Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for opgørelse af afgift af varme, der leveres fra decentrale og industrielle kraftvarmeværker, der er registrerede efter GASAL § 3, stk. 5.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om levering og fakturering af varme
• Opgørelse af afgiftsbelastningen på varmen
• Nettab
• Eksempel på afgiftsopgørelse for en afgiftsperiode ved varmeenergimåling.

Generelt om levering og fakturering af varme

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker, som er registrerede for handel med varme, kan levere varme uden afgift til virksomheder, der er forbrugsregistrerede for varme.

Afgiftssystemet forudsætter, at værket i rette tid efter hver enkelt afgiftsperiode sender en faktura/opgørelse med oplysning om varmeleverancens størrelse og afgiftsindholdet (energi- og CO₂-afgiftsbelastningen) i varmeleverancen til de forbrugsregistrerede virksomheder.

Andelen af varmeleverancen, som er produceret af en kvoteomfattet varmeproducent, skal også fremgå af fakturaen/opgørelsen. Hvis varmen både består af CO₂-kvoteomfattet varme og ikke-kvoteomfattet varme, skal CO₂-afgiften på den kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede varme fremgå særskilt af fakturaen/opgørelsen.

Hvis der er brugt flere slags afgiftspligtige brændsler, skal afgiftsbelastningen være oplyst for hvert brændsel.

Afgiftsindholdet skal fordeles forholdsmæssigt/lineært på alle varmeaftagere. Fordelingen skal ske på grundlag af størrelsen af varmeaftaget.

Værket skal mindst en gang årligt foretage en endelig opgørelse af afgiftsindholdet for varmeleverancer indenfor mellemhandlerens forsyningsnet - herunder regulere for nettabet, der også skal fordeles lineært. Se afsnittet "Nettab" nedenfor.

Opgørelse af afgiftsbelastningen på varmen

Værket kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage naturgas, som er anvendt til at fremstille varme, der er leveret til virksomheder, som er forbrugsregistrerede for varme.

Opgørelse af den samlede afgiftsbelastning for værkets produktion af varme:

Nettab

Nettabet i forsyningsnettet skal fordeles forholdsmæssigt mellem varmeaftagerne. Dette gælder uanset, om der anvendes afregningsmålere, som måler forbruget af varme hos forbrugeren i varmeenergienheder, fx i GJ (varmeenergimålere), eller om der anvendes afregningsmålere, som måler forbruget i m³ (volumenmålere).

Som nettab skal regnes med det lavest konstaterede nettab i de seneste 3 varmeår.

Ved udgangen af et varmeår, hvor der er sket aflæsning af varmeforbruget hos samtlige varmekunder, der er tilsluttet varmeforsyningsnettet, opgøres det faktiske nettab i varmeåret.

Værket kan ud fra administrative og forenklingsmæssige hensyn vælge at undlade at regulere, når der kun er tale om mindre differencer mellem den anvendte faktor for nettab og det endeligt opgjorte nettab for hele varmeåret. Afvigelser på op til 1 pct. -point kan anses for en mindre difference.

Eksempel på afgiftsopgørelse for en afgiftsperiode ved varmeenergimåling

Forudsætninger:

Eksemplet viser en opgørelse af afgiftstilsvaret for en afgiftsperiode for leverancer til ikke-afgiftsregistrerede varmeaftagere:

I opgørelsen af afgiftstilsvaret kan der i stedet tages udgangspunkt i den samlede afgiftsbelastning for den samlede varmeleverance.

Energiafgift: (samlet energiafgift/samlet varmeleverance * varme leverance til andre end forbrugsregistrerede virksomheder)

1.235.325 kr. /24.000 GJ * 4.000 GJ = 205.888 kr.

CO₂-afgift: (samlet CO₂-afgift/samlet varmeleverance * varme leverance til andre end forbrugsregistrerede virksomheder)

191.100. /24.000 GJ * 4.000 GJ = 31.850 kr.

Afrundinger ved beregning af afgiftsindholdet i varme kan, som det fremgår ovenfor, medføre mindre forskelle i størrelsen i afgiftsbeløbene. Forskellen i afgiftsbeløbene må dog kun skyldes afrundinger.