Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

►Skatterådet bekræftede, at et dansk selskabs erhvervelse af kapitalandele i et udenlandsk selskab ikke udløste kildeskatter efter SEL (selskabsskatteloven) § 2 D.

Skatterådet kom frem til, at undtagelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, stk. 1, 2. pkt., også omfattede tilskud, fordi tilskud skulle anses for at et udbytte, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, stk. 1, 2. pkt. 

I den konkrete situation kunne det danske selskab yde skattefrit tilskud til det selskab der ejede det udenlandske selskab. Det betød, at SEL (selskabsskatteloven) § 2 D ikke fandt anvendelse.

Skatterådet bekræftede endvidere, at det ingen betydning havde for besvarelsen af spørgsmål 1, at der eventuelt blev udløst tysk beskatning ved overdragelsen af aktierne.◄

►I forbindelse med salg af G4 via Target til en ny kapitalfond overdrog Spørger først sine anparter i G1 til Target mod vederlag dels i kontanter og dels i anparter i Target. Efterfølgende foretog Spørger 4 anpartsombytninger til et selskab længere oppe i akkvisitionsstrukturen, hvor Spørger alene blev vederlagt med anparter. Skatterådet bekræftede, at overdragelse af anparter i G1 til Target hverken var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, stk. 1 eller § 2 D, stk. 2. Endelig bekræftede Skatterådet, at overdragelsen ikke var omfattet af LL (ligningsloven) § 3, eftersom et af de væsentligste formål med arrangementet ikke var at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Der blev herved henset til, at Spørger forud for salget ejede ca. 5,4% og indirekte ca. 1,3% af anparterne i G1, mens Spørger efter overdragelsen indirekte ejede 2,85%. Der blev særlig lagt vægt på, at der ikke blev anvendt midler fra G1 eller dets datterselskaber til at finansiere opkøbet af anparterne i G1, så der ikke skete en indirekte hævning af selskabets indtjening. Der var således tale om reelt salg af anparter i G1, og ikke udlodning af udbytte fra selskabet.◄

►H4 var 100 % ejet af H3 i Mauritius. H3 var 100 % ejet af H2 på Cayman Islands, som var ejet 100 % af H1 i DBO-land 1. Koncernen planlagde at gennemføre en omstrukturering i to trin. Først skulle H3 opløses ved likvidation, hvorved aktierne i H4 udloddedes til H2. Derefter skulle der gennemføres et rettet tilbagesalg til udstedende selskab i H2, hvorved aktierne i H4 udloddedes fra H2 til H1. H4 ville derefter være ejet direkte af H1. Spørger ønskede derfor bekræftet, at transaktionerne ikke ville blive omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2 D.

Ved overdragelsen af H4 fra H3 til H2 i forbindelse med likvidationen af H3 bestod vederlaget ikke helt eller delvist i andet end aktier. Der var desuden økonomisk aktivitet i flere af H2's datterselskaber og datterselskabers datterselskaber, hvorfor betingelsen om overdragelse til selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, ikke var opfyldt. Ved overdragelsen af H4 fra H2 til H1 i forbindelse med kapitalnedsættelsen i H2, bestod vederlaget ikke helt eller delvist i andet end aktier. Transaktionerne var derfor ikke omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, stk. 1. Skatterådet bekræftede derfor, at SEL (selskabsskatteloven) § 2 D ikke anvendtes. Omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3 anvendtes heller ikke på arrangementet.◄

►X-koncernen ejede TopCo, der ejede MidCo, der ejede BidCo. BidCo købte ved aftale den 23. juni år 1, ca. 90% af aktierne i G1. En række ledende medarbejdere i G1, der ejede aktier i G1 enten direkte eller via personlige holdingselskaber, solgte en del af deres aktier. Ved aftale den 4. august år 1 købte X-koncernen via G1 selskabet F. Ledende medarbejderaktionærer i F blev delvist vederlagt med aktier i Midco. Købet blev gennemført 30. november år 1. Ca. et halvt år efter købet af F ønskede X-koncernen, at de tilbageværende medarbejderaktionærer i G1 skulle ombytte deres aktier i G1 med aktier i MidCo. Man ventede dog med at gennemføre aktieombytningerne, da der blev afventet bindende svar. Skatterådet bekræftede, at aktieombytningerne ikke medførte at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1, skulle udbyttebeskattes i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 2, eftersom salget den 23. juni år 1 og aktieombytningerne i år 2 ikke skulle anses som sammenhængende transaktioner. Skatterådet bekræftede endvidere, at transaktionerne ikke var omfattet af ligningslovens § 3, eftersom de ikke var i strid med formålet med selskabsskattelovens § 2 D, da der forelå et reelt salg af aktier.◄

H-koncernen påtænkte at foretage en transaktion, der bestod i, at H3, der ejer H4, ville køb eller etablere H5, og at H3 herefter ville overføre aktierne i H4 til H5 mod et sælgerlån, som repræsenterede de overførte aktiers markedsværdi. X % af dette sælgerlån ville straks blive indskudt i H5's egenkapital, hvorimod den resterende del fortsat ville bestå som lån og forrentes på markedsvilkår (lånebrev). Spørger ønskede derfor bekræftet, at transaktionen ikke var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, stk. 1. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske dette.

En aktieombytning mod vederlag i både aktier og kontanter samt forudgående og efterfølgende strukturtilpasninger var hverken omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 A, stk. 3, SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, eller LL (ligningsloven) § 3.

H1 var ejet med 40% af A, med 20% af H2, med 20% af H3 og med 20% af H4. H1 ejede 32% af H5. H1 var derfor et mellemholdingselskab efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 A, stk. 3. Køber ønskede at erhverve aktierne i H5. A skulle geninvestere/bevare en ejerandel via H1, H2 skulle geninvestere/bevare en ejerandel udenom H1, og H3 og H4 skulle udelukkende vederlægges kontant, hvorfor der før og efter købet blev gennemført en række strukturtilpasninger. Spørger havde anført, at den anvendte fremgangsmåde var eneste mulighed for at imødekomme købers krav. Skatterådet bekræftede, at strukturtilpasninger gennemført før og efter købet med henblik på at opnå den ønskede struktur medførte, at hverken ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 A, stk. 3, eller SEL (selskabsskatteloven) § 2 D fandt anvendelse på transaktionerne.

Skatterådet bekræftede endvidere, at LL (ligningsloven) § 3, ikke fandt anvendelse.

H1 påtænkte at overdrage kapitalandele i en række selskaber på mindst 10 % og mindre end 10 % til et nystiftet selskab (NewCo), hvorefter NewCo, som vederlag, ville udstede et gældsbrev. H1 ejede 1-10 % af A-anparterne i NewCo. H1 ønskede med det bindende svar bekræftet, at overdragelsen af kapitalandelsposterne til NewCo ikke udløste udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D. For så vidt angår kapitalandelsposten på mindst 10 % kunne Skatterådet bekræfte at der ikke ville ske udbyttebeskatning af vederlaget. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at H1 forud for overdragelsen ville kunne modtage udbytte skattefrit, hvorfor undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. fandt anvendelse. For så vidt angår kapitalandelsposten på mindre end 10 % fandt Skatterådet, at H1 ikke opfyldte betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, forud for overdragelsen. Skatterådet fandt herefter at SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, stk. 2, fandt anvendelse hvorfor denne del af gældsbrevet skulle anses for udbytte. Skatterådet fandt dog, at overdragelsen af kapitalandelsposten på mindre end 10 % ikke ville udløse udbyttebeskatning. Skatterådet lagde vægt på at udbyttet skulle anses for at komme fra NewCo. Da H1 havde bestemmende indflydelse over NewCo, i kraft af at H1 ejede 1-10 % A-anparter som var stemmeberettigede, stammede udbyttet fra koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B. På den baggrund fandt Skatterådet at betingelserne for skattefrit udbytte var opfyldt, hvilket medførte at der ikke skulle ske udbyttebeskatning ved overdragelsen.  

Skatterådet fandt afslutningsvist at der ikke var grundlag for at bringe LL (ligningsloven) § 3 i anvendelse, da der ikke forelå misbrug af skattelovgivningen. Skatterådet lagde vægt på at udbytte fra Target til NewCo ville være skattepligtig, hvorfor gældsbrevet ikke kunne tilbagebetales via skattefrie udbytter.

H-koncernen påtænkte at gennemføre en række transaktioner for at reducere antallet af juridiske enheder i koncernen. En af transaktionerne var et koncerninternt salg af aktierne i et dansk selskab fra et selskab i Storbritannien til et selskab i Schweiz (Spørger). Vederlaget for overdragelsen af aktierne ville ske som kontantbetaling.

Vederlaget skulle efterfølgende udloddes op gennem koncernstrukturen og slutteligt ende hos Spørger.

Spørger ønskede at vide, om provenuet ved salget af aktierne kunne anses som udbytte, jf. reglerne i SEL § 2 D. Desuden ønskede Spørger at vide, om omgåelsesklausulen i LL § 3 ville finde anvendelse på transaktionen.

Skatterådet kunne bekræfte, at SEL (selskabsskatteloven) § 2 D ikke ville finde anvendelse, idet det sælgende selskab opfyldte betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det danske selskab umiddelbart inden den påtænkte overdragelse, jf. undtagelsesbestemmelsen i SEL § 2 D, stk. 1, 2. pkt. Der var endvidere ikke tale om salg til et tomt selskab, jf. SEL § 2 D, stk. 2.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at LL (ligningsloven) § 3 ikke ville finde anvendelse, idet der ikke blev opnået skattemæssige fordele ved arrangementet, som strider mod hensigten med hverken direktiverne, dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller dansk skatteret.

Spørger er dansk, og har boet i X-land i en årrække. Spørger er flyttet tilbage til Danmark.

Spørger ønsker at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele af sine ejerandele i et dansk, et y-landsk og et x-landsk selskab med anparter i et dansk holdingselskab, som spørger har stiftet i 20XX. I forbindelse med ombytningen modtager spørger vederlag delvist i anparter, delvist ved udstedelse af et gældsbrev (kontantvederlag).

Det ønskes bekræftet, at vederlaget i sin helhed kan anses for aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at kontantvederlaget ikke skal beskattes som udbytte.

Spørger har tidligere fået et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen har taget stilling til værdiansættelsen (indgangsværdierne) på spørgers anparter og svaret bekræftende på, at spørger ved den påtænkte aktieombytning kan anvende indgangsværdien som handelsværdien. 

Aktieombytningen blev imidlertid aldrig gennemført. I den mellemliggende periode var der sket ændringer i værdien af selskaberne. Dette ville medføre en øget aktieavance, og det kunne lægges til grund, at ombytning ville ske til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Spørger ønskede sikkerhed for, at Skatterådet ikke anså den beskrevne disposition for omfattet af LL § 3.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance, og at hverken SEL (selskabsskatteloven) § 2 D eller LL (ligningsloven) § 3 fandt anvendelse.

H1, der var ejet af A, ombyttede i 20XX sine aktier i H3 med anparter i H6, hvorefter anparterne samme dag solgtes til H7. XX måneder efter salget af anparterne til H7 havde A modtaget et købstilbud på aktier i H2, hvorefter A ville eje aktier i et selskab, der var koncernforbundet med det erhvervende selskab.

Spørger anmodede derfor om bindende svar på, om A´s nytegning af aktier i H2 ville udløse udbyttebeskatning af H1 efter SEL § 2 D, stk. 2. Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers ønske, at nytegningen ikke udløste udbyttebeskatning af H1.

Skatterådet bekræftede, at provenuet fra H1´s salg af ejerandele i H7 ikke skulle omkvalificeres til udbytter efter SEL § 2 D, stk. 1.

H1 ønskede at afhænde 20% af investeringen i H7 til tre købere (en tredjedel til hver).

SEL § 2 D, stk. 1, finder anvendelse, når (1) en juridisk person (2) overdrager (3) aktier, andelsbeviser og lignende (4) i et koncernforbundet selskab (5) til et andet koncernforbundet selskab, og (6) vederlaget herfor består helt eller delvis i andet end aktier i det købende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

Hvis alle seks betingelser var opfyldt, ville den del af vederlaget for overdragelsen, der bestod af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber blive anset for udbytte.

Skatterådet fandt i alle tre spørgsmål, at overdrageren og erhververen ikke var koncernforbundne, hvilket var en betingelse for, at SEL § 2 D, stk. 1, kunne finde anvendelse.

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt ændring af ejerstrukturen i A A/S ikke medfører udbyttebeskatning af aktionærerne, jf. reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 2 D eller LL § 3.

Spørger var dansk, men havde boet i X-land i mange år. Spørger flyttede nu tilbage til Danmark med sin familie og ønskede at fortsætte sine erhvervsaktiviteter gennem et dansk anpartsselskab. Spørger ønskede derfor at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x-landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Spørger opnåede ved den påtænkte disposition dels vederlæggelse med anparter, dels et betydeligt kontantvederlag.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance. Da spørgers anskaffelsessum på aktierne svarede til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, blev der ingen - eller i hvert fald kun en meget begrænset - avance at beskatte. Skatterådets besvarelse indebar, at hverken SEL (selskabsskatteloven) § 2 D eller LL (ligningsloven) § 3 fandt anvendelse. Skatterådet fandt heller ikke, at domstolspraksis om tilsidesættelse kunne finde anvendelse i den konkrete sag.

Skatterådet bekræftede, at en række ændringer i strukturen i en koncern, der har hovedsæde i udlandet, ikke ville få skattemæssige konsekvenser i Danmark. Herunder bekræftede Skatterådet, at et apportindskud af aktier ikke ville medføre begrænset skattepligt i Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2 D. Skatterådet afviste dog at svare på, om der ville være begrænset skattepligt ved fremtidige udbytter fra Danmark, idet dette er en transaktionsmæssig vurdering.

SKM2014.673.SR

Spørger solgte ved aftale den x-dato 2014 sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S, og vederlaget herfor udgjorde efter det oplyste x kr. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J Spørgsmålet var herefter, om dette købstilbud indebar, at spørgers salg af aktier i G A/S dermed omfattedes af SEL (selskabsskatteloven) § 2 D, således at dette tidligere salg indebar udlodningsbeskatning for spørger, i stedet for en skattefri aktieavance efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 C (porteføljeaktier).

Skatterådet bekræftede, at det ved salg af aktier i G A/S modtagne vederlag ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet af y-dato 2014 om at erhverve anparter i K ApS, eller accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve anparter i K ApS eller et andet selskab, der er koncernforbundet med K ApS. Til det af SKAT anførte i begrundelsen fremhævede Skatterådet yderligere, at Skatterådet således ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 2 D.