Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

►SKM2024.243.LSR◄

►Klagen angik et af Skatterådet afgivet bindende svar om, hvorvidt omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3 ikke fandt anvendelse på de enkelte transaktioner eller på den samlede transaktion som beskrevet i anmodningen.

Det fremgik af sagen, at aktionærerne i H1 A/S i stedet for et dansk holdingselskab i koncernen ønskede at etablere et nyt norsk holdingselskab. Dette ønskedes gennemført ved en samlet omstrukturering, hvorved aktionærerne i H1 A/S ved en aktieombytning indskød deres aktier i H1 A/S i et nyt norsk holdingselskab, H2 AS, hvorefter H2 AS ejede alle aktier i H1 A/S, efterfulgt af en grænseoverskridende lodret fusion af H2 AS og H1 A/S med H2 AS som det fortsættende selskab.

H2 AS kom herefter til at eje de aktiver, der ejedes af H1 A/S, herunder aktiebeholdningen i det børsnoterede norske selskab H3, aktiebeholdningen i H6 SA, Land Y2, og en likvid beholdning. Aktiver og passiver i H1 A/S udgik herved af dansk beskatning.

Den grænseoverskridende fusion ønskedes i Danmark gennemført som en skattefri fusion i henhold til FUL (fusionsskatteloven) § 15, stk. 4, og i Norge som en skattepligtig fusion.

Landsskatteretten bemærkede, at den påtænkte aktieombytning og fusion måtte anses for et arrangement eller serie af arrangementer. Det påhvilede i forhold til LL (ligningsloven) § 3 skattemyndighederne at fastslå, at der var tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virkede mod indholdet af eller formålet med skatteretten.

Landsskatteretten fandt, at der var tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virkede mod indholdet af eller formålet med skatteretten.

Det påhvilede herefter klageren at godtgøre, at arrangementet var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed. Klageren fandtes ikke at have påvist en forretningsmæssig begrundelse for etableringen af H2 AS ved aktieombytning og H1 A/S´ ophør ved en grænseoverskridende lodret fusion. Formålet med disse transaktioner måtte anses at være at tilvejebringe en struktur, hvorefter aktiverne i H1 A/S kunne overføres til det nye norske holdingselskab uden at aktionærerne ville være begrænset skattepligtige af udbytte.

Stiftelsen af det nye norske selskab ved aktieombytning fandtes alene at ske for at kunne gennemføre den grænseoverskridende skattefri fusion.

Landsskatteretten stadfæstede således Skatterådets afgørelse vedrørende det påklagede spørgsmål.◄

►Stadfæster SKM2021.30.SR

Afgørelsen er indbragt for domstolene◄

SKM2023.28.LSR

H1-koncernens ultimative ejer var A, som var hjemmehørende i et land uden for EU, som Danmark ikke har en DBO med. Der blev fra 2016 til 2019 foretaget en række omstruktureringer i koncernen, hvorved bl.a. det danske selskabs udenlandske holdingselskab blev likvideret. Derefter blev det danske holdingselskab, H3, også likvideret. Det danske holdingselskabs datterselskabsaktier blev ved likvidationen udloddet til et nyetableret holdingselskab, H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med). Spørgsmålet var, om H2 var begrænset skattepligtig af likvidationsprovenuet fra H3. Skatterådet fandt, at arrangementet var omfattet af LL (ligningsloven) § 3, da arrangementet medførte en skattefordel, da det med arrangementet blev muligt at udlodde udbytte til landet inden for EU, og til landet uden for EU og uden DBO med Danmark uden betaling af dansk kildeskat. Spørger havde endvidere ikke godtgjort, at det samlede arrangement var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager.

Landsskatteretten ændrede Skatterådets afgørelse, idet Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at den planlagte omstrukturering af H1-koncernen var udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet. LL (ligningsloven) § 3 fandt derfor ikke anvendelse. Landsskatteretten havde henset til det oplyste om etableringen af H2, og at likvideringen af det danske datterselskab havde den konsekvens, at et fremførselsberettiget underskud på ca. x mio. kr. i det danske datterselskab blev fortabt i forbindelse med transaktionerne.

Tidligere SKM2019.413.SR.

►Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene.◄

Skatterådet

►SKM2024.371.SR◄

►Spørger, der ejer det danske selskab H1 - under frivillig likvidation, ønskede at få bekræftet, at likvidationsprovenuet ikke betragtes som udbytte med begrænset skattepligt til DK.

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af likvidationsprovenuet, idet spørger måtte anses for retmæssig ejer, hvorfor der ikke er begrænset skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3 ikke finder anvendelse, idet den forudgående hjemstedsflytning var forretningsmæssig begrundet.◄

SKM2023.308.SR

G koncernen påtænkte at flytte hjemstedet for Spørger ApS og dettes datterselskab, G7 ApS, samt datterselskabets datterselskab, G9, til X-land. Spørger ApS' umiddelbare moderselskab var G5. Det øverste selskab, G1 var et Y-landsk børsnoteret selskab.

Det ønskedes bekræftet, at der ikke indtrådte begrænset skattepligt af likvidationsprovenu ved flytning af det skattemæssige og selskabsretlige hjemsted for Spørger ApS fra Danmark til X-land. Da den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet var G5, og dette selskab havde substans, og dermed formodedes at have dispositionsretten over likvidationsprovenuet, blev LL (ligningsloven) § 3 ikke anvendt, og Skatterådet besvarede spørgsmålet bekræftende.

Derudover ønskedes det bekræftet, at ændringen af det skattemæssige og selskabsretlige hjemsted, i det omfang aktiverne alene bestod af aktier i datterselskaber og tilgodehavender mod koncernforbundne selskaber, ikke udløste beskatning. Der var ikke hjemmel til at beskatte de nævnte aktiver, og Skatterådet bekræftede derfor spørgsmålet.

Endelig ønskedes det bekræftet, at der ikke indtrådte begrænset skattepligt af fremtidigt udbytte, der udloddedes fra de underliggende datterselskaber, efter flytning af de tre selskabers hjemsted til X-land. Der var ikke fremlagt konkrete faktiske oplysninger, om hvor de fremtidige udbytteudlodninger endte. Spørgsmålet afvistes derfor, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 2, da spørgsmålet var af teoretisk karakter og ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed.

SKM2023.307.SR

Spørger forvaltede alternative investeringsfonde. Spørger lancerede en ny investeringsfond, der var stiftet som et nederlandsk COOP, og havde samtidig etableret en række feeder-funds, der var hollandske B.V.'er. En række danske investorer fik mulighed for at investere i virksomheder gennem et sådant feeder B.V. Ved at opdele G2's kapital i aktieklasser, ønskedes det gjort muligt også for mindre aktionærer at opnå en investering på mindst 10 % af aktiekapitalen, så udbytter og avancer ved salg også blev skattefrie for dem. Spørger ønskede bekræftet, at anvendelsen af forskellige aktieklasser i G2 BV ikke ansås for omfattet af omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3. Ved opdelingen af aktiekapitalen blev der opnået en skattemæssig fordel for nogle af de danske selskabsinvestorer. Kravet i aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk.1, om 10 % ejerskab er en objektiv betingelse, og opdelingen af kapitalen i aktieklasser virkede derfor ikke mod formålet og hensigten med skatteretten. Det ansås derfor ikke for at være ét af de væsentligste formål med arrangementet at opnå en fordel, som virkede mod indholdet og af eller formålet med skatteretten. Skatterådet bekræftede derfor, at LL (ligningsloven) § 3 ikke isoleret set anvendtes på opdelingen af G2 B.V.'s aktiekapital i forskellige aktieklasser.

SKM2023.278.SR

SKM2023.214.SR

H2 DK ville udlodde udbytte i form af kontante midler samt selskabets aktiebeholdning i H4 til Spørger. Udbytteudlodningen ville herefter bl.a. blive anvendt til indfrielse af ekstern gæld til Bank 1 og til at afholde driftsomkostninger. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke ville være begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering at Spørger skulle anses for at være den retmæssig ejer af udbytteudlodningen. Skatterådet lagde vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet hvorfor der ikke var tale om en gennemstrømningssituation. Skatterådet fandt endvidere, at LL (ligningsloven) § 3 ikke fandt anvendelse da der ikke blev opnået en skattefordel, som var i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, og da der ikke var tale om misbrug eller omgåelse af skattelovgivningen.

SKM2023.122.SR

A, der var skattemæssigt hjemmehørende i Sverige, ejede aktierne i det danske selskab H1. A ønskede nu at overdrage aktierne i H1 til et nyt svensk selskab, AB. Overdragelsen skulle ske for ca. 1,5-1,8 mio. SEK, svarende til det beløb, som A, i henhold til svenske regler, kunne tage ud fra selskabet til en lavere skat i Sverige. Beløbet var lavere end aktiernes handelsværdi, men det var efter svenske regler muligt at gennemføre overdragelsen herfor, uden at denne udløste beskatning af parterne. I forbindelse med overdragelsen blev A vederlagt med en fordring mod AB. Umiddelbart herefter skulle H1 udlodde udbytte til AB, der skulle anvende ca. 1,5-1,8 mio. SEK til at indfri A's tilgodehavende. For så vidt angik selve overdragelsen udtalte Skattestyrelsen, at der ikke forelå nogen værnsbestemmelser vedrørende overdragelser foretaget af personer, der er hjemmehørende i lande med dobbeltbeskatningsoverenskomst og aftale om informationsudveksling med Danmark. Det var på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen af anparterne i H1 til AB ikke medførte nogen skattefordel, der var omfattet af LL (ligningsloven) § 3 eller var er en disposition, der kunne tilsidesættes efter praksis. Det kunne dog ikke bekræftes, at udbyttet fra H1 var skattefrit for AB. Det var Skatterådets opfattelse, at AB ikke skulle anses som beneficial owner af den del af udbyttet, som var forudbestemt til at blive anvendt til at indfri A's tilgodehavende på AB.

SKM2023.63.SR

SKM2023.46.SR

X-koncernen ejede TopCo, der ejede MidCo, der ejede BidCo. BidCo købte ved aftale den 23. juni år 1, ca. 90% af aktierne i G1. En række ledende medarbejdere i G1, der ejede aktier i G1 enten direkte eller via personlige holdingselskaber, solgte en del af deres aktier. Ved aftale den 4. august år 1 købte X-koncernen via G1 selskabet F. Ledende medarbejderaktionærer i F blev delvist vederlagt med aktier i Midco. Købet blev gennemført 30. november år 1. Ca. et halvt år efter købet af F ønskede X-koncernen, at de tilbageværende medarbejderaktionærer i G1 skulle ombytte deres aktier i G1 med aktier i MidCo. Man ventede dog med at gennemføre aktieombytningerne, da der blev afventet bindende svar. Skatterådet bekræftede, at aktieombytningerne ikke medførte at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1, skulle udbyttebeskattes i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 2, eftersom salget den 23. juni år 1 og aktieombytningerne i år 2 ikke skulle anses som sammenhængende transaktioner. Skatterådet bekræftede endvidere, at transaktionerne ikke var omfattet af LL (ligningsloven) § 3, eftersom de ikke var i strid med formålet med SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, da der forelå et reelt salg af aktier.

SKM2022.495.SR

H-koncernen havde gennem de seneste år gennemfør en række omstruktureringer, som bl.a. havde medført, at H9 havde et gældsbrev mod et andet koncernforbundet selskab, H15. Spørger ønskede derfor at vide, om udlodning af den nærmere beskrevne fordring til H15 i forbindelse med en likvidation af H9 skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og om LL§ 3 fandt anvendelse. Skatterådet bekræftede, at udlodningen som udgangspunkt skulle behandles efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven), jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3. Skatterådet kunne dog imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at LL (ligningsloven) § 3 ikke fandt anvendelse.

SKM2022.471.SR

C påtænkte at udlodde 800.000 euro til moderselskabet, B i X-land. 50.000 euro af udbyttet skulle anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventedes at skulle udloddes til den personlige aktionær. Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udlodningen, der skulle udloddes til den personlige aktionær, og B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet videre til den personlige aktionær. Skatterådet bekræftede, at den del af udbyttet, der blev videreudloddet til den personlige aktionær, var omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten skulle nedsættes i overensstemmelse hermed.

Spørger ønskede at få bekræftet, at påtænkt udlodning fra selskabet H2 til dets luxembourgske moderselskab, H1, ikke var begrænset skattepligtig efter SEL§ 2, stk. 2, litra c. Skatterådet bekræftede, at udlodningen ikke var omfattet af begrænset skattepligt, da H1 var omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, og ansås for den retmæssige ejer af udbyttet. Af samme årsag fandt Skatterådet, at strukturen ikke havde som hovedformål at opnå en skattefordel, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, hvorfor LL (ligningsloven) § 3 ikke fandt anvendelse. Det var en forudsætning for Skatterådets vurdering, at udbytteudlodningen ikke blev videreudloddet eller på anden måde overført til hovedaktionæren.

SKM2022.267.SR

SKM2022.141.SR

SKM2022.140.SR

SKM2022.139.SR

SKM2022.171.SR

SKM2022.99.SR

A og B, var hjemmehørende i DBO-land 2. A var B's far. A og B ejede i fællesskab anparterne i et dansk selskab, H1. A ejede indirekte alle anparterne i det danske selskab H2, og B ejede indirekte alle anparterne i det danske selskab H3. Det ønskedes at likvidere H1. Ved likvidation af H1 ville A og B blive udbyttebeskattet af likvidationsprovenuet, da DBO-land 2 hverken var medlem af EU eller EØS. Forud for likvidationen overdrog A og B deres anparter i H1 til henholdsvis H2 og H3 mod vederlag i en fordring, hvorefter H1 blev likvideret. Skatterådet bekræftede, at A og B ikke skulle udbyttebeskattes efter KSL (kildeskatteloven) § 2. stk. 1, nr. 6, af overdragelsessummen for anparterne i H1, eftersom A og B var hjemmehørende i DBO-land 2, der både har en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at LL (ligningsloven) § 3, ikke fandt anvendelse på arrangementet. A og B skulle derfor ikke udbyttebeskattes af likvidationsprovenuet, uanset at H2 og H3 var skattefri af likvidationsprovenuet, idet arrangementet ikke fandtes at være i strid med formålet med skattelovgivningen, fordi lovgiver i intern dansk ret specifikt har undtaget personer fra udbyttebeskatning af overdragelsessummer for aktier, hvis personen er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark.

SKM2022.97.SR

Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab). Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

SKM2022.12.SR

C A/S ønskede at udlodde udbytte til sit moderselskab, B, der derefter påtænkte at videreudlodde udbyttet til A, der var børsnoteret. Herefter skulle udbyttet anvendes i en samlet udbyttebetaling til aktionærerne i A. C A/S ønskede derfor at vide, om B blev begrænset skattepligtig af udbytte fra C A/S. Skatterådet bekræftede, at B ikke blev begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

For så vidt angår LL (ligningsloven) § 3, var det Skattestyrelsens opfattelse, at strukturen ikke havde som hovedformål eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Der blev lagt vægt på, at A som det øverste selskab i koncernen måtte formodes at have dispositionsret over de udbytter, som selskabet modtog fra datterselskaber, og at der - ligesom i SKM2016.97.SR - var en bred aktionærkreds bestående af både institutionelle investorer, selskaber og enkeltpersoner. Der var endvidere ingen aktionær, der havde betydelig indflydelse i A. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

SKM2021.521.SR

Spørger var tidligere fuldt skattepligtig til Danmark, men var nu skattemæssige hjemmehørende i Y-land. Spørger ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede danske selskab med aktier i et nystiftet X-lands holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i aktier, delvist et tilgodehavende i det nye holdingselskab.

Skatterådet bekræftede, at KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 6, 6. punktum, ikke fandt anvendelse, da spørger var hjemmehørende i et land med dobbeltbeskatningsoverenskomst og informationsudvekslingsaftale med Danmark. Med henvisning til SKM2019.232.SR og SKM2020.98.SR bekræftede Skatterådet endvidere, at LL (ligningsloven) § 3, ikke fandt anvendelse. Hele vederlaget skulle derfor beskattes som aktieavance.

SKM2021.518.SR

Spørger, H1, der var et dansk selskab, ejede 5% af aktierne i H2. Anpartshaveren i Spørger var ansat i H2. H3 ejede de resterende aktier i H2. H4 ejede mere end 50% af aktierne i H3, og de resterende aktier var ejet af en række mindretalsaktionærer. En ekstern køber, G1, ønskede at erhverve 45% af aktierne i H3 via to danske selskaber, BidCo og TopCo, således at de nuværende aktionærer i H3 kom til at eje 55% af aktierne i TopCo. Det var en betingelse for køber, at H3 ejede alle aktierne i H2. Spørger ombyttede sine aktier i H2 til aktier i H3 og modtog i den forbindelse vederlag i både aktier og kontanter. Spørger ombyttede herefter sine aktier i H3 til aktier i BidCo og ombyttede dernæst disse til aktier i TopCo. Ved disse to ombytninger modtog Spørger alene vederlag i aktier. Spørger anvendte en del af kontantvederlaget fra den første aktieombytning til at erhverve en fordring mod BidCo fra H4.

Skatterådet bekræftede, at Spørgers ombytning af aktierne i H2 til H3, hverken var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, stk. 1 eller stk. 2, da der ikke var koncernforbindelse mellem Spørger og H2, og da H3 ikke var et tomt selskab.

Skatterådet bekræftede endvidere, at rækken af transaktioner, der ultimativt medførte, at Spørger blev aktionær i TopCo ikke var omfattet af LL (ligningsloven) § 3. Arrangementet indebar en reel afståelse af aktier i H3, hvorfor et af de væsentligste formål med arrangementet ikke kunne siges at være at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, uanset transaktionen var tilrettelagt på den for Spørger skattemæssigt mest hensigtsmæssige måde.

SKM2021.414.SR

Et dansk ejendomsselskab havde udloddet udbytte til dets norske moderselskab, der herefter videreudloddede udbyttet til dets investorer. Skatterådet kunne bekræfte, at det norske moderskab ikke var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, af det pågældende udbytte.

Moderselskabet blev ikke anset ikke for et gennemstrømningsselskab, der var indskudt mellem det danske ejendomsselskab og moderselskabets investorer/aktionærer for at undgå beskatning. Der blev bl.a. lagt vægt på de fremlagte oplysninger om regulative og kommercielle årsager til etableringen af moderselskabet samt at hovedparten af aktionærerne ville være skattefrie af udbytterne, hvis de havde investeret direkte i ejendomsselskabet.

Skatterådet bekræftede endvidere, at omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3. Under henvisning til at Spørger ansås som retmæssig ejer af udbyttet, fandt Skattestyrelsen ikke, at der ved den omhandlende udlodning af udbytte blev opnået en skattefordel, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke var reelt under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. På samme baggrund ansås opnåelsen af fordelen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke som et af de væsentligste formål med transaktionen.

SKM2021.177.SR

Efter en kapitalfonds overtagelse af en koncern er der foretaget en række ændringer i koncernstrukturen og simplificeringer af de koncerninterne mellemværender. På grund af ønske om yderligere simplificering af mellemværenderne overvejes nu transaktioner som bl.a. medfører, at et tilgodehavende udloddes til et udenlandsk moderselskab, hvorefter gælden ophører ved konfusion.

Spørger ønsker at få bekræftet, at udlodning af fordringen kan betragtes som en udbytteudlodning til moderselskabet, at moderselskabet ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, og at misbrugsbestemmelsen i LL (ligningsloven) § 3 ikke finder anvendelse.

Skatterådet bekræfter spørgsmålet. Der lægges bl.a. vægt på Spørgers oplysninger om, at moderselskabet ikke har planer om at videreudlodde nogen værdi af fordringen eller andre værdier i selskabet i øvrigt opad i ejerstrukturen samt at der ikke opnås skattefordele ved Spørgers rolle som mellemholdingselskab i forbindelse med udlodningen.

SKM2021.151.SR

H3 AB var et svensk investeringsselskab, der foretog investeringer i primært nordiske virksomheder.

H1 ApS udloddede på en generalforsamling i 20XX udbytte til H2 AB, som umiddelbart herefter videreudloddede hele beløbet til H3 AB.

H3 AB besluttede på en ekstraordinær generalforsamling at videreudlodde en del af udbyttet til præferenceaktinærerne i H3 AB. Samtidig blev det besluttet at udlodde et afkast til investorer, der ejede udbyttegivende gældsbreve. Det resterende beløb på (udeladt) blev ikke selskabsretligt udloddet, men tilskrevet "Capital Accounts" tilhørende præferenceaktionærerne.  

H3 AB "kaldte" det fulde beløb på XX som "Contribution" og foretog efterfølgende opkøb af H15. Investorernes forpligtelser overfor selskabet blev herved nedskrevet med et tilsvarende beløb.

Skatterådet bekræftede, at H2 AB ikke var begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, af udbytteudlodningen H1 ApS.

Det var Skatterådets opfattelse, at SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, i sig selv indeholdt en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug. Danmark kunne derfor indeholde kildeskat af udbyttebeløbet, hvis det modtagende svenske selskab ikke kunne anses for retmæssig ejer af udbyttet.

Det var Skatterådets opfattelse, at investorerne havde retserhvervet det beløb, som selskabsretligt var udloddet som udbytte. Det var imidlertid Skatterådets opfattelse, at der ikke var tale om misbrug, og at H3 AB derfor ikke kunne anses for et gennemstrømningsselskab. H3 AB havde i kraft af Investment Agreement de facto rådighed over udbyttebeløbet, som selskabet i henhold til aftalen havde anvendt til nyinvestering. H2 AB var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

Det var videre Skatterådets opfattelse, at investorerne ikke havde retserhvervet det beløb, som ikke selskabsretligt var videreudloddet som udbytte. H3 AB var derfor ikke et gennemstrømningsselskab i forhold til dette beløb, og H2 AB var følgelig heller ikke begrænset skattepligtig til Danmark af denne del af udbytteudlodningen efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

Der var herefter ikke grundlag for at bringe LL (ligningsloven) § 3 i anvendelse.

SKM2020.352.SR

H1 påtænkte at flytte sit hjemsted fra Danmark til EU-land 1. Skatterådet bekræftede, at den grænseoverskridende hjemstedsflytning ikke medførte dansk avance- og udbyttebeskatning af anpartshaverne i H1, herunder, at omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3 ikke skulle anvendes. Det var oplyst, at der ikke var og ikke forventedes overskud i selskabet, og at de øvrige aktionærer havde en vetoret i det tilfælde, at der skule opstå overskud. Spørger havde oplyst, at spørgsmålet om at udlodde udbytte fra H1 i de næste mange år ville være rent teoretisk. Det var derfor en forudsætning for afgørelsen, at der ikke ville blive udloddet udbytte indenfor den nærmeste årrække. Hvis der alligevel udloddedes udbytte, og det viste sig, at formålet med arrangementet alligevel var at undgå betaling af dansk kildeskat, kunne selskabet ikke støtte ret på afgørelsen. LL (ligningsloven) § 3 ville da kunne anvendes på arrangementet.

SKM2020.293.SR

Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet spaltning kunne ske skattefrit og ikke berørte skattefriheden for den aktieombytning, der blev gennemført umiddelbart inden. I forlængelse af aktieombytningen og ophørsspaltningen likvideres det ene selskab, der blev stiftet ved spaltningen.

Når ophørsspaltningen efterfølges af en likvidation, bringes selskabsstrukturen tilbage til, hvordan den så ud før spaltningen, men spørger opnåede at "omkvalificere" et skattepligtigt udbytte til udlodning af likvidationsprovenu. Udlodning af likvidationsprovenuet beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne.

Ved udlodning af likvidationsprovenuet vil Spørger være skattepligtig af 10,5 mio. kr. som aktieindkomst. Aktieindkomst er skattepligtig med 42 %. Hvis spaltningen og likvidationen ikke ville blive gennemført, men udbyttet udloddes direkte til Spørger, var Spørger skattepligtig af hele udlodningen (50 mio. kr.) som aktieindkomst.

Skatterådet fandt, at det var i strid med formålet og hensigten med skatteretten, hvis det var muligt at omkvalificere en skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu, hvor anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne.

Skatterådet fandt, at LL (ligningsloven) § 3 fandt anvendelse.

SKM2020.282.SR

Det ønskedes bekræftet, at en grænseoverskridende fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion i Danmark. Der var tale om en omvendt, lodret fusion, hvor et dansk moderselskab ville blive fusioneret ind i et svensk datterselskab, som herefter ville blive moderselskab for koncernen. Det danske moderselskab var børsnoteret i Stockholm, og koncernens administrative hovedkontor var beliggende i Sverige, ligesom flertallet af aktionærerne var hjemmehørende i Sverige. Den største aktionær kontrollerede 13 pct. af aktierne og stemmerettighederne. Moderselskabet var reguleret af både danske og svenske regler, og denne dobbeltregulering ville blive fjernet ved fusionen.

Skatterådet bekræftede, at fusionen opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres som en skattefri, grænseoverskridende fusion efter danske regler med den virkning, at fusionen ikke ville udløse beskatning af en eventuel aktieavance for danske aktionærer i moderselskabet.

Fusionen ville også indebære, at Danmark ikke længere ville kunne beskatte udbytter til koncernens aktionærer. Det blev dog henset til ovenstående vurderet, at transaktionen ikke havde som hovedformål eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virkede mod hensigten og formålet med skatteretten. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte arrangementet efter LL (ligningsloven) § 3.

SKM2020.274.SR

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt ændring af ejerstrukturen i A A/S ikke medfører udbyttebeskatning af aktionærerne, jf. reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 2 D eller LL (ligningsloven) § 3.

SKM2020.257.SR

Skatterådet afviste, at H1 A/S kunne erhverve kapitalandele i H2 A/S fra personer og selskaber, uden at erhvervelsen blev omfattet af LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 1. Det var hensigten, at aktierne af H1 A/S skulle videresælges til H2 A/S. De omhandlede personer og selskaber ansås derfor skattemæssigt for at afstå aktierne i H2 A/S direkte til H2 A/S, idet de påtænkte transaktioner efter Skatterådets opfattelse kunne tilsidesættes skattemæssigt i henhold til den generelle omgåelsesklausul i LL (ligningsloven) § 3, stk. 1-4.

Skatterådet afviste endvidere, at H1 A/S kunne sælge kapitalandele i H2 A/S, uden at salget blev omfattet af LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 1. Det skyldtes, at de aktier i H2 A/S, som H1 A/S ville erhverve fra personer og selskaber, skattemæssigt ansås for at blive afstået direkte til H2 A/S og dermed omfattet af LL (ligningsloven) 16 B, stk. 1, idet Skatterådet fandt, at de påtænkte transaktioner kunne tilsidesættes skattemæssigt i henhold til den generelle omgåelsesklausul i LL (ligningsloven) 3, stk. 1-4.

SKM2020.39.SR

De fem spørgere var danske holdingselskaber, som var del af en dansk selskabsstruktur, hvor mellemholding-reglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 A, stk. 3. fandt anvendelse på deres aktiebesiddelser i et selskab længere nede i strukturen. Det havde den konsekvens, at udbytterne herfra var skattepligtige. Fire af selskaberne påtænkte derfor at fusionere til to selskaber, således at mellemholding-reglen ikke længere fandt anvendelse, hvorefter udbytterne ville være skattefrie. Spørgerne anmodede Skatterådet om at bekræfte, at fusionerne ikke udgjorde en omgåelse i henhold til LL (ligningsloven) § 3, hvilket Skatterådet svarede bekræftende til.

Vedrører anvendelsen af LL (ligningsloven) § 3, stk. 1, på et nationalt forhold.

SKM2019.349.SR

H2 ejede tidligere en række udenlandske datterselskaber, som blev overdraget til H2's tyske moderselskab, H1, der fungerede som holdingselskab for koncernen. De ultimative fysiske aktionærer var ligeledes hjemmehørende i Tyskland. Overdragelsen af datterselskaberne skete ved salg af aktier til markedsværdi og overdragelsen blev finansieret ved udstedelse af et gældsbrev.

H2 ønskede at udlodde gældsbrevet til sit moderselskab H1 og ønskede bekræftet, at udlodningen kunne ske uden kildeskat.

Skatterådet bekræftede, at H1 var retmæssig ejer af udlodningen, og at der ikke pålægges nogen kildeskat ved udlodningen, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet bekræftede ligeledes, at den generelle misbrugsbestemmelse i LL (ligningsloven) § 3 ikke fandt anvendelse, idet arrangementet blev anset for reelt og tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed. Der blev bl.a. lagt vægt på, at H1 havde ansvar for kontrol og styring af udenlandske datterselskaber og dermed rådede over kapitalen, og at det var selskabets egne ansatte, der udøvede denne råden. Holdingselskabet havde løbende geninvesteret udloddet overskud fra datterselskaberne, hvilke understøttede de kommercielle årsager til at opretholde selskabet.

I spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet, at de aktier, som H2 ejede i G1 (Abu Dhabi), kunne betegnes som "koncernselskabsaktier" efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4B. H2 ejede "kun" 49 % af stemmerne, men der var indgået en partneraftale, hvoraf det bl.a. fremgik, at den anden part (der ejer de resterende 51 %) var forpligtet til at stemme i overensstemmelse med instruktioner fra H2, således at H2 reelt havde råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne.

SKM2018.504.SR

SKM2018.209.SR

Vedrører LL (ligningsloven) § 3, stk. 1 og 2.

SKM2017.626.SR

SKM2017.333.SR

Vedrører LL (ligningsloven) § 3, stk. 1 og 2.

Påklaget til Landsskatteretten, men klagen er tilbagekaldt.