Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

E.A.4.6.6.3 Betingelser for opnåelse af godtgørelse

Indhold

Dette afsnit indeholder en oversigt over reglerne om godtgørelse af energiafgift af brændsler anvendt i forbindelse med mineralogiske processer mv.

Dette afsnit indeholder:

  • Proceslisten
  • Direkte anvendelse til mineralogiske processer mv.
  • Måling
  • EU's minimumssatser.

Proceslisten

Det er en betingelse for at opnå fritagelse for nedsættelse af godtgørelsen, at brændsler anvendes direkte til de energikrævende processer, som er nævnt i proceslisten. Det er ikke et krav, at virksomhedens årlige produktion skal udgøre mindst 10 ton. Se GASAL § 10 c, stk. 5, KULAL § 8 d, stk. 5, og MINAL § 11 d, stk. 5.

Direkte anvendelse til mineralogiske processer mv.

Det er alene energiforbrug, som direkte medgår til de nævnte processer, som omfattes af den fulde godtgørelse. Andet energiforbrug, herunder energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, er ikke omfattet af den fulde godtgørelse. Eksempelvis omfattes ikke brændsler til tørring af materialer inden brænding.

Måling

Der er krav om måling af det energiforbrug, der medgår til de nævnte processer.

I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg forsyner både anvendelse omfattet af disse processer og anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de regler, som også anvendes for fordeling mellem proces og rumvarme. Der er krav om, at der sker måling af den mængde energi, der anvendes til fuldt godtgørelsesberettigede formål og opgørelse/måling af den samlede mængde energi produceret på det pågældende anlæg (output-energi).

Se også

  • E.A.4.6.13 om fordeling og måling af energiforbrug
  • E.A.4.6.14 om krav til målere af energiforbrug
  • E.A.4.6.17.5 om skønsmæssig ansættelse.

EU's minimumssatser

Den fulde godtgørelse af energiafgifter forbrugt til mineralogiske processer mv. betyder, at godtgørelse ikke reduceres med EU's minimumsafgifter for gas, kul og mineralolieprodukter.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.