C.F.2.2 Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet
Indhold
Dette afsnit handler om fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet.
Afsnittet indeholder:
- Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet
- Fradragsbegrænsning ved arbejde i udlandet
- Fagligt kontingent, A-kasse og efterlønsbidrag
- Eksportmedarbejdere
- Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet
Ved arbejde i udlandet kan der indrømmes fradrag for udgifter til bl.a. kost og logi, befordring, fagligt kontingent efter de samme regler som gælder ved arbejde i Danmark. Se SKM2006.663.LSR.
Bemærk
Udenlandske obligatoriske sociale bidrag er fradragsberettigede. Se mere om betingelserne herfor under afsnit C.A.4.1.11 Fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og udenlandske sociale bidrag om fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og udenlandske obligatoriske sociale bidrag.
Fradragsbegrænsning ved arbejde i udlandet
Lønmodtagere har fradrag for udgifter i forbindelse med indtægtsgivende arbejde i udlandet. Fradragsbegrænsningen på 6.700 kr. (2023) (6.600 kr. i 2022) gælder også. Se LL (ligningsloven) § 9, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Fradraget kan dog ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der medregnes i den danske indkomstopgørelse. Se LL (ligningsloven) § 9, stk. 2, 2. pkt.
Bemærk
Fradragsbegrænsningen gælder også for fradrag for rejseudgifter efter LL (ligningsloven) § 9 A. Se SKM2022.613.SKTST, pkt. 3.3. Fradraget kan således ikke overstige 30.500 kr. (2023) (29.600 kr. 2022) og kan sammen med andre fradrag, der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet ikke overstige den udenlandske indkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Fagligt kontingent, A-kasse og efterlønsbidrag
Der kan ved indkomstopgørelsen gives fradrag for fagligt kontingent, A-kassebidrag, bidrag til efterlønsordningen og fleksydelsesbidrag. Se LL (ligningsloven) § 13 og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49 - 49 B.
Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgiften til arbejdsløshedsforsikring og efterløn ikke reducerer den udenlandske indkomst. Se TfS 1995, 752 LSR.
Dobbeltdomicilerede personer
Dobbeltdomicilerede personer, der er hjemmehørende i udlandet, kan få fradrag for A-kassebidrag, hvis kontingentet efter udenlandske regler, ikke kan fradrages ved beskatning i udlandet. Fradraget kan kun indgå i
- lønindkomst efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1
- indkomst fra et fast driftssted i Danmark efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4
- arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselspenge efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 12.
Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49.
Eksportmedarbejdere
Eksportmedarbejdere, der udfører arbejde i udlandet for en dansk arbejdsgiver, er berettigede til et særligt fradrag for merudgifter uden dokumentation for udgifterne, når de er på rejse og ophold i udlandet. Se LL (ligningsloven) § 9 E, stk. 1, og BEK nr. 1288 af 13. december 2005.
Det er en betingelse for fradraget, at arbejdsgiveren afgiver en erklæring om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene. Erklæringen skal indsendes inden udløb af fristen for indgivelse af oplysningsskema. Der kan ikke ske genoptagelse på grundlag af en senere erklæring fra arbejdsgiveren. Betingelserne er nærmere uddybet nedenfor.
Fradrag efter LL (ligningsloven) § 9 E er omfattet af reglen i LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, hvorefter fradraget medregnes ved opgørelsen af de udgifter, der kun kan fradrages i det omfang, de overstiger 6.700 kr. (2023) (6.600 kr. i 2022).
Satser
Til dækning af andre udgifter kan eksportmedarbejdere fratrække 55 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført i Vesteuropa og 140 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført uden for Vesteuropa. Ved Vesteuropa forstås Finland, Tyskland, Østrig, Italien, og de lande, der ligger vest herfor samt Grækenland og Færøerne, Grønland og Island. Se BEK nr. 1288 af 13. december 2005.
Satserne beregnes på grundlag af Skatterådets fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet. Se LL (ligningsloven) § 9 E, stk. 3. Den skattepligtige kan i stedet for foretage fradrag for sine faktiske merudgifter ved udlandsopholdet.
Opholdets varighed
Det er en betingelse for fradrag, at den pågældende i indkomståret har haft enten uafbrudt ophold i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn. Opholdet skal vare mindst 24 timer og efterfølgende påbegyndt døgn medregnes fuldt ud. Weekendophold, der er nødvendiggjort af arbejdet, medregnes til den periode, hvor lønmodtageren arbejder i udlandet.
Hvem er omfattet
Fradraget kan gives til lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet for at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller for at opfylde sådanne aftaler. Fradraget kan ikke gives til medarbejdere, der forestår transport af varer mv. (administration) eller er medlemmer af et selskabs direktion eller bestyrelse, bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter. Se LL (ligningsloven) § 9 E, stk. 2, og TfS 1993, 351 BF og TfS 1992, 97 LSR.
Bemærk
Eksportmedarbejderfradraget kan indrømmes, selvom der er udbetalt skattefri godtgørelse eller foretaget fradrag efter LL (ligningsloven) § 9 A. Der kan derudover foretages fradrag for ikke-godtgjorte udgifter til kost og logi. Se LL (ligningsloven) § 9 E, stk. 1, 1. pkt. sammenholdt med LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7, 4. pkt.
Hvis der gives eksportmedarbejderfradrag, kan der ikke gives særskilt fradrag for udgifter til lokaltransport.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, som skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser til elever (før 1. januar 2013 hed institutionen Arbejdsgivernes elevrefusion). Elever, der tager til udlandet med en dansk uddannelsesaftale, modtager ikke direkte støtte fra AUB, fordi støtten går gennem arbejdsgiveren. Lønnen, der udbetales til eleven, anses for optjent ved arbejde udført i udlandet og berettiger dermed til fradrag for arbejde i udlandet. Hvis eleven i stedet tager til udlandet uden en dansk uddannelsesaftale, indgår den pågældende direkte i et lønnet arbejdsforhold med en udenlandsk arbejdsgiver. Lønnen fra den udenlandske arbejdsgiver berettiger til fradrag for arbejde i udlandet. Se TfS 1999, 584 TSS.
Se også
Se også
- Afsnit C.A.4 Fradrag om fradrag
- Afsnit C.A.7 Rejseudgifter om rejseudgifter
- Afsnit C.A.4.3 om fradrag i den skattepligtige indkomst (ligningsmæssige fradrag)
- Afsnit C.A.4.3.1.3 Fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring om fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring
- Afsnit C.A.10.4.1.1 Arbejdsløshedsforsikring og seniormedlemskabskontingent om arbejdsløshedsforsikring
- Afsnit C.A.10.4.1.2 Efterlønsordning om efterlønsordning
- Afsnit C.A.10.4.1.3 Fleksydelsesordning om fleksydelsesordningen.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsdomme | ||
| SKM2016.168.BR | I en sag om flytning fra Danmark havde sagsøgeren ikke løftet det skatteretlige dokumentationskrav for, at han efter bl.a. reglerne om eksportmedarbejderfradrag var berettiget til dette fradrag. Det fremgik bl.a. af sagens oplysninger, at sagsøgeren ikke havde arbejdet for en dansk arbejdsgiver. Ikke fradrag. | |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2006.663.LSR | Klageren var berettiget til lempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A. Den udenlandske indkomst, der indgik i lempelsesberegningen, var nettoindkomsten, dvs. indkomsten efter de rejsefradrag, der kunne henføres til den udenlandske indkomst. Fradrag. | |
| TfS 1992, 97 LSR | En skatteyder var ansat som projektleder for opførelse af produktionsvirksomheder forskellige steder i udlandet. I 1989 havde han haft 108 rejsedage, hvor han havde fået godtgørelse på 60 pct. af Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen måtte behandles som eksportmedarbejder, da han havde udført arbejde i udlandet, der gik på at opfylde aftaler om salg af vare- og tjenesteydelser. Landsskatteretten fandt desuden, at han herefter var berettiget til standardfradraget for eksportmedarbejdere, idet det ikke var en betingelse for dette, at han havde modtaget skattefri rejsegodtgørelse eller fået sine udgifter dækket efter regning. Eksportmedarbejdere. | |
| Andet, afgørelser fra Ligningsrådet mv. | ||
| TfS 1999, 584 TSS | Arbejdsgivernes elevrefusion (AER) er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, som skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser til elever. Elever, der tager til udlandet med en dansk uddannelsesaftale modtager ikke direkte støtter fra AER. Støtten går gennem arbejdsgiveren. Lønnen der udbetales til eleven, anses for optjent ved arbejde udført i udlandet og berettiger dermed til fradrag for arbejde i udlandet. Hvis eleven i stedet tager til udlandet uden en dansk uddannelsesaftale, indgår den pågældende direkte i et lønnet arbejdsforhold med en udenlandsk arbejdsgiver. Lønnen fra den udenlandske arbejdsgiver berettiger til fradrag for arbejde i udlandet. Arbejdsgivernes elevrefusion. | |
| TfS 1993, 351 LR | En international modekoncern fremstillede tøj i Østen, Sydeuropa eller Danmark. Tøjet blev primært afsat i Norden. Det danske selskabs konsulenter udførte assistance for franchise-butikker i form af kollektionsvalg, vindues- og butiksdekoration, undervisning og instruktion af personale. Franchise-butikkerne var forpligtet til at købe hele udvalget af tøj hos selskabet, og Ligningsrådet fandt navnlig på den baggrund, at konsulenterne kunne anses for eksportmedarbejdere. Eksportmedarbejdere. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed