Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.D.10.4.4 Beregning af acontoskatten

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan acontoskatten beregnes, og er illustreret med et eksempel.

Afsnittet indeholder:

  • Beregningen af skatten
  • Eksempel

Beregningen af skatten

Acontoskatten opgøres som 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre års indkomstskat med fradrag af den største af periodens eventuelle udbytteskat omregnet til skatteprocenten.

Acontoskatten skal betales i to lige store rater, som er deleligt med 1.000 kr. i marts og november.

Udgør den ordinær acontoskat mindre end 2.000 kr., opkræves den dog ikke. Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 A, stk. 2.

I januar måned beregnes acontoskatteraterne, og der udsendes en opkrævning om raternes størrelse.

På TastSelv Erhverv/Selskaber, fonde og foreninger/Selskaber og fonde/betal acontoskat og selskabsskat vises raterne samt betalingsidentifikation til brug ved indbetaling via skattekontoen.

Der kan ikke beregnes ordinær acontoskat for et selskab, før der er foretaget en skatteansættelse for mindst ét indkomstår. Nystiftede selskaber kan derfor kun betale acontoskat efter reglerne om frivillig indbetaling. Det samme gælder for selskaber, der udtræder af sambeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 A, stk. 3.

Se afsnit C.D.10.4.12.1 om fordeling af acontoskat ved ind- og udtræden af sambeskatning og eksemplet nedenfor.

Indtil selskabet har årsopgørelser for tre indkomstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet for de foreliggende indkomstår. Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 A, stk. 4. Se eksemplet nedenfor.

Eksempel

Et selskab er stiftet den 1. marts 2020 og er omfattet af acontoskatteordningen.

Det betyder, at for indkomståret:

2020   kan selskabet oplyse via TastSelv, frivillig indbetaling og betale via Skattekontoen
2021     kan selskabet oplyse via TastSelv, frivillig indbetaling og betale via Skattekontoen
2022   beregner/fastsætter Skattestyrelsen ordinær acontoskat på grundlag af indkomstskatten for 2020 alene
2023   beregner Skattestyrelsen indkomstskat på grundlag af indkomstskatten for 2020 og 2021
2024   beregner Skattestyrelsen ordinær acontoskat på grundlag af 3 års indkomstskat (2020, 2021 og 2022)
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.