Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan acceptere skyldners forslag om en afdragsordning, en såkaldt kulanceaftale efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 11.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Hvad forstås ved en kulanceaftale? 
• Hvornår kan kulanceaftaler benyttes? 
• Hvilke krav stilles der for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå en kulanceaftale? 
• Hvad er særlige forhold? 
• Hvad er "inden for en rimelig tidshorisont"? 
• Restanceinddrivelsesmyndighedens vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler 
• Skriftlig begrundelse og bekræftelse
• Tilføjelse af nye fordringer til en kulanceaftale
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, efter en konkret vurdering, tiltræde et forslag til en afdragsordning fra en skyldner, når særlige forhold taler for det, og forslaget sikrer afvikling af gælden inden for en rimelig tidshorisont. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 11.

Bemærk

Der er ikke hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden. Se SKM2011.470.LSR.

Hvad forstås ved en kulanceaftale?

Der foreligger alene en kulanceaftale, når skyldneren fremkommer med et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket eller en konkret betalingsevnevurdering, og restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at anmode om yderligere dokumentation, tiltræder forslaget.

De situationer, hvor skyldner tilbyder at afdrage større beløb end det afdrag, der kan fastsættes efter tabeltrækket, anses ikke for at være kulanceaftaler, men anses i stedet for at være frivillige betalinger. Se mere om frivillige betalinger afsnit G.A.2.3.1 Typer af betalinger og inddrevne beløb.

Kulanceaftaler efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 11, træder ikke i stedet for, men er et supplement til regelgrundlaget om henstand og betalingsevnevurdering efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5 og kapitel 7.

Hvornår kan kulanceaftaler benyttes?

Kulanceaftaler kan i lighed med de øvrige typer af afdragsordninger, der kan fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, ikke anvendes på afdragsordninger vedrørende gæld, der hidrører fra en igangværende virksomhed, herunder igangværende enkeltmandsvirksomheder. Betingelserne for indgåelse af afdragsordninger med igangværende virksomheder er nærmere beskrevet i afsnit G.A.3.1.1.2 Afdragsordninger for virksomheder Afdragsordninger for virksomheder.

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

1. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden med udgangspunkt i tabeltræk
2. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering
3. Afdragsordninger der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra gældens størrelse i de tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst
4. Kulanceaftaler, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren.

Se nærmere i afsnit G.A.3.1.1.1.1 Typer af afdragsordninger  

Restanceinddrivelsesmyndighedens accept af skyldners forslag til en afdragsordning, hvor afdragene er mindre end de afdrag, der kan fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, vil således være forbeholdt de tilfælde, hvor der er særlige forhold.

Hvilke krav stilles der for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå en kulanceaftale?

En kulanceaftale kan, efter en konkret vurdering, indgås med en skyldner, når skyldner fremkommer med et forslag til en afdragsordning, under forudsætning af, at:

• Der foreligger særlige forhold hos skyldner og
• Skyldners forslag sikrer afvikling af gælden inden for en rimelig tid,

uanset om skyldners forslag fremsættes skriftligt eller mundtligt.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 11.

Hvad er "særlige forhold"?

Det er alene særlige forhold hos skyldneren eller i dennes husstand, der kan medføre, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde en kulanceaftale.

Der foreligger derfor alene særlige forhold, når:

• Sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, fx alvorlig sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse eller skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end betalingsevnen beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst
• Andre forhold hos skyldner af lignende karakter, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.

Der er ikke tale om særlige forhold omfattet af reglen, når der hos restanceinddrivelsesmyndigheden er ringe eller manglende mulighed for inddrivelse, i forbindelse med at:

• Der alene foreligger et civilretligt krav uden eksekutionsfundament (dom, forlig mv.),
• Skyldner alene modtager B-indkomst, eller
• Skyldner er bosat i udlandet.

Derfor kan forekomsten af ovenstående forhold ikke føre til indgåelse af en kulanceaftale, ligesom kravets størrelse er underordnet.

Hvad er "inden for en rimelig tidshorisont"?

Hvis en skyldners forslag medfører, at afdragsperioden forlænges væsentligt, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke tiltræde afdragsordningen. Restanceinddrivelsesmyndigheden må i stedet henvise skyldner til at fremsende budgetskema m.m., således, at der kan udarbejdes en konkret betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Se hertil G.A.3.1.1.1.2.3 Betalingsevnevurdering efter § 11, stk. 6 om betalingsevnevurdering efter § 11, stk. 6.

Ved vurdering af hvorvidt en skyldners tilbudte afdragsordning kan afvikles inden for rimelig tid, kan der som udgangspunkt anvendes et proportionalitetsprincip således, at jo større afvigelse der foreligger fra afdragsperioden ved et tabeltræk, des større krav stilles der til graden/karakteren og omstændighederne ved de særlige forhold. Ved vurderingen skal der således foretages en afvejning af på den ene side hensynet til skyldner, og på den anden side hensynet til at få inddrevet gælden.

Dette medfører, at de særlige forhold hos en skyldner, der vil kunne begrunde en afvigelse fra tabeltrækket i en længere periode, på eksempelvis 6-8 måneder, må anses for at være mere "alvorlige/indgribende" over for skyldner end de særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse i en kortere periode, på eksempelvis 1-3 måneder. Se yderligere i eksemplerne nedenfor.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en henvendelse om en kulanceaftale, skal restanceinddrivelsesmyndigheden derfor altid vurdere skyldners forslag ud fra:

• Hvor "alvorlige/indgribende" de særlige forhold, der begrunder en afvigelse fra tabeltrækket, er
• Det tilbudte afdrag i forhold til afdrag efter tabeltræk, og
• Længden på den tilbudte afdragsordning i forhold til en afdragsordning efter tabeltræk.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal også være særligt opmærksom på, hvorvidt gælden er omfattet af specielle retsregler, fx absolutte forældelsesregler, bortfaldsregler eller om gældsposten eventuelt har fortrinsret på fast ejendom, idet der så som udgangspunkt ikke kan indgås kulanceaftaler herfor.

Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at mindre gældsposter skal kunne afvikles over en forholdsvis lang periode, bør det tilbudte afdrag, i forbindelse med en kulanceaftale, være på mindst 50 kr. pr. måned, hvilket svarer til det mindste afdrag fastsat efter tabeltrækmetoden. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2

Eksempler

Restanceinddrivelsesmyndighedens vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler

Restanceinddrivelsesmyndigheden har en forvaltningsretlig forpligtelse til at vejlede skyldner om, hvilke retsregler der finder anvendelse og reglernes betydning for skyldner. Se ►forvaltningslovens § 7, stk. 1◄. Dette medfører:

Herudover skal skyldneren altid vejledes om, at:

• Det er en betingelse for aftalen, at løbende forpligtelser betales rettidigt
• Afdragsordningen betragtes som misligholdt, hvis afdrag ikke betales rettidigt 
• Misligholdelse indebærer, at aftalen bortfalder uden yderligere varsel
• Restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage lønindeholdelse for restancen med udgangspunkt i tabeltrækket. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14
• Selv om kulanceaftalen overholdes, er den ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg, modregning og indtræde i udbetalinger fra det offentlige. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 12.

Skriftlig begrundelse og bekræftelse

Når restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder en kulanceaftale, skal aftalen skriftligt bekræftes over for skyldner, og den skriftlige begrundelse skal desuden indeholde den oven for beskrevne vejledning.

Af hensyn til den efterfølgende dokumentation skal betingelserne for, at restanceinddrivelsesmyndigheden har kunnet tiltræde en kulanceaftale, fremgå af sagen.

Se også

SKM2011.470.LSR, hvor Landsskatteretten har udtalt, at der ikke er hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden.

Tilføjelse af nye fordringer til en kulanceaftale 

Da en kulanceaftale indgås mellem skyldner og restanceinddrivelsesmyndigheden efter en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold hos skyldner, og om aftalen sikrer, at skyldner får afviklet sin gæld inden for rimelig tid, er det Gældsstyrelsens (som restanceinddrivelsesmyndighed) opfattelse, at der ikke kan tilføjes nye gældsposter til en eksisterende kulanceaftale, da disse ikke har været en del af den konkrete vurdering på tidspunktet for indgåelsen af aftalen.

Hvis skyldner således har en aktiv kulanceaftale med restanceinddrivelsesmyndigheden, og der modtages nye gældsposter til inddrivelse, kan disse kun omfattes af en kulanceaftale ved, at der indgås en ny kulanceaftale, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden foretager en ny konkret vurdering, hvori de aktuelle omstændigheder tages i betragtning.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.