C.D.7.2.1 Hovedregler vedrørende spaltning
Indhold
Dette afsnit handler om de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne foretage en skattefri spaltning af et selskab, uden at skattefriheden er betinget af en tilladelse fra Skattestyrelsen.
Afsnittet indeholder:
- Definition
- Regel
- Spaltning af udenlandsk selskab
- Holdingkrav
- Spaltningen skal ske til handelsværdi
- Korrekt forhold mellem aktiver og forpligtelser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition
Ved spaltning forstås den transaktion, hvor et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2.
FUL (fusionsskatteloven) §§ 15 a og 15 b giver mulighed for, at realisationsbeskatningen af selskab og selskabsdeltagere kan udskydes, hvis der i stedet gennemføres en skattefri spaltning.
Regel
Der kan ske skattefri spaltning af et selskab uden tilladelse fra Skattestyrelsen, når både det indskydende selskab og det modtagende selskab
- er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og
- ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed.
Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 1, 4. pkt., med henvisning til § 15 a, stk. 1, 1. pkt.
For omstruktureringer med fusionsdato 1. januar 2013 eller senere omfatter successionsreglerne i fusionsskattelovens kapitel 4 også tilfælde, hvor det ene af de deltagende selskaber er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land) og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS, og det andet deltagende selskab er et EU-selskab, herunder et dansk selskab, samt tilfælde hvor begge de deltagende selskaber EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber).
Det er en betingelse, at den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 7.
Se også
Se også afsnit
- C.D.6.1 om skattefri spaltning med tilladelse, herunder om bestemmelsen i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 1, 1. pkt.
- C.D.6.2 om skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse - om afgrænsningen af en virksomhedsgren.
- C.D.5.2.4 om spaltningsdatoen.
Spaltning af udenlandsk selskab (succession på aktionærsiden)
Hvis et udenlandsk selskab, der ikke er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat", spaltes, kan det også ske skattefrit, uden at skattefriheden er betinget af en tilladelse fra Skattestyrelsen. Det gælder, uanset om den danske aktionær er et selskab eller en person. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 6.
Se også
Se også afsnit C.D.6.1 Skattefri spaltning med tilladelse om skattefri spaltning med tilladelse.
Holdingkrav
Selskaber - der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber eller besidder skattefri porteføljeaktier - må ikke afstå aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på tre år efter vedtagelsen af spaltningen.
Denne betingelse omtales "holdingkravet" og er fastsat i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 1, 5. pkt. Den svarer til de holdingkrav, der stilles ved skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse.
Holdingkravet gælder kun selskabsaktionærer mv. og ikke personlige aktionærer.
Se også
Se også afsnit C.D.7.4.1 Betingelser for skattefri aktieombytning uden tilladelse om holdingkravet og efterfølgende kapitalforhøjelse ved skattefri aktieombytning.
Efterfølgende omstrukturering
For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i de selskaber, der deltager i spaltningen, i den nævnte periode - uanset holdingkravet - afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den pågældende selskabsdeltager eller af et af de deltagende selskaber. Det er dog en betingelse, at der ved den efterfølgende omstrukturering ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 1, 6. pkt.
Selskabsdeltageren vil således ikke i relation til holdingkravet blive anset for at have afstået aktierne i et deltagende selskab, hvis
- selskabsdeltageren efterfølgende ved en skattefri aktieombytning ombytter aktierne i et deltagende selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab
- selskabsdeltageren efterfølgende spaltes ved en ny skattefri spaltning, og selskabets aktier i et af de selskaber, der har deltaget i den forudgående spaltning, i den forbindelse overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber
- et selskab, der har deltaget i den forudgående spaltning, efterfølgende spaltes skattefrit
- selskabsdeltageren eller et af de deltagende selskaber efterfølgende indgår i en skattefri fusion.
Det er også muligt at gennemføre en efterfølgende skattefri lodret fusion efter
- en skattefri aktieombytning
- en skattefri spaltning eller
- en skattefri tilførsel af aktiver
uden tilladelse, hvis der ikke sker vederlæggelse med andet end aktier.
Restløbetid
I tilfælde, hvor der efter en skattefri spaltning uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering, vil holdingkravet vedrørende spaltningen i sin restløbetid blive videreført og anvendes på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 1, 7. pkt.
Formålet er at sikre, at holdingkravet ikke omgås ved at gennemføre flere skattefri omstruktureringer uden tilladelse i forlængelse af hinanden for at omgå en avancebeskatning.
Ved siden af videreførelsen af holdingkravet fra den forudgående spaltning vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav for visse af aktierne i de deltagende selskaber.
Det betyder, at aktierne i et selskab både kan være omfattet af et holdingkrav vedrørende den forudgående spaltning (i restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning, vil både spaltningen og den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige. Hvis aktierne derimod afstås efter udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende spaltningen, men inden udløbet af holdingkravet vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering, vil kun den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtig.
Eksempler
Udgangspunktet i eksempel 1 - 4 er, at et holdingselskab (H) har foretaget en skattefri ophørsspaltning af et 100 pct. ejet driftsselskab (D) til to modtagende selskaber (D1 og D2) efter reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse. Det er derfor en betingelse for skattefriheden, at H ikke afstår aktierne i D1 og D2 i en periode på tre år efter vedtagelsen af spaltningen.
Eksempel 1
H vil - uden at skattefriheden af spaltningen berøres - kunne ombytte aktierne i D1 og/eller D2 med aktier i et mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i sin restløbetid anvendes på H' aktier i M, mens der for M' aktier i D1 og/eller D2 vil gælde et nyt holdingkrav.
Eksempel 2
Spaltningen vil også - uden at skattefriheden berøres - kunne efterfølges af en skattefri spaltning af H, for eksempel således at H ophører, og aktierne i D1 og D2 overdrages til henholdsvis det ene og det andet af to modtagende selskaber (H1 og H2). Ved en sådan efterfølgende spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i sin restløbetid anvendes på H1' og H2' aktier i henholdsvis D1 og D2. Der vil samtidig efter omstændighederne gælde et nyt holdingkrav vedrørende aktierne i H1 og H2.
Eksempel 3
På samme måde vil skattefriheden af spaltningen kunne opretholdes, hvis D1 eller D2 efterfølgende spaltes skattefrit. Hvis for eksempel D1 ophørsspaltes til to modtagende selskaber (D3 og D4), vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i sin restløbetid anvendes på H' aktier i D3 og D4, og samtidig vil aktierne være omfattet af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende spaltning (konkurrerende holdingkrav).
Eksempel 4
Situationer, hvor H henholdsvis D1 og D2 efterfølgende ophører ved en skattefri fusion, vil heller ikke gøre spaltningen skattepligtig. Hvis H ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i restløbetiden anvendes på det modtagende selskabs aktier i D1 og D2. Hvis det omvendt er D1 eller D2, der ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i restløbetiden gælde for H' aktier i det ved fusionen modtagende selskab.
Ansøgning om tilladelse ved efterfølgende salg
Hvis et selskab, der efter en skattefri spaltning uden tilladelse ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, afstår aktierne inden for tre år efter vedtagelsen af spaltningen - og det ikke sker som led i en efterfølgende skattefri omstrukturering - bliver spaltningen skattepligtig. Dette kan dog - på samme vis som for skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse - undgås, hvis der ansøges om en tilladelse til skattefri spaltning hos Skattestyrelsen. Hvis skattefriheden skal opretholdes, vil det skulle sandsynliggøres, at spaltningen og den efterfølgende afståelse af aktierne i et deltagende selskab er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen beror på en samlet konkret vurdering.
Statusskift
Aktier, der skifter skattemæssig status, anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status til handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor
- en skattefri spaltning er gennemført uden tilladelse, og
- aktierne i et af de deltagende selskaber efterfølgende skifter skattemæssig status
vil aktierne dog ikke i relation til holdingkravet blive anset for afstået, og spaltningen vil ikke blive skattepligtig på grund af statusskiftet. Det ændrer dog ikke, at der fremover skal ske beskatning af de aktier, der skifter status fra datterselskabs-/koncernselskabsaktier til porteføljeaktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 33 A.
Skatterådet bekræftede, at den pågældende britiske ACS og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer - fortrinsvist bestående af institutionelle investorer etableret i Storbritannien - kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, idet det blev lagt til grund, at investorerne opfyldte alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele.
Spaltningen skal ske til handelsværdi
Ombytningen skal ske til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.
Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, 2. pkt.
Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra værdierne pr. den spaltningsdato, der er omtalt i FUL (fusionsskatteloven) § 5. Se bilag 23 til L110 A om Skattefri omstrukturering og justering af sambeskatningsreglerne 2006 - 07. Det er lov nr. 343 af 18. april 2007 om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove.
Bemærk
Det er muligt at få bindende svar om specifikke skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold.
Se også
Se også Skattestyrelsens (tidligere SKAT) kommentarer i SKM2007.917.SKAT.
Korrekt forhold mellem aktiver og forpligtelser (balancetilpasning)
Det er en betingelse, at forholdet mellem de aktiver og de forpligtelser, der ved spaltningen overdrages til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, 3. pkt.
Formål
Bestemmelsen skal forhindre, at man - som et alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver - foretager en skattefri udspaltning af de pågældende aktiver til et modtagende selskab og samtidig overfører gæld i et forhold, der overstiger forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, og derved reducerer den skattepligtige avance ved en senere afståelse af aktierne i det modtagende selskab. Bestemmelsen forhindrer tilsvarende, at det indskydende selskab via en skattefri spaltning uden tilladelse bliver tømt for værdier ved, at selskabet bliver efterladt med en gæld, der overstiger det hidtidige forhold mellem aktiver og gæld, så en skattepligtig avance ved salg af aktierne er reduceret.
Bestemmelsen er - uagtet holdingkravet (se oven for i dette afsnit) - nødvendig for at forhindre, at spaltningsreglerne anvendes for at omgå avancebeskatningen.
I tilfælde, hvor aktionæren i det indskydende selskab er en fysisk person, følger dette allerede af, at holdingkravet ikke anvendes, idet kravet kun omfatter aktionærer, der er selskaber mv.
Betingelsen om forholdsmæssig overførsel af aktiver og forpligtelser er imidlertid også nødvendig i tilfælde, hvor holdingkravet anvendes, herunder hvor det indskydende selskab kun ejes af en aktionær, der er et selskab. I disse tilfælde supplerer de to krav hinanden.
Uden betingelsen om forholdsmæssig overførsel af aktiver og forpligtelser vil værdierne i et selskab ved en skattefri spaltning uden tilladelse kunne samles i enten det indskydende eller i det eller de modtagende selskaber. Det er ikke hensigtsmæssigt, at dette kan ske efter det objektive system og dermed uden anmodning om tilladelse fra Skattestyrelsen. Se bemærkninger til lov nr. 525 af 12. juni 2009 om Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning mv.
I kommentarerne fra SKAT (nu Skattestyrelsen) i SKM2007.917.SKAT opsummeres fællestræk i SKM2007.918.SR, SKM2007.919.SR, SKM2007.920.SR og SKM2007.921.SR - herunder i relation til FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, 2. pkt., om handelsværdi, samt FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, 3. pkt., om forholdet mellem aktiver og gæld. Det er Skatteministeriets opfattelse, at det overordnede formål med bestemmelserne om, at omstruktureringen ikke må anvendes til at fylde det indskydende eller modtagende selskab op med gæld og dermed undgå avancebeskatning, skal tillægges afgørende vægt, hvor
- der er tale om flere uafhængige parter (har modstridende interesser)
- der foreligger uvildige eksterne vurderinger ved værdiansættelsen
- det indskydende selskab har små gældsposter i forhold til aktivbeholdningen (pengetankselskab).
Det betyder, at det tillægges mindre betydning, hvordan man i spaltningsbalancen i sådanne konkrete sager har valgt at bogføre en eventuel kontant udligningssum og dermed fået brøken i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, 3. pkt. til at gå op. Se eksempel.
Eksempel
Et selskab ønsker at udskille den ene af sine to driftsaktiviteter ved en skattefri grenspaltning. Hvis selskabet har aktiver for 100 og forpligtelser for 80, er det bl.a. en betingelse for at kunne gennemføre spaltningen skattefrit uden tilladelse, at de aktiver og forpligtelser, der overdrages til det modtagende selskab, også har forholdet 100:80 svarende til forholdet 5:4. Hvis de aktiver, der overdrages ved spaltningen, har en værdi af 40, vil det således være en betingelse, at der overføres forpligtelser for 32.
De overdragne aktiver og forpligtelser i eksemplet skal i øvrigt samtidig udgøre en gren af en virksomhed. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 3. Hvis forholdet mellem aktiver og forpligtelser i den pågældende gren ikke svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, kan det fx afhjælpes ved, at der sammen med de overførte aktiver og forpligtelser overføres ikke-grenrelaterede likvide midler.
Datoen for balancetilpasningen
Balancetilpasningskravet skal som udgangspunkt opfyldes på spaltningstidspunktet, dvs. spaltningsdatoen i henhold til FUL (fusionsskatteloven) § 5. Se afsnit C.D.5.2.4 Fusionsdatoen - FUL § 5 for en uddybende gennemgang af FUL (fusionsskatteloven) § 5.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor det indskydende selskab får to spaltningsdatoer, hvis en del af den udspaltede aktivitet forbliver i koncernen, mens en anden del af aktiviteten forlader koncernen. Se SKM2010.765.SR. I sagen accepterede Skatterådet, at balancetilpasningskravet kun skulle opfyldes på den regnskabsmæssige spaltningsdato, da det konkret blev vurderet, at der ikke ville ske forskydninger af de reelle værdier i perioden mellem de to spaltningsdatoer.
Bemærk
Der er foretaget en præcisering af udtrykket "gæld" til "forpligtelser" ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love, så det udtrykkeligt fremgår, at både egentlige gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser er omfattet.
Se også
Se også SKM2008.551.SR, hvor gælden på en eksisterende kassekredit blev opdelt og henført til henholdsvis det indskydende og modtagende selskab for at opfylde balancetilpasningskravet i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a stk. 2, 3. pkt. Det blev konkret lagt til grund, at den del af kassekreditten, der blev overført til det modtagende selskab, var en del af den virksomhedsgren, der blev udspaltet til det modtagende selskab og dermed opfyldte grenkravet.
Se også Skatteministeriets kommentarer i SKM2008.728.DEP.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Skatterådet | ||
| SKM2023.167.SR | H1 A/S indgik som ultimativt moderselskab og administrationsselskab i international sambeskatning med en række underliggende koncernselskaber, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31 A. Selskabet var ejet af de to fysiske personer, A og B, i ejerforholdet 50/50. Spørger påtænkte at foretage ombytning af aktierne i H1 A/S med anparterne i det nystiftede selskab, X1 ApS, hvorefter X1 ApS skulle ophørsspaltes i to nye holdingselskaber. Kombinationsomstruktureringen ville ske samme dag på et tidspunkt i 2022. X1 ApS skulle stiftes med 2023 som første indkomstår, der dækkede perioden fra stiftelsen i 2022 til den 31. december 2023, mens H1 A/S og de underliggende koncernselskaber havde kalenderåret som indkomstår. Indkomståret 2023 for disse selskaber vedrørte derfor perioden 1. januar 2023 - 31. december 2023. Spørger påtænkte at foretage ombytning af aktierne i H1 A/S med anparterne i det nystiftede selskab, X1 ApS, hvorefter X1 ApS skulle ophørsspaltes i to nye holdingselskaber. Skatterådet bekræftede , at der kunne ske skattefri ombytning af aktierne i H1 A/S med anparterne X1 ApS uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 36, stk. 6. Skatterådet bekræftede endvidere, at ophørsspaltning af X1 ApS kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. FUL (fusionsskatteloven) §§ 15 a og 15 b. Skatterådet fandt endelig, at X1 ApS ved dets stiftelse i 2022 ville indtræde i sambeskatning med H1 A/S og underliggende selskaber, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 5, 4. pkt., for indkomståret 2023. Dette selvom sambeskatningsindkomsten i dette indkomstår blev opgjort på baggrund af forskellige indkomstperioder. Da X1 ApS på spaltningstidspunktet ville være ultimativt moderselskab, ville den efterfølgende spaltning, i lighed med SKM2021.297.SR, bevirke, at bindingsperioden ville blive anset for afbrudt. En spaltning af det ultimative moderselskab ville således udløse fuld genbeskatning, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 3, 11. pkt. Det var uden betydning, at moderselskabet var stiftet med et indkomstår (2023), der endnu ikke var påbegyndt for de underliggende koncernselskaber. | |
| SKM2021.288.SR | H1 indgik i national sambeskatning med dets datterselskaber H2, H3 og H4. Datterselskabet H2 var stiftet via en skattepligtig tilførsel af aktiver, således at de to datterselskaber H3 og H4 herefter var ejet via H2. Det blev påtænkt at gennemføre en ophørsspaltning af H1 efter FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 1, 4. - 10. pkt. Selskabet ønskede derfor bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning kunne gennemføres med skattemæssigt tilbagevirkende kraft til en bestemt dato. Skatterådet kunne ikke bekræfte dette, da den skattepligtige tilførsel af aktiver ikke kunne ske med tilbagevirkende kraft, hvorfor undtagelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 9. pkt., vedrørende spaltning af et ultimativt moderselskab med kun ét direkte ejet datterselskab, ikke kunne finde anvendelse. Det blev også ønsket bekræftet, at den skattefrie ophørsspaltning af H1 ville opfylde betingelsen i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, 2. pkt., såfremt ophørsspaltningen regnskabsmæssigt blev foretaget på basis af de regnskabsmæssigt bogførte værdier og hver anpartshaver bliver 100 % anpartshaver i et af de modtagende selskaber. Skatterådet bekræftede dette. | |
| SKM2021.199.SR | Spørgers mor gennemførte i 20XX et generationsskifte af H3 og H2 med sine to børn, Spørger og Spørgers søster. Ejerskabet til de to selskaber var fordelt på A-, B- og C-anparter, hvor Spørgers mor ejede alle A-parter, en stor del af B-anparterne, mens børnene ejede alle C-anparterne i begge selskaber. A- og B-anparterne i begge selskaber var tilknyttet en forlods udbytteret. Det blev påtænkt at gennemføre en skattefri anpartsombytning af anparterne i H3, hvorefter det nystiftede holdingselskab, H1, påtænktes ophørsspaltet i tre nye anpartsselskaber, der ville blive ejet af de tre anpartshavere. Herudover påtænktes H2 ophørsspaltet i tre nye anpartsselskaber, så hver anpartshaver ville få sit eget anpartsselskab. De forlods udbytterettigheder tilknyttet kapitalandelene i H3 ville fortsat være tilknyttet henholdsvis A- og B-kapitalandelene efter den skattefrie aktieombytning med stiftelse af et nyt holdingselskab og efterfølgende ophørsspaltning af det pågældende holdingselskab. De forlods udbytterettigheder i H2 bortfaldt ved ophørsspaltningen og stiftelse af tre nye holdingselskaber. Skatterådet bekræftede, at den skattefri anpartsombytning og de to skattefrie ophørsspaltninger opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter reglerne i henholdsvis ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 36 og FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 1, 4. pkt., og at Spørger ikke skulle beskattes ved omstruktureringerne. | |
| SKM2021.198.SR | Spørger gennemførte i 20XX et generationsskifte af H3 og H2 med sine to børn. Ejerskabet til de to selskaber var fordelt på A-, B- og C-anparter, hvor Spørger ejede alle A-parter, en stor del af B-anparterne, mens børnene ejer alle C-anparterne i begge selskaber. A- og B-anparterne i begge selskaber havde tilknyttet en forlods udbytteret. Det blev påtænkt at få gennemført en skattefri anpartsombytning af anparterne i H3, hvorefter det nystiftede holdingselskab, H1, påtænktes ophørsspaltet i tre nye anpartsselskaber, der ville blive ejet af de tre anpartshavere. Herudover påtænktes H2 ophørsspaltet i tre nye anpartsselskaber, så hver anpartshaver ville få sit eget anpartsselskab. De forlods udbytterettigheder tilknyttet kapitalandelene i H3 ville fortsat være tilknyttet henholdsvis A- og B-kapitalandelene efter den skattefrie aktieombytning med stiftelsen af et nyt holdingselskab og efterfølgende ophørsspaltning af det pågældende holdingselskab. De forlods udbytterettigheder i H2 bortfaldt ved ophørsspaltningen og stiftelse af tre nye holdingselskaber. Skatterådet bekræftede, at den skattefri anpartsombytning og de to skattefrie ophørsspaltninger opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter reglerne i henholdsvis ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 36 og FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 1, 4. pkt. og at Spørger ikke beskattedes ved omstruktureringerne. | |
| SKM2020.293.SR | Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet spaltning kunne ske skattefrit og ikke berørte skattefriheden for den aktieombytning, der blev gennemført umiddelbart inden. I forlængelse af aktieombytningen og ophørsspaltningen likvideres det ene selskab, der blev stiftet ved spaltningen. Når ophørsspaltningen efterfølges af en likvidation, bringes selskabsstrukturen tilbage til, hvordan den så ud før spaltningen, men spørger opnåede at "omkvalificere" et skattepligtigt udbytte til udlodning af likvidationsprovenu. Udlodning af likvidationsprovenuet beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne. Skatterådet fandt, at det var i strid med formålet og hensigten med skatteretten, hvis det var muligt at omkvalificere en skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu, hvor anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne. Skatterådet fandt derfor, at ligningslovens § 3 fandt anvendelse, og likvidationsudlodningen skulle beskattes efter reglerne om udbytteudlodning. | Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, som i SKM2022.418.LSR afviste klagen under henvisning til, at klagerens selskab var opløst, og at den påtænkte omstrukturering endnu ikke var gennemført, hvorfor klageren ikke blev anset for at have en retlig interesse i, at Landsskatteretten tog stilling til klagen. |
| SKM2017.374.SR | Skatterådet bekræftede, at den planlagte ophørsspaltning af G ApS opfylder betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit efter de objektive regler, jf. FUL (fusionsskatteloven) § 15a, stk. 1, 4. pkt. | |
| SKM2015.299.SR | Skatterådet bekræftede, at ophørsspaltningen af A A/S opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit efter de objektive regler, jf. FUL § 15a, stk. 1, 4. pkt. | |
| SKM2015.225.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at der på baggrund af retspraksis i forbindelse med en bodeling kunne ske overdragelse med skattemæssig succession af ejerandele i et selskab fra den ene ægtefælle til den anden. Derudover kunne Skatterådet bekræfte, at der kunne ske skattefri spaltning samt skattefri anpartsombytning. | |
| SKM2014.640.SR | Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet spaltning af et nystiftet holdingselskab, som var stiftet i forbindelse med en indledende aktieombytning, opfyldte betingelserne for en skattefri spaltning uden tilladelse, og at dette også var tilfældet efter vedtagelsen af L 81 2013-14. | |
| SKM2011.633.SR | Handelsværdikravet og balancetilpasningskravet i FUL (fusionsskatteloven) § 15a, stk. 2, 2. og 3. pkt var opfyldt. Desuden opfyldte ophørsspaltningen betingelserne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3, 9. pkt. og der skulle derfor ikke opgøres en delindkomst. | |
| SKM2011.287.SR | Skattefri spaltning godkendt i forbindelse med en række øvrige skattefrie omstruktureringer. | |
| SKM2011.88.SR | Holdingkravet og udbyttebegrænsning overgangsregel. | Se også SKM2010.320.SR og SKM2010.223.SR. |
| SKM2010.765.SR | Handelsværdikravet og balancetilpasningskravet opfyldt. | |
| SKM2009.645.SR | Svar på spørgsmål 5. Skatterådet bekræfter, at det fusionerede A Drift kan ophørsspaltes skattefrit uden tilladelse, herunder at spaltningsdatoen er den endelige vedtagelse, værdien af de tildelte aktiver og passiver svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, og at forholdet mellem aktiver og forpligtelser i de modtagende selskaber svarer til forholdet mellem disse i det indskydende selskab. Tiltrådt. | |
| SKM2009.636.SR | Skatterådet bekræfter, at der kan foretages en skattefri anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning uden tilladelse. Skatterådet svarede desuden på betydningen af Lov nr. 525 af 12. juni 2009 for de foretagne omstruktureringer. Tiltrådt. | |
| SKM2009.432.SR | Skatterådet kan ikke bekræfte, at et udspaltet selskab kan anvende bestemmelsen om genanbringelse i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6A vedrørende en avance konstateret i det ophørende selskab. Svaret er det samme i den situation, hvor køb af ny ejendom sker før vedtagelsen af spaltningen men efter spaltningsdatoen. Ikke - tiltrådt. Skatterådet kan derimod bekræfte, at genanbringelsesreglerne kan anvendes ved grenspaltning, hvor ejendommen anskaffes af det indskydende selskab. Tiltrådt. | |
| SKM2009.366.SR | Skatterådet bekræfter, at en grenspaltning af A A/S kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse. Der var tale om en påtænkt udspaltning af en domicilejendom, og i den forbindelse var der foretaget en ansættelse af goodwillværdi samt en vurdering af ejendommens værdi. Tiltrådt. | |
| SKM2008.884.SR | Skatterådet bekræfter, at betingelserne for at gennemføre en skattefri ophørsspaltning var opfyldt, herunder betingelsen i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, 2. pkt. Tiltrådt. | Se også SKM2008.858.SR. |
| SKM2008.764.SR | Der er tale om en ophørsspaltning af et holdingselskab med kun en hovedanpartshaver Vedkommende ejede også 100 pct. to nystiftede modtagende anpartsselskaber. Holdingselskabet ønskes spaltet på grundlag af værdierne i regnskabet (de bogførte værdier) pr. 31.12.2007 (estimeret spaltningsbalance), uanset at den skattemæssige spaltningsdato formentlig først bliver ultimo august 2008. Der sker ikke formueforrykkelser mellem anpartshavere eller flyttes værdier fra yngre til ældre aktier. Skatterådet finder, at den skattefri spaltning kunne gennemføres på grundlag af værdierne i regnskabet (de bogførte værdier) pr. 31.12.2007, forudsat spaltningen sker til nystiftede selskaber, og der ikke sker værdiforskydning blandt anpartshavere eller flyttedes værdier fra yngre til ældre anparter. Tiltrådt. | Sagen henviser i øvrigt til den dagældende aktieavancebeskatningslov Se også SKM2007.699.SR SKM2008.884.SR SKM2008.856.SR SKM2008.551.SR. |
| SKM2008.601.SR | Skatterådet finder, at balancetilpasningskravet er opfyldt, da det indskydende selskab har gæld/aktivbeholdning i forholdet 14,18 pct. ligesom gælden i forhold til aktivbeholdningen, der overdrages til de modtagende selskaber også har forholdet 14,18 pct. Tiltrådt. | Bemærk at "gæld" nu er præciseret til "forpligtelser" |
| SKM2008.551.SR | Skatterådet bekræfter, at en værdiansættelse af de samlede aktiver i A A/S herunder de fraspaltede ejendomsaktiver svarer til handelsværdien på tidspunktet for spaltningen. Balancetilpasningskravet og grenkravet var også opfyldt i forbindelse med opdelingen af en eksisterende kassekredit. Tiltrådt. | |
| SKM2007.921.SR | Pengetankselskab, spaltet efter de objektive regler. | Se SKATs kommentar i SKM2007.917.SKAT. |
| SKM2007.920.SR | Pengetankselskab, spaltet efter de objektive regler. | Se SKATs kommentar i SKM2007.917.SKAT. |
| SKM2007.919.SR | Fusion og spaltning efter de objektive regler. | Se SKATs kommentar i SKM2007.917.SKAT. |
| SKM2007.918.SR | Ophørsspaltning, værdiansættelse og forholdet mellem aktiver og gæld. | Se SKATs kommentar i SKM2007.917.SKAT. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed