Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

►SKM2024.333.ØLR◄

►Sagen, der blev behandlet i landsretten i første instans, angik, om skatteyderen var berettiget til fuld  eller halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, for den lønindkomst han oppebar for sit arbejde på et skib, der udførte arbejde på havbunden ud for Y1-land. Det afgørende i sagen var, om den  nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst regulerer beskatningsretten til indkomst, der er optjent 
udenfor de nordiske staters område.

Landsretten fandt, at Danmark var tillagt beskatningsretten til indkomsten i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, selvom arbejdet var udført udenfor de nordiske staters område. Skatteyderen var derfor alene berettiget til halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3.

Landsretten anførte, at skatteyderen ikke med henvisning til Den juridiske vejledning eller på andet grundlag havde godtgjort en bindende administrativ praksis, der kunne føre til andet resultat.◄

►SKM2024.9.ØLR◄

►Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fuld eller halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, for den lønindkomst han oppebar for sit arbejde på skibe i internationalt farvand. Der var enighed om, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land regulerede beskatningsretten, og at Danmark var tillagt beskatningsretten til lønindkomsten. 

Idet Danmark var tillagt beskatningsretten, var skatteyderen alene berettiget til halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Spørgsmålet var herefter, om skatteyderen under alle omstændigheder var berettiget til fuld lempelse med henvisning til formuleringer i Den juridiske vejledning og cirkulære nr. 72 af 17. april 1996. 

Landsretten fandt, at skatteyderen alene var berettiget til halv lempelse, og at formuleringerne i den dagældende juridiske vejledning ikke kunne føre til andet resultat. Landsretten anførte, at der ved læsningen af Den juridiske vejledning ikke var en reel modsætning mellem vejledningen, herunder vejledningens henvisning til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, og det overordnede retsgrundlag i ligningslovens § 33 A. Landsretten henviste desuden til landsrettens dom i SKM2023.341.ØLR, hvor skatteyderen havde støttet et synspunkt om fuld lempelse på lignende argumentation. 

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2023.126.BR).◄

SKM2023.341.ØLR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fuld eller halv lempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, for den lønindkomst A oppebar for sit arbejde som kaptajn ombord på et krydstogtskib i 2015 og 2016 i international trafik. I sagen var både den dansk-britiske og dansk-bermudianske dobbeltbeskatningsoverenskomst relevant.  

Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at skatteyderen alene var berettiget til halv lempelse, idet Danmark efter begge dobbeltbeskatningsoverenskomster var tillagt beskatningsretten til skatteyderens lønindkomst optjent i 2015-2016, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3. Skatteankenævn Y2 fandt imidlertid, at skatteyderens "reelle arbejdsgiver" var beliggende i Bermuda, hvorfor beskatningsretten til indkomsten tilkom Bermuda, således at skatteyderen var berettiget til fuld lempelse, jf. LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 1.  

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og Østre Landsret fandt som første instans, at skatteyderen alene var berettiget til halv skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 3, idet Danmark både efter den dansk-britiske og dansk-bermudianske dobbeltbeskatningsoverenskomst var tillagt beskatningsretten til skatteyderens lønindkomst optjent i 2015-2016. Landsretten lagde ikke vægt på, hvor skatteyderens "reelle arbejdsgiver" var beliggende, men rettere hvor "foretagendet", der anvendte skibet, var beliggende i overensstemmelse med ordlyden i artikel 5, stk. 4, 1. pkt., i den danskbermudianske dobbeltbeskatningsoverenskomst.  

Landsretten fandt også, at skatteyderen ikke med henvisning til Den juridiske vejledning havde godtgjort en bindende administrativ praksis om, at søfolk er berettigede til fuld lempelse, hvis indkomsten er oppebåret i internationalt farvand - uanset om en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten.

SKM2023.18.ØLR

En pilot, som arbejdede for et dansk luftfartsselskab, og som samtidig havde opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder uden afbrydelser på mere end højst 42 dage i alt, havde selvangivet sin indkomst fra ansættelsen som pilot som lempelsesberettiget efter LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 3.

SKAT ændrede pilotens skatteansættelser med henvisning til, at piloten ikke var berettiget til lempelse, fordi hans udlandsophold blev afbrudt, når han lettede eller landede i Danmark. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og anså piloten for berettiget til lempelse, idet Landsskatteretten fandt, at pilotens arbejde i Danmark var "nødvendigt arbejde her i riget i forbindelse med udlandsopholdet" (afgørelse af 11. december 2020 i sag 16-0870404).

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene og gjorde bl.a. gældende, at der ikke forelå noget lempelsesberettiget udlandsophold. Sagen blev i den forbindelse henvist til Østre Landsret som principiel.

Landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for LL (ligningsloven) § 33 A.

Om den konkrete sag udtalte landsretten, at pilotens udlandsophold ikke skyldtes en ansættelse i udlandet, hvor ophold i Danmark udgjorde nødvendigt arbejde set i forhold til en hovedbeskæftigelse i udlandet, men at udlandsopholdet derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom landet, hvor piloten tog ophold, ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Landsretten fandt på den baggrund, at LL (ligningsloven) § 33 A henset til såvel ordlyden som formålet med skattelempelsesreglen ikke var anvendelig i den konkrete situation.

Idet piloten desuden ikke havde godtgjort, at der forelå en bindende administrativ praksis eller andre særlige omstændigheder, herunder en berettiget forventning, som var til hinder for, at et skattekrav gøres gældende vedrørende indkomsten i de omhandlede år, blev Skatteministeriets påstand taget til følge.

Byretsdomme

SKM2023.310.BR

SKAT traf den 30. maj 2018 afgørelse vedrørende lempelse af sagsøgtes indkomst efter LL (ligningsloven) § 33 A for indkomståret 2014. Forslaget til afgørelse var dateret den 1. maj 2018, men poststemplet den 2. maj 2018.  
 
Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvorefter skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.  
 
Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, som gav ministeriet medhold i, at fristen var iagttaget.  
 
Retten (3 dommere) udtalte, at afsendelse efter en almindelig sproglig opfattelse og i overensstemmelse med praksis må forstås som overgivelse af en skrivelse til videre postbefordring til den angivne adressat. Retten udtalte videre, at et brev herefter anses for "afsendt", når det er overdraget til Post Danmark A/S til videre postbefordring, herunder i form af Post Danmark A/S’ afhentning af et brev. 
 
Med henvisning bl.a. til en kvitteringsliste for rekommanderede breve, som var undertegnet den 1. maj, og som angav bl.a. den omhandlede agterskrivelse til sagsøgte, fandt retten, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at agterskrivelsen var afsendt senest den 1. maj 2018. 
 
Skatteministeriet fik desuden medhold i, at sagsøgte kun var berettiget til lempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 1, i et nærmere påstået omfang. Sagsøgte fik ikke medhold i, at sagen på dette punkt skulle hjemvises til Landsskatteretten, fordi Landsskatteretten havde annulleret afgørelsen med henvisning til, at SKAT ikke havde iagttaget fristreglen. Retten henviste herved til, at afgørelsen af spørgsmålet om lempelse fordrer en stillingtagen til, hvorvidt sagsøgte har løftet den ham påhvilende bevisbyrde og ikke udøvelsen af et skøn, der rettelig skal udøves af skattemyndighederne.

SKM2023.126.BR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der var hjemmehørende i Danmark, kunne få fuld lempelse for den lønindkomst vedkommende havde optjent som led i arbejde på olietankskibe, der sejlede i internationale farvande, jf. LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 1. Landsskatteretten havde fundet, at skatteyderen alene var berettiget til halv lempelse, jf. LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 3, idet den dansk-amerikanske DBO tillagde Danmark beskatningsretten. Retten var enig med Landsskatteretten i, at sagen skulle bedømmes efter den dansk-amerikanske DBO og ikke DBO'en med Y3-land, som skatteyderen gjorde gældende. Retten fandt, at Danmark efter artikel 15, stk. 3, i den dansk-amerikanske DBO var tillagt beskatningsretten til indkomsten, og skatteyderen kunne efter LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 3, derfor kun opnå halv skattelempelse. Retten afviste skatteyderens synspunkt om, at et sådant resultat skulle være i strid med en fast administrativ praksis, jf. herom beskrivelsen i Den juridiske vejledning, som skatteyderen havde påberåbt sig.

SKM2018.207.BR

Spørgsmålet i sagen var, om en skattepligtig, der arbejdede som maskinmester på forskellige lystyachts i udlandet, havde bevist, at han var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Der var i den sammenhæng spørgsmål om, dels hvorvidt den skattepligtiges udlandsophold var af en sådan længde, at de tidsmæssige betingelser var opfyldt, dels hvorvidt manglende bevis for optjening af løn kunne afskære retten til lempelse for en periode, som parterne var enige om kunne give grundlag for lempelse efter sin tidsmæssige udstrækning.

Retten fandt, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1, var opfyldt.

Retten lagde i den forbindelse vægt på, at den skattepligtiges kreditkort løbende var benyttet i Danmark, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at han ikke havde mulighed for at opholde sig i Danmark, når han havde "off-tid" i medfør af ansættelseskontrakten, og at der for visse perioder alene var fremlagt billeder fra udlandet som bevis for opholdene. Retten udtalte i den sammenhæng, at det under de beskrevne omstændigheder påhvilede den skattepligtige med en meget høj grad af sikkerhed at bevise, at han opholdt sig i udlandet, hvilket den skattepligtige ikke havde gjort.

Retten lagde endvidere vægt på, at den skattepligtige ikke havde bevist, at han havde optjent løn i den periode, som parterne var enige om kunne give grundlag for lempelse efter sin tidsmæssige udstrækning. Retten henviste i denne sammenhæng til, at det er optjeningstidspunkt, der er afgørende for retten til lempelse.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Landsskatteretten

SKM2021.689.LSR

Klagen drejede sig om, hvorvidt klageren var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Klageren var i indkomståret 2015 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og han havde i perioden den 27. maj 2015 til den 12. oktober 2015 oppebåret en honorarindtægt fra H1 på i alt 212.000 kr. Det var en forudsætning for at kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, at indkomsten var erhvervet ved personligt arbejde i et tjenesteforhold. Landsskatteretten fandt, at klageren for omhandlede periode ikke kunne anses for at have erhvervet indkomsten ved personligt arbejde i tjenesteforhold. Retten lagde vægt på, at klageren og H1 for omhandlede periode havde indgået en konsulentaftale. Det blev bl.a. henvist til, at aftalen var benævnt "Contract of Consultancy", at klageren var anført som "Consultant", at honoreringen skete ved fakturering fra klageren til selskabet, og beløbet var kommet til udbetaling som B-indkomst, og at det af en efterfølgende ansættelsesaftale af 8. oktober 2015 fremgik, at ansættelsen påbegyndtes pr. 13. oktober 2015. Det forhold, at klageren under udlandsopholdet som konsulent på daglig basis skulle referere til selskabets landedirektør i Land Y1, at klageren i henhold til selskabets code of conduct skulle indhente tilladelse fra selskabet, inden klageren kunne påtage sig andet hverv under udsendelsen, og at klagerens forsikrings-, rejse- og logiudgifter skulle betales af selskabet, kunne ikke føre til et andet resultat. Det forhold at klageren ved en efterfølgende ansættelse varetog samme arbejdsopgaver kunne ej heller føre til et andet resultat, idet ansættelsesaftalen var indgået på andre vilkår end konsulentaftalen. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.

Skatterådet

SKM2023.286.SR

Spørger og hendes ægtefælle har boet i Danmark i en årrække og har begge været omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Parret er fra 2022 flyttet til Portugal, hvor de begge oprindeligt kom fra, og havde i den forbindelse solgt deres hus i Danmark.

Spørger havde frem til fraflytningen i 2022 arbejdet for den danske Region X. Da spørgers arbejdsgiver ønskede at fastholde spørgers kompetencer, var hun blevet ansat i en stilling som timelønnet, hvor hun arbejder ca. 30 timer om ugen fra sit hjem i Portugal.

Skatterådet bekræftede, at spørgers fulde skattepligt til Danmark var bevaret.

Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte, at spørger kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A. Skatterådet havde herved lagt vægt på, at hun ikke opfyldte betingelserne herfor, idet spørgers ophold i udlandet ikke skyldtes en udstationering til Portugal, men derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom spørgers ophold i Portugal ikke havde nogen sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

Endvidere kunne Skatterådet ikke bekræfte, at det forhold, at spørger blev hjemmehørende i Portugal, kunne føre til, at der kunne gives lempelse efter ligningslovens § 33 A, da spørger ikke opfyldte betingelserne.

SKM2008.18.SR

Skatterådet bekræfter, at AM-bidraget fra 1. januar 2008 skal betragtes som en indkomstskat, der omfattes af de interne lempelsesregler. Skattelempelse godkendt.

Andre afgørelser

SKM2001.194.TSS

Grænsegængere efter KSL (kildeskatteloven) §§ 5 A-D kan få skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A, uden at være fuldt skattepligtige, hvis betingelserne i LL (ligningsloven) § 33 A ellers er opfyldt. Skattelempelse godkendt.