Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

E.A.4.9.8.1.2.2 Endelig opgørelse af den afgiftspligtige mængde

►Efter udløbet af kalenderåret skal registrerede virksomheder foretage en endelig opgørelse af den afgiftspligtige mængde udledning i overensstemmelse med virksomhedernes godkendte udledningsrapport for kalenderåret, jf. EMAL § 6.  

Se også

  • E.A.4.9.7.2 Tidspunkt for afregning. 

Stationære anlæg

Den endelige afgiftspligtige mængde for stationære anlæg opgøres som den drivhusgasudledning, der er beregnet efter den udledningsrapport, som den kompetente myndighed har godkendt efter MR-forordningen.

For udledninger fra stationære anlæg vil den udledning, for hvilke der skal returneres kvoter, fremgå direkte af den årlige udledningsrapport, som virksomheden skal indlevere til Energistyrelsen senest den 31. marts hvert år.

Opgørelse af den afgiftspligtige udledning fra kvoteomfattede aktiviteter i Danmark kan således opgøres ved at anvende udledningsrapportens resultat, når der er sammenfald mellem de kvoteomfattede aktiviteter, der indgår i rapporten, og det afgiftspligtige område.

Se EMAL § 6, stk. 1.

Indenrigsluftfart

Opgørelsen sker i overensstemmelse med overvågnings- og rapporteringskravene i kvotedirektivet, dog med særlige regler for luftfart, hvor kun udledninger fra indenrigsluftfart medregnes.

Opgørelsen af afgiftsgrundlaget for indenrigsluftfart skal ske på grundlag af udledningsrapporten, som er udarbejdet og godkendt efter MR-forordningen, herunder efter kapitel IV.

Luftfartsselskaber, der udøver kvoteomfattede aktiviteter, skal indlevere en udledningsrapport og returnere kvoter til ét EU-land. Det kan være Danmark eller et andet land, uanset at der foretages indenrigsluftfart i Danmark. Luftfartsselskabernes udledningsrapporter vil desuden omfatte alle kvoteomfattede flyvninger, både indenrigs og udenrigs.

Den afgiftspligtige mængde for indenrigsluftfart er en delmængde af den samlede udledning for luftfart.

Se EMAL § 6, stk. 2.

Indenrigsfærgefart

Opgørelsen sker i overensstemmelse med overvågnings- og rapporteringskravene i kvotedirektivet, dog med særlige regler for søtransport, hvor kun udledninger fra indenrigsfærgefart medregnes.

Opgørelsen af afgiftsgrundlaget for indenrigsfærgefart skal ske på grundlag af udledningsrapporten, som er udarbejdet og godkendt efter MRV-forordningen.

Rederier, der udøver kvoteomfattede aktiviteter, skal indlevere en udledningsrapport og returnere kvoter til ét EU-land. Det kan være Danmark eller et andet land, uanset at der foretages indenrigsfærgefart i Danmark. Rederiernes udledningsrapporter vil desuden omfatte alle kvoteomfattede sejladser, både indenrigs og udenrigs.

Den afgiftspligtige mængde for indenrigsfærgefart er en delmængde af den samlede udledning for søtransport.

Den afgiftspligtige mængde udledning påvirkes desuden ikke af eventuelle nedslag i virksomheders returneringspligt som følge af indfasning af kvote-regulering for bl.a. søfart. I sådanne tilfælde lægges den fulde verificerede udledning, der er omfattet af afgift, til grund for afgiftsberegningen, jf. EMAL § 1, stk. 3.

Se EMAL § 6, stk. 3.

Opgørelse af afgiftsgrundlagt for mineralogiske processer mv.

Registrerede virksomheder med afgiftspligtige udledninger fra mineralogiske processer mv., skal opgøre den afgiftspligtige udledning fra mineralogiske processer mv., da udledningerne fra mineralogiske processer pålægges en lavere afgift end anden afgiftspligtig udledning.

En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes til mineralogiske processer mv., hvor samme anlæg forsyner såvel mineralogiske processer som andre kvoteomfattede, når en sådan fordeling kan opgøres.

Ved opgørelse af den forholdsmæssige fordeling finder fx MINAL § 11, stk. 5, nr. 4 og KULAL § 8, stk. 4, nr. 4 tilsvarende anvendelse.

EMAL § 6, stk. 5.

Bemærk, at undtagelsen for mineralogiske processer mv. skal sættes i kraft af skatteministeren, jf. EMAL§ 14, stk. 2.

Se E.A.4.6.13 Fordeling og måling af energiforbrug Fordeling og måling af energiforbrug

Opgørelse af afgiftsgrundlaget for bionaturgas

Afgiftspligten omfatter også udledninger fra bæredygtig bionaturgas.

Udledningerne fra bæredygtig bionaturgas fremgår af udledningsrapporten, og udledningerne verificeres efter reglerne i kvoteordningen, selvom der ikke skal returneres kvoter herfor.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.