E.A.4.6.10.2 Definition
Indhold
Dette afsnit handler om definition på overskudsvarme.
Afsnittet indeholder:
- Definition på overskudsvarme
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition på overskudsvarme
Ved afgift af overskudsvarme forstås i denne sammenhæng afgift ved nyttiggørelse af varme, varmt brugsvand og varm luft, der ved hjælp af særlige installationer er udnyttet fra en produktionsproces, hvortil der anvendes afgiftspligtige brændsler.
Det bemærkes, at der er forskel på overskudsvarme i varmeforsyningslovens forstand og afgiftsmæssig forstand. Overskudsvarme i afgiftsmæssig forstand er som udgangspunkt, når der sker genindvinding af spildvarme fra procesforbrug (hvor energiafgiften er lav) i form af, at spildvarmen ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, efterfølgende nyttiggøres som rumvarme m.v. (hvor energiafgiften er høj). Ved overskudsvarme i varmeforsyningslovens forstand forstås uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.
Det følger af SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR, at energiforbrug til miljørenseprocesser i form af fx rensning for partikler er godtgørelsesberettiget, jf. GASAL § 10, stk. 1, MINAL § 11, stk. 1 og KULAL § 8, stk. 1. Når energien har været anvendt i renseprocessen, kan efterfølgende nyttiggørelse af varmen eller det varme vand anses som overskudsvarme, jf. GASAL § 10, stk. 9, MINAL § 11, stk. 9, og KULAL § 8, stk. 8. Eksempelvis vil nyttiggørelse af varme fra røggas via en economizer som følge af luftrensning ved afbrænding kunne anses som overskudsvarme.
Det er en forudsætning for ovennævnte, at miljørenseprocessen skyldes virksomhedens vareproduktion m.v., dvs. en godtgørelsesberettiget proces ved siden af og i sammenhæng med miljørenseprocessen, og at renseprocessen følger af et krav fra miljømyndighederne.
Det bemærkes, at elektricitet forbrugt til vareproduktion er godtgørelsesberettiget, når blot elektriciteten giver ret til fradrag for indgående moms.
Det er desuden en forudsætning, at den nyttiggjorte varme, for at kunne betegnes som overskudsvarme, opfylder de generelle betingelser herfor. Det vil bl.a. sige, at nyttiggørelsen af varmen ikke har medført et øget forbrug af energi ud over det, som er nødvendigt af hensyn til renseprocessen, og at kravene til energimålinger vedrørende overskudsvarme er opfyldt, jf. GASAL § 10, stk. 9, MINAL § 11, stk. 9 og KULAL § 8, stk. 8.
Derimod betragtes varme, der indvindes fra røggas til brug for fjernvarme, hvor røggassen stammer fra en kedel, der både anvendes til luftrensning og dampproduktion, fortsat ikke som overskudsvarme, når røggassen udelukkende skyldes dampproduktionen. Med dampproduktionen menes den del af gasforbruget, der ikke er medgået til luftrensningen. Dette følger af SKM2017.585.SR. Energiforbrug til fremstillingen af varme til brug for fjernvarmen er i stedet omfattet af de almindelige regler for varmefremstilling, jf. GASAL § 10, stk. 4, MINAL § 11, stk. 4 og KULAL § 8, stk. 3.
For opgørelse af det godtgørelsesberettigede forbrug og overskudsvarme, når samme kedel anvendes til luftrensning og dampfremfremstilling, se afsnit E.A.4.6.10.3 Beregning og betaling af overskudsvarmeafgift.
Hvis nyttiggørelsen af varmen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvor varmen nyttiggøres, ydes der ikke godtgørelse af afgift af det øgede forbrug, medmindre det øgede forbrug skyldes en varmekilde indsat i overskudsanlægget, og at dette energiforbrug nøje kan opgøres.
Overskudsvarme omfattet af afgiftspligt og afgiftsfritagelsen under energieffektiviseringsordningen og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse mængder varme ikke måles, ydes der ikke procesgodtgørelse.
Der er tale om procesgodtgørelse efter reglerne i GASAL § 10, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, KULAL § 8, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, eller MINAL § 11, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.
Se også
Se også afsnit E.A.4.6.13.7 Efterregulering af energiafgifter Efterregulering af energiafgifter.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2016.106.LSR | Et selskabs produktion af varme på en gasturbine ansås for at være overskudsvarme, hvorfor produktionen var fritaget for betaling af energiafgifter. Derimod kunne produktionen ikke anses for omfattet af en dispensation fra 1988. | Det er Skattestyrelsens opfattelse, at røggassen blev opfattet som anvendt direkte i processen. Landsskatteretten lagde derfor til grund, at røggasveksleren, hvor råvarerne opvarmedes, var en del af processen (udstyret) til at bearbejde råvarerne, og at veksleren ikke opfattedes som en varmeveksler (kedel), der producerede varme til godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettigede formål. Røggasveksleren var således en integreret del af virksomhedens fremstillingsproces, hvor råvaren (råolie) direkte blev behandlet i røggasveksleren. |
| SKM2013.490.LSR | Et selskabs levering af fjernvarme blev ikke anset for omfattet af reglerne om overskudsvarme, men af de almindelige regler for produceret varme, som leveres fra virksomheden, jf. GASAL § 10, stk. 4, 1. pkt., og CO2AL § 9a, stk. 2. Retten lagde til grund, at selskabet leverer fjernvarme, der er indvundet i en varmeveksler, hvor der sker overførsel af energiindholdet i røggassen fra den kedel, hvori der fremstilles damp, som selskabet anvender i en produktionsproces med fremstilling af pap mv. Sagen vedrørte således den afgiftsmæssige håndtering af de i kedlen anvendte afgiftspligtige varer. Retten fandt, at den forbrugte gas må anses for anvendt til både godtgørelsesberettiget formål i form af den fremstillede damp til brug i processen og til ikke godtgørelsesberettiget fremstilling af fjernvarme. Der er således tale om anvendelse til formål omfattet af henholdsvis GASAL § 10, stk. 5 og GASAL § 10, stk. 4. Der var således ikke grundlag for at anse fjernvarmen for overskudsvarme efter reglerne i GASAL § 10, stk. 9, idet der ikke var tale om efterfølgende nyttiggørelse. | Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kedelanlægget ikke var en integreret del af procesanlægget, men et varmeproducerende anlæg, der dels fremstillede damp til processen og dels fremstillede varme, der blev leveret fra virksomheden. Det var i den forbindelse uden betydning, at en del af varmeenergien i røggassen anvendtes til forvarmning af fødevand og forbrændingsluft. |
| Skatterådet | ||
| SKM2024.29.SR | Skatterådet bekræftede, at spørgeren i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2023 skal opgøre overskudsvarmeafgiften ved salg af overskudsvarme til selskab X som max. 33% af vederlaget, dvs. vederlagsbeskatning, i henhold til lov nr. 2606 af 28. december 2021, hvorefter de hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 1. januar 2024 for aftaler indgået før 1. januar 2022. | ►På baggrund af afgørelsen er der udstedt et genoptagelsesstyresignal, som vedrører år 2022 og 2023. Se SKM2024.319.SKTST.
Afgørelsen har endvidere givet anledning til en lovændring. Se § 7, nr. 1, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, som ændrer overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 4, i lov nr. 2606 af 28. december 2021. SKM2024.319.SKTST og § 7, nr. 1, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 medfører, at for aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022 kan en virksomhed vælge, om ændringerne i reglerne om beregning af afgift af ekstern overskudsvarme i medfør af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 skal finde anvendelse for de samme aftaler i 2022 og 2023.◄ |
| SKM2023.567.SR | Spørger fremstillede dels pyrolyseolie og dels pyrolysegas ved forgasning af fossilt affald med indhold af kulbrinter i et pyrolyseanlæg. Til denne proces anvendtes elektricitet. Pyrolysegassen havde et højt indhold af den brændbare kulbrinte metan (CH4), og var en afgiftspligtig kulbrinte. Kommunen havde udtalt, at afbrændingen af pyrolysegassen kunne anses som værende en renseproces. Afbrændingen af pyrolysegassen var afgiftspligtigt efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, da pyrolysegassen var en kulbrinte, som anvendtes som brændsel til varmefremstilling. Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers afbrænding af pyrolysegas i en kedel med varmefremstilling var en godtgørelsesberettiget renseproces, og at den fremstillede varme herfra var overskudsvarme. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers afbrænding af pyrolysegas i en motor med el- og varmefremstilling var en godtgørelsesberettiget renseproces, eller at den fremstillede varme fra en motor var overskudsvarme. Afbrændingen af pyrolysegas i en motor med el- og varmefremstilling var i henhold til lovgivningen kraftvarmefremstilling, hvorfor afbrændingen ikke også kunne være en godtgørelsesberettiget renseproces, der skyldes miljøkrav. | |
| SKM2022.439.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften af naturgas anvendt til dampproduktion, hvor dampen indsprøjtes i processpildevand i forbindelse med påkrævet rensning af processpildevandet fra fremstilling af produkter bestemt for afsætning (proces), kunne godtgøres efter procesundtagelserne i gasafgiftsloven § 10. Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften af naturgas anvendt til dampproduktion, hvor dampen indsprøjtes i processpildevandet i forbindelse med påkrævet rensning af processpildevandet fra storskalaforsøg, kunne godtgøres efter procesundtagelserne i gasafgiftsloven § 10. Produkterne fra storskalaforsøgene blev ikke afsat. Skatterådet fandt, at spørgers fremstilling af spørgers produkter til forsøg i form af storskalaforsøg kan anses for at være en naturlig og integreret del af spørgers produktion af varer bestemt for afsætning. Det var i den forbindelse forudsat, at den egentlige fremstilling af spørgers produkter, bestemt for afsætning, var omfattet af gasafgiftslovens §10, stk. 1, 4 eller 5 (proces). | |
| SKM2021.284.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afbrændingen af et afdampet opløsningsmiddel (en kulbrinte) fra en produktionsproces, var afgiftsfrit efter mineralolieafgiftsloven. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at det pågældende afdampede opløsningsmiddel var afgiftsfritaget efter kuldioxidafgiftsloven, men da kuldioxidafgiftsloven ikke indeholder regler, som fastsætter eller kan anvendes til at fastsætte en CO2-afgiftssats for det pågældende opløsningsmiddel, kunne der ikke opkræves kuldioxidafgift af opløsningsmidlet. Skatterådet kunne bekræfte, at afbrændingen af andet afdampet opløsningsmiddel (ikke en kulbrinte) var afgiftsfrit efter energiafgiftslovene og kuldioxidafgiftsloven. Skatterådet kunne bekræfte, at forbruget af afgiftspligtige afdampede opløsningsmidler i et RTO-anlæg var godtgørelsesberettiget som proces, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, når forbruget ikke blev udnyttet til fremstilling af rumvarme mv., og forbrændingen skete med henblik på bortskaffelse af afdampede opløsningsmidler. Derudover kunne Skatterådet bekræfte, at spørger skulle afregne overskudsvarmeafgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, for den andel af den udnyttede varme til rumvarme mv., der hidrørte fra afgiftspligtige opløsningsmidler. | Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten. |
| SKM2018.577.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at varmen, der udnyttes til fjernvarme, og som kommer fra energi i røggas fra Spørgers gaskedler, kan anses som overskudsvarme, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers elforbrug til køleanlægget/varmepumpen kan anses som procesforbrug. Skatterådet kunne bekræfte, at varmen, der udnyttes til fjernvarme, og som kan henføres til køleanlæggets elforbrug, kan anses som overskudsvarme, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9. Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke har nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3, at B finansierer procesanlægget. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at bindingsperioden for det bindende svar kan fastsættes til 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, 5. pkt. | Afgørelsen er forældet for så vidt, at overskudsvarmeafgiften for elektricitet er ophævet. |
| SKM2018.258.SR | Skatterådet bekræftede, at Spørger havde ret til fuld elafgiftsgodtgørelse for elforbrug anvendt til køling af lager (bortset fra procesafgift), da kølingen alene foregik af hensyn til de processer, som var i lagerarealerne og produktionsområderne, og ikke af hensyn til personers komfort. Endvidere bekræftede Skatterådet, at nyttiggjort varme fra processerne med køling af lagerarealerne og produktionsområderne kunne kvalificeres som overskudsvarme. Spørger skulle derfor maksimalt betale 33 % i afgift af det modtagne vederlag for overskudsvarmen ved salg af dette til et fjernvarmeanlæg (vederlagsreglen). | Afgørelsen er forældet for så vidt, at overskudsvarmeafgiften for elektricitet er ophævet. |
| SKM2017.585.SR | Spørger havde en specialbygget kedel, der anvendtes til både 1) luftrensning af procesluft og 2) dampproduktion til brug for fremstilling af varer. Luftrensningen var et krav fra miljømyndighederne og kunne ske ved afbrænding af procesluften. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anvende reglerne om afgift af overskudsvarme, jf. GASAL § 10, stk. 9, for den restvarme, der blev indvundet fra røggas fra spørgers kedel, som kunne henføres til luftrensningen. Derimod ansås restvarme, der blev indvundet fra røggassen, som kunne henføres til dampproduktionen, ikke som overskudsvarme. Dette skyldtes, at varmen blev indvundet, inden den er blevet anvendt i spørgers produktion. Der var derfor ikke tale om, at energien blev genanvendt efter at have været anvendt til et godtgørelsesberettiget formål. Dermed var der ikke tale om overskudsvarme. | Skattestyrelsen har som følge af SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR udstedt styresignalet SKM2018.583.SKTST. |
| SKM2016.7.SR | Skatterådet bekræftede, at spørger kan anvende reglerne om afgift af overskudsvarme, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, for den restvarme, som via economisere indvindes fra røggassen fra spørgers specialkedel, der anvendes til afbrænding af lugtstoffer i henhold til miljøkrav, og som leveres som fjernvarme til et varmeværk. | Skattestyrelsen har som følge af SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR udstedt styresignalet SKM2018.583.SKTST |
| SKM2015.589.SR | Skatterådet bekræftede i spørgsmål nr. 1, at nyttiggjort elbaseret varme fra virksomhedens produktionsanlæg er overskudsvarme. Skatterådet kunne ikke bekræfte:
| Spørgsmål 1 er forældet vedrørende elektricitet, for så vidt at overskudsvarmeafgiften for varme fra elektricitet er ophævet fra og med den 1. januar 2021. SKM2015.589.SR er i et vist omfang forældet for så vidt angår spørgsmål 2 og 4. Således har Skatterådet ændret praksis ved SKM2017.511.SR , SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR. Det bindende svar, SKM2017.511.SR , omhandler "vederlag" for overskudsvarme. De bindende svar SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR omhandler varme fra miljømæssige renseforanstaltninger, som kunne anses som overskudsvarme. Skattestyrelsen har som følge af ovennævnte bindende svar udsendt to styresignaler, SKM2018.582.SKTST og SKM2018.583.SKTST. Spørgsmål 4, 5 og 6 er forældet i forhold til vederlagsreglen, hvorefter overskudsvarmeafgiften højst kan udgøre 33 pct. af vederlaget for en varmeleverance, for så vidt at vederlagsreglen er ophævet. |
| SKM2015.186.SR | Skatterådet bekræftede, at ny produktion af overskudsvarme fra et raffinaderi var overskudsvarme. | |
| SKM2014.37.SR | En virksomhed udnytter overskudsvarme fra en proces, og overskudsvarmen måles separat. Skatterådet bekræfter, at overskudsvarmen skal afgiftsberigtiges efter gasafgiftslovens § 10, stk. 9. Skatterådet bekræfter ligeledes, at reglerne om overskudsvarme også finder anvendelse på udnyttet overskudsvarme, når overskudsvarmen efterfølgende på virksomheden "boostes" for at opnå højere temperatur. Vederlaget for varmen, som er brugt til "boostning", skal ikke indgå i beregningen af vederlaget for overskudsvarmen. | |
| Skattestyrelsen | ||
| ►SKM2024.319.SKTST◄ | ►Styresignalet beskriver en praksisændring og muligheden for genoptagelse af afgiftstilsvar efter gas-, kul- og mineralolieafgiftsloven som følge af en afgørelse fra Skatterådet om ekstern overskudsvarmeafgift. Se SKM2024.29.SR. Praksis ændres, således at for aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022 finder ændringerne i reglerne om ekstern overskudsvarmeafgift i medfør af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 ikke anvendelse i 2022 og 2023. Ændres der den 1. januar 2022 eller senere på en aftale om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022, finder ændringerne i reglerne om ekstern overskudsvarmeafgift i medfør af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 dog anvendelse for den ændrede aftale. Det skal bemærkes, at der ved § 7, nr. 1, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 er indsat et 3. pkt. i § 7, stk. 4, i lov nr. 2606 af 28. december 2021. Indsættelsen medfører, at for aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022 kan en virksomhed vælge, om ændringerne i reglerne om beregning af afgift af ekstern overskudsvarme i medfør af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 skal finde anvendelse for virksomhedens aftaler i 2022 og 2023.◄ | ►Vedrører kun årerne 2022 og 2023.◄ |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed