Indhold

Dette afsnit beskriver relevant retspraksis om afgrænsningen af formål, som falder indenfor henholdsvis udenfor ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 4. Desuden beskriver afsnittet retspraksis omkring støttekontingenter og almenvelgørende foreninger.

Afsnittet indeholder:

• Fagforeningsmæssigt formål
• Arbejdsgiverforeninger
• Forbrugerpolitisk formål
• Trossamfund
• Støttekontingenter
• Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Fagforeningsmæssigt formål

EU-domstolen har taget stilling til rækkevidden af momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l (dagældende sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i relation til organisationer med formål af fagforeningsmæssig karakter. Se C-149/97, Institute of the Motor Industry.

Man kan udlede af dommen, at kernen i momsfritagelsen for organisationer med fagforeningsmæssigt formål er, at der findes et repræsentativt organ, som varetager medlemmernes fælles interesser, og i forbindelse hermed repræsenterer medlemmerne overfor tredjemand, herunder offentlige myndigheder.

De centrale præmisser findes i dommens præmis 19-21:

"19. På baggrund heraf bemærkes det, at en organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis formål er at virke for medlemmernes interesser, uden at der herved bliver tale om en virksomhed til forsvar og repræsentation af medlemmernes fælles interesser i forhold til de beslutningscentre, som berører dem, ikke kan antages at have formål af fagforeningsmæssig karakter i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l).

20. Udtrykket "fagforeningsmæssig" i denne bestemmelse er en særlig betegnelse for en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder.

21. En organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis hovedformål er at forsvare og repræsentere medlemmernes fælles interesser, opfylder det kriterium om en virksomhed af almen interesse, som fritagelserne i henhold til direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), bygger på, idet medlemmerne derigennem kan råde over et repræsentativt organ og opnå en styrkeposition i forhandlinger med andre.

23. Det præjudicielle spørgsmål skal derfor besvares således, at en organisation, hvis formål er af fagforeningsmæssig karakter i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra 1), betegner en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og at repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder."

Når man skal afgøre, om en organisation hører til i kategorien af foreninger m.v. med formål af fagforeningsmæssig karakter, tager man udgangspunkt i organisationens vedtægter og formålsbestemmelse.

Eksempel

Landsskatteretten udtalte i en sag, at en forening, som bestod af mindre banker, ikke kunne momsfritages efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 4. Foreningens formål var i henhold til vedtægterne at udvikle koncepter og strategier samt at fremstille materialer m.v. af markedsføringsmæssig karakter. Foreningens hovedformål kunne derfor ikke regnes for fagforeningsmæssigt. Formålet med foreningen var ikke at varetage medlemmernes fælles interesser og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder, som fastsat i EU-domstolens dom i sag C-149/97, Institute of the Motor Industry. Formålet var i stedet at sikre medlemmernes økonomiske interesser gennem fælles markedsføring og samarbejde i forhold til medlemmernes konkurrenter. Se SKM2005.487.LSR.

Arbejdsgiverforeninger

Arbejdsgiverforeninger falder ind under fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 4, jf. sag C-149/97, Institute of the Motor Industry, men foreningerne kan, i det omfang de leverer erhvervsmæssige serviceydelser til medlemmerne, være momspligtige for en del af kontingentet. Dette skal afgøres ud fra de konkrete forhold i den enkelte arbejdsgiverforening.

I SKM2007.385.SKAT præciseres det nærmere, hvad der ligger i opdelingen mellem momsfrie og momspligtige ydelser:

Momsfrie primærydelser

Som momsfrie arbejdsgiverforeningsmæssige primærydelser anses arbejde med relation til overenskomstforhandlinger. Generel rådgivning af medlemmerne, samt generel interessevaretagelse, er som udgangspunkt også momsfri, uanset om der er tale om arbejdsmarkedspolitiske foreninger eller andre brancheorganisationer. Ydelserne kan dog være momspligtige, hvis der er tale om ydelser, som også udbydes af konkurrerende momspligtige leverandører.

Momspligtige erhvervsmæssige serviceydelser

Som momspligtige erhvervsmæssige serviceydelser anses generel og individuel rådgivning af medlemmerne vedrørende forretningsmæssige forhold (fx konkurrence- og markedsforhold, skatteforhold, kontraktforhold, erhvervsret, miljøret og internationalisering) samt nyhedsformidling herom til medlemmerne. Hvis foreningerne udfører administrative opgaver for medlemmerne, hører dette ligeledes til i kategorien af momspligtige serviceydelser.

Eksempel

Det fremgår af SKM2007.385.SKAT om arbejdsgiverforeningers fastsættelse og fakturering af kontingent, at den konkrete opdeling af kontingentet i henholdsvis en momspligtig servicedel og en momsfri arbejdsgiverforeningsdel skal foretages på baggrund af organisationens ressourceforbrug til henholdsvis momspligtige og momsfrie aktiviteter. Desuden skal opdelingen af kontingentet fremgå af faktureringen. Når arbejdsgiverforeningerne efterfølgende skal opgøre deres indkomst, kan de dele kontingentindtægterne op i en erhvervsmæssig og en ikke-erhvervsmæssig del efter praksis på indkomstskatteområdet. Efter denne praksis skal foreningens opdeling ske ud fra, hvilke udgifter til henholdsvis erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter, som kontingentbetalingen kan henføres til. Det fremgår, at da der er tale om en lignende opdeling, vil den momsmæssige opdeling af kontingentet kunne foretages parallelt med den skattemæssige. Opgørelsen af andelenes størrelse vil derfor skulle foretages årligt ud fra det konkrete ressourceforbrug.

Se også

Afsnit D.A.3.1.4.4 om hvornår en forening må regnes for at drive selvstændig økonomisk virksomhed efter ML (momsloven) § 3.

Bemærk

I det omfang en arbejdsgiverforenings leverancer er momspligtige, er disse aktiviteter ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten i henhold til LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led.

Forbrugerpolitisk formål

Foreninger med et forbrugerpolitisk formål er omfattet af fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten anså en aktionærforening for delvist momsfritaget som en forbrugerpolitisk forening. Foreningen havde som ét af sine formål at varetage medlemmernes interesser over for politikere, myndigheder og i den offentlige debat for derigennem at søge at påvirke den politiske beslutningsproces. Landsskatteretten afgjorde, at foreningen var momsfritaget af de kontingentindtægter, der kunne henføres til foreningens forbrugerpolitiske virke. Dette skønnedes efter en konkret vurdering at udgøre 25 pct. af foreningens kontingentindtægter. Foreningens øvrige aktiviteter, som primært bestod i at levere investeringsfaglige værktøjer og informations- og undervisningsydelser til brug for medlemmerne, var ikke omfattet af momsfritagelsen. Se SKM2008.156.LSR.

Trossamfund

Skatterådet har i et bindende svar bestemt, at et trossamfund med foreningslignende vedtægter, der som udgangspunkt blev finansieret af tilskud og med et bredt spektrum af aktiviteter, var delvist uden for momsens område og delvist, efter en konkret vurdering, fritaget for moms. Se SKM2008.131.SR.

Trossamfundets formålsbestemmelser faldt ind under fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 4, og trossamfundet var derfor momsfritaget ved levering af ydelser, så længe de øvrige betingelser i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 4, var opfyldt.

Bemærk

Ved finansiering af trossamfund m.v. via tilskud eller bidrag skal der foretages en konkret vurdering af, om der er modtaget en modydelse i momslovens forstand for tilskuddet. Hvis der ikke er tale om en modydelse, skal tilskuddet ikke indgå i momsgrundlaget. Dog vil et tilskud fra medlemmerne eller andre skulle indgå i momsgrundlaget, hvis det efter en konkret vurdering følger af betingelserne for tilskuddet, at det må regnes som betaling for varer og ydelser til andre end tilskudsgiver. Se SKM2007.407.SR og afsnit D.A.8.1.1.7.5 om momsfrie henholdsvis momspligtige tilskud.

Støttekontingenter

Landsskatteretten har truffet afgørelse om støttemedlemmers betaling af kontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen. Betalingen af dette kontingent kunne ikke betragtes som et vederlag for en modydelse efter ML (momsloven) § 4, stk. 1. Begrundelsen var, at foreningens virke for almene samfundsmæssige interesser ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser til gode. Støttemedlemmerne kunne derfor ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingentet. Se SKM2008.139.LSR.

Kendelsen fastslår samtidig, at almenvelgørende foreningers og organisationers levering af varer og ydelser til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent, som udgangspunkt er momspligtig, da fritagelsesbestemmelsen efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 4, er en undtagelse til hovedreglen om momspligt efter ML (momsloven) § 4, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: