Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

F.A.30.11 Transportmiddeloplysninger

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke oplysninger der skal indberettes i manifestsystemet, når et transportmiddel ankommer til eller afgår fra dansk territorium.

Afsnittet indeholder

  • Udfyldning af oplysninger om transportmidlet
  • Ankomstoplysninger
  • Afgangsoplysninger.

Udfyldning af oplysninger om transportmidlet

Opdateringsstatus (Update status)

Her angives om der er tale om ny indberetning af et transportmiddel eller om opdatering eller annullering af oplysninger vedrørende et tidligere indberettet transportmiddel. Status angives med en af værdierne:

N Ny indberetning

U Opdatering af eksisterende indberetning

C Annullering af eksisterende indberetning

Opdatering og annullering kan ikke foretages efter indsættelse af faktisk afgangstidspunkt.

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Transportmåde (Transportmode)

Her angives koden for den transportmåde, der anvendes ved transporten til ankomststedet. Koden kan være 1 (søtransport) eller 4 (lufttransport).

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Transportmidlets identitet (Identification of the means of transport)

Her angives identiteten for det transportmiddel, der ankommer til ankomststedet.

Ved søtransport skal anføres skibets 7-cifrede IMO (International Maritime Organisation) identifikationsnummer. Har skibet ikke et IMO identifikationsnummer, anføres enten skibets 8-cifrede ENI-nr. (European Identification Number) eller skibets kaldesignal i form af det 9-cifrede MMSI-nr. (Mobile Maritime Service Identity).

Feltet er obligatorisk at udfylde for søtransport, men må ikke udfyldes for lufttransport.

Transportmidlets nationalitet (Nationality of the means of transport)

Her angives transportmidlets nationalitet, (ISO-alfa-2), jf. landefortegnelsen.

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Transportmidlets rutenummer (Conveyance reference number)

Her angives transportmidlets rejse, fx turnummer eller flyrutenummer.

Ved transport af luftfragt med luftfartøj anføres transportmidlets IATA flyrutenummer.

Feltet er obligatorisk at udfylde for luftfartøjer fly.

Transportmidlets navn (Name of the means of transport)

Anvendes kun ved søtransport. Her angives navnet på skibet.

Feltet er obligatorisk at udfylde for søtransport.

Planlagt aktivitet (Planned operation)

Her anføres koden for den aktivitet, som er formålet med ankomsten.

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Planlagt arbejde (Planned works)

I dette felt kan anføres koden for eventuelt planlagt arbejde, der skal udføres, mens transportmidlet er på ankomststedet, fx reparation, bunkring eller proviantering.

Feltet er ikke obligatorisk at udfylde.

Formål med ankomst (Purpose of arrival)

Verbal beskrivelse af formålet med skibets anløb.

Anvendes kun ved søtransport og er ikke obligatorisk.

Transportoperatøren (Transportoperator)

I dette felt kan anføres den ansvarlige for transportmidlet.

Der anføres transportoperatørens EORI nummer, hvis dette kendes, ellers anføres transportoperatørens navn og adresse.

Feltet er obligatorisk at udfylde for sø- og lufttransport.

Transportoperatørens repræsentant (Transportoperator representative)

Her kan angives transportoperatørens eventuelle repræsentant i havnen eller lufthavnen, fx rederiagent, skibsmægler eller handling-agent.

Der anføres repræsentantens EORI nummer, hvis dette kendes, ellers anføres transportoperatørens navn og adresse.

Feltet er ikke obligatorisk at udfylde.

Ankomstoplysninger

Afgangssted (Place of departure)

Her angives navnet på den seneste havn eller lufthavn, som transportmidlet ankommer fra, med foranstillet landekode (ISO-alfa-2), jf. landefortegnelsen.

Feltet er obligatorisk at udfylde for søtransport. For luftfartøjer anvendes feltet kun ved indberetning af ankomst.

Forventet ankomstdato og -tidspunkt (Expected date and time of arrival)

Her angives tidspunktet for, hvornår det forventes, at transportmidlet ankommer til ankomsthavnen eller -lufthavnen.

Tidspunktet angives i formatet ååååmmddttmm ved filoverførsel og i formatet mmttddmmåååå i on-line-løsningen. Der anvendes dansk tid.

Feltet er obligatorisk at udfylde for søtransport. For luftfartøjer anvendes feltet kun ved indberetning af ankomst.

Ankomststedsfacilitet (Place of arrival facility)

Her anføres koden for det område på ankomststedet, som transportmidlet ankommer til.

Koden svarer til koderne for losningsområder i Danmark.

Feltet er obligatorisk at udfylde for søtransport. For luftfartøjer anvendes feltet kun ved indberetning af ankomst.

Faktisk ankomstdato og -tidspunkt (Actual date and time of arrival)

Her angives det faktiske tidspunkt for transportmidlets ankomst til ankomsthavnen eller -lufthavnen.

Tidspunktet angives i formatet ååååmmddttmm ved filoverførsel og i formatet mmttddmmåååå i on-line-løsningen. Der anvendes dansk tid.

Feltet er ikke obligatorisk at udfylde.

Afgangsoplysninger

Forventet afgangsdato og -tidspunkt (Expected date and time of departure)

Her angives tidspunktet for, hvornår det forventes, at transportmidlet afgår fra afgangshavnen eller -lufthavnen.

Tidspunktet angives i formatet ååååmmddttmm ved filoverførsel og i formatet mmttddmmåååå i on-line-løsningen. Der anvendes dansk tid.

Feltet er obligatorisk at udfylde for søtransport. For luftfartøjer anvendes feltet kun ved indberetning af afgang.

Næste destination (Next destination)

Identifikation af den havn eller lufthavn, som transportmidlet afgår til, med foranstillet landekode (ISO-alfa-2), jf. landefortegnelsen.

Hvis transportmidlet afgår til en dansk havn eller lufthavn, anføres den pågældende havn eller lufthavns stedkode med foranstillet landekode DK.

Afgår transportmidlet til en udenlandsk havn eller lufthavn, anføres den pågældende havn eller lufthavns navn eller stedkode med foranstillet landekode.

Feltet er obligatorisk at udfylde for søtransport. For luftfartøjer anvendes feltet kun ved indberetning af afgang.

Afgangsstedsfacilitet (Place of departure facility)

Her anføres koden for det område på afgangsstedet, som transportmidlet afgår fra.

Koden svarer til koderne for lastningsområder i Danmark.

Feltet er obligatorisk at udfylde for luftfartøjer ved indberetning af afgang.

Faktisk afgangsdato og -tidspunkt (Actual date and time of departure)

Anvendes kun ved søtransport. Her angives det faktiske tidspunkt for transportmidlets afgang fra afgangshavnen eller -lufthavnen.

Tidspunktet angives i formatet ååååmmddttmm ved filoverførsel og i formatet mmttddmmåååå i on-line-løsningen. Der anvendes dansk tid.

Feltet er ikke obligatorisk at udfylde.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.