Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2026-2
<< >>

F.A.16.1.3.1.3 Brev- og postforsendelser

Dette afsnit handler om de overordnede regler for brev- og postforsendelser.

Afsnittet indeholder:

  • Toldangivelse af brevforsendelser til fri omsætning
  • Toldangivelse for varer i postforsendelser til fri omsætning
  • Toldangivelser af brev- og postforsendelser til eksport

Toldangivelse af brevforsendelser til fri omsætning

Ved brevforsendelser forstås breve, postkort, blindeforsendelser og tryksager, der ikke er pålagt told. Se DF art. 1, nr. 26.

Hvis brevforsendelser ikke er toldangivet til fri omsætning på anden måde, anses de for at være angivet til fri omsætning ved indpassage i EU, og modtageren anses for at være klarerer. Disse brevforsendelser anses for at være antaget og frigivet ved udlevering til modtageren. Se DF art. 138, litra e) i kombination med art. 141, stk. 2, og GF art. ►218◄.

►◄

Toldangivelse for varer i postforsendelser til fri omsætning

►Varer i postforsendelser er defineret som, varer i en sending med en egenværdi på højst 150 EUR, der sælges ved fjernsalg af importerede varer som defineret i artikel 14, stk. 4, nr. 2 i direktiv 2006/112/EF, bortset fra varer, hvis import er fritages for moms i henhold til artikel 143, stk. 1, litra ca, i nævnte direktiv, og varer, der er omfattet af præferenceforanstaltninger, herunder dem, der er fastsat i toldunionsaftaler. Se DF art. 1, nr. 24, som ændret ved DF 2026/1022, art. 1, nr. 1, litra a.

Varer i postforsendelser kan angives til overgang til fri omsætning på grundlag af det specifikke datasæt, der er omhandlet i kolonne H7 i DF bilag B, forudsat at varerne i den pågældende sending ikke er omfattet af forbud og restriktioner. Se DF art. 143a, som ændret ved DF 2026/1022 art. 1, nr. 10.

Postvirksomhed defineres som en virksomhed, der er etableret i og udpeget af en medlemsstat til at levere de internationale tjenester, der reguleres af verdenspostkonventionen vedtaget af FN den 10. juli 1984, og som er ansvarlig for at transportere brevforsendelser og varer, der er indeholdt i en postpakke eller pakke. Se DF art. 1, nr. 25 som ændret ved DF 2026/1022 art. 1, nr. 1, litra a.

En postvirksomhed kan indgive en toldangivelse om overgang til fri omsætning indeholdende de i kolonne H6 i DF bilag B nævnte datakrav for varer, der transporteres på dens ansvar, når varerne opfylder følgende betingelser:

a) deres værdi overstiger ikke 1.000 EUR
b) de er ikke genstand for forbud og restriktioner.
Se DF art. 144 som ændret ved DF 2026/1022 art. 1, nr. 11.
Bemærk
Begrebet "varer i postforsendelser" anvendes i toldlovgivningen ikke længere til at definere varer, der udelukkende transporteres af en postvirksomhed. Begrebet anvendes fra den 1. juli 2026 til at definerer visse lavværdivarer, der er solgt i fjernslag til import til EU's toldområde. Se F.A.17.2.1 Lavværdivarer solgt i fjernsalg.

Toldangivelser af brev- og postforsendelser til eksport

Brevforsendelser anses for at være angivet til eksport ►eller reeksport◄ ved deres udpassage af EU. Se DF art. 141, stk. 2, 2. afsnit. ►Toldangivelsen anses for at være antaget og varerne frigivet ved deres udpassage af EU. Se DF art. 140, stk. 1, litra c i kombination med art. 141, stk. 2 og GF art. 218.◄

Varer i en postforsendelse, hvis værdi ikke overstiger 1.000 EUR og som ikke er eksportafgiftspligtige, anses for at være angivet til eksport ved deres udpassage fra EU. Se DF art. 141, stk. 4.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.