Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

C.H.2.1.15.7 Beboelseskravet og begrebet husstand

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad der i relation til parcelhusreglen forstås ved "tjent som bolig" og "husstand".

Afsnittet indeholder:

  • At tjene som bolig
  • Vurderingen af om ejendommen har tjent som bolig
  • Husstand
  • Fortolkningen af begrebet husstand
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit (C.H.2.1.15.1 Parcelhusreglen) hvor det fremgår, at anvendelsen af parcelhusreglen forudsætter, at huset eller lejligheden skal have tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand i hele eller en del af ejertiden.

At tjene som bolig

Hvorvidt en lejlighed eller et hus har tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand fastlægges ved en bedømmelse af det samlede hændelsesforløb fra anskaffelsen til salget af ejendommen.

Vurderingen af om ejendommen har tjent som bolig

I bedømmelsen af, om et hus eller en lejlighed har tjent som bolig, lægges der vægt på en række momenter. Det er skatteyderen, der skal bevise og dokumentere, at ejendommen har tjent som bolig, og den bevisbyrde kan ejeren løfte ved eksempelvis at dokumentere eller afkræfte disse momenter:

  • Flytning af bohave
    Har ejeren flyttet sit samlede bohave fra den tidligere bopæl til huset eller lejligheden, er der en formodning om, at ejendommen skal tjene til bolig. Hvis bohavet ikke er flyttet, kan den omstændighed sammen med andre faktorer tale imod, at ejendommen tjener eller har tjent som bolig.
    En retssag drejede sig om en ejer, der opførte et hus på 232 m2. Byretten lagde blandt flere forhold vægt på, at ejeren kun havde taget en seng, et skrivebord og nogle hylder med fra sit værelse hos forældrene, og at det ikke var dokumenteret, at der efter kærestens indflytning med bohave fra en lejlighed på 78 m2 var købt yderligere møbler. Det nyopførte hus blev ikke anset for at have tjent som bolig for ejeren. Se SKM2010.38.BR.
  • Udlejning
    Udlejning af en del af huset eller lejligheden forhindrer ikke, at ejendommen tjener eller har tjent som bolig for ejeren. Men hvis ejeren udlejer huset eller lejligheden og under udlejningsperioden tager ophold i ejendommen, tjener den ikke som bolig for ejeren. 
    I en landsskatteretssag, hvor en ejendom efter anskaffelsen blev udlejet til ejerens datter og dennes familie, havde ejeren i to omgange taget ophold hos barnet, men havde i disse perioder ikke haft juridisk rådighed over ejendommen, og den havde derfor ikke tjent som bolig for ejeren. Se SKM2002.672.LSR.
  • Anden bolig til rådighed
    Har ejeren haft en anden bolig til rådighed under sit ophold i ejerboligen, vil udgangspunktet være, at ejendommen ikke har tjent som bolig.
    I en højesteretssag havde ejeren ejet en ejerlejlighed i 22 år og flyttede fra ægtefællen til lejligheden. 2 ½ måned senere flyttede ejeren tilbage til ægtefællen uden at have gjort forsøg på at finde en anden bolig. Ejerlejligheden blev ikke anset for at have tjent som bolig for ejeren. Se SKM2005.404.HR.
    I en sag, hvor skatteyderen havde købt og bebygget en byggegrund og kortvarigt havde beboet ejendommen, fandt byretten, at salget var omfattet af parcelhusreglen, da det havde været hensigten for ejeren at bebo ejendommen sammen en kæreste. Den omstændighed, at ejeren før indflytningen og igen før flytningen til en ny bolig kortvarigt havde boet hos sine forældre, blev ikke tillagt betydning. Se SKM2010.493.BR.
  • Indretning
    Indretningen af huset eller lejligheden er ikke afgørende for, om ejendommen kan anses for at have tjent som bolig for ejeren. Men det må som udgangspunkt kræves, at de fornødne faciliteter er installeret i ejendommen, før den kan have tjent som bolig.
    I en sag blev der lagt vægt på ét blandt flere momenter, nemlig at det nybyggede hus ikke var forsynet med hårde hvidevarer, da det blev videresolgt, og derfor ikke kunne have tjent som bolig for ejeren. Se SKM2002.594.LSR.
  • Folkeregistertilmelding
    Tilmeldingen til folkeregisteret på adressen har ikke selvstændig betydning for, om huset eller lejligheden anses for at have tjent som bolig for ejeren. Tilsvarende er det heller ikke en tilstrækkelig begrundelse til at fastslå, at ejendommen ikke har tjent som bolig, at ejeren mangler at melde flytning til adressen. Tidspunktet for tilmeldingen til folkeregisteret kan dog få betydning i de tilfælde, hvor den er foretaget på et tidspunkt, hvor der var indledt salgsbestræbelser på ejerboligen.
    I en sag lagde byretten bl.a. vægt på, at salgsbestræbelserne var indledt 2 måneder før, at ejeren tilmeldte sig folkeregisteret på ejerboligens adresse. Ejendommen kunne bl.a. af den grund ikke anses for at have tjent som bolig for ejeren. Se SKM2010.168.BR.
  • Forsikringsforhold, abonnementer, TV-licens og internetopkobling
    Hvis ejeren ikke har tegnet en indboforsikring kan være et udtryk for, at indboet er af beskedent omfang og værdi, hvilket kan indikere, at indflytningen ikke er sket for at ejendommen skal tjene som bolig. Tilsvarende vil manglende licenstilmelding, internetopkobling samt tegning af abonnementer på aviser og tidsskrifter efterlade et indtryk af, at ejendommen ikke skal tjene som bolig.
  • Forbrug (varme, vand, elektricitet og gas)
    Et forbrug af energi og vand, der er væsentligt under gennemsnitsforbruget, har betydning for bedømmelsen af, om ejerboligen har tjent som bolig for ejeren.
    En ejer havde i en sag ejet en ejendom i knap 13 år inden indflytningen. Ca. 2 måneder efter indflytningen flyttede ejeren tilbage til sin tidligere adresse, hvor ægtefællen stadig boede. Det samlede elforbrug var for en periode på 5 måneder, der omfattede de 2 måneders ophold, opgjort til 50 kwh. Landsretten fastslog, at elforbruget var af et omfang, der afgørende talte imod, at ejeren havde boet på ejendommen. Se SKM2004.221.VLR.
  • Varigheden
    Der stilles krav om, at hensigten med indflytningen skal være at tage varigt ophold. Se SKM2009.762.ØLR, SKM2010.725.BR og SKM2017.91.BR.
    Der stilles dog ikke krav om længden af den periode, hvor ejendommen skal have tjent som bolig. En kortere periode i ejendommen kan være tilstrækkelig.
    En landsskatteretssag vedrørte en ejer, der havde udlejet en ejerlejlighed til sin kæreste og efterfølgende flyttede ind hos denne. Efter 1 måneds fælles ophold i ejerlejligheden flyttede de begge til en anden fælles bolig. Da ejeren ikke havde haft anden bolig til rådighed under det fælles ophold, blev ejerlejligheden anset for at have tjent som bolig, og fortjenesten var derfor skattefri. Se SKM2003.285.LSR.

