C.F.4.2.2.4 42-dages-reglen
Indhold
Dette afsnit beskriver reglen om, at ophold her i riget højst må udgøre 42 dage inden for enhver 6-måneders periode.
Afsnittet indeholder:
- Nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet
- Brudte døgn
- Ophold i riget inden for de første 6 måneder
- Ophold her i riget ved ophold i udlandet i mere end 6 måneder
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.4.
Nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet
Et ophold uden for riget på mindst 6 måneder kan afbrydes af nødvendigt arbejde her i riget, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til skattelempelse efter LL § 33 A mistes.
Hvis der udføres nødvendigt arbejde her i riget, skal arbejdet være direkte forbundet med udlandsopholdet for, at retten til skattelempelse ikke mistes.
Arbejdsopholdet i Danmark skal vedrøre hovedbeskæftigelsen i udlandet. Har en person fx også et bijob i udlandet, vil et arbejdsophold i Danmark, der vedrører bijobbet, afbryde udlandsopholdet set i relation til LL (ligningsloven) § 33 A.
Når det skal afgøres, om arbejdet her i riget er nødvendigt, skal det ske efter en streng vurdering. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.4.
Nødvendigt arbejde kan fx være, når en person afrapporterer over for bestyrelsen, modtager instrukser eller deltager i kurser, der har direkte tilknytning til det arbejde, der bliver udført i udlandet.
Ophold i Danmark skal medregnes i opgørelsen af de 42 dage, når der bliver udført nødvendigt arbejde. Den skattepligtige kan derfor højst udføre nødvendigt arbejde i Danmark i 42 dage i en periode på 6 måneder.
Den løn, der modtages for at udføre nødvendigt arbejde i Danmark, er ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 33 A. Se LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 1, 2. punktum.
Begrænsningen for de erhvervsmæssigt betingede ophold i Danmark medfører, at deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark afbryder udlandsopholdet efter reglerne i LL (ligningsloven) § 33 A. Det gælder også for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, når bestyrelsesarbejdet ikke har en direkte forbindelse til det arbejde, der bliver udført i udlandet.
Deltagelse i møder med kunder i Danmark anset som nødvendigt arbejde
S var ansat som Vice President, Consumer Sales, i en koncern med hovedsæde i Holland i perioden 1. januar - 31. august 2001. Byrettens dom angik, ud over spørgsmålet om dobbeltbeskatningslempelse, også om S kunne få skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A.
Byretten anså det for godtgjort, at S ikke har haft andre formål med sine ophold i Danmark end nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med den udenlandske ansættelse og private gøremål. Byretten lagde vægt på S' forklaring om, at han blev brugt af de nationale datterselskaber og herunder også det danske til at styrke deres position overfor større kunder. S deltog i dette arbejde som repræsentant for koncernledelsen og i den samlede koncerns interesse.
Byretten anså det også for godtgjort, at S, i ingen delperiode på 6 måneder inden for den samlede periode, havde opholdt sig i Danmark i mere end højst 42 dage. Dette uanset at det for nogle dage kunne være tvivlsomt, om S befandt sig i Danmark eller andre lande, og selv om der blev taget højde for brudte dage.
Byretten fandt herefter, at S kunne få skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A. Byretten forholdt sig ikke til, om der var fuld eller halv lempelse for den del af lønnen, som Danmark havde beskatningsretten til efter DBO'erne. Skatteministeriet ankede sagen til Landsretten og fik medhold i, at en del af skatteyderens arbejde blev udført i Danmark, jf. LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 2, 2. pkt., og i lande, hvis DBO'er havde tillagt Danmark beskatningsretten, jf. LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 3, 1. pkt. Skatteyderen kunne derfor ikke få medhold i sin påstand om fuld lempelse, idet det var uden betydning, hvor få arbejdstimer i Danmark og udlandet, der var tale om. Se SKM2015.576.ØLR.
Deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark var ikke nødvendigt arbejde
Ligningsrådet fandt, at en persons deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark ikke var nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet. Lempelsesperioden efter LL (ligningsloven) § 33 A måtte derfor anses for afbrudt ved deltagelse i bestyrelsesmøderne. Personens ophold i Danmark på ferie eller lignende, nødvendigt arbejde og kurser oversteg ikke 42 dage inden for 6 måneder. Se TfS 1995, 243 LR. Se også SKM2020.108.SR om bestyrelsesarbejde og undervisning i Danmark.
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. LL (ligningsloven) § 33 A kunne ikke anvendes
Landsskatteretten fandt, at en persons arbejde i Danmark som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og deltagelse i kurser knyttet til arbejdet som bestyrelsesmedlem ikke var nødvendigt arbejde i Danmark set i relation til LL (ligningsloven) § 33 A.
Personens arbejdsopgaver for det danske selskab var at vedligeholde og reparere dansk indregistrerede fly med base i Tyskland.
Landsskatteretten anså ikke bestyrelsesarbejdet i selskabet for at være direkte eller indirekte forbundet med arbejdet i Tyskland. Det samme gjaldt den kursus-aktivitet, personen deltog i som bestyrelsesmedlem i selskabet.
Arbejdet i Danmark som bestyrelsesmedlem blev anset for at afbryde lempelsesperioden set i relation til LL (ligningsloven) § 33 A. Se SKM2010.94.LSR.
Deltagelse i holdingselskabs generalforsamling i Danmark som ulønnet direktør. Anvendelse af LL (ligningsloven) § 33 A ville blive afbrudt.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en ulønnet direktørs deltagelse i en generalforsamling i sit holdingselskab i Danmark, ikke ville have betydning for, om han ville kunne få lempelse efter ligningslovens § 33 A, da deltagelsen blev anset for at være erhvervsmæssigt betinget. Personen var fuldt skattepligtig til Danmark og var udstationeret i Vietnam. Personen ønskede at gøre brug af skattelempelse i ligningslovens § 33 A, der som udgangspunkt er betinget af, at der ikke udføres arbejde i Danmark under udlandsopholdet. Han ønskede derfor at vide, om deltagelse i et holdingselskabs generalforsamling i Danmark som ulønnet direktør, blev anset for at være erhvervsmæssigt betinget. Se SKM2019.340.SR.
Deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark var nødvendigt arbejde
En person var udstationeret til Cameroun af en koncern. Personen var ansat som regional salgschef og administrerende direktør i koncernens afrikanske datterselskab.
I Danmark udførte klager arbejde, der bestod i deltagelse i bestyrelsesmøder i det afrikanske selskab, aflæggelse af regnskaber, overdragelse af projekter solgt i Afrika, opdatering og information om nye projekter samt modtagelse af potentielle kunder fra Afrika.
Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at det arbejde, som personen havde udført i Danmark, i sin egenskab af salgschef og administrerende direktør for det afrikanske selskab, stod i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og at det var nødvendigt for klageren at udføre dette arbejde, for at kunne varetage arbejdet i udlandet.
Da de øvrige betingelser i LL (ligningsloven) § 33 A var opfyldt, kunne der gives skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A. Se SKM2010.790.LSR.
Arbejde i Danmark som repræsentant for koncernledelsen anset for nødvendigt arbejde
Skatterådet kunne bekræfte, at spørgeren, der er fuldt skattepligtig til Danmark og ansat i et tysk selskab som teknisk direktør i en verdensomspændende koncern, kunne anses for at udføre nødvendigt arbejde i Danmark i henhold til ligningslovens § 33 A, når han udførte arbejde som repræsentant for koncernledelsen og i den samlede koncerns interesse. Spørgerens løn ville derfor være skattefritaget efter bestemmelsen, forudsat at de øvrige betingelser var opfyldt. Bestemmelsen ville dog ikke finde anvendelse, hvis spørgerens arbejde alene vedrørte interne anliggender i den danske afdeling af koncernen, eller hvis spørgerens tilstedeværelse i Danmark ikke var nødvendig for at varetage koncernens interesser. Se SKM2015.58.SR.
Se også
Se også afsnit C.F.4.2.2.2 Ophold uden for riget om flypersonel, der flyver gennem dansk, færøsk eller grønlandsk luftrum.
Brudte døgn
Når man opgør antallet af døgn med ophold i Danmark, skal man medregne brudte døgn.
Hvis en person fx ankommer til Danmark fredag kl. 12 og rejser ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4 dage med ophold i Danmark.
Rejsedagene ved udlandsopholdets start og afslutning skal man ikke medregne i de 42 dage.
Ved ophold i Danmark skal brudte døgn medregnes i de 42 dage
Østre Landsret fandt, at brudte døgn skal medregnes i de 42 dage ved ophold i Danmark.
En person var ansat til at arbejde i udlandet. Ved opgørelsen af de dage personen havde opholdt sig i Danmark, ville LL (ligningsloven) § 33 A være opfyldt, hvis brudte døgn i Danmark ikke medgik ved opgørelsen af de 42 dage.
LL (ligningsloven) § 33 A var derimod ikke opfyldt, hvis brudte døgn i Danmark talte med i opgørelsen af de 42 dage.
De brudte døgn i Danmark skulle tælle med i opgørelsen af de 42 dage, og LL (ligningsloven) § 33 A kunne ikke bruges. Se TfS 1997, 556 ØLD.
Rejsedage ved udlandsopholdets start og afslutning skal ikke medregnes i de 42 dage
Efter ordlyden af LL (ligningsloven) § 33 A fandt Højesteret ikke, at rejsedagene ved et udlandsopholds start og afslutning skulle medregnes i de 42 dage.
En person havde arbejdet i udlandet fra den 13. maj til den 11. november i indkomståret. Personen havde opholdt sig i Danmark i 44 dage på ferie eller lignende, hvis rejsedagene ved udlandsopholdets start og afslutning skulle medregnes, og i 42 dage hvis de ikke skulle.
Rejsedagene ved udlandsopholdets start og afslutning skulle ikke medregnes. Udlandsopholdet var dermed ikke afbrudt på grund af for mange dage med ophold i Danmark.
Personen blev alligevel nægtet skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A, fordi opholdet i udlandet ikke strakte sig over 6 måneder. Se SKM2003.405.HR.
Ophold her i riget inden for de første 6 måneder
Inden for et udlandsophold på 6 måneder kan man opholde sig her i riget i 42 dage uden at miste muligheden for at bruge LL (ligningsloven) § 33 A. Det svarer til 7 dage om måneden.
Det betyder, at en lempelsesperiode først begynder fra og med starten af den første 6-måneders periode, hvor opholdene her i riget har haft en sammenlagt varighed på højst 42 dage.
Udlandsopholdet først begyndt ved starten af en 6-måneders periode, hvor ophold i Danmark ikke oversteg 42 dage.
En person havde over en årrække opholdt sig mindre end 7 dage per måned i Danmark i gennemsnit.
Vestre Landsret fandt, at personen først kunne anses for at have påbegyndt en lempelsesperiode efter LL (ligningsloven) § 33 A, fra og med starten af den første 6-måneders periode, hvor opholdene her i riget havde en sammenlagt varighed på højst 42 dage.
Personen blev nægtet skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A for den første del af den periode, han havde arbejdet i udlandet. Skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A kunne først godkendes fra og med den første 6-måneders periode, hvor personen ikke havde opholdt sig mere end 42 dage i Danmark. Se SKM2001.173.VLR.
Afgørelsen blev senere stadfæstet af Højesteret.
Højesteret begrundede afgørelsen med at skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A var betinget af, at ferieophold med videre her i riget højst må have en sammenlagt varighed af 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders-periode. Se SKM2003.209.HR.
Ophold her i riget ved ophold i udlandet i mere 6 måneder
Hvis et udlandsophold strækker sig ud over 6 måneder, bliver perioden med tilladt ophold i Danmark forlænget tilsvarende i forholdet mellem 6 måneder og 42 dage.
Der er ikke krav om, at opholdet i udlandet bliver forlænget med en hel måned.
Ved ophold i udlandet, der strækker sig ud over 6 måneder, er skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A betinget af, at opholdene her i riget har en sammenlagt varighed af højest 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders-periode.
Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at et udlandsophold må anses for afbrudt, hvis en person på en given dato har opholdt sig her i riget i mere end 42 dage inden for de seneste 6 måneder af et udlandsophold. Udlandsopholdet anses for at være afbrudt ved starten af det ferieophold mv., i hvilket de 42 dage bliver overskredet. Det er fordi ferieophold mv. her i riget, som udgør afslutningen på et udlandsophold, ikke bliver medregnet til udlandsopholdet. Se SKM2004.15.TSS.
Hvis betingelserne for skattelempelse er opfyldt i perioden inden udlandsopholdet bliver afbrudt, mister en person ikke muligheden for skattelempelse i den periode. Det gælder, selv om personen efterfølgende har opholdt sig her i riget i mere end 42 dage inden for en 6-måneders-periode.
Udlandsophold afbrydes - 42 dages ophold i Danmark inden for de seneste 6 måneder
Eksempel
Et udlandsophold starter den 1. januar. Personen opholder sig i Danmark i 10 weekender (fredag-søndag) i perioden fra 1. februar til 1. juni. Det giver i alt 30 dage med ophold i Danmark. Personen rejser til Danmark den 30. juni for at holde ferie i 14 dage.
LL (ligningsloven) § 33 A er opfyldt i perioden fra 1. januar til 30. juni.
Den 12. juli har personen opholdt sig i Danmark i 43 dage inden for den seneste 6-måneders-periode (13. januar til 12. juli).
Udlandsopholdet bliver dermed afbrudt den 30. juni.
Hvis personen vil opnå skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A efter, at udlandsopholdet er afbrudt, skal personen på ny opholde sig i udlandet i mindst 6 måneder.
Hvis personen i eksemplet rejste hjem på 14 dages ferie i Danmark den 29. juni i stedet for den 30. juni, ville udlandsopholdet være afbrudt den 29. juni.
Dermed ville udlandsopholdet være afbrudt, inden der var forløbet 6 måneder. Der vil derfor ikke kunne gives skattelempelse for den forudgående periode.
Maksimalt 42 dages ophold i Danmark inden for enhver afsluttet 6-måneders periode
Højesteret fandt, at skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A var betinget af, at personen ikke opholdt sig her i riget i mere end 42 dage indenfor enhver afsluttet 6-måneders-periode.
Personen blev nægtet skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A for den første del af den periode, han havde arbejdet i udlandet. Se SKM2003.209.HR.
Dommen er en stadfæstelse af den Vestre Landsretsdom (SKM2001.173.VLD), som er beskrevet i et eksempel i det ovenstående afsnit.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2003.405.HR | Højesteret fandt, at rejsedage i forbindelse med et udlandsopholds start og afslutning ikke skal medregnes i de 42 dage. Denne betingelse for lempelse var derfor opfyldt. Skattelempelse blev nægtet, fordi 6-måneders-reglen ikke var opfyldt ved et ophold i udlandet fra den 13. maj til den 11. november, idet der er tale om en månedsregel. | |
| SKM2003.209.HR | Højesteret fandt, at skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A er betinget af, at en person ikke har opholdt sig her i riget i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode. Skattelempelse nægtet for en del af perioden. | |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2018.182.ØLR | Byretten fandt ikke at direktøren havde godtgjort, at han alene havde opholdt sig i Danmark i 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode i indkomstårene 2007 0g 2008. Byretten havde derfor fundet, at direktøren ikke opfyldte betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Landsretten stadfæstede byrettens dom. | Byrettens dom SKM2017.234.BR |
| SKM2015.576.ØLR | S var ansat som Vice President, Consumer Sales, i en koncern med hovedsæde i Holland i perioden 1. januar - 31. august 2001. Byrettens dom angik, ud over spørgsmålet om dobbeltbeskatningslempelse, også om S kunne få skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A. Byretten anså det for godtgjort, at S ikke har haft andre formål med sine ophold i Danmark end nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med den udenlandske ansættelse og private gøremål. Byretten lagde vægt på S' forklaring om, at han blev brugt af de nationale datterselskaber og herunder også det danske til at styrke deres position overfor større kunder. S deltog i dette arbejde som repræsentant for koncernledelsen og i den samlede koncerns interesse. Byretten anså det også for godtgjort, at S, i ingen delperiode på 6 måneder inden for den samlede periode, havde opholdt sig i Danmark i mere end højst 42 dage. Dette uanset at det for nogle dage kunne være tvivlsomt, om S befandt sig i Danmark eller andre lande, og selv om der blev taget højde for brudte dage. Byretten fandt herefter, at S kunne få skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A. Byretten forholdt sig ikke til, om der var fuld eller halv lempelse for den del af lønnen, som Danmark havde beskatningsretten til efter DBO'erne. Skatteministeriet ankede sagen til Landsretten og fik medhold i, at en del af skatteyderens arbejde blev udført i Danmark, jf. LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 2, 2. pkt., og i lande, hvis DBO'er havde tillagt Danmark beskatningsretten, jf. LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 3, 1. pkt. Skatteyderen kunne derfor ikke få medhold i sin påstand om fuld lempelse, idet det var uden betydning, hvor få arbejdstimer i Danmark og udlandet, der var tale om. | Byrettens dom SKM2013.85.BR |
| TfS 1997, 556 ØLD | Østre Landsret fandt, at brudte døgn skal medregnes i de 42 dage ved ophold i Danmark. Skattelempelse nægtet. | |
| Byretsdomme | ||
| Landsskatteretten | ||
| SKM2019.201.LSR | Klager ansås for berettiget til udlandslempelse efter ligningslovens § 33 A, idet klagers ophold her i landet ikke ansås for at have afbrudt udlandsopholdet. Landsskatteretten lagde vægt på, at klager i den omhandlede periode ikke havde arbejdet eller modtaget understøttelse. | |
| SKM2013.337.LSR | LSR fandt, at klageren havde opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage, idet også brudte døgn skulle medregnes. Skattelempelse nægtet. | |
| SKM2010.790.LSR | En person var udstationeret til Cameroun af en koncern. Personen var ansat som regional salgschef og administrerende direktør i koncernens afrikanske datterselskab. I Danmark udførte klager arbejde bestående af deltagelse i bestyrelsesmøder i det afrikanske selskab, aflæggelse af regnskaber, overdragelse af projekter solgt i Afrika, opdatering og information om nye projekter samt modtagelse af potentielle kunder fra Afrika. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at det arbejde som personen havde udført i Danmark, i sin egenskab af salgschef og administrerende direktør for det afrikanske selskab, stod i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og at det var nødvendigt for klageren at udføre dette arbejde, for at kunne varetage arbejdet i udlandet. Da de øvrige betingelser i LL (ligningsloven) § 33 A var opfyldt, kunne der gives skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A. | |
| SKM2010.94.LSR | Landsskatteretten fandt, at en persons arbejde i Danmark som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og deltagelse i kurser knyttet til arbejdet som bestyrelsesmedlem, ikke var nødvendigt arbejde i Danmark i relation til LL (ligningsloven) § 33 A. | |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| SKM2020.108.SR | Spørgeren ønskede at flytte med sin familie til Frankrig, idet spørgerens ægtefælle havde fået job i Frankrig. Familien opretholdte deres bolig i Danmark imens. Spørgeren beholdte sit job på et dansk universitet og sin formandspost i en dansk forening. Skatterådet bekræftede, at spørgeren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Derudover blev det bekræftet, at spørgeren kunne få lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden almindelig credit. Skatterådet svarede også, at metoden eksemption med progressionsforbehold ikke kunne anvendes i den konkrete sag. Endelig svarede Skatterådet imod spørgerens opfattelse, at spørgerens indkomst fra det danske universitet vedr. undervisningsopgaver, skulle opgøres således at forberedelse og administration blev medregnet til hver undervisningstime, således som universitetet opgjorde betalingen for undervisningen. | |
| SKM2019.340.SR | Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark og er udstationeret i Vietnam. Spørger ønskede at gøre brug af skattelempelse i ligningslovens § 33 A, der som udgangspunkt er betinget af, at der ikke udføres arbejde i Danmark under udlandsopholdet. Spørger ønskede derfor at vide, om deltagelse i et holdingselskabs generalforsamling i Danmark som ulønnet direktør, blev anset for at være erhvervsmæssigt betinget. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers deltagelse i generalforsamlingen, ikke ville have betydning for, om han ville kunne få lempelse efter ligningslovens § 33 A, da deltagelsen findes at være erhvervsmæssigt betinget. | |
| SKM2018.148.SR | Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, arbejder i Polen og vil sideløbende med sit arbejde i udlandet færdiggøre en masteruddannelse ved et dansk universitet. Skatterådet kan ikke bekræfte, at deltagelse i undervisning i det konkrete tilfælde falder ind under begrebet "nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet" i ligningslovens § 33 A stk. 1. Skatterådet kan dog bekræfte, at deltagelse i undervisning i det konkrete tilfælde falder ind under begrebet "ferie eller lignende" i ligningslovens § 33 A stk. 1. | |
| SKM2015.58.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at spørgeren, der er fuldt skattepligtig til Danmark og ansat i et tysk selskab som teknisk direktør i en verdensomspændende koncern, kunne anses for at udføre nødvendigt arbejde i Danmark i henhold til ligningslovens § 33 A, når han udførte arbejde som repræsentant for koncernledelsen og i den samlede koncerns interesse. Spørgerens løn ville derfor være skattefritaget efter bestemmelsen, forudsat at de øvrige betingelser var opfyldt. Bestemmelsen ville dog ikke finde anvendelse, hvis spørgerens arbejde alene vedrørte interne anliggender i den danske afdeling af koncernen, eller hvis spørgerens tilstedeværelse i Danmark ikke var nødvendig for at varetage koncernens interesser. | |
| TfS 1995, 243 | Ligningsrådet fandt, at en persons deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark ikke var nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet. | |
| Andre afgørelser | ||
| Skd.70.423 | Skattedepartementet meddelte, at departementet kunne tilslutte sig kommunens opfattelse, hvorefter også brudte døgn skal medregnes ved opgørelsen af de 42 dage. | Se også SKM2013.337.LSR |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed