Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når et skiftet dødsbo slutter med at blive udleveret til den længstlevende ægtefælle.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Når beskatning efter DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II er sket inden dødsboets udlevering til den længstlevende ægtefælle
• ►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.

Se afsnit C.E.4.1.1 Generelt om afgrænsning af dødsboer der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.

Regel

Når dødsboet er startet som et skiftet bo efter DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II og slutter med, at skifteretten udleverer dødsboet til den længstlevende ægtefælle, uden en eller flere af afdødes livsarvinger har fået deres arv, er dødsboet omfattet af reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III om uskiftet bo mv.

►I SKM2024.447.LSR havde ægtefællernes 3 fællesbørn hver fået et beløb udbetalt som arv efter førstafdøde ægtefælle og 5 børnebørn havde modtaget et legat fra boet efter førstafdøde, hvorefter længstlevende ægtefælle fik det resterende fællesbo udleveret til hensidden i uskiftet bo. Ægteparret havde ikke børn udover de 3 fællesbørn, der modtog et beløb som arv efter førstafdøde. Skifteretten havde anvendt det fulde bundfradrag ved beregning af boafgift i boet efter førstafdøde ægtefælle. Ved beregning af boafgift i boet efter længstlevende ægtefælle anvendte Skifteretten 2 bundfradrag. Under sagens behandling ved Landsskatteretten oplyste Skifteretten, at det var en fejl, at der var anvendt 2 bundfradrag ved beregningen af boafgift i boet efter længstlevende ægtefælle. Skifteretten oplyste yderligere, at der ikke var tvivl om, at der var sket et privat skifte af dele af boet efter førstafdøde, hvorefter resten var udleveret som uskiftet bo, og der måtte derfor var en del af boet efter førstafdøde, der ikke var skiftet under det private skifte af boet efter førstafdøde, da der ellers ikke havde været grundlag for at sidde i uskiftet bo. Skifteretten anførte videre, at hvis der havde været skiftet fuldt ud med børnene, havde længstlevende ægtefælle været eneste arving, hvorefter det ikke havde været relevant at sidde i uskiftet bo. 

Spørgsmålet for Landsskatteretten var, om boet efter længstlevende ægtefælle var skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6. Det var afgørende for bedømmelsen af skattefritagelse, om boet efter førstafdøde i skattemæssig sammenhæng skulle betragtes som et uskiftet bo, således at boet efter længstlevende ægtefælle i skattemæssig sammenhæng skulle anses som skifte af uskiftet bo, hvilket ville medføre, at skattefritagelsen skulle bedømmes ud fra halvdelen af aktiverne og halvdelen af nettoformuen.

Landsskatteretten fandt, at den kontante udbetaling af en andel af fællesbørnenes arv efter førstafdøde ægtefælle ikke skulle sidestilles med et partielt skifte, og at det foretagne skifte ikke var omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 2, jf. § 58. stk. 2, 2. pkt., da der ikke var tale om, at en eller flere af arvingerne havde modtaget deres arv fuldt ud.

Landsskatteretten fandt herefter, at boet efter førstafdøde i skattemæssig sammenhæng skulle betragtes som et uskiftet bo.◄

►◄Når dødsboet er startet som et skiftet bo efter DBSL afsnit II, og det slutter med, at den længstlevende ægtefælle overtager hele dødsboet efter arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4 (der svarer til reglerne om ægtefælleudlæg), er dødsboet ►også◄ omfattet af reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III om uskiftet bo mv. .

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 2, 1. pkt. og afsnit C.E.4.1.1 Generelt om afgrænsning af dødsboer der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv..

Når der er sket skifte med afdødes legatarer eller arvinger, der ikke er livsarvinger, gælder reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) § 66. Se afsnit C.E.4.2.5 Udlodning til andre arvinger eller legatarer om udlodning til andre.

Bemærk

Når dødsboet er startet som et skiftet bo efter DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II og slutter med at blive udleveret til den længstlevende ægtefælle efter, at en eller flere af afdødes livsarvinger har fået deres arv (delvist skifte), skal dødsboet ikke behandles efter DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III, men fortsætte den skattemæssige behandling efter DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 2, 2. pkt.

Når beskatning efter DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II er sket inden dødsboets udlevering til den længstlevende ægtefælle

Når der er sket afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, før dødsboet er udleveret til den længstlevende ægtefælle, skal beløb, som dødsboet har

• betalt som restskat efter DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 4, betales tilbage til den længstlevende ægtefælle
• fået udbetalt som overskydende skat efter DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 5, kræves op igen hos den længstlevende ægtefælle

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 2, 4. og 5. pkt.

►Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:◄