E.A.4.6.10.4 Udnyttelse af varm procesluft
Indhold
Dette afsnit handler om udnyttelse af varm procesluft.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Opvarmning af samme rum
- Opvarmning af andre rum
- Forbrug af leveret overskudsvarme.
Regel
Reglerne for udnyttelse af overskudsvarme af varm procesluft fremgår af GASAL § 10, stk. 11 og 12, KULAL § 8, stk. 10 og 11, og MINAL § 11, stk. 11 og 12.
Opvarmning af samme rum
Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra.
Dette gælder uanset, om nyttiggørelse er sket ved almindelig ventilation (udsugning ved anlæg monteret i loft eller væg) fra et rum, hvor der foregår en proces, eller om der er tale om et udsugningsanlæg, der er centreret omkring selve processen, men hvor der også foregår udsugning af anden varme (emhættemodellen). Det er også uden betydning, om den nyttiggjorte varme føres tilbage til det samme rum ved opvarmning af anden luft i et ventilationssystem, eller om varmen føres tilbage til rummet i væskeform, fx som radiatorvarme.
Hvis der er tale om varm luft udelukkende fra procesformål, fx varm luft ved udsugning fra selve produktionsprocessen, hvor der ikke samtidig sker udsugning af anden luft, skal der betales afgift af overskudsvarmen, hvis den i forbindelse med nyttiggørelsen gøres væskebaseret.
Opvarmning af andre rum
Hvis der er gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, fx i form af en rørføring, skal der betales afgift af overskudsvarme af den luftbaserede overskudsvarme.
Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Hvis der fx anvendes en ventilator til at blæse varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug.
Eksempel:
Elforbrug i ventilator:
Overskudsvarme: 2 * 3.000 kWh = 6.000 kWh
Omregnet til GJ (1 kWh = 0,0036 GJ):
6.000 kWh * 0,0036 GJ/kWh = 21,6 GJ
Afgift af overskudsvarme:
21,6 GJ * 51,00 kr./GJ = 1.101,60 kr. (2018-niveau)
Energiindholdet kan dog også opgøres ved konkret måling af den varme luft.
Hvis procesluften udnyttes ved en varmeveksler, så der er én ventilator, som puster/suger procesluften ud, og en anden, som transporterer den friske luft ind, er det udelukkende elforbruget til den ventilator, som transporterer den friske luft ind, der skal anvendes som beregningsgrundlag.
Når beregningen sker ved at anvende metoden for 2 gange energiforbruget, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, regnes denne opvarmning af væsker i rør- og radiatorsystemer med som nyttiggjort varme efter de almindelige regler for nyttiggørelse af overskudsvarme. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft.
Hvis de pågældende anlæg også transporterer luft, der ikke er omfattet af reglerne om nyttiggjort overskudsvarme, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft omfattet af overskudsvarmereglerne, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.
Forbrug af leveret overskudsvarme
Virksomheder, der får leveret overskudsvarme fra en anden virksomhed, kan opnå godtgørelse af afgiften på overskudsvarmen efter samme regler som for den indirekte afgiftsbelastning for almindelig fjernvarme baseret på brændsler. Se GASAL § 10, stk. 14, KULAL § 8, stk. 14 og MINAL § 11, stk. 15.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
►SKM2024.163.LSR◄ | ►Landsskatteretten tog bl.a. stilling til følgende: Opgørelsen af afgiftspligtig overskudsvarme i form af varm luft kunne ske ved direkte måling af elforbruget i ventilatorerne gange 2. Selskabet havde dog ikke foretaget nogen direkte måling af dette elforbrug. Landsskatteretten fandt, at den nyttiggjorte varme luft kunne beregnes ud fra ventilatorernes maksimale energiforbrug. Det maksimale forbrug kunne dokumenteres ved at gange den maksimale driftstid med ventilatorernes effekt. En opgørelse af overskudsvarmeafgiftsgrundlaget, hvorefter ventilatorernes maksimale energiforbrug blev ganget med 2, var i overensstemmelse med den dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 12, første punktum. Afgørelsen vedrører perioden 2. december 2009 - 31. oktober 2016.◄ | ►De daværende regler om overskudsvarmeafgift er ophævet i elafgiftsloven. Der er fortsat regler om overskudsvarmeafgift i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Det overvejes, om der skal udstedes et styresignal.◄ |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed