Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige afståelse af andre immaterielle rettigheder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Beskrivelse og definition af andre immaterielle rettigheder
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Reglerne om andre immaterielle rettigheder er i AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2.

Reglerne om behandlingen af fortjeneste og tab ved overdragelse er i AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6.

Der er også mulighed for at medregne visse fortjenester på andre immaterielle rettigheder efter LL (ligningsloven) § 27 A og efter LL (ligningsloven) § 7 O. Se nedenfor.

Som for goodwill kan LL (ligningsloven) § 12 B også anvendes i forbindelse med afståelse af andre immaterielle rettigheder efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6. Se afsnit C.C.6.8 Løbende ydelser om løbende ydelser efter LL (ligningsloven) § 12 B.

Bemærk

Beskatningsreglerne ved afståelse af andre immaterielle rettigheder fandtes tidligere i § 2, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv. For rettigheder erhvervet efter den 19. maj 1993 var hjemlen indføjet i den nu ophævede LL (ligningsloven) § 16 E, stk. 1.

Formuleringen tidsbegrænsede og tidsubegrænsede rettigheder i den tidligere LL (ligningsloven) § 16 E er efter ophævelsen og overførslen til AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2, ændret til andre immaterielle rettigheder. Ændringen er kun af sproglig karakter.

Beskrivelse og definition af andre immaterielle rettigheder

Fortjeneste eller tab ved afståelse mv. af andre immaterielle rettigheder omfattet af AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2, er fx:

• Særlige fremstillingsmetoder eller lignende (knowhow)
• Designret (mønsterret)
• Varemærkeret
• Patentret
• Forfatter- og kunstnerret
• Retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af disse typer af immaterielle rettigheder skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6.

For personer medregnes fortjeneste eller tab i den personlige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.

Det er ikke en betingelse for at bruge bestemmelsen, at salget mv. finder sted i forbindelse med erhvervsophør.

Definitioner

• Særlig fremstillingsmetode eller lignende dækker opfindelser og værker, der er skabt af afhænderen selv, blandt andet knowhow.
• Designretten blev indført i Danmark i 2001 på basis af et EF-direktiv og er en modernisering af de tidligere regler om mønsterbeskyttelse og mønsterret. Designretten er en lovbestemt beskyttelse af industrielt eller håndværksmæssigt fremstillede produkters udseende, som fx møbler og lamper.
• Ved varemærkeret forstås en lovbestemt beskyttelse af særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed. Et varemærke skal kunne gengives grafisk for at opnå beskyttelse. Eksempler kan være et logo/mærke på tøj og legetøjsklodser, eller et softwarefirmas logo.
• En patentret er en registreret ret til at forbyde andre at udnytte en opfindelse kommercielt. Fx kan et softwarefirma have patent på dobbeltklik. Ved patentering beskyttes således omkostninger brugt til udvikling og brug af opfindelsen.
• Ved forfatter- og kunstnerret forstås rettigheder, der er beskyttede efter lov om ophavsret. Det vil bl.a. sige forfatterret til skønlitteratur, videnskabelig eller faglig litteratur, filmrettigheder, retten til musikværk, retten til edb-programmer, Webhotels, hjemmesider, domænenavn, internethandel og lignende.
• Ved udbytteret forstås retten til en kontraktligt aftalt løbende indkomst erhvervet ved overdragelse af et formuegode, fx i forbindelse med afståelse af en virksomhed.
• Ved retten efter en forpagtnings- eller lejekontrakt forstås retten til at indtræde eller fortsætte som forpagter eller lejer af et formuegode, fx fast ejendom.

AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2, angiver ikke udtømmende arten af de omfattede rettigheder. Bestemmelsen omfatter også rettigheder, der kommer fra en vis indsats af skabende eller opfindende karakter. Lovbestemmelsen omfatter også rettigheder til værker mv., hvor det er karakteristisk, at rettighederne ikke giver indehaveren ret til pengeydelser, men mulighed for at skaffe sig økonomisk udbytte ved at udnytte rettighederne.

Hvis en fotograf fx overdrager sit personlige billedarkiv til et selskab, har fotografen også overdraget sin ret til at kræve betaling for udnyttelse af billederne. Denne ret kan sidestilles med de i AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2, nævnte eksempler. Vederlaget ved overdragelsen skal derfor regnes med til den skattepligtige indkomst efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6. Se TfS 1999, 574 VLR.

Det er ingen betingelse for at bruge bestemmelsen, at rettighederne er registrerede.

Se også

• SKM2010.253.SR om sondringen mellem en fordring efter kursgevinstloven og en ret efter AL (afskrivningsloven) § 40
• SKM2015.468.SKAT om sondringen mellem knowhow og licensrettigheder, som påtænktes overdraget efter AL (afskrivningsloven) § 41 til tre nystiftede datterselskaber.

Rettighed eller driftsomkostning?

Hvis filmrettigheder overdrages fuldt ud, så køberen samtidig får brugsrettighederne i hele den periode rettighederne har gyldighed i, kan udgifterne til købet afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2. Dette kræver, at filmrettighederne overdrages i overensstemmelse med de retsregler, der gælder for området. Se TfS 1994, 669 LR.

Hvis der derimod er tale om udgifter afholdt til brugsrettighederne til filmrettigheder vedrørende en kortere periode end den periode, der er ophavsretligt beskyttet, angår de afholdte udgifter ikke immaterielle rettigheder. Udgifterne kan derfor ikke afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2. Derimod kan udgifterne trækkes fra som driftsudgifter efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Dette fremgår af SKM2003.586.HR, der vedrørte forståelsen af de tidligere bestemmelser om afståelse af rettigheder mv., og som er videreført i AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2.

Højesteret fandt, at overdragelse af sådanne tidsbegrænsede brugsrettigheder ikke kunne betragtes som en endelig "afhændelse" af rettighederne. Derfor erhvervede køberen ikke rettighederne på samme måde, som udtrykket endelig "afhændelse" skulle forstås i LL (ligningsloven) § 16 F, stk. 2, og tidligere i § 15, stk. 1, i lov om særlig indkomstskat mv. Nu AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2.

Højesteret fandt, at udgifterne afholdt til erhvervelse af en ret til tidsbegrænset brug af filmrettigheder var blevet "anvendt" og dermed fradragsberettigede i de indkomstår, hvor beløbene blev betalt i overensstemmelse med, hvad der var bestemt i de indgåede kontrakter. Se SKM2003.586.HR.

Udgifter afholdt til brugsrettigheder til filmrettigheder for en begrænset periode er også driftsomkostninger, også selvom udgifterne vedrører film, der

• allerede har haft premiere ("gamle film"),
• premierefilm eller
• film, der endnu ikke er færdigproducerede på det tidspunkt, hvor brugsrettighederne erhverves.

Se SKM2006.274.SR.

Rettighed eller goodwill?

Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at afgøre, om det er en rettighed eller goodwill, der afstås.

Når det afståede knytter sig til en kundekreds og/eller forretningsforbindelser, er der tale om goodwill. Se afsnit C.C.6.4.1 Goodwill om goodwill.

Landsskatteretten har taget stilling til, at afståelse af retten til at udgive distriktsblade ikke skulle anses for at være en udgiverrettighed, men for at være goodwill, da der var afstået kundekreds og forretningsforbindelser mv. Se TfS 1993, 121 LSR.

Også Højesteret har behandlet problemstillingen og fundet, at en vederlæggelse for goodwill skattemæssigt var afståelse af en rettighed, da beløbet ikke kunne anses som vederlag for afståelse af kundekreds mv. Se TfS 1996, 155 HR.

I et bindende svar har Skatterådet taget stilling til, om navnerettigheder mv. kunne overdrages vederlagsfrit. Der var tale om en situation, hvor spørger ikke mente, at rettighederne mv. repræsenterede en selvstændig markedsværdi. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at navnerettighederne mv. kunne overdrages vederlagsfrit, da der var tale om et indarbejdet og velrenommeret "brand", der måtte antages at repræsentere en værdi omfattet af AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2, og ikke goodwill. Se SKM2007.684.SR.

Se også

Se TfS 1989, 482 LSR, hvor et vederlag for retten til salg af vareart, kundemasse og -liste, arkiver mv. blev anset for at være betaling for goodwill.

Ligningslovens § 27 A

Skattepligtige, der skal beskattes af vederlag for

• afhændelse af patentret
• ophavsret til litterære og kunstneriske værker
• ret til design (mønster), varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder
• knowhow

kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge i dette og senere år kun at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det pågældende år.

Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Se LL (ligningsloven) § 27 A stk. 1, 2. pkt.

Det er en betingelse for brug af LL (ligningsloven) § 27 A, at den skattepligtige enten er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow, eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.

Hvis parterne ændrer den oprindelige aftale, så afdragsperioden bliver længere, skal vederlagsbeløbene alligevel beskattes i de indkomstår, hvori de kunne kræves betalt efter den oprindelige aftale.

Hvis aftalen bliver ændret, så afdragene faktisk er betalt hurtigere end oprindelig aftalt, skal de derimod beskattes i betalingsårene. Se LL (ligningsloven) § 27 A, stk. 1, 2. pkt.

Til illustration af hvilke elementer, der kan lægges vægt på ved afgørelsen af, om der er aftalt en flerårig ydelse eller ej, se TfS 2001, 729 ØLR, hvor Landsretten ikke fandt, at der ved afståelsen af knowhow var aftalt en flerårig ydelse.

LL (ligningsloven) § 27 A omfatter personer, men også selskaber og foreninger der beskattes efter selskabsskatteloven. Overdragelser mellem koncernforbundne selskaber efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 C er dog ikke omfattet. Se LL (ligningsloven) § 27 A, stk. 2.

I SKM2021.431.SR have spørgeren afstået en ideel andel af sine softwarerettigheder til et nystiftet joint venture-selskab, som spørgeren ejede den ene halvpart af. Joint venture-selskabet havde de fulde ejerrettigheder over deres ideelle andel, dog med den begrænsning at selskabet kun måtte udnytte rettighederne i "Region1". Skatterådet bekræftede, at softwarerettighederne skulle anses for afstået i 2019, og at spørgeren kunne vælge at anvende bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 27 A, om at lade fortjenesten ved salget beskatte i takt med, at salgssummen betales - i stedet for at indtægtsføre beløbet i salgsåret 2019.

Skatterådet bekræftede også, at spørgeren i 2020 skulle indtægtsføre den del af vederlaget, som var betalt kontant i 2020, og at spørgeren i 2020 skulle indtægtsføre den del af vederlaget, som var vederlagt i form af aktier i 2020. Skatterådet bekræftede også, at restvederlaget skulle indtægtsføres på forfaldstidspunktet i 2030, dog senest i betalingsårene.

Edb-software behandles i afskrivningsloven på samme måde som driftsmidler. Spørgeren havde således tillagt udgifterne til færdiggjort software til driftsmiddelsaldoen og afskrevet herpå. Udgifterne var dog i nogle år straksafskrevet helt eller delvist. Skatterådet bekræftede, at salgssummen for software skulle fragå i saldoværdien for driftsmiddelsaldoen, og at der dermed skete beskatning i det efterfølgende år, såfremt saldoen var negativ. Dette gjaldt dog ikke salgssummen for software, der var straksafskrevet, idet salgssummen herfor skulle medregnes direkte i indkomsten.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at det samme gjaldt de salgssummer, der skulle indtægtsføres efter reglerne i LL (ligningsloven) § 27 A, såfremt spørgeren valgte at anvende disse regler.

I SKM2023.311.SR påtænkte spørgeren at afstå EU-designrettighederne til en særlig ergonomisk pude til et udenlandsk selskab. Købesummen skulle dels berigtiges ved, at der skulle betales en upfront-betaling, dels som ydelser, der skulle betales over 13 år, og som afhang af antallet af solgte puder. For de første 5 år af overdragelsen garanteres en minimumsydelse. Skatterådet bekræftede, at spørgeren kunne udskyde beskatningen af minimumsbetalinger samt de variable dele af salgssummen fra salg af EU-mønsterrettigheder til betalingerne modtages efter reglerne i LL (ligningsloven) § 27 A. Det var forudsat ved besvarelsen, at anvendelsen af LL (ligningsloven) § 27 A alene omfatter betalingerne vedrørende EU-mønsterrettighederne. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørgeren kunne søge henstand med betaling af skatten af den variable del af salgssummen efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 7. Skatterådet udtalte dog, at der kun kan ydes henstand for så vidt angår eventuelle betalinger i år 1-5, der ligger ud over minimumsbetalingerne, samt for betalingerne i år 6 og 7. Skatterådet henviste herved til, at det følger af  AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 7, næstsidste punktum, at hvis hele henstandsbeløbet ikke er betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen vedrørende det immaterielle aktiv, vil restbeløbet forfalde til betaling ved udløbet af dette indkomstår.

LL (ligningsloven) § 27 A omfatter ikke vederlag for goodwill.

Bemærk

Da beskatning finder sted efter LL (ligningsloven) § 27 A, er brug af LL (ligningsloven) § 12 B sammen med LL (ligningsloven) § 27 A udelukket. Se afsnit C.C.6.8.1 Løbende ydelser omfattet af LL § 12 B om løbende ydelser omfattet af LL (ligningsloven) § 12 B.

Se også

Se afsnit C.C.2.5 om periodisering af indtægter og udgifter.

Ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4

Skattepligtige personer, der skal beskattes af indkomst ved afståelse af

• opfinderarbejde
• arbejde af litterær karakter
• arbejde af skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter

kan vælge beskatning efter LL (ligningsloven) § 7 O, stk. 2.

Beskatning efter LL (ligningsloven) § 7 O, stk. 2, indebærer, at

• en del af indkomsten ved afståelsen kan blive skattefri, nemlig
  • 28.000 kr. i 2019,
  • 28.600 kr. i 2020,
  • 29.300 kr. i 2021,
  • 29.600 kr. i 2022
  • 30.500 kr. i 2023.
• et eventuelt yderligere afståelsesbeløb, som overstiger et sammenligningsbeløb, medregnes som personlig indkomst med 85 pct.

LL (ligningsloven) § 7 O omfatter ikke goodwill og kan kun anvendes af personer.

Brugen af bestemmelsen forudsætter, at den omhandlede indkomst efter den pågældendes sædvanlige indkomstforhold er ekstraordinært stor.

Derfor skal der beregnes et sammenligningsbeløb. Efter denne metode er det den del af indkomsten fra afståelsen, der overstiger sammenligningsbeløbet, som bliver nedsat med grundbeløbet på 30.500 kr. (2023). Resten medregnes med 85 pct.

Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori indtægten erhverves. Indkomsten i hvert af de 3 år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige indkomst.

Eksempel

Hvis en person har modtaget en indtægt på 100.000 kr. i 2023 for opfinderarbejde, omfattet af LL (ligningsloven) § 7 O, stk. 1, nr. 4, ud over sin årlige normalindkomst på 150.000 kr., kan indkomsten for indkomståret 2023 opgøres således:

Af eksemplet ses det, at

• der er skattefrihed med et grundbeløb på 30.500 kr. i 2023
• der opnås et nedslag med 15 pct. eller 3.600 kr., da kun 85 pct. af indkomsten efter fradrag af AM-bidrag, sammenligningsbeløb og grundbeløb skal medregnes til indkomsten

I alt medregnes derfor 65.900 kr. til den personlige indkomst i 2023.

Grundbeløbet på 30.500 kr. (2023) reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

Arbejdet må ikke være udført i et ansættelsesforhold, og indkomsten må ikke stamme fra stipendier eller legater. Se LL (ligningsloven) § 7 O, stk. 1, nr. 4.

Se også

Se afsnit C.C.2.1.9 Ekstraordinært stor indkomst i LL § 7 O, stk. 1, nr. 4 om ekstraordinær stor indkomst.

Ligningslovens § 12 B

Reglerne i LL (ligningsloven) § 12 B kan ikke bruges, hvis der er tale om overdragelse af for eksempel ophavsretten til en bog. Her er det i stedet reglen om fordeling af vederlagsbeløb på de år, de faktisk betales, der skal bruges. Se ovenfor om LL (ligningsloven) § 27 A.

Det er efter LL (ligningsloven) § 12 B en betingelse, at den løbende ydelse udgør vederlag i en aftale om overdragelse af et eller flere aktiver.

Uden for bestemmelsen falder derfor fx royalties, dvs. betalinger, der modtages som vederlag for brugen af eller retten til at bruge ethvert/enhver

• patent,
• varemærke,
• design (mønster), 
• model,
• tegning,
• hemmelig formel,
• fremstillingsmetode eller
• som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Se også

Se mere i afsnit C.C.6.8 Løbende ydelser om løbende ydelser efter LL (ligningsloven) § 12 B.

Udbyttekontrakt

Ved en udbyttekontrakt forstås enhver kontrakt med ret til løbende indkomst. Dette gælder, uanset om retten til dette er erhvervet i forbindelse med overdragelse af udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med salg mv. af et formuegode.

Bestemmelsen omfatter kun afståelse af retten til en bestående udbyttekontrakt.

Selve stiftelsen mellem de oprindelige parter, er ikke udtryk for overdragelse af en udbytteret. En sådan aftale kan derimod være omfattet af reglerne om løbende ydelser efter LL (ligningsloven) § 12 B, når der er tale om overdragelse af et aktiv.

Se SKM2012.370.SR om en aftale om køb af ret til omsætning, hvilket ikke anses for en udbyttekontrakt eller for omfattet af LL (ligningsloven) § 12 B, men derimod som en finansiel kontrakt. Der overdrages ikke et aktiv, men der foretages et kapitalindskud, hvilket tilbagebetales via retten til omsætning.

Køb af en fodboldklubs transferrettighed for en fodboldspiller, på vilkår at der ved salg af fodboldspilleren skal betales et beløb til køberen, anses ikke for en udbyttekontrakt omfattet af AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2. Se SKM2012.62.SR og SKM2011.327.BR.

