►Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at suspendere inddrivelsen af fordringer, hvor der er kendskab til eller mistanke om fejl i fordringshavers oplysninger om fordringerne (datafejl).

Afsnittet indeholder:

• Fordringer, hvor der er kendskab til eller mistanke om datafejl
• Suspension af inddrivelsen
• Datafejl, som kun vedrører enkelte fordringer i en større population
• Ophævelse af suspension.

Fordringer, hvor der er kendskab til eller mistanke om datafejl

Fordringshaveren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden give alle de oplysninger, som efter restanceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Herunder efter omstændighederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2, 3. pkt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden lægger som udgangspunkt fordringshaverens oplysninger om fordringerne til grund.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden får kendskab til eller har mistanke om, at der er fejl i fordringshaverens oplysninger om fordringerne (datafejl), herunder hvis restanceinddrivelsesmyndigheden er i tvivl om, hvad oplysningerne er udtryk for, kan dette udgangspunkt fraviges, hvis fejl i fordringshavers oplysninger eller manglende oplysninger kan medføre risiko for ulovlig inddrivelse.

Det kan fx være, at en fordring oplyses med en betalingsfrist, der ligger senere end den lovbestemte betalingsfrist for den pågældende fordring. Dette vil bl.a. have betydning for fordringens forældelsesdato og vil potentielt kunne medføre risiko for inddrivelse af forældede fordringer.

Datafejl kan også vedrøre den fra fordringshaver modtagne oplysning om stiftelsestidspunktet for en fordring. Datafejl kan fx skyldes indtastningsfejl, men kan også dække over fordringshavers tvivl om, hvad der i juridisk henseende er det rigtige stiftelsestidspunkt. Se lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019. 

Der er desuden tale om datafejl, hvor fx forældelsesdatoer enten ikke er blevet registreret eller er blevet registreret forkert. Se lovforslag nr. 148 af 21. februar 2018.

Se også G.A.1.4.2 Ikkeinddrivelsesparate fordringer Ikkeinddrivelesparate fordringer.  

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive fordringer, selvom der er kendskab til eller mistanke om fejl i fordringshavers oplysninger om fordringerne (datafejl), hvis disse fejl efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn ikke medfører risiko for fejl i inddrivelsen eller ulovlig inddrivelse.

Suspension af inddrivelsen

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved kendskab til eller mistanke om datafejl, der kan henføres til forhold hos fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, helt eller delvis suspendere inddrivelse af fordringer, der efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn kan være berørt af fejlen.

Såfremt der opstår kendskab til eller mistanke om datafejl, foretager restanceinddrivelsesmyndigheden en konkret vurdering af, om de berørte fordringer skal suspenderes. Restancemyndigheden foretager i denne forbindelse en nærmere undersøgelse af det eller de forhold, der har givet anledning til at overveje at suspendere fordringerne. I det omfang forholdet relaterer sig til fordringshavers administration, gennemføres undersøgelsen som udgangspunkt af fordringshaver i eventuelt samarbejde med restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det vil bero på karakteren af datafejlen og en vurdering af risikoen for ulovlig inddrivelse, om inddrivelsen skal suspenderes. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har kendskab til eller får mistanke om, at en fordring er ramt af datafejl af en sådan karakter, at inddrivelse ikke lovligt vil kunne ske, vil datafejlen eller -fejlene skulle rettes, før inddrivelse kommer på tale. Situationen kan sammenlignes med, at en skyldner frembringer indsigelser, der skaber en begrundet formodning om, at fordringen ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. I sådanne tilfælde kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge at suspendere inddrivelsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 3. pkt. Se også G.A.1.3.1 Indsigelser om kravets eksistens og størrelse Indsigelser om kravets eksistens.

Afhængig af hvilken fejl der er tale om, kan restanceinddrivelsesmyndigheden beslutte at suspendere inddrivelsen helt eller delvist. Der kan være situationer, hvor et eller flere inddrivelsesskridt vil kunne iværksættes, mens andre, alt efter fejlens karakterer, ikke kan.

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6, 1. pkt.

Fordringerne, der er suspenderede fra inddrivelse, anses stadig for at være under inddrivelse og tilskrives derfor fortsat inddrivelsesrenter. 

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 7.

Idet fordringer, der er omfattet af suspension, anses for at være under inddrivelse, er disse også omfattet af de samme, særlige forældelsesregler i gældsinddrivelsesloven som andre fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

I det omfang fejlen skønnes at kunne medføre ulovlig inddrivelse, foretager restanceinddrivelsesmyndigheden ikke dækning på eller igangsætter inddrivelsesindsatser for fordringer, hvor inddrivelsen er suspenderet. Hvis fordringer allerede indgår i inddrivelsesindsatser, kan suspensionen betyde, at fordringerne fjernes fra inddrivelsesindsatsen.

Datafejl, som kun vedrører enkelte fordringer i en større population

Hvis der for en population af fordringer er kendskab til eller mistanke om datafejl , vil det bero på nærmere undersøgelse, om inddrivelsen skal fortsætte eller suspenderes for hele populationen af fordringer. 

Det vil indgå i vurderingen af, hvorvidt inddrivelse skal suspenderes for en population af fordringer, at inddrivelsen ikke kun suspenderes for fordringer, der måtte være berørt af datafejl, men også for fordringer, der ikke nødvendigvis er berørt af datafejl.

Ophævelse af suspension

Restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver suspensionen, når fordringshaver har identificeret og tilbagekaldt de fordringer, som efter en undersøgelse gennemført af fordringshaveren, viser sig at være berørt af fejl. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6, 2. pkt.

Hvis fordringshaver ikke inden en af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsat frist identificerer og tilbagekalder de fordringer, som viser sig at være berørt af fejl, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagesende samtlige fordringer med renter og gebyrer, der er omfattet af suspensionen. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6, 3. pkt.

Se også G.A.1.3.5 Tilbagekaldelse af fordringer.◄