Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.E.3.2.1 Hvilket regelsæt i dødsboskatteloven gælder, når dødsboet er fritaget for beskatning

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt der gælder i dødsboskatteloven, når dødsboet er fritaget for beskatning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

  • dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL (dødsboskifteloven) § 18 og
  • afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 78, stk. 2.

Se også

Se

Regel

Dødsboet er omfattet af reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 4 (§§ 7 - 18) om opgørelse af dødsboets indkomst og om skatteberegning for mellemperioden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 7, 1. pkt.

Bemærk

Når

  • begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
  • førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 62

indgår førstafdødes indkomst i mellemperioden. Indkomsterne for de to ægtefæller i dødsåret beskattes under ét, og det er derfor ikke nødvendigt at opdele indkomsterne på hver af ægtefællerne, sådan som det sker efter reglerne om uskiftet bo mv. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 7, 2. pkt.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.14 om definition af mellemperioden
  • C.E.3.2.2 om, hvornår dødsboet skal aflevere oplysningsskema for mellemperioden til Skattestyrelsen
  • C.E.3.2.3 om indkomstopgørelse for mellemperioden
  • C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.