Indhold

Afsnittet beskriver ressortmyndighedernes lovgrundlag på følgende vareområder:

A. Udryddelsestruede vilde dyr og planter

B. Import af sælprodukter

C. Invasive ikke-hjemmehørende arter.

For hvert vareområde beskrives:

• Formål og lovgrundlag
• Generelt
• Ressortmyndighed
• Import og eventuelt eksport.

A. Udryddelsestruede dyr og planter (CITES)

Formål og lovgrundlag

Formålet

En lang række arter af vilde dyr og planter er omfattet af den såkaldte Washingtonkonvention (også kaldet CITES - Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Flora and Fauna). Konventionens formål er at sikre, at handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter sker bæredygtigt og dermed forhindrer nedgange i bestandene - og i sidste ende udryddelse af en række dyr og planter.

Lovgrundlaget

For området Udryddelsestruede dyr og vilde planter gælder der en række EU-bestemmelser og nationale bestemmelser.

Basisforordningen er Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed.

Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 for så vidt angår visse bestemmelser i forbindelse med handel med vilde dyr og planter.

EU's liste over arter omfattet af CITES fremgår af Kommissionens forordning (EU) nr. 2023/966 af 15. maj 2023.

De nationale bestemmelser er bekendtgørelse nr. 1285 af 14. juni 2021 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES).

For information om gældende lovgivning henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside (CITES).

Generelt

CITES-bestemmelserne er med til at beskytte udryddelsestruede dyr og planter. Vareområdet er delt i tre lister:

Liste I - de stærkt truede arter

Liste II - de truede arter

Liste III - de lokalt truede arter.

Inden for EU er arterne opført på fire lister, også kaldet bilag. Disse dækker alle arter opført på Konventionens lister plus et antal ikke-CITES-arter. Det er de arter, som EU-landene i fællesskab har skærpet reglerne for. Det vil sige, at Danmark og EU arbejder efter strengere regler end de regler, der følger med CITES.

Bilag A - svarer stort set til liste I

Bilag B - svarer stort set til liste II

Bilag C - svarer stort set til liste III

Bilag D - er et "overvågnings"-bilag for arter, hvor EU ønsker et overblik over importens omfang.

Begge bestemmelser omfatter udover levende dyr og planter også varer, hvori der indgår dele og produkter fra udryddelsestruede dyr og planter, fx smykker med elfenben, lædervarer med slangeskind osv.

Den danske administration af konventionen foregår efter fælles EU-bestemmelser.

Ressortmyndigheder

Ressortmyndighed for denne varebestemmelse er Miljøstyrelsen, hvad angår udryddelsestruede enheder af levende og ikke-levende dyr og ikke-levende planter. Landbrugsstyrelsen er ressortmyndighed i relation til udryddelsestruede levende planter.

Import

Før der indføres udryddelsestruede enheder af levende og ikke-levende dyr og ikke-levende planter omfattet af bilagene, skal der være indhentet tilladelse til indførslen fra Miljøstyrelsen.

Før der indføres udryddelsestruede levende planter, skal der være indhentet tilladelse/certifikat til indførslen fra Landbrugsstyrelsen.

Ved importen skal de relevante CITES-dokumenter forelægges ved det grænsekontrolsted, der er udpeget i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 338/97, art. 12, stk. 1. Grænsetoldstedet skal udføre kontrollen og formaliteterne for indførsel i Fællesskabet.

En række af de arter og enheder, der fremgår af bilag A og B, skal ved indførsel i Danmark kontrolleres af Toldstyrelsen. Dette sker ved grænsekontrolstedet, hvor indførslen finder sted. Det sikres herved, at der på forhånd kan forelægges en importtilladelse. Se Rådets forordning nr. 338/97 art. 4.

Jagttrofæer

For jagttrofæer af følgende seks arter af jagttrofæer omfattet af bilag B kræves der både en CITES-importtilladelse og en CITES-eksporttilladelse (tidligere kun en CITES-eksporttilladelse) ved import til EU:

Jagttrofæer af hvidt næsehorn fra Sydafrika og Swaziland, afrikansk elefant fra Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, flodhest, løve, isbjørn og argali-får. Se Kommissionens forordning (EU) 2015/870 om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97, for så vidt angår handel med vilde dyr og planter.

For øvrige jagttrofæer omfattet af bilag B kræves alene forelæggelse af en CITES-eksporttilladelse. For jagttrofæer omfattet af bilag A kræves både en CITES-importtilladelse og en CITES-eksporttilladelse.

Musikinstrumenter

For transport af musikinstrumenter, som indeholder dele fra dyr eller planter omfattet af CITES, er reglerne blevet forenklet, idet musikinstrumenterne kan transporteres på en generel tilladelse, som ikke skal ombyttes ved hver transport. Se gennemførelsesforordning (EU)nr. 2015/57 af 15. januar 2015, der ændrer Kommissionsforordning (EU) nr. 792/2012 af 23. august 2012, om fastsættelse af regler for udformningen af tilladelse, certifikater og andre dokumenter mv.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ovenstående skal stilles til Miljøstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til de særlige varebestemmelser omkring CITES-produkter.

Indførselssteder

Indførsel af produkter af dyr og planter, som er omfattet af bilag A, B, C og D, fra lande uden for EU kan ske ved alle danske grænsetoldsteder.

Indførsel af levende dyr, der er omfattet af forordninger fra lande uden for Det Europæiske Fællesskab, kan kun ske over grænsetoldstederne i Københavns Lufthavn. Indførslen skal af importøren anmeldes til Miljøstyrelsen inden de levende dyrs ankomst til grænsekontrolstedet.

Indførsel af levende planter, der er omfattet af forordninger fra lande uden for EU, kan kun ske over grænsetoldstederne i:

• Billund Lufthavn
• Københavns Lufthavn, Kastrup
• Fredericia Postcenter
• Københavns Postcenter.

Desuden kan man indføre levende planter til importkontrol på godkendte bestemmelsessteder, jf. bestemmelserne i F.A.31.4, VAB kapitel C, Planter og planteprodukter.

Eksport

Før der udføres udryddelsestruede enheder af levende og ikke-levende dyr og ikke-levende planter omfattet af bilagene, skal der være indhentet tilladelse/certifikat til udførslen fra Miljøstyrelsen, som kan kontaktes på telefon 72 54 24 04.

Før der udføres miljøtruede levende planter, skal der være indhentet tilladelse/certifikat til udførslen fra Landbrugsstyrelsen.

Udførselssteder

Udførsel af levende dyr og planter samt effekter omfattet af bilag A, B, C eller D kan ske fra alle danske toldsteder.

B. Import af sælprodukter

Formål og lovgrundlag

Formålet

Sælforordningerne forbyder handel med sælprodukter af hensyn til europæiske borgeres bekymringer ved sælfangst. Import og handel med sælprodukter fra inuitsamfund er dog undtaget, idet sæljagt er en integreret del af inuitsamfunds og andre oprindelige samfunds socioøkonomi, ernæring, kultur og identitet, der bidrager væsentligt til deres underhold og udvikling ved at sikre samfundene mad og indtægter, således at de kan opretholde deres tilværelse og eksistensgrundlag samt bevare deres traditionelle levevis.

Sælprodukter til rejsendes eget brug eller til brug for deres familier er også undtaget fra forbuddet under forudsætning af, at visse betingelser er opfyldte.

Lovgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/1775 af 6. oktober 2015, der ændrer forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter og ophæver Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010 er lovgrundlaget på EU-plan. Det samme gælder Kommissionsforordning (EU) nr. 2015/1850 af 13. oktober 2015 om gennemførselsbestemmelserne til ovennævnte forordning.

Nationalt gælder bekendtgørelse om Den Europæiske Unions forordninger om handel med sælprodukter (bekendtgørelse nr. 846 af 27. juni 2016).

Generelt

Omsætning af sælprodukter er kun tilladt under følgende 2 scenarier:

1) Hvis sælprodukterne hidrører fra inuitsamfundenes eller andre oprindelige samfunds jagt, og alle betingelser er opfyldt:

• Jagten er traditionelt blevet drevet af samfundet
• Jagten drives med henblik på og bidrager til samfundets underhold, herunder ved at sikre samfundene mad og indtægter, således at de kan opretholde deres tilværelse og eksistensgrundlag, og drives ikke primært i erhvervsøjemed
• Jagten drives på en måde, der tager behørigt hensyn til dyrevelfærd, og under hensyntagen til samfundets levevis og underholdsformålet med jagten.

2) Det er også tilladt at importere sælprodukter til rejsendes eget brug eller til brug for deres familier, hvis et eller flere af følgende krav er opfyldte:

• Sælprodukterne skal enten bæres af de rejsende som beklædning eller i håndbagagen eller indgå i deres personlige rejsebagage
• Sælprodukterne skal indgå i de personlige ejendele tilhørende fysiske personer, der flytter deres sædvanlige bopæl fra et tredjeland til EU
• Sælprodukterne skal være erhvervet i et tredjeland af rejsende, der befinder sig på det pågældende sted, og som senere importerer produkterne mod fremlæggelse af følgende dokumenter for toldmyndighederne i den relevante medlemsstat:
  • En skriftlig importmeddelelse
  • Et dokument, der beviser, at produkterne blev erhvervet i det pågældende tredjeland.

Ressortmyndighed

Miljøstyrelsen er ressortmyndighed for sælforordningen og kan kontaktes for yderligere information.

Import

Sælprodukter må kun bringes i fri omsætning på EU-markedet, hvis de er ledsaget af det certifikat, der fremgår af sælforordningerne, og såfremt de ovenfor anførte betingelser under "Generelt" er opfyldt.    

C. Invasive ikke-hjemmehørende arter

Formål og lovgrundlag

Formål

Invasive arter er et voksende problem i hele verden, og introduktion af nye invasive arter kan få store samfundsøkonomiske og biologiske konsekvenser. En effektiv indsats mod spredning af disse arter kræver derfor et samarbejde på tværs af landegrænser. Det er i det lys, man skal se vedtagelsen af en liste over uønskede, invasive arter, som EU har vedtaget (også kaldet EU-listen over invasive arter). Ud over EU-listen har Danmark en national liste over invasive arter, der ikke må importeres. I dag er der 88 arter på EU listen og 13 på den nationale liste. Se Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Dette er formålet med forordningen, herunder listen der indeholder de mest problematiske arter på EU plan. Listen, som er et levende dokument, revideres af Kommissionen, alt efter behov, men mindst hvert sjette år.

Lovgrundlag

• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter
• Kommissionens gennemførselsforordning (EU) nr. 2016/145 af 4. februar 2016 (om certifikatets form og udseende)
• Kommissionens gennemførselsforordning (EU) nr. 2016/1141 af 13. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1143/2014)
• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1263 af 12. juli 2017 om ajourføring af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, som er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014)
• Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/1262 af 25. Juli 2019 om ændring af gennemførselsforordning (EU) 2016/1141 for så vidt angår ajourføring af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan
• Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2022/1203 om ajourføring af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, som er fastsat i gennemførselsforordning (EU) 2016/1141

• Bekendtgørelse nr. 1285 af 12. november 2018 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter. Lovgrundlaget på såvel EU som nationalt plan.

Generelt

Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for forordningen og fører tilsyn hermed. Miljøstyrelsen meddeler tilladelse til foretagender til at udføre forskning og ex-situ bevaring af invasive ikkehjemmehørende arter, der er optaget på EU listen. Toldstyrelsen har kompetencen til at udføre kontrol med import af invasive ikkehjemmehørende arter.

Ressortmyndighed

Miljøstyrelsen er ressortmyndighed for denne forordning om invasive ikke-hjemmehørende arter.

Miljøstyrelsen kan kontaktes alle hverdage mellem kl. 9 og kl. 16 på telefon 72 54 40 00.

Yderligere oplysning om invasive ikkehjemmehørende arter kan fås ved henvendelse til

Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

E-mail: mst@mst.dk

Import

Toldstyrelsen foretager i forbindelse med importen den relevante risikobaserede kontrol af de varer, der er opført på EU-eller den nationale liste for at kontrollere, at de pågældende invasive arter ikke er opført på EU- eller den nationale liste.

Hvis den er opført på listen, skal det kontrolleres, at den er ledsaget af en gyldig tilladelse (det bilag, der er anført i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) nr. 2016/145).

Dette betyder, at der alene kan indføres invasive ikke-hjemmehørende arter til brug for forskning ex situ-bevaring, videnskabelig produktion og efterfølgende medicinsk anvendelse. Foruden den gyldige tilladelse skal der foreligge en tilladelse fra den relevante kompetente myndighed. Der er intet formkrav i forordningen til denne tilladelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: