Indhold

Afsnittet beskriver, hvornår der ikke kan gives skattefritagelse efter LL § 33 A eller en DBO på grund af kravene i KSL (kildeskatteloven) § 62 D. Afsnittet beskriver også de forpligtigelser, Danmark har i henhold til trækaftaler og bistandsaftaler.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Dokumentation for skattebetaling i arbejdslandet
• Formålet med reglen
• Bistandsaftaler
• Trækaftaler.

Regel

KSL (kildeskatteloven) § 62 D vedrører alene forskudsregistreringen ved arbejde i udlandet og betyder, at der i visse tilfælde ikke kan gives skattefritagelse efter reglerne i LL (ligningsloven) § 33 A eller reglerne i en DBO.

Personer, der ved forskudsregistreringen ønsker at få en skattefritagelse efter reglerne i LL (ligningsloven) § 33 A eller reglerne i en DBO, kan kun få en sådan skattefritagelse, hvis de dokumenterer, at der bliver betalt skat i arbejdslandet af den lønindkomst, der ønskes fritaget for skat i Danmark.

Reglen medfører ikke, at der ved forskudsregistreringen skal ses bort fra fradrag i den skattepligtige indkomst, som lønmodtageren i øvrigt er berettiget til.

Der kan kun stilles krav om dokumentation for skattebetaling, når

• lønindkomsten er for personligt arbejde på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat (arbejdslandet) for en arbejdsgiver med hjemting i Danmark og
• personen ikke er udsendt af den danske stat eller anden dansk myndighed til tjeneste uden for riget og
• en DBO ikke har tillagt Danmark beskatningsretten og
• det personlige arbejde udføres i en fremmed stat, som er omfattet af 
  • Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet og Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger og Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien.
  • eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25. januar 1988), og som har indgået en aftale med Danmark om gensidig administrativ bistand ved inddrivelse af skattekrav.

EU-bistandsordningen er udvidet til at omfatte gensidig administrativ bistand ved inddrivelse af direkte skatter. Se Rådets direktiv 2010/24/EU.

Storbritannien - overgangsperiode og Brexit

Med virkning fra 1. januar 2021 er Storbritannien ikke længere et EU-land. Forholdet mellem EU og Storbritannien reguleres herefter af en særskilt handelsaftale. Se Den juridiske vejledning, version 2023-2 vedrørende overgangsperiode i forbindelse med Brexit.

Se også

Se også lov nr. 118 af 07/02/2012 (International bistandslov).

KSL (kildeskatteloven) § 62 D omfatter samtlige EU-medlemslande. Derudover omfatter KSL (kildeskatteloven) § 62 D Grønland, Færøerne, Island, Norge og USA. USA dog kun hvis lønmodtageren ikke er dansk statsborger.

Efterhånden som flere lande bliver omfattet af de nævnte internationale aftaler, vil kredsen af lande omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 62 D blive udvidet.

Dokumentation for skattebetaling i arbejdslandet

Den mest direkte måde at dokumentere skattebetaling i arbejdslandet på er ved at fremlægge kvitteringer for betalt skat af lønindkomsten optjent i arbejdslandet eller lønsedler som viser, at arbejdsgiveren trækker skat til arbejdslandet.

Dokumentation kan også ske ved, at arbejdsgiveren attesterer, at der bliver indeholdt skat til arbejdslandet.

Kravet om dokumentation kan også være opfyldt ved, at lønmodtageren godtgør, at der er sket tilmelding til de relevante skattemyndigheder i arbejdslandet. Det forudsætter, at tilmeldingen indeholder de korrekte oplysninger om arbejdsforholdet i arbejdslandet.

Der er altså ikke et ubetinget krav om, at lønmodtageren rent faktisk betaler skat til arbejdslandet, mens arbejdsforholdet står på. Det kan fx være tilfældet, hvis arbejdet bliver udført i et land, som først opkræver skat af lønnen i året efter, at den er optjent.

Det kan også være tilfældet, hvis lønmodtageren har søgt arbejdslandets skattemyndigheder om at blive omfattet af særlige skatteregler, og arbejdslandets skattemyndigheder har givet henstand med skattebetalingen efter landets almindelige regler i den periode, ansøgningen bliver behandlet.

Hvis en lønmodtager ikke kan dokumentere skattebetaling til arbejdslandet ved starten af arbejdsopholdet, kan der ikke gives skattefritagelse ved forskudsregistreringen.

Hvis lønmodtageren under arbejdsopholdet fremlægger den nødvendige dokumentation, kan forskudsregistreringen ændres og skattefritagelsen gives. Der kan også ske tilbagebetaling af for meget indbetalt skat efter reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 55.

Se også

Se også bemærkningerne til lovforslag L62 1996/1997 om arbejde i udlandet.

Formålet med reglen

Formålet med reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 62 D er at mindske de problemer, der er forbundet med, at Skatteforvaltningen skal inddrive udenlandsk skat hos en dansk lønmodtager, der har arbejdet i udlandet, eller at danske arbejdsgivere kommer til at betale udenlandsk skat for deres medarbejdere, der har arbejdet i udlandet.

Hvis reglen bliver anvendt, medfører det, at de foreløbige skatter af ellers lempelsesberettiget indkomst ikke bliver nedsat.

Når der ikke er taget hensyn til regler om skattelempelse ved forskudsregistreringen, vil de foreløbige skatter alt andet lige blive større end den endelige skat.

Bistandsaftaler

Skatteforvaltningen skal yde bistand til inddrivelse af et arbejdslands skattekrav efter reglerne i den eller de aftaler om administrativ bistand, som Danmark har med det land, hvor arbejdet er udført.

Hvis lønmodtageren er uenig i arbejdslandets skattekrav, afhænger det af den pågældende aftale om bistand, i hvilket omfang Skatteforvaltningen skal afvente udfaldet af en klage eller eventuelt foretage sikringsforanstaltninger.

Hvis et arbejdslands myndighed har opgjort et skattekrav mod en dansk lønmodtager på tidspunktet for udbetaling af en overskydende skat og har anmodet Skatteforvaltningen om bistand til inddrivelse af skattekravet, kan Skatteforvaltningen anvende det beløb, der skal udbetales til lønmodtageren, til betaling arbejdslandets skattekrav.

Hvis arbejdsgiveren har betalt lønmodtagerens skat af lønindkomsten til arbejdslandet, kan den overskydende skat blive overført til arbejdsgiveren. Se KSL (kildeskatteloven) § 62 D, stk. 2.

Det gælder også, hvor danske myndigheder har andre krav mod en lønmodtager, som kan modregnes i den overskydende skat.

Hvis arbejdsgiveren har andre krav mod lønmodtageren end den betalte udenlandske skat, kan den overskydende skat ikke blive overført til arbejdsgiveren til dækning af disse krav.

Trækaftaler

Der er indgået en trækaftale mellem de nordiske lande. Se afsnit C.F.9.2.14.8 Norden. En sådan aftale er ikke indgået med andre lande.

Der er også i et vist omfang indgået en aftale om indeholdelse af kildeskat mellem Danmark og Grønland. Se artikel 25 i den dansk/grønlandske DBO.

Når der er en aftale mellem Danmark og arbejdslandet om overførsel af foreløbige skatter, kan det beløb, der er indeholdt for meget som foreløbig skat, blive overført til skattemyndighederne i arbejdslandet efter reglerne i aftalen.

Når der ikke er en trækaftale mellem Danmark og arbejdslandet, vil det beløb, der er indeholdt for meget i foreløbig skat, blive udbetalt til lønmodtageren, når årsopgørelsen er beregnet eller eventuelt ved en udbetaling efter KSL (kildeskatteloven) § 55.