Bemærk

Opbevaring af indbo i en ejerbolig kan ikke statuere, at ejendommen har tjent som bolig for ejeren.

Husstand

Begrebet "husstand" omfatter udelukkende ejerens ægtefælle og/eller mindre børn.

Fortolkningen af begrebet husstand

Den gældende opfattelse af en husstand er en fortsættelse af ældre praksis.

I en sag blev det accepteret, at en ejerbolig, som ejeren aldrig havde beboet, blev anset for omfattet af parcelhusreglen, fordi hans husstand, dvs. hans kone og børn havde boet i ejendommen i mere end 2 år. Se skd. 1974.30.251.

Fortolkningen af begrebet husstand er snæver. Der lægges vægt på de formelle forhold. Det indebærer, at en separeret ægtefælle stadig er at betragte som den anden ægtefælles husstand. Se i den sammenhæng SKM2006.760.LSR, hvor Landsskatteretten anså en frasepareret ægtefælle for at høre til ejerens husstand. Begrundelsen var, at de i skattemæssig sammenhæng hørte til samme husstand.

Tilsvarende konkluderede Landsskatteretten i en anden sag, at en ejer kunne sælge sin andel af en ejendom skattefrit, skønt ejeren ikke selv havde beboet ejendommen. Ejendommen var beboet af medejerens fraskilte ægtefælle og ét fælles barn. Et andet fælles barn var tilmeldt folkeregisteret hos medejeren, men havde opholdt sig i længere perioder hos den fraskilte forælder, og Landsskatteretten fandt, at ejendommen dermed havde tjent til bolig for medejerens husstand. Se SKM2009.340.LSR.

I de tilfælde, hvor et forældrepar er blevet skilt eller ikke har været gift med hinanden, og hvor mindreårige børn bor sammen med den ene forælder i en bolig, der er ejet af den anden forælder, vil børnene som udgangspunkt ikke blive anset for at høre til ejerens husstand. Se SKM2004.102.ØLR, hvor en skatteyder havde solgt en ejendom, der havde været beboet af hans tidligere samlever og deres fælles børn. Ejeren havde ikke selv beboet huset, og samlivet var ophørt, før den tidligere samlever flyttede ind i huset. Landsretten fandt ikke, at børnene var en del af ejerens husstand.

