Indhold

Dette afsnit beskriver de betingelser, der skal være opfyldt, for at CFC-beskatning kan gennemføres.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end en tredjedel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst
• Koncernen har ikke valgt international sambeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 A
• Moderselskabets aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19
• Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem et investeringsselskab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, og moderselskabet eller den direkte ejer af investeringsbeviserne m.v. beskattes efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 A
• Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 13 F
• Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Danske moderselskaber og fonde bliver beskattet af indkomsten i kontrollerede selskaber, når datterselskabet overvejende har mobil indkomst, det vil sige indkomst, der kan flyttes til udlandet. Se SEL (selskabsskatteloven) § 32.

Bestemmelsen gælder for alle datterselskaber, uanset hvor datterselskaberne er hjemmehørende, og hvordan beskatningsniveauet er for datterselskaberne. Der er ingen forskelsbehandling på, om moderselskabet ejer et dansk datterselskab eller et udenlandsk datterselskab.

Seks betingelser skal være opfyldt, såfremt der skal ske CFC-beskatning:

• Datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end en tredjedel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst.
• Koncernen har ikke valgt international sambeskatning.
• Moderselskabets aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.
• Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem et investeringsselskab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, og moderselskabet eller den direkte ejer af investeringsbeviserne m.v. beskattes efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 A.
• Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 13 F.
• Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 1.

Datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end en tredjedel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst

Det er i overensstemmelse med minimumskravet i skatteundgåelsesdirektivet en betingelse for CFC-beskatning, at datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst. Se SEL § 32, stk. 1, nr. 1.

Bedømmelsen heraf sker på baggrund af indkomsten i indkomståret, det vil sige uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår.

Konsolidering

Ved bedømmelsen af, om datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end en tredjedel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst, gælder en konsolideringsregel.

Ved bedømmelsen ses der således bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber under datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er skattemæssigt hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

Reglen medfører, at der ved datterselskabets (holdingselskabets) CFC-indkomst ikke skal medregnes skattepligtig indkomst fra selskaber under datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er skattemæssigt hjemmehørende i samme land som datterselskabet. Skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber medregnes forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

Reglen om konsolidering indebærer for et datterselskab, som fungerer som lokalt holdingselskab, at der blandt dets mobile indtægter ikke skal medregnes udbytter, betaling af renter og royalties, betalinger for varer og tjenesteydelser m.m. mellem holdingselskabet og de datterselskaber i samme land, som holdingselskabet kontrollerer.

Hvis datterselskabet (holdingselskabet) har et datterselskab, som selv fungerer som holdingselskab, medfører konsolideringsreglen, at aktiver og passiver i det andet holdingselskabs datterselskaber vil blive anset for ejet af det første holdingselskab.

Hvis holdingselskabet modtager eventuelle aktieavancer ved afståelse af (en del af) aktierne i et kontrolleret datterselskab, skal dette ikke medregnes blandt dets finansielle indtægter. Hvis holdingselskabet ikke direkte eller indirekte ejer alle aktierne i et kontrolleret selskab, medregnes kun en forholdsmæssig del, på grundlag af ejerandelen, af datterselskabets indtægter i hele holdingselskabets indkomstår. Har ejerandelen varieret i indkomståret, anvendes et vægtet gennemsnit opgjort i forhold til ejerandel og ejertid.

Konsolideringsreglen gælder kun for aktiver og passiver samt indtægter fra holdingselskabets direkte og indirekte datterselskaber i samme land. Fx afkast af aktier i form af udbytter og aktieavancer i datterselskaber i andre lande skal henregnes til CFC-indkomsten. Det samme gælder for selskaber, som er hjemmehørende i samme land som holdingselskabet, men som ikke kontrolleres af dette.

Konsolideringsreglen har kun betydning ved vurderingen af, om et lokalt holdingselskab driver CFC-virksomhed. Om holdingselskabets datterselskaber selv driver CFC-virksomhed, skal afgøres selvstændigt.

Eksempel

Hvis det lokale holdingselskab A har et datterselskab B, og B selv fungerer som holdingselskab, medfører transparensreglen, at der ved bedømmelsen af, om A driver CFC virksomhed, skal ses igennem B, hvormed indtægterne i B's datterselskaber anses for erhvervet af A. Om B driver CFC virksomhed afgøres herefter ved en selvstændig bedømmelse efter de almindelige regler.

Se SKM2009.743.SR, hvor Skatterådet blandt andet tog stilling til, at en filial i 3. land ikke skulle indgå i beregningen af, om et udenlandsk datterselskab kvalificerer det danske moderselskab til CFC-beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 1, nr. 1 og 2.

Se SKM2021.674.SR, hvor et dansk moderselskab M, direkte og indirekte ejede aktierne et tysk datterselskab, H8, der blandt andet ejede aktierne i et tysk datterdatterselskab, H3. H3 modtog renteindtægter på udlån. De tyske selskaber var undergivet tysk sambeskatning (“Organschaft"). H8 var udpeget som “Organträger". De tyske regler medførte bl.a., at der skulle ske overførsel af over- og underskud mellem selskaberne og at H3 efter tysk skatteret, blev anset som et fast driftssted af H8. Spørger ønskede at få bekræftet, at de tyske regler om sambeskatning ville medføre, at H8 ved anvendelsen selskabsskattelovens § 32 skulle anses for rette indkomstmodtager af renteindtægter erhvervet af H3. I så fald vil ingen af de tyske selskaber opfylde betingelserne for CFC-beskatning. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H8 var rette indkomstmodtager af renteindtægter der blev erhvervet af H3, idet de tyske regler om “Organschaft" ikke medførte, at H8 erhvervede ret til de løbende indtægter i H3, men at H8 derimod kun erhvervede ret til et efterfølgende opgjort over- eller underskud i datterselskabet.

Nedbringelse af ejerandel

Hvis moderselskabet direkte eller indirekte nedbringer sin ejerandel i datterselskabet, medregnes ved vurderingen af, om CFC-indkomsten udgør mere end 1/3 af datterselskabets samlede indkomst, den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den nedbragte ejerandel. Indkomst fra immaterielle aktiver medregnes kun som CFC-indkomst, hvis betingelserne for medregning af anden indkomst efter SEL (selskabsskatteloven) §32, stk. 5, nr. 3, litra b, er opfyldt. SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 10, 4.-9. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Sker der nedbringelse af moderselskabets ejerandele i datterselskabet, skal avancer og tab på alle aktiver og passiver medregnes i relation til indkomstbetingelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 1, nr. 4, uanset om moderselskabet i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 15, har valgt at alene datterselskabets CFC-indkomst skal CFC-beskattes. Det skyldes, at der med henblik på vurderingen af, om indkomstbetingelsen er opfyldt, vil skulle foretages en opgørelse af både CFC-indkomsten og den samlede skattepligtige indkomst i datterselskabet. Det vil skulle afgøres efter bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 5, i hvilket omfang konkrete avancer eller tab indgår som en del af både CFC-indkomsten og den samlede skattepligtige indkomst eller kun som en del af den samlede skattepligtige indkomst.

Danske datterselskaber

Danske datterselskaber skal ved opgørelsen af deres CFC-indkomst og samlede skattepligtige indkomst anvende deres egen indkomstopgørelse uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår. Se SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 4.

Udenlandske datterselskaber

Når udenlandske datterselskabers CFC-indkomst og dens samlede skattepligtige indkomst opgøres, skal opgørelsen ske ligesom for danske datterselskabers opgørelse af CFC-indkomst. Se SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 4.

Når et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst og dets samlede skattepligtige indkomst opgøres, anvendes faktiske anskaffelsessummer og faktiske anskaffelsestidspunkter, medmindre lagerprincippet skal anvendes. Se SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 4, 2. pkt. Hvis der i forvejen er fastsat danske skattemæssige værdier for de pågældende aktiver og passiver, anses disse værdier som den faktiske anskaffelsessum/-tidspunkt. Se SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 4, 6. pkt.

Skattepligtige tilskud

Tilskud, der er skattepligtige efter danske regler, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede indkomst i datterselskabet, når det skal vurderes, om datterselskabets samlede indkomst i indkomståret udgør mere end 1/3 af datterselskabets samlede indkomst. Se SEL § 32, stk. 1, nr. 1. Dette skyldes, at der herved er risiko for spekulation, da den skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler ville kunne oppustes kunstigt, uden at dette nødvendigvis har indflydelse på datterselskabets faktiske beskatning i udlandet.

Hvis datterselskabet er CFC-skattepligtigt, skal et eventuelt skattepligtigt tilskud fortsat medregnes ved indkomstopgørelsen.

Afskrivninger

Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 8.

Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår.

SEL (selskabsskatteloven) §32, stk. 4, 2.-5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der i forvejen er fastsat en dansk skattemæssig værdi for de pågældende aktiver og passiver.

Se SEL (selskabsskatteloven) §32, stk. 4.

Se også

Afsnit C.D.4.1.11 Overgangsregler om overgangsregler.

Succession

Hvis datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse.

Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Lagerbeskatning

Lagerprincippet skal anvendes ved opgørelsen af CFC-indkomst vedrørende fordringer og skattepligtige porteføljeaktier på samme måde som ved beskatningen af et fuldt skattepligtigt dansk selskab.

I SKM2008.450.SR bekræfter Skatterådet, at en privat person bliver omfattet af CFC-beskatning af de finansielle nettoindtægter i et cypriotisk selskab, når han flytter hjem til Danmark, hvis dette cypriotiske selskab, der kun investerer i obligationer, er et holdingselskab til et dansk selskab. Se LL (ligningsloven) § 16 H. Dette gælder også, hvis holdingselskabet kun investerer i investeringsforeningsbeviser omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19. Hvis der investeres i investeringsforeningsbeviser omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, skal gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Ved etablering af et datterselskab på Cypern med et moderselskab i Danmark vil det ikke være i strid med EU-retten, at der i Danmark sker CFC-beskatning af renteindtægter, fordi reglerne ikke forskelsbehandler udenlandske datterselskaber og danske datterselskaber. Der er ikke taget stilling til, om det cypriotiske selskab reelt er etableret. Der vil også ske CFC-beskatning i Danmark, hvis det udenlandske selskab kun investerer i investeringsforeningsbeviser omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.

Koncernen har ikke valgt international sambeskatning

Det er en betingelse for CFC-beskatning, at koncernen ikke har valgt international sambeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 A. Hvis koncernen har valgt international sambeskatning, vil datterselskabets indkomst efter sambeskatningsreglerne allerede skulle medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse, hvorefter CFC-reglerne bliver overflødige.

Moderselskabets aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19

Det en betingelse for CFC-beskatning, at moderselskabets aktier i datterselskabet ikke er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, det vil sige aktier eller investeringsbeviser mv. i et investeringsselskab. Sådanne aktier og investeringsbeviser mv. beskattes løbende i moderselskabet efter lagerprincippet, hvorfor CFC-reglerne bliver unødvendige.

Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem et investeringsselskab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, og moderselskabet eller den direkte ejer af investeringsbeviserne m.v. beskattes efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 A

Det er en betingelse for CFC-beskatning, at moderselskabets aktier i datterselskabet ikke ejes gennem et investeringsselskab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, og moderselskabet eller den direkte ejer af investeringsbeviserne m.v. beskattes efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 A.

Undtagelsen vedrører en situation, hvor der i forvejen sker dansk beskatning efter lagerprincippet af indkomsten fra et investeringsselskab. Hvis der samtidig skete CFC-beskatning af et overliggende moderselskab, ville det udgøre dobbeltbeskatning. Der skal derfor ikke ske CFC-beskatning, når moderselskabets aktier i datterselskabet ejes gennem et investeringsselskab, når moderselskabet eller den direkte ejer af investeringsbeviserne bliver beskattet efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 A.

Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 13 F

Der undtages for CFC-beskatning, hvis aktierne i datterselskabet ejes gennem et livsforsikringsselskab, der beskattes efter nettoopgørelses‐ princippet, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 13 F. Dette skyldes, at et livsforsikringsselskab, der beskattes efter SEL (selskabsskatteloven) § 13 F, i praksis lagerbeskattet efter nettoopgørelsesprincippet. En samtidig CFC-beskatning hos moderskabet ville derfor udgøre en dobbeltbeskatning.

Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab

CFC-beskatning omfatter ikke datterselskaber ejet gennem et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed er undtaget fra selskabsskattepligt, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 18. Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktie‐ selskaber er dermed ikke selv omfattet af CFC-reglerne.

Afkast, der oppebæres af et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, beskattes efter reglerne i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven), og indkomsten opgøres efter lagerprincippet. Dette indebærer, at afkast på alle investeringer fuldt ud medregnes til den danske indkomstopgørelse. Er et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab ejet af et dansk holdingselskab, er holdingselskabet ikke selv undtaget fra selskabsskattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 18. Det ville uden undtagelsen kunne forekomme, at holdingselskabet skulle medregne indkomst fra et CFC-datterselskab, som ejes gennem et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab. I et sådant tilfælde ville der ske beskatning af CFC-selskabets indkomst to gange, henholdsvis i holdingselskabet efter SEL (selskabsskatteloven) § 32 og i det arbejdsmarkedsrelaterede livforsikringsaktieselskab efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: