Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

E.B.2.9.4 Diplomaters mulighed for tilbagebetaling af afgift

Indhold

Afsnittet handler om de muligheder, som fremmede staters ambassader, organisationer mv. har for at få tilbagebetalt afgifter, der er betalt i henhold til tinglysningsafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvem kan få afgiften tilbagebetalt?
  • Betingelse
  • Hvad tilbagebetales?
  • Hvad kan ikke tilbagebetales?

Regel

Skatteforvaltningen kan tilbagebetale den afgift, som fremmede staters ambassader mv. her i landet, internationale organisationer og hertil knyttet personale har betalt for tinglysning af en rettighed. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 24.

Hvem kan få afgiften tilbagebetalt?

Denne liste viser, hvem der kan få afgift tilbagebetalt:

  • Fremmede staters ambassader mv. her i landet, når disse er omfattet af
    • Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatisk forbindelse eller
    • Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser
  • Internationale organisationer, der er omfattet af lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer mv.
  • Organisationer, der har domicil her i landet og er optaget på "The Copenhagen Diplomatic List", NATO og SHIRBRIG samt tilsvarende organisationer, der har domicil her i landet i henhold til værtsaftale med Forsvarsministeriet, FN og tilsvarende multinationale organisationer.

Betingelse

Der skal være indgået en folkeretlig aftale om fritagelse for skatter, afgifter mv. for at få tilbagebetaling efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 24.

Hvad tilbagebetales?

Skatteforvaltningen betaler både den faste og den variable afgift.

Hvad kan ikke tilbagebetales?

Skatteforvaltningen tilbagebetaler ikke afgiften for registrering af ejerrettigheder og panterettigheder, som de ansatte har erhvervet til private formål.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.