Studerende børn, der ikke har fælles bopæl med forældrene, ejerens forældre og eventuelle funktionærer, der bor på ejendommen, hører ikke til ejerens husstand. Se eksempelvis skd. 1980.54.215, hvor det blev udtalt, at en søn, der sammen med sin ægtefælle boede i et parcelhus, der var placeret på en landbrugsejendom, som var ejet af sønnens far, ikke var en del af ejerens husstand, fordi sønnen havde etableret sin egen husstand.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser vedrørende beboelseskravet og husstandsbegrebet.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2011.110.HR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Ejendom oplyst anvendt som bolig i perioden fra 1996-98, hvilket flere vidner bekræftede. Ejendommen omfattet af kapitalafkastordningen. Befordringsfradrag selvangivet med udgangspunkt i den adresse, hvor ejeren var tilmeldt folkeregisteret. Ejendommen ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2008.908.HR

Beboelseskravet.

Salg af ejerboliger i form af stueetage og 1. sal i ejendom. Parcelhusreglen. Ejendom indrettet med 2 selvstændigt matrikulerede lejligheder. Ejers tilmelding til folkeregisteret vedrørte kun én lejlighed. Ikke godtgjort at den anden lejlighed havde tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig for lejlighed 2.

Tidligere instans: SKM2007.115.ØLR

SKM2007.74.HR

Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendommen forsøgt solgt inden indflytning. Flytning tilbage til samlever og fælles barn efter salg. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

Tidligere instans: SKM2005.414.ØLR

SKM2005.404.HR

Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i ca. 22 år. Flyttet fra ægtefælle til ejerbolig. Flytning tilbage til ægtefælle efter ca. 2 ½ måned. Ejerbolig sat til salg uden forsøg på at finde anden bolig. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

Tidligere instans: SKM2004.143.VLR

Landsretsdomme

SKM2015.481.ØLR

Sagen vedrørte spørgsmålet, om et dødsbo kunne afstå en ejendom skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet boet gjorde gældende, at ejendommen havde tjent til bolig for afdøde i en periode på knap syv måneder. I denne periode havde afdøde med sikkerhed opholdt sig andre steder i mere end to end halv måned. De øvrige to beboere i ejendommens hovedbygning, herunder afdødes datter og en lejer, flyttede ikke ud, da afdøde flyttede ind, ligesom afdødes indbo kun i meget begrænset omfang blev flyttet. Hertil kom, at en formidlingsaftale om salg af afdødes oprindelige bolig først blev indgået da afdøde var sikret en permanent plads på plejehjem.

Byretten fandt, at boet ikke havde løftet bevisbyrden for, at afdødes kortvarige ophold på ejendommen havde haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke alene har været et midlertidigt ophold. Fortjenesten ved afståelsen af ejendommen var derfor ikke skattefri, og Skatteministeriet blev frifundet. Som følge heraf tog byretten ikke stilling til Skatteministeriets synspunkt om, at ejendommen bestod af tre selvstændige boliger, og at der derfor ikke var tale om et "en- eller tofamilieshus", hvorfor avancen også af den grund var skattepligtig.

Af de grunde der var anført af byretten, og da bevisførelsen for landsretten ikke kunne føre til andet resultat, stadfæstede landsretten byrettens dom, i det omfang den var anket. Fortjeneste skattepligtig.

Tidligere instans: SKM2014.597.BR

Den del af sagen, der vedrørte om den oprindeligt beboede ejendom samlet set opfyldte arealkravet, blev ikke anket til landsretten.

SKM2014.770.ØLR

Beboelseskravet. To boliger. Benyttelse i ejerperioden. Sagen drejede sig om, hvorvidt ejendommen i ejertiden havde tjent til bolig for ejeren og hans ægtefælle. Byretten lagde til grund, at sagsøgeren havde afgivet skiftende forklaringer om sagens faktiske forhold i relation til hans og ægtefællens boligforhold, og pålagde derfor sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, hvorvidt den omtvistede ejendom havde tjent til bolig for ham og hans ægtefælle i perioden, hvor sagsøgeren havde ejet ejendommen. Byretten fandt ikke den skærpede bevisbyrde for løftet. Retten lagde i øvrigt også vægt på, at sagsøgeren ikke havde besvaret Skatteministeriets opfordring om at fremlægge dokumentation for forbrug af el mv. for en anden ejendom, som sagsøgeren også ejede i den omtvistede periode, og som sagsøgeren gjorde gældende var ubeboet i den omtvistede periode. Landsretten stadfæstede byrettens dom og bemærkede, at den for landsretten yderligere bevisførelse ikke kunne fører til andet resultat. Fortjenesten Skattepligtig.

Tidligere instans: SKM2013.573.BR
SKM2014.713.ØLR Beboelseskravet. Tilbageflytning til tidligere bolig. Byretten havde efter en samlet konkret vurdering fundet, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han i perioden fra den 8. februar til den 3. maj 2006 reelt havde haft bolig i en ejerlejlighed. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen både før og efter denne periode havde haft folkeregisteradresse på en husbåd, hvor han kunne bo, at hans ægtefælle og to børn i hele perioden fortsat havde folkeregisteradresse på husbåden, at ejerlejligheden i hele perioden var udlejet af skatteyderen til hans mor, at lejligheden havde et tinglyst areal på 65 m2 bestående af 2 værelser, at skatteyderen og hans familie efter moderens forklaring i retten alene skulle bo hos hende, indtil båden var i orden, og at de derefter skulle tilbage til båden. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Fortjeneste skattepligtig. 

Tidligere instans: SKM2013.400.BR

SKM2014.648.ØLR Beboelseskravet. Tilbageflytning til tidligere bolig. Byretten fandt efter en samlet konkret af sagens faktiske omstændigheder ikke godtgjort, at skatteyderens ophold i lejligheden havde karakter af reel, permanent beboelse og ikke blot midlertidig beboelse. Fortjeneste skattepligtig. Tidligere instans: SKM2013.135.BR
SKM2012.593.ØLR Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Efter kortvarigt ophold i én ejendom flytning til nyerhvervet ejendom. Salgsbestræbelser indledt kort efter indflytningen. Begrænset forbrug af el og vand. Ejendommen ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2012.362.VLR

Ejeren gjorde gældende at have beboet en ejerlejlighed. Ejeren havde dog samtidig udlejet lejligheden og påstod under sagen, at denne udlejlning var fiktiv. Ejeren påstod også han måtte være være skattefri af lejeindtægter da udlejningen var fiktiv.

Landsretten fandt: 

- at indstævnte på intet tidspunkt havde været tilmeldt folkeregistret på lejlighedens adresse,  
- at indstævntes kæreste, der lejede lejligheden, havde været tilmeldt folkeregistret på adressen og havde modtaget boligstøtte fra kommunen,
- at baggrunden for, at lejekontrakten blev oprettet, og at indstævnte fik postadresse andet sted, alene var, at kæresten kunne få boligstøtte, og 
- at indstævnte ikke havde betalt ejendomsværdiskat i ejerperioden.

Under disse omstændigheder fandtes det ikke at være godtgjort, at indstævnte reelt havde beboet lejligheden. Indstævnte blev endvidere anset for skattepligtig af lejen i henhold til lejeaftalen, og Skatteministeriets frifindelsespåstand blev derfor i det hele taget til følge.

SKM2012.160.VLR

Beboelseskravet.

En ejer havde gennem en lang årrække drevet landbrugsvirksomhed fra to landbrugsejendomme, hvoraf den ene af ejendommene havde tjent som ejerens bolig, mens den anden ejendom havde været udlejet. Ejeren erhvervede en tredje ejendom (almindeligt parcelhus), og umiddelbart herefter påbegyndte ejeren en afvikling af sin landbrugsvirksomhed. I forbindelse med afviklingen blev først den ejendom, der havde tjent som bolig for ejeren i en lang årrække, solgt. Herefter flyttede ejeren i tre måneder bopæl til landsbrugsejendom nr. 2 for herefter at flytte videre til parcelhuset. Sagen angik, om avancen ved salg af landbrugsejendom nr. 2 var skattefri i medfør af EBL § 9. Landsretten fandt, at ejerens ophold på landbrugsejendom nr. 2 ikke kunne anses for andet end et midlertidigt ophold, hvorfor betingelserne for at opnå skattefrihed ved salg af denne ejendom ikke var opfyldt. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet. Fortjeneste skattepligtig.

Tidligere instans: SKM2011.319.BR.
SKM2011.563.ØLR

Beboelseskravet

Salg af enfamiliehus udlagt ved arv. Ejeren og hans ægtefælle flyttede deres folkeregisteradresser til ejendommen i en 6 måneders periode, men opretholdt rådigheden over deres hidtidige bolig, som de havde beboet i en lang årrække. Ejeren købte, mens han havde folkeregisteradresse i den avreudlagte ejendom, en tredie ejendom, som han efterfølgende flyttede ind i. Landsretten anså det ikke for godtgjort, at den arveudlagte ejendom reelt havde tjent til bolig for ejeren og hans ægtefælle. Fortjeneste skattepligtig. 

Tidligere instans: SKM2010.725.BR.

SKM2011.386.ØLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Meddelt flytning til folkeregistret til tidligere erhvervet ejerlejlighed efter samlivsophævelse. Flytning tilbage til oprindelig bopæl efter 4 måneders ophold. Salgsbestræbelser indledt før indflytningen i ejerlejligheden. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2011.382.ØLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom afstået i 2003. Diskussion om ejerperioden. Ejendommen overdraget til ejers barn og svigerbarn i 1997 og tilbagekøbt i 1998. Ejer angav overdragelsen som annulleret, og der var dermed tale om uafbrudt ejerskab. Påstand ikke taget til følge, og ejendommen ikke anset for at have tjent som bolig efter tilbagekøbet i 1998. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2011.23.VLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 10 måneders ophold i ejendom. Derefter flytning tilbage til oprindelig bopæl. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

Tidligere instans:  SKM2010.59.BR

SKM2010.633.ØLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Enfamiliehus udlejet i ca. 4 år. Flytning til ejerboligen, ophold i ca. 6 uger og flytning tilbage til oprindelig bolig. Enfamiliehus ikke anset for at have tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2009.762.ØLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejerlejlighed udlejet til barn. Egen helårsbolig udlejet under udstationering og udenlandsrejse. Helårsbolig renoveret ved lejers fraflytning. Under renoveringen 4 måneders ophold i den udlejede ejerlejlighed. Anset for midlertidigt ophold. Ejerlejlighed havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2006.541.VLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom anvendt til udlejning. Tilmeldt folkeregisteret efter udlejningsperioden. Ejere havde rådet over flere boliger. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2006.380.ØLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom anvendt til udlejning. Ejer havde derefter tilmeldt sig folkeregisteret på adressen. Flytning tilbage til ægtefælle på oprindelig adresse efter 5 ½ måned. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2006.16.ØLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejer havde rådet over to boliger. Tilmeldt sig folkeregisteret på samme adresse før og efter knap 5 måneders ophold i ejerboligen. Ejendommen blev forsøgt solgt under opholdet. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2005.233.ØLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig ejet af par. Parcelhusreglen. Tilmeldt folkeregisteret på samme adresse før og efter flytningen til ejerboligen. En ejer havde fået befordringsfradrag fra den adresse, som han skulle være fraflyttet. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2005.21.ØLR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Tilmeldt folkeregisteret på samme adresse før og efter flytningen til ejerboligen. Ejendommen var forsøgt solgt samtidig med indflytningen. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2004.221.VLR

 

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i knap 13 år. Tilmeldt folkeregisteret på samme adresse før og efter 2 måneders flytning til ejerboligen. Anden bolig til rådighed, hvor ægtefælle boede. Begrænset elforbrug talte imod, at ejendommen havde været bolig for ejeren. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

SKM2004.102.ØLR

Husstandsbegrebet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom beboet af tidligere samlever og fælles børn, men ikke af ejer. Børnene, der havde fast bopæl hos deres mor, var ikke en del af ejerens husstand. Fortjeneste skattepligtig.

 

TfS 1999, 318 ØLD

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet mere end 7 år. Istandsat. Først indflytning kort tid før salg. Anden bolig til rådighed, hvor ægtefælle boede. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

Byretsdomme

>SKM2017.174.BR<

>Sagen handlede bl.a. om, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig efter statsskattelovens § 4 af lejeindtægter for udlejning af en lejlighed til sin datter, og hvorvidt sagsøgeren efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 var skattefri af avance ved salg af en anden ejendom.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han reelt havde boet i den solgte ejendom, hvorfor betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancelovens § 8 ikke var opfyldt.

Retten henså bl.a. til, at sagsøgeren i indkomståret 2003 anvendte ægtefællens uudnyttede personfradrag i medfør af personskattelovens § 10, stk.3. En forudsætning for anvendelse heraf var, at ægtefællerne var samlevende. Herudover indgik ejendommen Y1-adresse også i sagsøgerens virksomhedsskatteordning som udlejningsejendom, hvor det er en forudsætning, at ejendommen ikke benyttes til privat bolig for ejeren jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk.3.

Fortjenesten skattepligtig<

>SKM2017.91.BR<

>Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens overdragelse af en ejerlejlighed var omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren købte ejerlejligheden af sin mor ved skøde af 25. april 2008 for 1.400.000 kr. Sagsøgeren havde forud for erhvervelsen i en årrække beboet ejerlejligheden som lejer. Den 28. april 2008 indgik sagsøgeren formidlingsaftale med ejendomsmægler vedrørende salg af ejerlejligheden. Ved købsaftale underskrevet den 13. maj 2008 blev ejerlejligheden videresolgt til tredjemand for 1.895.000 kr. Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde erhvervet ejerlejligheden ved mundtlig aftale forud for underskrivelsen af skøde den 25. april 2008. Under hensyntagen til, at sagsøgeren indledte salgsbestræbelser umiddelbart efter erhvervelsen af ejerlejligheden og dernæst solgte den knap en måned efter erhvervelsen, og at sagsøgeren i forbindelse med erhvervelsen ikke havde overtaget gælden i lejligheden, ligesom provenuet ved salget blev overført til sagsøgerens fars bankkonto, fandt retten, at ejerlejligheden ikke havde tjent som bolig for sagsøgeren i dennes ejertid. Dette resultat støttedes desuden af, at sagsøgeren umiddelbart efter overdragelsen til tredjemand flyttede ind i en anden lejlighed tilhørende sagsøgerens mor. Under henvisning til ejerlejlighedens salgspriser fandt retten det godtgjort, at overdragelsen af ejerlejligheden til sagsøgeren fra dennes mor var begrundet i spekulation.

Fortjenesten skattepligtig<

SKM2017.39.BR

Skatteyderen købte i 2009 ejendommen af sin mor for en købesum på 2.252.500 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 procent. Ejendommen bestod på det tidspunkt af tre lejligheder og havde været udlejet til forskellige lejere. Lejemålene blev efterfølgende opsagt og de tre lejeligheder sammenlagt til to. Skatteyderen havde siden 2003 boet sammen med sin kæreste i hendes andelslejlighed. Han flyttede sin folkeregisteradresse til ejendom den 16. februar 2009 og flyttede den tilbage igen til sin kærestes adresse den 1. februar 2010. På det tidspunkt ventede kæresten deres første barn, der blev født i maj.

Retten lagde til grund, at ejendommen, havde karakter af et "håndværkertilbud", og at der ikke var indlagt fjern­varme, ligesom der var bad i et uopvarmet rum i kælderen. Skatteyderen havde forklaret blandt andet, at han flyttede ind, fordi han ønskede at bo der, og at han ville istandsætte ejendommen, hvorefter han håbede, at hans kæreste også ville bo i ejendommen. Retten lagde efter skatteyderens forklaring til grund, at han ikke indhentede lånetilbud med henblik på at sikre finansiering til ombygningen og ikke rådede over anden form for finansiering til ombygningen i den periode han efter sin forklaring boede i ejendommen. Der blev bortset fra nedrivning af nogle vægge/køkken ikke foretaget nogen ombygning eller istandsættelse af ejendommen. Der blev i perioden ikke betalt ejendomsværdiskat, og der blev ikke tegnet nogen indboforsikring.

Ved formidlingsaftale underskrevet den 17. februar 2010 satte han ejendommen til salg for 4,5 mio. kr., og den blev solgt den 12. maj 2010 for 4.250.000 kr. Efter en samlet vurdering af ovennævnte omstændigheder har skatteyderen ikke godtgjort, at han reelt havde bopæl på ejendommen i den periode, hvor han var tilmeldt folkeregisteret på adressen. Den omstændighed, at det efter forklaringerne må lægges til grund, at skatteyderen i et vist omfang hav­de opholdt sig i ejendommen, at der blev flyttet diverse møbler ind på 1. etage, og at der havde været et vist elforbrug, førte ikke til, at han måtte anses for reelt at have taget bopæl på adressen.

Fortjenesten skattepligtig.

SKM2015.478.BR

Hovedspørgsmålet var, om den del af fortjenesten ved afståelse af en landbrugsejendom i 2008, som kunne henføres til et nyopført stuehus, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9. Retten fandt efter formålet med og sammenhængen mellem ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og § 9 og med henvisning til forarbejderne til § 9 om, at "stuehuset (...) skal have tjent som bolig", at det er et krav for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningsloven § 9, at det nye stuehus reelt har tjent som beboelse for skatteyderen eller hans husstand, og at det således ikke er tilstrækkeligt for skattefrihed, at skatteyderen har beboet det gamle stuehus eller en anden bolig på ejendommen. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde bevist, at hans ophold i det nye stuehus havde haft karakter af reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold. Endelig fandt retten, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at betingelserne for at bruge virksomhedsordningen var opfyldt.

Fortjenesten skattepligtig.

SKM2013.96.BR Beboelseskravet. Retten fandt ikke, at ejeren havde løftet bevisbyrden for, at den omhandlede ejendom reelt havde tjent til bolig for ham. Retten lagde bl.a. vægt på, at ejeren i hele den omhandlede periode havde udnyttet ægtefællens bundfradrag ved beregning af mellemskatten, jf. PSL § 10, stk. 3, og at ejeren i perioden havde bevaret et kontor/arbejdsværelse på ægtefællens oprindelige bopæl. Fortjeneste skattepligtig. Sagen er anket til Østre Landsret.
SKM2012.443.BR Beboelseskravet. Retten fandt det ikke godtgjort, at en ejendom havde tjent som reel permanent bolig for ejeren. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2012.348.BR 

Beboelseskravet I forbindelse samlivsophævelse med sin hustru i maj 2005 erhvervede sagsøgeren en ejerlejlighed, som han straks flyttede ind i. Sagsøgeren flyttede allerede i oktober 2005 tilbage til sin hustru på den oprindelige bopæl. Retten fandt på baggrund af de afgivne forklaringer, at sagsøgeren havde haft uoverensstemmelser med sin hustru i den angivne periode i 2005, og at erhvervelsen af ejerlejligheden var sket med henblik på at have en bolig i tilfælde af samlivsophævelse. Efter en samlet vurdering  af karakteren af sagsøgerens kortvarige ophold i ejerlejligheden, herunder et lavt el- og varmeforbrug, fandt retten imidlertid, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at hans ophold havde haft karakter af en reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold. Fortjeneste skattepligtig. 

SKM2012.171.BR

Beboleseskravet.

Sagsøgeren gjorde gældende, at hun havde løftet bevisbyrden for, at hun på grund af en samlivsophævelse med sin kæreste havde flyttet ind i ejerlejligheden med henblik på varigt ophold og salget af ejerlejligheden derfor var omfattet af skattefritagelsen i EBL § 8, stk. 1. Retten fandt efter en samlet bedømmelse, at sagsøgeren ikke med den sikkerhed, der kræves for at blive skattefri efter parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 1, havde bevist, at det ikke var muligt for hende at flytte tilbage til hendes kæreste på den fraflyttede ejendom. Sagsøgeren havde derfor ikke bevist, at ejerlejligheden var bestemt til hendes permanente beboelse. Fortjeneste skattepligtig.

SKM2012.126.BR

Beboelseskravet. Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren og dennes ægtefælles ophold i den af sagen omhandlede ejendom havde haft karakter af reel beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, og betingelserne for at kunne afstå ejendommen skattefrit efter EBL § 8, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Fortjeneste skattepligtig.

Sagen er anket til landsretten.
SKM2011.659.BR

Beboelseskravet.

Salg af helårshus. Ejendommen blev ikke anset for at have tjent som bolig for ejerne, da de alene flyttede folkeregisteradresse i 10 uger til ejendommen, hvorefter de flyttede tilbage til deres hidtidige bolig, som de havde opretholdt rådigheden over. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at de havde underskrevet en formidlingsaftale med henblik på salg af den hidtidige bolig, idet aftalen var usædvanelig og ikke ansås for at være et udtryk for reelle salgsbestræbelser. Fortjeneste skattepligtig.

SKM2011.504.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ikke reel beboelse med henblikpå varigt ophold. Flytning fra oprindelig bolig til ejendommen for en periode på 6 måneder. Tilbageflytning til oprindelig bolig igen. Fortjeneste skattepligtig.

SKM2011.268.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerlejlighed. Parcelhusreglen. Ejerbolig oplyst beboet af ejeren i 10 måneder, skønt lejligheden var udlejet, og lejer modtog boligsikring. Ejer tilmeldt folkeregisteret på anden adresse. Efter vidneforklaringer blev ejerlejligheden anset for at have tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2011.212.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejer af andelsbolig. Ejerlejlighed erhvervet ved samlivsophævelse. Efter 5 måneders ophold tilbageflytning til oprindelig bopæl. Ejerlejligheden ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2010.565.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Delvis istandsættelse, flytning og ca. 5 måneders ophold i ny bolig inden tilbageflytning til tidligere bolig. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2010.493.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ca. 4 måneder langt ophold i ejendommen. Kortvarig bopæl hos forældre før og efter opholdet i ejerboligen. Ejendommen anset for anskaffet med henblik på varigt ophold. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2010.485.BR

Beboelseskravet.

Salg af anpartslejlighed. Parcelhusreglen. Salgsbestræbelser indledt kort efter erhvervelsen. Angivelse af kærestes adresse i forbindelse med køb af anden fast ejendom. Anpartslejligheden ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2010.168.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 4 måneders ophold i ejerlejlighed. Ejendommen var forsøgt solgt før indflytning. Anden bolig til rådighed. Ejerlejligheden havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2010.38.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 9 måneders ophold i ejendom. Ejendommen forsøgt solgt efter 6 måneders ophold. Anden bolig til rådighed under hele opholdet. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2009.632.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejet i knap 5 år. Renoveret af ejer og børn. Flytning fra fælles bolig med ægtefælle til ejendommen. Ejendommen forsøgt solgt 6 måneder efter indflytning. 12½ måneds ophold i ejendommen. Derefter 7 måneders ophold hos søn før flytning tilbage til ægtefælle. Ejendommen havde tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2009.619.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Solgt til søn og svigerdatter. Tilbagekøbt og ejet i ca. 5 år. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2007.872.BR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendommen var forsøgt solgt inden tilmelding til folkeregisteret. Efter 3 måneders ophold flytning tilbage til tidligere bopæl. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2016.277.LSR

Beboelseskravet

Landsskatteretten fandt ikke, at en ejendom, der var erhvervet som en udlejningsejendom, og som var udlejet ved erhvervelsen, hvor der ikke var betalt ejendomsværdiskat i ejertiden, og hvor der var tale om en forholdsvis kort periode på 6 ½ måned, hvor klager havde opholdt sig på ejendommen, kunne anses for omfattet af parcelhusreglen i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Fortjeneste skattepligtig

SKM2013.194.LSR Husstandsbegrebet

En studerende datter på 24 år, der på tidspunktet for ejerens erhvervelse af en lejlighed i England allerede boede i landet kunne ikke anses for medlem af ejerens husstand i EBL § 8, stk. 1s forstand.

SKM2009.606.LSR

Beboelseskravet.

Salg af enfamiliehus. Ejendommen havde skiftet karakter til en landbrugsejendom. Ejendommen havde ikke tjent som bolig efter ændringen. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2009.340.LSR

Husstandsbegrebet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i lige sameje af ægtepar. Kun beboet af den ene ægtefælle på grund af separation og skilsmisse. Ejendommen havde tjent til bolig for et fælles barn, skønt barnet var tilmeldt folkeregisteret hos den anden ægtefælle. Barnet blev samtidig anset for en del af den anden ægtefælles husstand. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2007.398.LSR

Beboelseskravet.

Salg af blandet benyttet ejendom med to lejligheder i form af selvstændige huse og en erhvervsdel. Parcelhusreglen. Ejer og ægtefælle boede i det første hus. Kortvarig flytning til andet hus og derefter flytning tilbage til det første hus. Det andet hus havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2006.760.LSR

Husstandsbegrebet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejerlejlighed beboet af ejerens fraseparerede ægtefælle. Da samlivet ikke var ophævet i skattemæssig henseende, tilhørte ægtefællen ejerens husstand. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2003.285.LSR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Udlejet til kæreste. Ejer boede sammen med sin kæreste i én måned. Parret flyttet til ny fælles bolig. Ejendom tjent som bolig for ejer, fordi der ikke var rådighed over anden bolig samtidigt. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2002.672.LSR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i knap 6 år. Udlejet til barn og dennes familie. Ophold i huset i to perioder under udlejningen. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2002.594.LSR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i ca. 10 måneder. Ejendommen var forsøgt solgt før angivet indflytning. Ikke forsynet med hårde hvidevarer. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2001.584.LSR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i mere end 13 år. Udlejet til forælder indtil dennes død. Tilmelding til folkeregisteret kort før salg. Anden bolig til rådighed, hvor ægtefælle boede. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM1988.612.LSR

Husstandsbegrebet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom beboet af ejerens datter og dennes ægtefælle. Derefter af søn og dennes ægtefælle. De voksne børn var ikke en del af ejerens husstand. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKAT

SKM2007.939.SR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet af ægtepar og udlejet til barn. Opsigelse af lejeaftalen. Indflytning og beboelse i knap 5 måneder. Ingen anden bolig til rådighed. Ejendommen havde tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2007.856.SR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ægtefælle til afdød ejer havde ikke boet i ejendommen. Ægtefællen succederede i ejerens skattemæssige status. Ægtefælles salg var omfattet af parcelhusreglen, fordi ejendommen havde tjent som bolig for ejer. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2007.703.SR

Beboelseskravet.

Eventuelt salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom uden bopælspligt endnu ikke anvendt som bolig. Først stillingtagen til skattefritagelse efter ophold i ejendommen har fundet sted.

Se lignende sag:

SKM2007.913.SR

SKM2007.700.SR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom anvendt af ejers ægtefælle i forbindelse med studier. Ejendommen havde tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2007.691.SR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom uden bopælspligt anskaffet og anvendt som fritidsbolig. Derefter anvendt som bolig. Ejendommen havde tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.

 

SKM2007.337.SR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom udlejet til ejernes barn kort efter anskaffelsen. Fremlejet fra barnet til ejerne i 6 måneder. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

Afgørelsen tager desuden stilling til, om en ejerbolig kunne anses for at udgøre en fritidsbolig. Se omtalen under afsnit (C.H.2.1.15.1 Parcelhusreglen)

SKM2007.132.SR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ingen bopælspligt og ingen tilmelding til folkeregisteret. Anden bolig til rådighed. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

 

SKM2006.729.SR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 4 måneders flytning til ejerbolig. Derefter flytning tilbage til tidligere bolig. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

Afgørelsen er speciel derved, at Skatterådet ændrede en skatteankenævnsafgørelse.

SKM2006.727.SR

Beboelseskravet.

Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 2 måneders flytning til ejerbolig. Derefter flytning tilbage til tidligere bolig. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.

Afgørelsen er speciel derved, at Skatterådet ændrede en skatteankenævnsafgørelse.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.