Omsætningen udgør:

  5.000.000 kr. ekskl. moms

  5.000.000 kr.                    

15.00.0000 kr.                    

25.000.000 kr.                    

Omsætningen udgør:

Momspligtig turistbuskørsel:

Momsfri rutebuskørsel:

Momspligtig reklame på busser

Momsfri taxakørsel

Momspligtig reklame på taxaer

Omsætning i alt

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

SKM2015.806.ØLR

SKAT havde med virkning fra 1. januar 2006 udstedt et sektorpåbud i medfør af ML (momsloven) § 38, stk. 3, til Fællesregistreringen H1, der består af H1 selvstændig offentlig virksomhed (H1) og en række datterselskaber, herunder selskabet H1.1 A/S, der drev en række kiosker på togstationer, samt et ejendomsselskab og et arkitektselskab. Den af H1 drevne virksomhed vedrørende personbefordring er en momsfritaget aktivitet, der ikke berettiger til fradrag for momsen af H1's indkøb i henhold til ML (momsloven) 37, stk., 1. H1.1-selskabet havde en betydelig momspligtig omsætning fra salg af kioskvarer mv. Denne momspligtige omsætning indgik som udgangspunkt i opgørelsen af den delvise fradragsret for moms af hele fællesregistreringens indkøb opgjort i henhold til ML (momsloven) § 38, stk. 1 (den forholdsmæssige fradragsret opgjort ud fra en omsætningsfordeling mellem momspligtig og momsfritaget virksomhed). En fællesregistrering indebærer således, at alle selskaber i fællesregistreringen anses for én afgiftspligtig person, jf. ML (momsloven) § 47, stk. 4, med én fradragsret og én samlet fradragsprocent.

Sektorpåbuddet gik ud på, at personbefordringsvirksomheden (af SKAT defineret som aktiviteter i og på tog) skulle udskilles som en særskilt sektor i forhold til datterselskaberne i fællesregistreringen, herunder navnlig kioskaktiviteterne i H1.1 A/S. I kraft af sektorpåbuddet nedsattes fællesregistreringens momsfradragsprocent for momsbelagte indkøb af varer og ydelser i henhold til ML (momsloven) § 38, stk. 1, til 17 pct. for et udvalgt år (2008) for den udskilte personbefordringssektor, imod en af H1 opgjort fradragsprocent for samme år på 27 for fællesregistreringen under ét uden et sektorpåbud.

Spørgsmålet var, om lovens betingelser for udstedelse af sektorpåbud under de foreliggende omstændigheder var opfyldt, hvilket sagsøgeren bestred. Navnlig fremførte sagsøgeren, at det rent driftsmæssigt ikke var muligt at udskille kioskvirksomheden fra personbefordringsvirksomheden udøvet af H1, eftersom H1 leverer én samlet personbefordringsydelse med tilknyttede aktiviteter i henhold til H1-loven.

Landsretten fulgte Skatteministeriets synspunkter i sagen og gav Skatteministeriet medhold i, at betingelserne for udstedelse af sektorpåbud i ML (momsloven) § 38, stk. 3, var opfyldt med følgende præmisser:

"...

H1 er en selvstændig offentlig virksomhed, som indgår i en momsretlig fællesregistrering med visse øvrige selskaber i H1-koncernen, Fællesregistreringen H1, jf. ML (momsloven) § 47, stk. 4. Det i sagen omhandlede påbud er meddelt H1 af SKAT den 8. januar 2010, og bestemmer, at H1 i henhold til ML (momsloven) § 38, stk. 3, skal foretage en sektoropdeling for personbefordring, herunder aktiviteter direkte i og på tog.

Den retlige regulering af H1's jernbanevirksomhed og H1's trafikkontraktmæssige forpligtelser begrænser ikke SKATs mulighed for i medfør af ML (momsloven) § 38, stk. 3, at meddele et sektorpåbud for personbefordring, herunder aktiviteter direkte i og på tog.

Landsretten finder, at H1's omsætning fra billetindtægter, provisions- og reklameindtægter, udlejning og reparation af tog, salg af dieselolie, strøm og klargøring er tilstrækkelig klart defineret ved "i og på tog", og i det hele vedrører driftsaktiviteten personbefordring, der i medfør af ML (momsloven) § 13, stk. 5, er momsfri. Uden for falder de resterende indtægter fra blandt andet kioskdrift, idet disse ydelser ikke i momsretlig henseende kan anses for at være en accessorisk ydelse til personbefordringen.

Den påbudte sektor er således en afgrænset driftsaktivitet, som kan udskilles fra Fællesregistreringen, herunder kioskaktiviteter (H1.1 samt H1.1.1). Landsretten lægger herved vægt på, at det af momslovens ordlyd og forarbejder alene fremgår, at der skal være tale om forskellige driftsaktiviteter, og at hverken momsloven eller det bagvedliggende momssystemdirektiv forudsætter, at en sektor skal kunne drives selvstændigt.

Der er således en række driftsaktiviteter, som klart kan adskilles fra personbefordring, og som har en særskilt omsætning, og da H1 ikke har godtgjort, at samtlige fællesomkostninger i den påbudte personbefordringssektor indgår ved prisfastsættelsen af de øvrige aktiviteter, herunder kioskdriften, ligesom H1 ikke har fremlagt sektorregnskaber eller andre regnskabsmæssige oplysninger, der kan belyse dette, findes det tilstrækkelig sandsynliggjort, at H1 afholder omkostninger, der udelukkende anvendes til driftsaktiviteter inden for den påbudte sektor.

Herefter og idet den påbudte personbefordringssektor medfører, at fradragsretten bliver mere retvisende og dermed afspejler den faktiske anvendelse af indkøb i sektoren, jf. princippet om afgiftsneutralitet, findes betingelserne for at udstede et sektorpåbud i medfør af ML (momsloven) § 38, stk. 3, at være opfyldt.

..."

SKAT havde i 2007 udstedt et sektorpåbud i medfør af ML (momsloven) § 38, stk. 3, til Fællesregistreringen H1 (sagsøgeren), der består af moderselskabet H1 A/S og en række datterselskaber, herunder H1.1 A/S og H1.2 A/S. Udlånsvirksomheden i banken og realkreditselskabet samt forsikrings- og pensionsvirksomheden i pensionsselskabet er alle momsfritagne aktiviteter, der ikke berettiger til fradrag for momsen af sådanne virksomheders indkøb i henhold til ML (momsloven) § 37, stk. 1. Som en del af bankens aktiviteter som pengeinstitut drev og driver banken momspligtig leasingvirksomhed i en division af banken kaldet H1.3. Der var og er en betydelig momspligtig omsætning i leasingdivisionen. Denne momspligtige omsætning indgår som udgangspunkt i opgørelsen af den delvise fradragsret for moms af hele fællesregistreringens indkøb opgjort i henhold til ML (momsloven) § 38, stk. 1 (den forholdsmæssige fradragsret opgjort ud fra en omsætningsfordeling mellem momspligtig og momsfritaget virksomhed). En fællesregistrering indebærer således, at alle selskaber i fællesregistreringen anses for én afgiftspligtig person, jf. ML (momsloven) § 47, stk. 4, med én fradragsret og én samlet fradragsprocent.

Sektorpåbuddet gik ud på, at bankvirksomheden (bankaktiviteten) skulle udskilles som en særskilt sektor i forhold til dels leasingdivisionen, dels datterselskaberne i fællesregistreringen, herunder navnlig realkreditselskabet og forsikrings- og pensionsselskabet. I kraft af sektorpåbuddet nedsattes fællesregistreringens momsfradragsprocent for momsbelagte indkøb af varer og ydelser i henhold til ML (momsloven) § 38, stk. 1, til mellem 2,6 - 4,4 pct. i årene 2007-2012 for (bank)sektoren isoleret set (hvor 82 pct. af de samlede momsbelagte indkøb fandt sted), imod af sagsøgeren opgjorte fradragsprocenter på mellem 19 og 26 for fællesregistreringen under ét i de samme år uden et sektorpåbud. Sagsøgeren havde i denne forbindelse rejst et betydeligt trecifret millionbeløb som momstilbagebetalingskrav mod Skatteministeriet for årene 2007 og frem.

Spørgsmålet var, om lovens betingelser for udstedelse af sektorpåbud under de foreliggende omstændigheder var opfyldt, hvilket sagsøgeren bestred. Navnlig fremførte sagsøgeren, at alle omkostninger afholdt af fællesregistreringen vedrørte alle aktiviteter i hele fællesregistreringen og medgik til generering af omsætning i alle dele af fællesregistreringen, herunder i leasingdivisionen og i datterselskaberne, samt at alle indkøb indgik som omkostningselementer i priserne på alle ydelser leveret af fællesregistreringen. Der var således ifølge sagsøgeren ingen sektorspecifikke fællesomkostninger (dvs. omkostninger til "blandet" momspligtige og momsfritagne aktiviteter) i den påbudte (bank)sektor. Videre gjorde sagsøgeren gældende, at det rent driftsmæssigt ikke var muligt at udskille bankvirksomheden fra leasingvirksomheden og virksomhederne i datterselskaberne, idet der i et vist omfang også rådgives om leasing, pension og realkreditlån i bankfilialerne af bankens medarbejdere.

Landsretten fulgte Skatteministeriets synspunkter i sagen og gav Skatteministeriet medhold i, at betingelserne for udstedelse af sektorpåbud i ML (momsloven) § 38, stk. 3, var opfyldt, med følgende bemærkninger:

"...

H1 A/S var i 2007 og er stadig godkendt som pengeinstitut og udøver pengeinstitutvirksomhed ved en række forskellige aktiviteter, hvoraf leasing er en af dem. Der kan ifølge de af H1 A/S udarbejdede opgørelser over omsætningen i H1-koncernens forskellige dele opgøres en selvstændig omsætning for så vidt angår aktiviteterne vedrørende leasing, aktiviteterne vedrørende den øvrige bankvirksomhed i H1 A/S og aktiviteterne udøvet i de udskilte datterselskaber. Ifølge opgørelserne for årene 2007-2012 er den eksterne omsætning, der kan henføres til de øvrige bankaktiviteter i H1 A/S eksklusiv H1.3, opgjort til mellem ca. 9 og ca. 24 mia. kr.

Efter det oplyste om H1-koncernens organisation, aktiviteter og omsætning finder landsretten, at Fællesregistreringen H1 på tidspunktet for udstedelse af sektorpåbuddet og i tiden derefter i momsmæssig henseende har udøvet flere forskellige driftsaktiviteter, der kan udskilles særskilt og med en særskilt omsætning. Det forhold, at der i bankens filialer som en del af den almindelige kunderådgivning rådgives om samtlige koncernens ydelser, herunder ydelser i form af leasing-, pensions- og forsikringsydelser samt realkreditlån, udelukker ikke en sektoropdeling af aktiviteterne. Endvidere findes det forhold, at en del af de varer og tjenesteydelser, der indkøbes i H1 A/S, anvendes til at skabe omsætning både i og uden for den udskilte sektor, heller ikke at være til hinder for en sektoropdeling af aktiviteterne.

Da der i H1 A/S således foregår en række bankaktiviteter, der klart kan adskilles fra leasingvirksomhed, og som har en særskilt omsætning, er der en formodning for, at der til de særskilte bankaktiviteter også knytter sig særskilte omkostninger.

H1 A/S har trods opfordret hertil ikke fremlagt nærmere dokumentation for, at samtlige omkostninger afholdt af H1 A/S indgår som et element i prisfastsættelsen af H1.3's eller datterselskabernes ydelser, ligesom banken ikke har fremlagt sektorregnskaber eller øvrige regnskabsmæssige oplysninger.

Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der af H1 A/S afholdes sektorspecifikke fællesomkostninger, som udelukkende har en direkte og umiddelbar tilknytning til omsætningen i den påbudte banksektor. Det forhold, at der i bankfilialerne tillige ydes rådgivning om blandt andet leasing, kan ikke føre til et andet resultat.

Herefter, og idet sektoropdelingen medfører, at fradragsretten kommer til at stå i et mere rimeligt forhold til den faktiske benyttelse af de pågældende indkøb, er betingelserne for at udstede et sektorpåbud i medfør ML (momsloven) § 38, stk. 3, opfyldt.

..."

Landsskatteretten

Klagen skyldtes, at SKAT havde påbudt en fællesregistrering en sektoropdeling således, at museet skulle opgøre sin fradragsret særskilt, jf. ML (momsloven) § 38, stk. 3. Landsskatteretten fandt, at den af museet udøvede aktivitet, der vedrørte den museale oplevelse på H1 (museumssektoren), var forskellig fra de af fællesregistreringen i øvrigt udøvede driftsaktiviteter. Der blev henset til, at arten af disse aktiviteter adskilte sig klart fra arten af de øvrige aktiviteter, der blev udøvet af fællesregistreringen, ligesom museet oppebar en særskilt omsætning herfra. Dermed udøvede den af SKAT påbudte sektor tilstrækkeligt afgrænsede driftsaktiviteter, og denne ansås at kunne fungere uafhængigt af den øvrige driftsaktivitet. Det forhold, at der var en sammenhæng mellem de af museet afholdte udgifter til udstillingerne og den af fonden oppebårne omsætning fra caféen og butikken, fandtes ikke at være til hinder for en sektoropdeling. Retten fandt endvidere, at det måtte lægges til grund, at museet havde afholdt udgifter til kunstudstillinger, der udgjorde sektorspecifikke fællesomkostninger. Der ansås således at være afholdt udgifter, der vedrørte den momspligtige og momsfritagne indtægt i museumssektoren, som ikke kunne henføres til aktiviteterne i den resterende del af fællesregistreringen. Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for at udstede et påbud om sektoropdeling i medfør af ML (momsloven) § 38, stk. 3, var opfyldt. Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.