Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.3.2.4.4 Hvornår skal dødsboet betale restskat for mellemperioden?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår dødsboet skal betale restskat for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Når dødsboet bliver insolvent alene på grund af restskatten
  • Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer. Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når restskatten overstiger et grundbeløb, skal dødsboet betale restskat - med det beløb, som restskatten overstiger grundbeløbet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 4.

Grundbeløbet i § 15, stk. 4, udgør 32.700 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 7.

Se også

Se også afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet i DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 4, er reguleret til for dødsåret. 

Når dødsboet bliver insolvent alene på grund af restskatten

Når et ellers solvent dødsbo bliver insolvent alene på grund af restskatten for mellemperioden, nedsætter Skattestyrelsen restskatten til et beløb svarende til dødsboets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen den opgjorte restskat. Hvis der er sket acontoudlodning af aktiver, indgår disse aktiver i vurderingen af, om dødsboet bliver insolvent som følge af restskatten. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 6.

Var afdøde gift ved dødsfaldet og afdøde efterlader sig fællesformue, skal der tages hensyn til boslodsudvekslingen. Det følger af de almindelige regler om deling af fællesbo, når ægteskabet ophører - hvad enten det er i forbindelse med skilsmisse eller ved dødsfald -  at parterne deler hver enkeltes positive bodel med 50 pct. til hver. Der sker ikke deling af en negativ bodel mellem parterne. Har den ene ægtefælle negativ bodel, kan dennes kreditorer ikke rejse krav overfor den anden ægtefælle for den del, der ikke kan dækkes, efter boslodsudvekslingen er sket.

Når der i DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 6, omtales "boets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen den opgjorte restskat", drejer det sig om boer, hvor der

  • enten ikke er fællesformue
  • eller ikke er en længstlevende ægtefælle med ret til sin halvdel af egen bodel ved delingen af fællesboet

Hvis afdødes negative bodel tillagt boslodsudvekslingen med længstlevende ægtefælles halvdel af dennes bodel ikke er tilstrækkeligt til at dække restskattekravet, skal restskatten nedsættes til det beløb, der så kan dækkes.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor restskatten for mellemperioden ikke er stor nok til, at dødsboet skal betale noget.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2023.

Beregning af restskat for mellemperioden

Beløb

Samlet mellemperiodeskat

100.000

Samlede foreløbige indkomstskatter

-70.000

Restskat som dødsboet ikke skal betale, fordi beløbet er under beløbsgrænsen for 2023

30.000

Eksempel 2

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor restskatten for mellemperioden er så stor, at dødsboet skal betale noget.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2023.

Beregning af restskat for mellemperioden

Beløb

Samlet mellemperiodeskat

100.000

Samlede foreløbige indkomstskatter

-50.000

Restskat

50.000

Beløbsgrænse som dødsboet ikke skal betale for 2023

-39.900

Restskat som dødsboet skal betale

10.100

Eksempel 3

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor restskatten for mellemperioden er så stor, at dødsboet skal betale noget.

Efter boslodsudveksling er der ikke tilstrækkelige midler inden for afdødes boslod til at betale hele restskatten.

Det er i eksemplet forudsat, at

  • dødsfaldet er sket i 2023
  • afdødes bodel udgør -70.000 kr. og den længstlevende ægtefælles bodel udgør 200.000 kr. Den længstlevende ægtefælle får herefter 100.000 kr., mens afdøde har 30.000 kr. (100.000-70.000) til rest til dækning af skattekravet.

Beregning af restskat for mellemperioden

Beløb

Samlet mellemperiodeskat

150.000

Samlede foreløbige indkomstskatter

-50.000

Restskat

100.000

Beløbsgrænse som dødsboet ikke skal betale for 2023

-39.900

Restskat som dødsboet skal betale

60.100

Restskatten nedsættes til det beløb, som dødsboet kan betale

30.000

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.