D.A.11.1.6.1 Lovgrundlag ML § 37, stk. 2, nr. 1
ML (momsloven) § 37, stk. 2, har følgende ordlyd:
"Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder udenfor EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
4) den afgift, der skal betales efter § 5, stk. 1, 3 og 6, og § 6 og 7.
Momssystemdirektivets artikel 168 har følgende ordlyd:
"1. I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
- den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
- den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27
- den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fælleskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b) nr. i)
- den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer indenfor Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22
- den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer."
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed