D.A.21.3.3.2 Momsgrundlag
Indhold
Dette afsnit beskriver momsgrundlaget for bygge- og anlægsvirksomheder, der leverer byggeri mv. mod vederlag til andre (tredjemand). Se ML (momsloven) § 27.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Momspligtig hovedleverance og momsfri bileverancer
- Momspligt af det fulde vederlag, også når der er anvendt underleverandører
- Erstatningsbeløb
- Byttehandel
- Udlæg
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- Afsnit D.A.8 Momsgrundlaget for en nærmere beskrivelse af ML (momsloven) § 27
- Afsnit D.A.8.1.4 Momsgrundlaget ved handel mellem interesseforbundne parter ML § 29, stk. 1-3 om særlige regler for momsgrundlaget ved handel mellem interesseforbundne parter.
Regel
Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele vederlaget, eksklusiv moms. Se ML (momsloven) § 27, stk. 1, og afsnit D.A.8 Momsgrundlaget om momsgrundlaget, jf. ML (momsloven) § 27.
Momspligtig hovedleverance og momsfri bileverancer
Der skal betales moms af det samlede vederlag for en momspligtig leverance, selvom der indgår momsfritagne biydelser. Kravet kan ikke omgås ved at fakturere den momsfri bileverance særskilt. Se UfR1970, 813H. Se afsnit D.A.8.1.1.8 Fordeling af vederlag mellem momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser om momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser. Se i øvrigt afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser, som er det generelle afsnit om hovedleverancer og bileverancer.
I det samlede vederlag, som bygherren skal betale for byggeriet, indgår bl.a. betaling for:
- byggeadministration, se UfR1970, 813H
- rejse- og opholdsudgifter, se MNA1968, 179
- udregningsvederlag, se MNA1968, 179
- finansieringsudgifter, se MNA1988, 1037
- byggelånsrenter, se MNA1990, 1094
- stempeludgifter, se MNA1990, 1094
- tilslutningsafgifter, se MNA1988, 1037
- advokatomkostninger, se MNA1990, 1094
- andre omkostninger, som byggeselskaber afholder og senere sammen med sin avance måtte (videre) debitere bygherren, se MNA1990, 1094.
Se MNA1968, 179, MNA1969, 268, UfR1970.813H, MNA1988, 1037 og MNA1990, 1094.
Momsgrundlaget for bygge- og anlægsvirksomheder, der leverer byggeri mv. mod vederlag til andre (tredjemand), er altså det samlede vederlag, som bygherren skal betale for byggeriet. Selv om der i dette beløb indgår renter, visse stempelomkostninger samt en lang række andre omkostninger, som byggeselskabet har afholdt og senere sammen med sin avance (videre) debiterer bygherren, betyder det ikke, at disse beløb af den grund kan trækkes ud af momsgrundlaget. De omhandlede omkostninger er en integreret del af købesummen i lighed med materiale- og lønudgifter mv. Se MNA1990, 1094.
Ad Byggeadministration
Der skal beregnes moms af det samlede vederlag for en momspligtig leverance, selvom der indgår ydelser, som isoleret set ikke er momspligtige, når de momsfrie ydelser ikke i momsmæssig henseende kan udskilles af det samlede vederlag.
Kravet gælder for leverancer af momsfrie ydelser, der er nøje forbundet med en momspligtig leverance, og kan ikke omgås ved at foretage særskilt fakturering af de ydelser, som isoleret set er momsfrie.
Når typehusproducenter som et led i salg af typehuse påtager sig at yde bygherrer juridisk og økonomisk bistand, omfatter det momspligtige vederlag altså også disse ydelser.
Som eksempler på områder, der falder ind under byggeadministration, kan nævnes:
- Udarbejdelse af anlægsplaner og finansieringsplaner
- Udfærdigelse af økonomiske opstillinger mv.
- Indgåelse af entreprisekontrakter med håndværkere
- Udfærdigelse af ansøgninger om byggelån samt optagelse og administration af lånet, rådgivning med hensyn til ejendommens endelige prioritering
- Udfærdigelse af ansøgning om forhåndslån og endelige lån, ekspedition af prioriteringen, føring og udarbejdelse af byggeregnskab
- Forhandling med de implicerede i byggeriet.
Se UfR1970, 813H.
Ad Rejse- og opholdsudgifter
Byggevirksomheder mv., der ved opførelse af huse på fjernere steder beregner salgspriserne som en listepris med et procenttillæg varierende efter zoneområde, der skal dække meromkostningerne såsom rejse- og opholdsudgifter, skal medregne procenttillægget i momsgrundlaget. Se MNA1969, 268.
Ad Udregningsvederlag
Udregningsvederlag ved licitation skal medregnes i momsgrundlaget for den pågældende entreprise.
Dette gælder, når udregningsvederlaget er indregnet i entreprisesummen og derefter betales af den antagne tilbudsgiver til den pågældendes organisation inden for bygge- og anlægsfagene, som så fordeler vederlaget blandt de øvrige medlemmer, som har deltaget i licitationen. Dette gælder også, når udregningsvederlaget betales direkte af bygherren til den pågældende tilbudsgivers organisation, hvorefter organisationen fordeler vederlaget til de øvrige medlemmer, som deltog i licitationen. Se MNA1968, 179.
Momspligt af det fulde vederlag, også når der er anvendt underleverandører
Byggeselskaber og salgsselskaber, der indgår kontrakt med bygherren om opførelse af byggeri på bygherrens grund, men som lader andre selvstændige virksomheder udføre byggearbejdet, skal ligeledes betale moms af det fulde vederlag for byggeriet. Se MNA1968, 181.
Erstatningsbeløb
Den, der modtager erstatningsbeløb, skal ikke betale moms af beløbet, medmindre det må anses for hel eller delvis betaling for momspligtige leverancer. Hvorvidt erstatningskrav skal medregnes i momsgrundlaget, må derfor bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Fx kan det, hvis en leverance mindskes, blive nødvendigt at hæve enhedsprisen for at få dækket de faste omkostninger ind. En sådan erstatning, der skal dække de faste omkostninger, må anses for en prisforhøjelse (del af vederlaget) og skal derfor medregnes i momsgrundlaget.
Der skal derimod ikke betales moms af erstatningsbeløb modtaget på grund af en annullering af en aftale, som byggevirksomheden endnu ikke har disponeret ud fra. I dette tilfælde kan erstatningsbeløbet nemlig ikke anses for at være et vederlag for en leverance. Hvis erstatningen derimod skal godtgøre virksomheden for omkostninger, som den har fået som følge af dispositioner til opfyldelse af den nu annullerede aftale, må beløbet betragtes som vederlag og skal derfor indgå i momsgrundlaget.
Beløb, der af en byggevirksomhed opkræves hos bygherren som kompensation (erstatning) i tilfælde, hvor virksomheden uden egen skyld er blevet forsinket med udførelsen af sin entreprise, skal medregnes i momsgrundlaget. I tilfælde, hvor byggevirksomheden skal betale bygherren en nærmere fastsat bod for hver dag, leveringsfristen overskrides, kan virksomheden fratrække boden inden momsberegningen, hvis fakturaudstedelsen sker efter, det er konstateret, at leveringen er blevet forsinket. Hvis fakturaudstedelsen derimod sker inden det er konstateret, om leveringen finder sted før eller efter leveringsfristens udløb, kan boden ikke modregnes i momsgrundlaget. Dog kan boden modregnes i momsgrundlaget, hvis der udstedes en kreditnota over boden med angivelse af momsbeløbet. Se MNA1968, 150.
ML (momsloven) § 27, stk. 4 om betingede rabatter er præciseret ved en tilføjelse om prisafslag. Det betyder, at adgangen til at nedbringe momsgrundlaget ved prisafslag, herunder bod for at overskride leveringsfrister, er præciseret i overensstemmelse med fast administrativ praksis, fx MNA1968, 150. Se lov nr. 1361 af 8. december 2010 samt bemærkningerne hertil.
Stormskadeerstatninger er som udgangspunkt ikke momspligtige, medmindre erstatningen må anses for hel eller delvis betaling for en leverance. Det forhold, at den forsikrede selv helt eller delvist udbedrer skaden, vil derfor som udgangspunkt ikke medføre momspligt. Den forsikrede kan dog eventuelt blive momspligtig efter enten ML (momsloven) §§ 6-7 om byggeri for egen regning (se afsnit D.A.21.3.4 Byggeri for egen regning ML §§ 6 og 7 om reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end 100.000 kr. årligt på egne eller lejede bygninger med henblik på salg eller udlejning) eller efter ML (momsloven) § 5, stk. 6, om udtagning (se afsnit D.A.21.4 Udtagning i forbindelse med byggeri mv. ML § 5, stk. 6 om reparation og vedligeholdelse af egne bygninger der anvendes til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer, i det omfang byggevirksomheden udfører lignende reparations- og vedligeholdelsesarbejder for andre).
Om den momsmæssige behandling af skader og erstatninger generelt, se afsnit D.A.11.1.8 Skader og erstatninger om skader og erstatninger.
Byttehandel
Hvis byggevirksomheden vederlægges helt eller delvist med anden betaling end penge (byttehandel), fastsættes momsgrundlaget efter ML (momsloven) § 27, stk. 1. Se afsnit D.A.8.1.1.10 Byttehandel om byttehandel.
Byggevirksomheder, der udfører arbejde for bygherrer, skal altså betale moms af deres leverancer til bygherren efter de almindeligt gældende regler om byggeri for fremmed regning, dvs. på grundlag af det ydede vederlag. Hvis en del af vederlaget ydes i form af private pantebreve i de opførte huse, skal momsen derfor beregnes efter byggevirksomhedens almindelige pris (fx dens prislistepris) ved afsætning af det pågældende byggeri. Se MNA1978, 548.
Udlæg
I overensstemmelse med de almindelige momsregler om udlæg kan beløb, som en byggevirksomhed modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som byggevirksomheden har afholdt i købers navn og for dennes regning, holdes uden for momsgrundlaget. Se ML (momsloven) § 27, stk. 3, nr. 3.
Betingelserne for at kunne holde udlæg uden for momsgrundlaget er følgende:
- Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn.
- Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning. Det vil sige, at udgiften ved viderefakturering ikke må tillægges avance.
- Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres. Derudover skal virksomheden kunne redegøre for de enkelte køb af denne art.
Virksomheden har ikke momsfradrag for de indkøb, hvor udlægsreglerne anvendes. Se nærmere om betingelserne i afsnit D.A.8.1.1.3.3 Udlæg på udlægskonto ML § 27, stk. 3, nr. 3 om udlæg på udlægskonto og ML (momsloven) § 27, stk. 3, nr. 3.
Eksempler på udlæg kan være offentlige attester, stempelafgift, arkitekter og ingeniørers rejseudlæg, udlæg til indkøb af reproduktioner, modeller, fotografier, mv. Se MNA1968, 183 og MNA1980, 678. Disse udgifter kan altså være omfattet af udlægsreglen, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| UfR1970, 813H | Når typehusproducenter, som led i salg af typehuse, påtog sig at yde bygherrer juridisk og økonomisk bistand, kunne den del af det samlede vederlag ikke momsmæssigt udskilles, heller ikke selv om juridisk og økonomisk bistand isoleret set ville være momsfri. Derfor skulle typehusproducenterne betale moms af alle ydelserne. | |
| Landsskatteretten | ||
| MNA1990, 1094 | Byggestyrelsen meddelte, at byggeselskabets udgifter til byggelånsrenter ved opførelse af private andelsboliger ikke kunne anses som et udlæg for andelsboligforeningen, der skulle overtage byggeriet. Momsnævnet traf afgørelse om, at:
Momsnævnet understregede - som det gjorde i sag nr. 1037 - at det, der skal momses, er det samlede vederlag, som bygherren skal betale for byggeriet. Selv om der i dette beløb indgår renter, visse stempelomkostninger samt en lang række andre omkostninger, som byggeselskabet havde afholdt og senere sammen med sin avance (videre)debiterede bygherren, betyder det ikke, at disse beløb af den grund kunne trækkes ud af momsgrundlaget. De omhandlede omkostninger var efter nævnets opfattelse en integreret del af købesummen i lighed med materiale- og lønudgifter mv. | |
| MNA1988, 1037 | En entreprenør havde klaget over, at han skulle medregne et momsbeløb vedrørende finansieringsomkostninger og tilslutningsafgifter (som han ifølge en underentreprisekontrakt var forpligtet til at betale), til momsgrundlaget. Ifølge advokaten fremgik det klart af underentreprisekontrakten, at en del af entreprisesummen skulle anvendes til de omhandlede udgifter. Det måtte betyde, at et tilsvarende beløb af entreprisesummen derfor ikke skulle medregnes til momsgrundlaget. Dog fremgik det også af underentreprisekontrakten, at hele underentreprisen (inkl. finansieringsomkostninger og tilslutningsafgifter) skulle udføres for et fast vederlag inkl. moms. Momsnævnet traf afgørelse om, at de omhandlede udgifter skulle medregnes i momsgrundlaget, da den momspligtige værdi for leverancer er vederlaget, inkl. finansieringstillæg og tilslutningsafgifter. | |
| MNA1980, 678 | Momsnævnet traf afgørelse om, at arkitekter og ingeniører kunne holde rejseudlæg (udgifter til transport, ophold og fortæring) uden for momsgrundlaget på følgende betingelser:
Udgifter i forbindelse med anvendelse af eget befordringsmiddel (bil, fly mv.) kunne ikke anses for rejseudlæg. Med hensyn til andre udlæg, fx til reproduktioner, modeller, fotografier mv., fastslog Momsnævnet, at disse kunne holdes uden for momsgrundlaget på de betingelser, som gælder for rejseudlæg, dvs. at der for sådanne udlæg fx ikke må beregnes avance (fx procenttillæg). Beløb, der blev debiteret en klient for reproduktion, mangfoldiggørelse af materiale og lignende, foretaget på egen tegnestue, skulle dog altid medregnes i momsgrundlaget, selv om særskilt debitering fandt sted. | |
| MNA1978, 548 | Byggevirksomheder, der udførte arbejde for bygherrer, skulle betale moms af deres leverancer til bygherren efter de almindeligt gældende regler om byggeri for fremmed regning, dvs. på grundlag af det ydede vederlag. Hvis en del af vederlaget ydes i form af private pantebreve i de opførte huse, skulle momsen beregnes efter byggevirksomhedens almindelige pris (fx dens prislistepris) ved afsætning af det pågældende byggeri, eller, hvis en sådan pris ikke fandtes, en kalkuleret salgspris. Sidstnævnte pris skulle omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i momsgrundlaget for leverancer af den pågældende art. | |
| MNA1969, 268 | Et typehusfirma opførte huse i hele landet, og salgspriserne blev beregnet som en prislistepris med et procenttillæg varierende efter zoneområde. Tillægget var beregnet til at skulle dække meromkostningerne ved opførelse af huse på fjernere steder. Meromkostningerne bestod hovedsagelig af rejse- og opholdsudgifter, kost til personalet samt fragt og kørsel. Typehusfirmaet havde fradragsret for moms af udgifter til transport af materialer og værktøj mv. Der var ikke fradragsret for moms af rejse- og opholdsudgifter samt kost til personalet. Det omhandlede procenttillæg kunne ikke holdes uden for momsgrundlaget. | |
| MNA1968, 183 | Betalingen for offentlige attester og stempelafgift for klienten skulle ikke medregnes til momsgrundlaget for det pågældende arbejde. I det omfang, hvori der var tale om betaling for varer eller momspligtige ydelser, der blev faktureret direkte fra leverandøren til klienten, ville betalingen herfor kunne holdes uden for ingeniørvirksomhedens momsgrundlag, forudsat at der ikke blev beregnet avance af de pågældende udlæg. Det var derfor en forudsætning, at leverandøren gav klienten en særlig udlægsopgørelse over disse beløb og samtidig videregav de originale fakturaer, der viste momsbeløbet, til klienten. | |
| MNA1968, 181 | Et interessentskab bestående af forskellige håndværkere afgav tilbud til bygherrer på opførelse af ejendomme på bygherrernes egen grund. Byggearbejderne blev ikke udført af selskabets eget personale, men af bygningshåndværkere, der afgav tilbud til byggeselskabet på udførelse af de enkelte entrepriser. Byggeselskaber, der drev en sådan registreringspligtig virksomhed, skulle betale moms af den pris, som bygherrerne betalte for de udførte byggearbejder. Byggeselskabet havde fradragsret for momsen på håndværkernes regninger til byggeselskabet. | |
| MNA1968, 179 | Nogle organisationer inden for bygge- og anlægsfagene pålagde deres medlemmer at tage forbehold over for bygherren om betaling af udregningsvederlag ved licitation. Udregningsvederlaget blev for nogle organisationers vedkommende lagt til tilbudssummen og blev betalt af den tilbudsgiver, hvis tilbud blev antaget. For andre organisationers vedkommende opkrævede organisationen beløbet hos bygherren. Efter visse regler fordelte organisationen beløbet til de medlemmer, hvis tilbud ikke var blevet antaget. Udregningsvederlaget måtte anses som en del af det samlede vederlag, som bygherren skulle betale tilbudsgiveren for den vare eller ydelse, der skulle leveres ifølge tilbuddet. Udregningsvederlaget skulle derfor medregnes til momsgrundlaget for den pågældende entreprise. Dette gjaldt selv om udregningsvederlaget var indregnet i tilbudssummen, eller i overensstemmelse med vilkårene i tilbuddet blev betalt direkte til den pågældende organisation. | |
| MNA1968, 150 | Hvis leverandøren havde udstedt en faktura over en leverance, efter, at det var konstateret, at forsinket levering havde fundet sted, havde leverandøren kunne fratrække boden i faktureringsprisen inden momsberegningen. Hvis faktureringen af leverancen var sket, inden det var konstateret om levering fandt sted før eller efter leveringsfristens udløb, kunne boden ikke holdes uden for momsberegningen. Hvis modtageren var en registreret virksomhed, der havde fradragsret for momsen, kunne leverandøren dog, hvis han ønskede det, fradrage boden ved opgørelse af sin momspligtige omsætning. Fradraget var betinget af, at der blev udstedt kreditnota over boden med særskilt angivelse af momsen. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed