C.D.6.1.3.2 Vederlæggelse af selskabsdeltagerne
Indhold
Dette afsnit beskriver vederlæggelsen af aktionærerne i det indskydende selskab.
Afsnittet indeholder:
- Betingelse
- Vederlæggelse med aktier eller anparter
- Nyudstedte aktier/ anparter
- Egne aktier/ anparter
- Kontant udligningssum
- Udbytte
- Tegningsretter
- Negativ egenkapital
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit
- C.D.6.1.3.1 om grenkrav, når det indskydende selskab ikke ophører (også en af de objektive betingelser for skattefri spaltning)
- C.D.6.1.3.3 om begrebet "selskab i en medlemsstat" (også en af de objektive betingelser for skattefri spaltning).
Betingelse
Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri spaltning, at vederlæggelsen af aktionærerne sker i samme forhold som hidtil. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, 1. pkt.
Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab skal vederlægges med aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber og/ eller eventuelt en kontant udligningssum i samme forhold som hidtil i det indskydende selskab.
To aktionærer, der ejer henholdsvis 40 pct. og 60 pct. af et selskab, skal således vederlægges i forholdet 40:100 og 60:100, men vælger selv, om de begge ønsker at være aktionærer i det eller de modtagende selskaber.
Aktionærerne i det indskydende selskab skal modtage aktier i de modtagende selskaber af samme værdi, som deres aktier i det indskydende selskab havde. Ved spaltningen må der således ikke overføres værdier mellem aktionærerne. Dette fordrer, at der sker en korrekt værdiansættelse af de aktiver og passiver, der fordeles.
Se SKM2010.237.LSR, hvor betingelserne i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, 1. pkt., om vederlæggelse ikke var opfyldt.
Se også SKM2006.139.SKAT om en grenspaltning, der ikke var omfattet af spaltnings/vederlæggelsesdefinitionen i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2.
Vederlæggelse med aktier eller anparter
Af hensyn til den skattemæssige succession på deltagersiden, der er reguleret i FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, skal selskabsdeltagerne vederlægges med aktier eller anparter. Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab, som inden spaltningen tillige er selskabsdeltagere i det eller de modtagende selskaber, kan således ikke vederlægges ved, at deres hidtidige aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber stiger i værdi.
FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, er ændret med lov nr. 274 af 26. marts 2014. Ændringen har medført, at kontante udligningssummer beskattes som udbytte. Der vil ikke være tale om afståelse af aktier i forbindelse med modtagelse af en kontant udligningssum.
Se også
Se afsnit C.D.6.1.7 Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling ved ophørsspaltning og C.D.6.1.8 Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling ved grenspaltning om den skattemæssige succession for selskabsdeltagerne.
Nyudstedte aktier/ anparter
Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan vederlægges med nyudstedte aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber.
Egne aktier/ anparter
Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan også vederlægges med egne aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber.
Se TfS 1998, 302SKAT hvor Ligningsrådet blev anmodet om tilladelse til skattefri spaltning af et datterselskab, der påtænkte at indskyde selskabets faste ejendom i koncernens moderselskab mod vederlag i form af egne aktier. Ligningsrådet kunne ikke imødekomme ansøgningen, idet betingelsen om, at vederlag til deltagerne i det indskydende selskab skulle erlægges i form af aktier i det modtagende selskab, ikke kunne anses for opfyldt. Lodrette spaltninger til moderselskabet kan således ikke gennemføres efter fusionsskatteloven.
Kontant udligningssum
Den eventuelle kontante udligningssum kan frit fordeles mellem selskabsdeltagerne. Det betyder, at det er valgfrit, hvor stor en del, der vederlægges i aktier, og hvor stor en del, der vederlægges kontant.
Sammensætningen af vederlaget for en skattefri spaltning kan frit vælges, dog således at der skal ske vederlæggelse af mindst én aktionær med én aktie i det modtagende selskab eller med én aktie i hvert af de modtagende selskaber, hvis der er flere modtagende selskaber.
Dette giver mulighed for, at en enkelt selskabsdeltager udelukkende vederlægges med kontanter og derefter ikke længere er selskabsdeltager i det eller de modtagende selskaber.
Lov nr. 274 af 26. marts 2014 har medført, at kontante udligningssummer skal beskattes som udbytte.
Udbytte
Udlodning af udbytte i forbindelse med et selskabs skattefri spaltning med tilbagevirkende kraft er behandlet i tre forskellige afgørelser. Se SKM2006.179.LSR, SKM2007.919.SR og SKM2010.22.SR.
Se også
Se en beskrivelse af udbytter udloddet mellem fusionsdagen og vedtagelsesdagen i afsnit C.D.5.2.4.5 Udbytter udloddet mellem fusionsdagen og vedtagelsesdagen om skattefri fusion.
Tegningsretter
Indehavere af tegningsretter kan ved en skattefri spaltning ombytte deres tegningsretter i det ophørende selskab med tegningsretter i to nye modtagende selskaber med skattemæssig succession efter FUL (fusionsskatteloven) § 11. Se SKM2012.364.SR.
Negativ egenkapital
Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab skal vederlægges med aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum i det eller de modtagende selskaber.
Som udgangspunkt giver told- og skatteforvaltningen derfor ikke tilladelse til skattefri spaltning, hvis der på ansøgningstidspunktet er negativ egenkapital i det selskab, der ønskes spaltet.
Da det er forholdene på ansøgningstidspunktet, der er afgørende, er det uden betydning, om selskabets egenkapital i det seneste regnskab, der er aflagt inden ansøgningstidspunktet var negativ, hvis egenkapitalen efter regnskabets aflæggelse er blevet positiv.
Vurderingen tager udgangspunkt i det senest aflagte årsregnskab og efterfølgende periodeopgørelser. Man skal være opmærksom på, at de bogførte værdier er mindsteværdier, forudsat at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med almindelige regnskabsstandarder. Det er dog ansøgers opgave at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at der findes værdier i selskabet, som ikke kan læses ud af det aflagte regnskab.
Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2010.237.LSR | Grenspaltning. Vederlæggelse. Selskabet G2 ApS ejede 51,29 % af selskabet H1 A/S. Den resterende del af aktierne i selskabet var spredt på en lang række andre aktionærer. En gren af H1 A/S skulle tilføres H1 A/S' datterselskab G1 A/S. G2 ApS skulle modtage spaltningsvederlag udelukkende i form af nye aktier i det modtagende selskab G1 A/S, samtidig med at G2 ApS' beholdning af aktier i selskabet skulle mindskes enten ved annullering eller ved overførsel til selskabet. De øvrige aktionærers aktier var uberørt. FUL (fusionsskatteloven) § 15 A, stk. 2, 1. pkt. kunne ikke udstrækkes til at omfatte tilfælde, hvor en del af selskabsdeltagerne alene modtager vederlag i form af værdiforøgelse af de aktier, de ejer i forvejen. Afslag. | |
| SKM2006.179.LSR | Vederlæggelse med aktier/anparter - udbytte. Et tilgodehavende udbytte, der fremgik af regnskabsopstillingen i forbindelse med ophørsspaltning af et selskab, var ikke skattefrit for et modtagende selskab, der ikke modtog aktier i forbindelse med spaltningen. Udlodningen af udbyttet blev først endeligt vedtaget efter spaltningen. Beløbet kunne ikke anses som udbytte eller som en fordring overført fra det indskydende selskab til det selskab, der ikke modtog aktier i forbindelse med spaltningen. | |
| Skatterådet og andre | ||
| SKM2012.364.SR | En række medarbejdere i en koncern ejede både aktier og tegningsretter i et selskab, som skulle ophørsspaltes. Medarbejderne kunne ved den skattefri ophørsspaltning af selskabet ombytte deres tegningsretter i det ophørende selskab med tegningsretter i to nye modtagende selskaber med skattemæssig succesion efter FUL (fusionsskatteloven) § 11. Da indehaverne af tegningsretterne også ejede aktier i selskabet, kunne de anses som selskabsdeltagere. Tegningsretterne skulle dog udstedes på samme vilkår som tegningsretterne i det indskydende selskab. | |
| SKM2010.22.SR | Skattefri ophørsspaltning med tilbagevirkende kraft. Udbytteudlodning fra det spaltende selskab i perioden mellem spaltningens virkningstidspunkt og spaltningens vedtagelsestidspunkt. Udbyttet anses for at tilkomme dem, der er aktionærer på det tidspunkt, hvor udbyttet bliver vedtaget. | I relation til udbytteudlodningen medfører spaltningen kun ændring på selskabsniveau. |
| SKM2008.272.SR | Værdiansættelse. Søskendeforhold. Den ønskede fordeling af aktiver og passiver mellem de modtagende selskaber i spaltningen modsvarede værdien af den enkelte aktionærs aktier i det indskydende selskab inden spaltningen. De to aktionærer ejede efter spaltningen aktier af samme værdi som inden spaltningen. | |
| SKM2007.919.SR | En skattefri omvendt lodret fusion efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning og endnu en skattefri fusion - alle med tilbagevirkende kraft. En række nærmere oplistede udbytteudlodninger foretaget efter 1. januar 2007, men før vedtagelsesdagen for omstruktureringerne. Der kunne ikke ske udlodning af udbytte til de hidtidige aktionærer i mellemperioden. Den første fusion medførte ændringer både på aktionær- og selskabsniveau, hvorfor udlodninger af udbytte ikke kunne anses som udloddet og modtaget skattefrit af de udbyttemodtagende selskaber. Hvis spaltningen fik tilbagevirkende kraft, kunne det spaltende selskab ikke anses at eksistere selskabsretligt på tidspunktet for udbytteudlodningens vedtagelse. Udbytterne kunne ikke anses som udloddet og modtaget skattefrit af de respektive selskaber. | I relation til udbytteudlodningerne medfører omstruktureringerne både ændringer på aktionærniveau og på selskabsniveau. |
| SKM2006.139.SKAT | Grenspaltning. Vederlæggelse med fortsat ejerandel i indskydende selskab. To personaktionærer ejede ligeligt et aktieselskab. I forbindelse med en ansøgt grenspaltning påtænktes to nye selskaber stiftet. En del af det indskydende selskabs aktiver ville blive overdraget til de to nye selskaber. Den ene aktionær påtænkte at fortsætte som aktionær i det indskydende selskab og skulle endvidere vederlægges med aktier i et af de nystiftede selskaber. Den anden aktionær skulle udtræde af det indskydende selskab og udelukkende vederlægges med aktier i det andet nystiftede selskab. SKAT meddelte afslag på den ansøgte grenspaltning, idet den ene aktionær ikke forudsattes fuldt ud vederlagt med aktier i et modtagende selskab, men derimod også med aktier idet indskydende selskab. Konceptet var derfor ikke omfattet af spaltnings/ vederlæggelsesdefinitionen i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2. | |
| TfS 1998, 302 LR | Spaltning uden ophør. Vederlæggelse. Datterselskab ønskede at indskyde selskabets faste ejendom i koncernens moderselskab mod vederlag i form af egne aktier. Reglerne om spaltning kunne ikke finde anvendelse, da det spaltende selskab ikke kunne anses at opfylde lovkravet i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, hvorefter det spaltende selskab skal vederlægge selskabsdeltagerne med aktier. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed