Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

E.A.4.8.9.1.3 Klageadgang til Landsskatteretten

Afgørelser, der er truffet af Skatteforvaltningen og klima-, energi- og forsyningsministeren efter ITL § 14 og § 15, kan påklages til Landsskatteretten. Se ITL § 17, stk. 1.

Klage over Skatteforvaltningens afgørelse efter ITL § 14 skal være modtaget i Skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Se ITL § 17, stk. 4, 1. pkt.

En klage har ikke opsættende virkning, dog kan Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen tillægge en klage efter ITL § 17, stk. 1, opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.

Se nærmere om klage til Landsskatteretten og Skatteankeforvaltningen over klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser i ITL § 17, stk. 3 og stk. 4, 2. pkt.

Skatteforvaltningslovens regler

Da administrationen af ordningen ikke er administration af lovgivning om skatter, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 1, og administrationen derfor ikke omfattes af reglerne i skatteforvaltningsloven, er det nødvendigt at lade en række af reglerne i skatteforvaltningsloven mv. finde tilsvarende anvendelse på administrationen af ordningen.

Skatteforvaltningsloven og regler udstedt i medfør heraf gælder ved behandlingen af klager og afgørelser efter ITL § 17, stk. 1. Det medfører, at bl.a. skatteforvaltningslovens kapitel 2 a, 5, 6, 13 a, 13 b, 16, 18, 19 og 20 og regler udstedt i medfør heraf gælder ved behandlingen af klager.

Da regler udstedt i medfør af bl.a. skatteforvaltningslovens kapitel 2 a, 5, 6, 13 a, 13 b, 16, 18, 19 og 20 gælder ved behandling af klager, betyder det bl.a., at bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten og bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen finder anvendelse, herunder bl.a. reglerne om sagens oplysning og afgørelse, om retsmøder og om klagens indgivelse og digital kommunikation.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.