E.B.1.3.4.1 Hvem betales afgiften tilbage til?
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvem Skatteforvaltningen betaler afgiften tilbage til.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Retningslinjer for tilbagebetaling.
Regel
Skatteforvaltningen kan med frigørende virkning betale afgiften tilbage til den eller de, som hæfter for afgiftens betaling. Se TAL § 18.
Definition
"Med frigørende virkning" betyder, at Skatteforvaltningen ikke kan pålægges at betale yderligere afgift tilbage, når blot afgiften oprindeligt er betalt tilbage til en part, som er pligtig til at betale afgiften i henhold til TAL § 18 (hæftende parter). Dette kan have betydning i de tilfælde hvor afgiften er betalt af en anden end den, som modtager beløbet fra Skatteforvaltningen.
Se også
Se afsnit E.B.2.5 Hvem skal betale afgiften? om hæftelsesreglerne.
Retningslinjer for tilbagebetaling
Skatteforvaltningen betaler afgiften tilbage til den NemKonto, der er knyttet til beløbsmodtagerens CPR-nummer eller CVR-nummer.
Skatteforvaltningen betaler afgiften tilbage efter følgende retningslinjer:
Afgift betalt for tinglysning af: | Tilbagebetales til (beløbsmodtager): |
Ejerskifte af fast ejendom |
|
Pant i fast ejendom |
|
Ejendomsforbehold i motorkøretøj | Den, der har ejendomsforbeholdet |
Andet end ejerskifte eller pantsætning; herunder ægtepagt | Anmelderen |
Skadesløsbreve:
| Långiveren |
Storkunder Foretages tinglysningen af en storkunde, tilbagebetales afgiften til storkunden. Dette gælder uanset hvilken af ovenstående tinglysninger, der er tale om. | Storkunden |
Undtagelse: Afgiften er betalt af anden person/virksomhed
Hvis der inden tilbagebetalingen indsendes dokumentation for, at afgiften er betalt af en person eller virksomhed, som ikke er nævnt i skemaet ovenfor som beløbsmodtager, vil beløbet dog efter anmodning blive udbetalt til den, som har betalt afgiften i følge den fremsendte dokumentation. Skatteforvaltningen kan som dokumentation eksempelvis kræve, at der fremlægges en transporterklæring.
Læs også:












,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed