E.A.4.2.2 Kulprodukter og affaldsvarme omfattet af reglerne

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de varegrupper, som er omfattet af reglerne om afgift af kul og affaldsvarme. Dvs. både afgiftspligtige varer som kul mv., den afgiftspligtige varme, som er pålagt affaldsvarmeafgift, og den afgiftspligtige mængde affald, som er pålagt en tillægsafgift.

Følgende varer er omfattet af afgiftspligten:

1. Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
2. Jordoliekoks
3. Brunkulsbriketter og brunkul
4. Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur (bitumen), som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme   
               i.      med et vandindhold på mindst 27 pct. og                
              ii.      med et vandindhold på mindre en 27 pct.
5. Varme produceret ved forbrænding af affald
6. Affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg

Se KULAL § 1, stk. 1.

Se afsnit E.A.4.2.3 Affald omfattet af afgiftspligten om definition af affald.

Særligt om den afgiftsmæssige stilling for grillbriketter m.v.

Der skal betales afgift efter kulafgiftsloven, CO₂-afgiftsloven, svovlafgiftsloven og NO_x-afgiftsloven af grillbriketter, der helt eller delvis består af afgiftspligtige fossile varer, fx af stenkul eller brunkul. Der betales afgift efter grillbriketternes vægt eller efter deres brændværdi i det omfang afgiftslovene muliggør opgørelse på basis af brændværdi.

Ved betaling af afgift efter brændværdi kan leverandørens fakturerede brændværdi normalt lægges til grund for opgørelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om to uafhængige virksomheder, og at brændværdien har betydning for prisfastsættelsen for varerne. Hvis brændværdien er baseret på en målt værdi, kan denne værdi anvendes for en hel produktionsserie/batch. Dette forudsætter dog, at virksomheden kan dokumentere, at der er tale om samme produktionsserie/batch.

Det bemærkes, at der efter gældende regler ikke skal betales afgift af energiprodukter, der udelukkende er baseret på biomasse, fx af træ (trækul) eller af nøddeskaller mv.

Virksomheder, der fremstiller eller importerer disse grillbriketter, skal som følge af denne præcisering lade sig registrere for de nævnte love.

Grillbriketter, der er baseret på fossile brændsler

For grillbriketter, der er baseret på fossile brændsler, betales der afgift på grundlag af den samlede grillbrikets vægt eller brændværdi.

Grillbriketter, der er baseret på en blanding af fossile brændsler og ikke-fossile brændsler

Grillbriketter, der er baseret på en blanding af fossile brændsler, fx stenkul, og af ikke-fossile brændsler, fx trækul, nøddeskaller mv. og bindemiddel, er afgiftspligtige for sit indhold af fossile brændsler. Der betales afgift på grundlag af brændværdien eller vægten af det afgiftspligtige kul i grillbriketten, inklusive en forholdsmæssig andel af "andet indhold" (fyld, bindemiddel mv.).

Efter omstændighederne tillades det, at den afgiftspligtige andel (mængde) efter svovlafgiftsloven og NOx-afgiftsloven er den samme som for kulafgiften.

Der skal derimod betales fuld CO₂-afgift af de pågældende briketter.

Eksempel på beregning af afgift af grillbriketter baseret på en blanding af fossile brændsler og ikke-fossile brændsler

Eksemplet viser beregning af energi- og miljøafgifter efter vægt. Der er i beregningseksemplet taget udgangspunkt i en sædvanlig detailsalgsmængde på 10 kg.

Beregning af afgiftspligtig andel og ikke-afgiftspligtig andel:

Beregning af afgift (2019-niveau) af 10 kg grillbriketter med ovennævnte indhold

Se også afsnit

• E.A.4.2.5.1 om afgiftens størrelse, 
• E.A.4.2.6.5 om opgørelse af den afgiftspligtige mængde, 
• E.A.4.5.4 om CO₂-afgift (blandinger af afgiftspligtige varer med andre varer)
• E.A.7.11.4 om svovlafgift
• E.A.7.20.3 om afgift på kvælstofoxider.

Bemærk

Jordoliekoks er et restprodukt fra raffinering af råolie og fremstilles ved, at den resterende del af olien efter den egentlige raffinering opvarmes til ca. 500^o C, hvorefter de faste bestanddele udskæres. Jordoliekoks markedsføres under flere forskellige benævnelser, fx energikoks, kokssingles, industrikoks og petroleumskoks.

Forædlede kulprodukter mv., der udelukkende anvendes til tekniske formål (fx opkulningsmidler, der tilsættes støbejern i en smelteproces, og stenkul, der anvendes i rensefiltre i vandværker mv.), er fritaget for afgift. Det er en forudsætning, at produkterne ikke kan anvendes som erstatning for almindelige afgiftspligtige varer.