for Østre landsret, som lagde til grund, at bankkontoen tilhørte begge ægtefæller i lige sameje og nedsatte derfor udlægget til halvdelen af indeståendet på kontoen. Se SKM2010.335.ØLR.

Hvis der derfor er tale om et udlæg i et indestående på en bankkonto, som fx tilhører skyldneren og ægtefælle i lige sameje, må udgangspunktet efter Østre landsrets afgørelse derfor være, at der som udgangspunkt kun kan foretages udlæg i halvdelen af indeståendet på kontoen.

Konkrete omstændigheder kan dog føre til en fravigelse af dette udgangspunkt, som det skete i SKM2012.15.ØLR.

Interessentskaber

Interessenterne hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld. Der kan derfor ske modregning for selskabets gæld hos en interessent, der fx skal have overskydende skat udbetalt.

Modsat hæfter interessentskabet ikke for den enkelte interessents gæld. 

En særkreditor kan dog gøre udlæg i den pågældende interessents rettigheder mod interessentskabet, som kan bestå i

  • krav på løn for udført arbejde eller
  • udbytte (hermed menes overskud) samt
  • refusionskrav.

Der kan også gøres udlæg i interessentens andel af interessentskabets formue,  men kun i interessentens ideelle nettoanpart af interessentskabet, og udlægget må respektere både interessentskabets gæld og interessenternes gensidige fradragsret i forbindelse med, at de enkelte interessenter afholder udgifter på alle interessenters vegne.

Udlægget må i en juridisk henseende betragtes som et udlæg i en simpel fordring, der hverken kan tinglyses eller kan gøres til genstand for tvangsauktion.  Udlægshaver indtræder derimod i den pågældende interessents evt. ret til at opsige interessentskabsaftalen og hindre samtidig skyldner i at oppebære overskudsandele eller andre udlodninger fra selskabet.

Sikringsakten ved pant i en interessentskabsandel er denuntiation af medinteressenterne, hhv. en direktør, administrator eller eventuel anden repræsentationsbeføjet for interessentskabet. 

Kommanditselskaber

Et kommanditselskab er et selskab, hvor mindst én deltager, komplementaren, hæfter personligt med hele sin formue, mens et antal deltagere, kommanditisterne, kun hæfter med deres indskud.

Både komplementar(er) og kommanditister kan være fysiske og/eller juridiske personer.

Et kommanditselskabs gæld kan inddrives ved udlæg både hos selskabet selv og hos komplementaren, men der kan hos kommanditisterne ikke foretages udlæg for et beløb, der overstiger det beløb, de har tegnet sig for ved indskuddet i selskabet. Er indskudsbeløbet indbetalt fuldt ud, hæfter kommanditisten ikke yderligere for nogen del af selskabets gæld.

Udlæg i indskudsbeløbet er betinget af, at det fremgår af tegningskontrakten for anparten, at der skal foretages (løbende) indbetalinger på restindskuddet.

Udlæg i en anpart i et kommanditselskab skal meddeles selskabet for at afværge, at kommanditisten selv råder over sin anpart.

Tredjemandspant

Der er intet, der hinder tredjemand i at stille egne aktiver til sikkerhed for en skyldners restancer. Dette begreb kaldes tredjemandspant, og det kan kun forekomme som frivillig pantsætning.

RPL § 507, stk. 1, giver ikke fogedretten mulighed for udlæg i 3. mands aktiver, selv om 3. mand samtykker heri. Se UfR 2012,1072Ø. Tredjemand kan derimod stille sikkerhed på anden måde, f.eks. ved pant eller transport af rettigheder tilkommende ham.

Hvis der over for fogeden tilbydes tredjemandspant, skal den frivillige pantsætning ske skriftligt, fx. ved et særskilt dokument.

I praksis kan sikkerhedsstillelsen også ske ved en pantsætningserklæring, som kan afgives på den måde, at der noteres på udlægsbladet, at tredjemand frivilligt pantsætter de pågældende aktiver som sikkerhed for skylden. Denne erklæring underskrives af tredjemand på udlægsbladet. Da tredjemand ved sin underskrift samtidig erklærer sig indforstået med, at SKAT straks accepterer pantet, er udgangspunktet, at der ikke er hindringer for, at fogeden straks gennemfører en udlægsforretning og foretager udlæg i pantet.

Over for myndighederne er tredjemanden ikke debitor med sin formue. Pantefogeden kan derfor kun holde sig til de aktiver, der er stillet som sikkerhed, og hvis de ved tvangsrealisation ikke dækker den fordring, der er foretaget udlæg for, kan pantefogeden udelukkende holde sig til den oprindelige skyldner for restgælden.

Kaution

Ved kaution indestår tredjemand for betalingen af en gæld, hvis skyldneren ikke selv er i stand til det. Kaution kan forekomme som

Simpel kaution

Simpel kaution indebærer, at kautionisten først er forpligtet til at betale, når det ved retslige skridt er konstateret, at skyldner ikke selv kan betale. Det kan derfor være en langvarig proces at få betaling fra en simpel kautionist, og det kræver retsskridt.

Selvskyldnerkaution

Selvskyldnerkaution indebærer, at kreditor kan kræve betaling fra kautionisten, så snart det er konstateret, at skyldneren ikke har betalt. Det er derfor forholdsvist enkelt at få betaling fra en selvskyldnerkautionist.

RIM anvender kun i beskedent omfang kaution.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme

 SKM2016.93.HR

 

 

Tilskudsmidler indgik i skyldners formue

A ansøgte om tilskud til et projekt vedrørende stofmisbrug. Ansøgningen blev delvis imødekommet, og tilskudsmidler blev udbetalt til en konto, der var oprettet under As CPR-nummer.

SKAT foretog udlæg for As gæld i tilskudsmidlerne. Fogedretten og landsretten bestemte imidlertid, at midlerne ikke indgik i As formue, og at SKAT derfor ikke kunne foretage udlæg i midlerne.

Højesteret fastslog, at tilskudsmidlerne indgik i As formue, og hjemviste sagen til fornyet behandling i fogedretten. 

Herved blev det slået fast, at aftalemæssigt øremærkede midler på skyldners bankkonto tilhører skyldner, når skyldner har fri og uhindret adgang til kontoen.

 

Landsretsdomme
SKM2015.426.VLR

Pantefogeden havde foretaget udlæg i en Mercedes Benz og gjorde i fogedretten gældende, at bilen reelt tilhørte skyldner, da den reelle ejer er den, der har den daglige rådighed over bilen.

Det fremgik af en kommissionsaftale at JJ havde givet bilen i salgskommission til A, der havde indgået aftale med skyldner om salg af samme bil.

Fogedretten ophævede SKATs udlæg, da de fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de fremlagte aftaler, og da A havde betalt udgifter i form af vægtafgift og forsikring vedrørende bilen, ligesom han var registreret som ejer af bilen i centralregistret.

Vestre Landret hjemviste sagen til fornyet behandling, da de efter en samlet vurdering fandt, at fogedretten ikke havde haft grundlag for at ophæve SKATs udlæg. Landsretten udtalte bl.a., at de fremlagte kommissions- og salgsaftaler var usædvanlige, idet A uden beregning havde overladt brugsretten af bilen til skyldner i en periode, der straks sig ud over hans kommissionsaftale med JJ.

SKM2013.863.ØLR

SKAT havde foretaget udlæg i en større kontantbeholdning, der var sammenrullet og placeret i en pose på passagersædet i en bil, som skyldner havde lånt. Da pengene var i skyldners besiddelse, idet de var placeret i en bil, som skyldner førte, var der en formodning for, at pengene tilhørte ham. Landsretten stadfæstede herefter udlægget.

SKM2013.861.VLR

SKAT havde foretaget udlæg i B&O udstyr. Skyldner og tredjemand gjorde under sagen gældende, at aktiverne tilhørte tredjemand. Aktiverne var installeret på skyldner bopæl. Landsretten tiltrådte, at skyldner ikke havde afkræftet formodningen for, at de udlagte genstande, der var installeret i hans hjem, tilhørte ham og  stadfæstede fogedretten afgørelse.

Afgørelse illustrer formodningsreglens anvendelse på aktiver i skyldners besiddelse.

SKM2013.409.ØLR Udlæg vedr. skyldners personlige skattegæld i en Porche blev stadfæstet, uanset at et polsk selskab stod som køber på den oprindelige købskontrakt.
Østre Landsret lagde vægt på, at skyldner havde ubegrænset rådighed over bilen og der ikke lå en aftale om en modydelse eller øvrige aftalevilkår. Skyldner havde endvidere afholdt en udgift til reparation på bilen.   
UfR 2012, 3473/1Ø

Anmodning om udlæg i fakturaer, hvor debitorerne var bosat i udlandet, blev nægtet. Østre Landsret udtalte, at en dansk fogedret ikke kan foretage udlæg i fysiske aktiver i udlandet.

SKM2012.57.ØLR

Et udlæg i en motorcykel blev stadfæstet uanset skyldner oplyste, at motorcyklen var solgt til hans ægtefælle og dokumenterede dette ved at fremlægge en købekontrakt. Fogedretten fandt, at  den fremlagte købekontrakt ikke nødvendigvis på  tilstrækkelig vis dokumenterede ejerskabet, idet andre faktorer tydede på, at købekontrakten var oprettet proforma

 
UfR 2012, 1072Ø

I forbindelse med at rekvirenten ønskede  et fly, hvori der var gjort udlæg i for S'  gæld udlagt med henblik på tvangsrealisation, var det oplyst, at flyet tilhørte S' ægtefælle, som havde stillet flyet til genstand for udlægget, og som samtykkede i udlevering. Rekvirentens anmodning blev ikke taget til føllge med den begrundelse, at RPL § 504 ikke hjemler mulighed for at foretage udlæg i aktiver tilhørende tredjemand, selv om denne samtykker heri.

 
SKM2012.15.ØLR

Et udlæg blev foretaget i halvdelen af indeståendet på en bankkonto med både skyldner og dennes samlever som kontohaver. Landsretten fandt, at formodningsreglen om et lige sameje til en sådan konto konkret måtte fraviges, hvorved alene en mindre del ansås at tilhøre skyldner.

Se også SKM2010.335.ØLR om udlæg i bankkonto, der tilhører flere i lige sameje.
SKM2010.761.ØLR

Et udlæg foretaget af SKAT i kontantbeløb på 27.000 kr., som skyldner havde på sig under udlægsforretningen, blev stadfæstet af både fogedretten og Østre Landsret.

Skyldner forklarede under sagen, at beløbet var en muslimsk skat, som han dagen efter udlægsforretningen skulle have sendt til fattige mennesker i Marokko. Tre vidner forklarede, at de havde betalt beløb til skyldneren, der ifølge sin forklaring slet ikke rådede over egne midler i den størrelsesorden. Fogedretten, hvis begrundelse landsretten tilsluttede sig, fandt, at formodningsreglen, ikke var blevet afkræftet ved skyldnerens og de tre vidners forklaring. Fogedretten lagde herved til grund, at beløbet lå samlet, og at skyldner ikke kunne redegøre for bidragsyderne og størrelsen af de enkelte bidrag.
 

SKM2010.758.ØLR

Udlæg foretaget i en guldkæde med vedhæng, som skyldner bar. Vedhænget var forsynet med et G3 logo, og udlægget blev foretaget i forbindelse med et motorcykeltræf. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden tilhørte skyldners far og var udlånt til skyldner. Skyldners far fremlagde i den forbindelse kvitteringer, hvoraf det fremgik, at guldkæden var bestilt af skyldners far.

Landsretten stadfæstede fogedretten kendelse, fordi Landsretten tiltrådte, at der er en forhåndsformodning for, at skyldner, som bærer af guldkæden, også var ejer.
 
SKM2010.717.VLR

SKATs udlæg i en motorcykel blev opretholdt af både fogedretten og Vestre Landsret.

Under sagen blev det gjort gældende, at motorcyklen ikke tilhørte skyldner, men dennes ven. Skyldneren og vennen forklarede samstemmende, at skyldneren kun havde lånt motorcyklen.

Landsretten lagde vægt på, at vennen ikke havde godtgjort, at han havde midlerne til købet af motorcyklen, ligesom han ikke havde kunnet fremlægge en købsaftale eller oplyse sælgers navn.

Skyldneren havde derimod i 2009 midlerne til købet, ligesom han i et chatforum havde betegnet sig som ejeren. Endelig havde han efter indregistreringen haft rådigheden over motorcyklen og fået den omlakeret.
 

SKM2010.386.ØLR

SKAT foretog efter en henvendelse fra politiet udlæg i en kontantbeholdning på 22.000 kr. Skyldner gjorde gældende, at 20.000 kr. af de 22.000 kr. var udleveret af en ven til køb af to stole. Fogedretten bemærkede, at det har formodningen for sig, at rede penge, som skyldner er i besiddelse af, tilhører ham. Denne formodning blev ikke afkræftet. Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse.  

SKM2010.335.ØLR

Udlæg foretaget i indestående på bankkonto. Skyldner protesterede, idet han gjorde gældende, at indeståendet tilhørte hans hustru og i øvrigt var fritaget for udlæg i medfør af retsplejelovens § 507 og 513.

Landsretten lagde til grund, at bankkontoen tilhørte begge ægtefæller i lige sameje, og nedsatte derfor udlægget til halvdelen af indeståendet på kontoen.

Landsretten afviste samtidig, at udlægget måtte bortfalde i medfør af retsplejeloven § 513, idet midlerne ikke var holdt tilstrækkeligt adskilt fra skyldnerens, såvel som ægtefællens øvrige formue.

Landsretten afviste yderligere, at eksistensen af udlægget i hustruens ejendom, jf. retsplejelovens § 507, skulle medføre ophævelse af udlægget i bankkontoen, idet udlægget ikke gav SKAT betryggende sikkerhed for restancen.

 
SKM2010.150.VLR Der blev protesteret mod et udlæg i en bil, fordi bilen forinden var solgt til tredjemand i Tyskland.Retten fandt ikke, at der var tale om et reelt ejerskifte, fordi det ikke fandtes godtgjort, at der var sket betaling for bilen, ligesom der fortsat uden tidsbegrænsning var rådighed over bilen. Sammenholdt med det tidsmæssige sammenfald mellem inddrivelsen og aftalen om salg af bilen blev det lagt til grund, at der var tale om et proforma arrangement.  

SKM2010.126.ØLR

Landsretten fandt, at det var med urette, at fogedretten havde ophævet et udlæg i en guldkæde foretaget af SKAT. SKAT havde i forbindelse med en aktion foretaget udlæg i en guldkæde, som skyldner bar. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden tilhørte hans bror. Under fogedsagen forklarede skyldner og dennes bror samstemmende, at guldkæden rettelig tilhørte broderens søn, der havde arvet denne efter farfaren. Østre landsret hjemviste sagen til fornyet behandling i fogedretten, fordi landsretten udtalte, at skyldner ikke ved sin forklaring, der delvist var bekræftet af hans bror, kan anses at have afkræftet formodningen om, at guldkæden tilhørte ham.  
SKM2010.125.ØLR  Østre landsret fandt, at det var med urette, at fogedretten havde ophævet et udlæg i en guldkæde foretaget af SKAT. SKAT havde i forbindelse med en aktion foretaget udlæg i bl.a. en guldkæde, som skyldner bar under aktionen. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden var udlånt af en kammerat. Kammeraten havde samstemmende forklaret, at han som guldsmed havde lavet guldkæden for en kunde, der ikke havde kunnet betale. Han havde derfor beholdt guldkæden og udlånt denne til skyldner for at denne kunne promovere smykket for ham, så han derved kunne få lidt gratis reklame. Østre landsret hjemviste sagen til fornyet behandling i fogedretten, fordi landsretten udtalte, at der er en forhåndsformodning om, at skyldner der bar halskæden, også er ejer af denne, og at denne formodning ikke fandtes afkræftet ved den fremlagte kvittering og den fremlagte udlånskontrakt.  

SKM2009.199.VLR

SKAT havde foretaget udlæg i to halskæder af guld og et armbånd af guld, som skyldner bar under udlægsforretningen.

Skyldners moder forklarede over for fogedretten, at smykkerne tilhørte hende, og afgav en skriftlig erklæring om ejerforholdet. Fogedretten fandt det herefter tilstrækkeligt godtgjort, at smykkerne tilhørte skyldners mor og ophævede udlægget.

Landsretten fandt, at fogedretten ikke havde haft grundlag for at ophæve udlægget. Landsretten lagde vægt på, at der gjaldt en forhåndsformodning for, at skyldner, som bar smykkerne, også var ejer af disse. Landsretten udtalte til dette, at skyldner ikke ved at fremlægge en erklæring, der var udarbejdet efter udlæggets foretagelse og ved forklaring afgivet af skyldners mor, havde afkræftet denne formodning.
 

SKM2008.414.VLR

Vestre Landsret stadfæstede et udlæg, som var foretaget af SKAT i nogle smykker, der var i politiets varetægt. Skyldner havde gjort gældende, at en armlænke tilhørte datteren, og at to brillantringe tilhørte skyldners mor og kun var udlånt. Landsretten opretholdt udlægget i armlænken, fordi der ikke var overensstemmelse i de afgivne forklaringer, og at det derfor måtte formodes, at armlænken tilhørte skyldner. Udlægget i ringene blev også opretholdt, da skyldners mor ikke mødte op under den mundtlige forhandling og afgav nærmere forklaring om købet af ringene og udlånet til datteren.  
SKM2007.245.ØLR SKAT havde foretaget udlæg i skyldners rede penge,som var fundet under ransagning af skyldners bopæl, hvor pengene var gemt forskellige steder.

Skyldner gjorde gældende, at beløb på i alt kr. 312.050 og Euro 2.475, fundet på hans bopæl, tilhørte en tidligere samlever. Det blev yderligere gjort gældende, at den tidligere samlever havde optaget et banklån og foretaget en omprioritering med et provenu på kr. ca. 300.000, hvilket skulle sandsynliggøre, at pengene i væsentligt omfang tilhørte kæresten og ikke skyldner.

Fogedretten stadfæstede SKATs udlæg i sin helhed, da ingen af kontanterne hos skyldneren var individualiserede som tilhørende samleveren.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse henset til karakteren af og findestedet for de kontante beløb, som politiet tog i bevaring i forbindelse med ransagningen, og i øvrigt af de grunde, der var anført af fogedretten.
 

SKM2005.405.ØLR

Landsretten hjemviste fogedrettens kendelse om, at ToldSkats udlæg i nogle smykker skulle ophæves. ToldSkat havde foretaget udlæg i nogle smykker, der under udlægsforretningen blev båret af skyldneren. På trods af skyldneren og dennes ægtefælles samstemmende forklaringer, fandt landsretten det ikke godtgjort, at smykkerne tilhørte skyldnerens hustru. Landsretten lagde navnlig vægt på, at skyldneren bar smykkerne under udlægsforretningen, og at der for det ene af smykkerne var uoverensstemmelse mellem den vægt, der var angivet på en kvittering, hvor det fremgik, at smykkerne var købt af hustruen og smykkets faktiske vægt. Som følge heraf fandt landsretten, at ToldSkats udlæg i smykkerne havde været berettiget og derfor ikke burde have været ophævet af fogedretten. Sagen blev derfor hjemvist til fogedretten til fornyet behandling.  

SKM2005.6.ØLR

Østre Landsret stadfæstede et udlæg foretaget i et bankindestående på skyldnerens konto, selvom skyldneren hævdede, at en vis del af indeståendet tilhørte hans kæreste. Der var ikke andre, der havde fuldmagt til skyldnerens konto, og beløbet var heller ikke adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Der var derfor ikke sket den nødvendige individualisering, der ville kunne beskytte beløbet mod udlæg. Se også SKM2010.335.ØLR om udlæg i bankkonto, der tilhører flere i lige sameje.

SKM2004.152.ØLR

Under en udgående fogedforretning fandt pantefogeden betydeligt indbo i skyldnerens hjem, som skyldneren påstod tilhørte hendes søn. Skyldneren og dennes søn var interesseforbundne parter, og deres samstemmende forklaringer om ejerskabet og indboet kunne ikke tillægges vægt. Skyldner og dennes søn kunne ikke dokumentere, at sønnen havde erhvervet ejerskab til indboet gennem arv eller gave. Fogedretten lagde til grund, at der var en formodning for, at skyldneren ejede indboet i sit eget hjem. Udlægget blev stadfæstet af landsretten.  

SKM2004.149.ØLR

Kommunen havde foretaget udlæg i et maleri, der befandt sig i skyldners hjem. Skyldner protesterede imod udlægget og gjorde gældende, at maleriet tilhørte tredjemand. Fogedretten stadfæstede det foretagne udlæg under henvisning til, at der var en formodning for, at maleriet tilhørte skyldner, når dette befandt sig i skyldners hjem. Fogedretten fandt ikke, at skyldner havde fremført dokumentation eller oplysninger, der kunne afkræfte denne formodning. Under landsretsbehandlingen fremlagde skyldner en erklæring fra en antikvitetshandel, hvori det bekræftedes, at tredjemand for flere år siden købte maleriet i pågældende antikvitetshandel. Landsretten stadfæstede imidlertid på trods heraf fogedrettens kendelse under henvisning til de grunde, som var anført af fogedretten og til, at den fremlagte erklæring ikke tilstrækkeligt sandsynliggjorde, at maleriet tilhørte tredjemand.  

UfR 1997.507Ø

Fogedretten ophævede udlæg, der var foretaget for personlig skat i kassebeholdning i en kiosk under henvisning til, at kiosken tilhørte et s.m.b.a. Landsretten bestemte, at udlægget skulle fremmes, fordi det pågældende s.m.b.a ikke kunne anses for et selvstændigt retssubjekt. Herved blev der  lagt vægt på, at flere af deltagerne på selskabets stiftelsestidspunkt var umyndige, og at indskudskapitalen ikke på noget tidspunkt havde været tilvejebragt. Der forelå desuden ikke regnskabsmæssige oplysninger, der kunne belyse selskabets drift og økonomiske stilling.  

UfR 1997.504Ø

En skatteyder stiftede tre a.m.b.a og overførte sine virksomheder hertil. Told- og Skattestyrelsen begærede udlæg for skatteyders personlige skat i aktiver, der nu fremtrådte som tilhørende de tre a.m.b.a. Til støtte herfor anførtes, at der forelå en omgåelse af selskabslovens regler, fordi driften burde være sket i aktie- eller anpartsselskabsregi. De tre a.m.b.a  havde derfor ikke kunnet anerkendes som a.m.b.a ved registreringsanmeldelsen. Strukturen adskilte sig hertil ikke væsentligt fra de lovregulerede selskabstyper, og driften i a.m.b.a var blot en videreførelse af den i personligt regi foreståede drift. Landsretten imødekom begæringen om udlæg, fordi andelsselskaberne ikke kunne anses for selvstændige retssubjekter bl.a. på baggrund af, at der bortset fra en række saldobalancer ikke forelå andre regnskabsmæssige oplysninger, herunder reviderede årsregnskaber, der kunne belyse selskabernes drift og økonomiske stilling.  
Byretsdomme
SKM2015.138.BR

Pantefogeden havde foretaget udlæg i et armbåndsur af mrk. Breitling og en unika halskæde, som skyldner bar.

Uret og smykkerne var ved at blive solgt på tvangsauktion, da B gjorde gældende at tingene tilhørte ham.

B forklarede under sagen, at effekterne tilhørte ham og at de alene var lånt ud til skyldner, da han selv skulle i byen og var bange for at miste tingene.

Uanset B´s nøjagtige beskrivelse af uret og halskæden og hans fremvisning af certifikatet, som havde samme serienummer som uret, og kvittering for halskæden, fandt fogedretten ikke, at B havde løftet bevisbyrden for, at uret og halskæden tilhørte ham og ikke skyldner.

SKM2007.749.BR I sagen stadfæstede fogedretten to udlæg, som var foretaget af SKAT i to tysk indregistrerede biler.

Skyldneren (en dansker) gjorde forud for hovedforhandlingen gældende, at bilerne var ejet af hans ukrainske hustru og vedlagde som dokumentation to servicekontrakter, hvoraf det fremgik, at hustruen havde indgået en aftale med et tysk selskab, G3 GmbH. Heraf fremgik, at G3 GmbH var "Halter". Det vil sige, at G3 i forhold til tredjemand, og især de tyske færdselsmyndigheder er ansvarlige for køretøjets lovmæssige drift", mens hustruen var "Den civilretlige ejer".

Under hovedforhandlingen gjorde rekvisitus gældende, at bilerne ejedes af G3. Registreringsattester var ikke fremlagt. Rekvirenten fremlagde en købskontrakt, hvoraf det fremgik, at den ene bil var købt af rekvisitus, og en servicekontrakt vedrørende den anden bil mellem rekvisitis selskab v/rekvisitus og G3 (ældre end kontrakterne mellem hustruen og G3, men af samme indhold).

Rekvirenten fremlagde også betalingspåkrav fra G4, der viste, at bilerne var brugt i Danmark.
 
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.