Ved SKM2021.377.SR fandt Skatterådet, at hybrid kernekapital ikke kunne anses for en udbyttekontrakt omfattet af AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2. ►Afgørelsen har været påklaget til Landsskatteretten. Imidlertid blev dette spørgsmål ikke påklaget, hvorfor hybrid kernekapital fortsat ikke kan anses for en udbyttekontrakt.◄

Bestemmelsen om udbyttekontrakter i AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, jf. stk. 2, kan kun bruges for udbyttekontrakter, når retten til en løbende indkomst eller beløb er uforfaldne. Hvis der er tale om en overdragelse af retten til forfaldne beløb, skal disse behandles efter kursgevinstlovens regelsæt.

Af andre tilfælde, der falder uden for begrebet udbyttekontrakt, kan også nævnes retten til arbejdsindtægt, en interessents ret til overskudsandel i interessentskabet og pensionsaftaler mellem arbejdsgiver og -tager.

Begrebet udbyttekontrakt omfatter andet end kontrakter, der giver ret til en overskudsandel. Kontrakter, der giver ret til

• licensindtægter,
• aftaler om retten til at administrere faste ejendomme,
• aftaler om afløsningssum for løbende ydelser og
• bedækningsbeviser med ret til vederlagsfri bedækning,

udgør også udbyttekontrakter.

Eksempler fra praksis

Det er uden betydning, hvordan beløbene bliver afregnet. Se TfS 1991, 170 LSR.

En testamentarisk ret til udbytte kan ikke anses for at være en rettighed ifølge en udbyttekontrakt. Se LSRM 1982, 102 LSR.

Se også TfS 1989, 64 LR om overdragelse af et bedækningsbevis og SKM2002.205.ØLR om salg af en rettighed i henhold til abonnement (telefonnumre).

Forpagtnings- og lejekontrakt

Ved forpagtnings- eller lejekontrakt forstås enhver kontrakt, hvor ejeren af et formuegode mod vederlag overdrager brugs- eller udnyttelsesretten. Forpagtning adskiller sig fra leje ved, at forpagtningsaftaler typisk også omfatter den til formuegodet knyttede erhvervsvirksomhed.

Det er uden betydning, om de omhandlede formuegoder har karakter af fast ejendom eller løsøre.

Også retten til at indtræde som lejer eller forpagter og retten til at fortsætte et lejemål er omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen bruges ikke for retten ifølge leje- og forpagtningskontrakter, hvor lejeren ud over den i kontrakten fastsatte leje eventuelt yder en engangsydelse til udlejer. Engangsydelsen skal behandles efter SL (statsskatteloven) §§ 4-6.

Der er ingen forskel på, om en lejekontrakt kan opsiges eller ej, da lejer på grund af lejelovgivningens regler allerede er beskyttet tilstrækkeligt mod opsigelse.

I tilfælde, hvor et erhvervslejemål afstås, og der er afholdt udgifter til

• ombygning,
• forbedring eller
• indretning,

skal fortjeneste og tab medregnes efter AL (afskrivningsloven) § 39, stk. 6.

Efter omstændighederne kan der bag aftalen være tale om betaling for indtræden i lejemålet. Vederlaget vil i sådanne tilfælde være skattepligtigt for afhænderen. Se AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Se TfS 1986, 594 VLR samt TfS 1997, 394 VLR.

Hvis en lejer har modtaget en godtgørelse for at opgive lejeretten, er godtgørelsen skattepligtig efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6. Hvis lejeren etablerer sig i andre lokaler, kan udgifterne til nyetableringen ikke modregnes i godtgørelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da der ikke i AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, er hjemmel til dette. Se også Skd. 1973.23.21. Derimod kan udgifterne til nyetableringen afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 39, hvis betingelserne for dette er opfyldte.

Se dog SKM2011.407.HR om et selskab, der havde overdraget sine rettigheder til nogle lejede arealer på en havn mod et vederlag på 17,5 mio. kr. Det var et led i lejeaftalen, at selskabet forpligtede sig til at nedrive bygningerne på den lejede grund. Selskabet ønskede fradragsret for nedrivningsudgifterne på ca. 1,1 mio. kr. Højesterets flertal fandt, at afståelsessummen på 17,5 mio. kr. var aftalt under hensyn til, at beløbet også skulle give dækning for udgifterne til opfyldelse af forpligtelsen til nedrivning, som fulgte af overdragelsesaftalen. Derfor fandt Højesterets flertal, at selskabet var berettiget til at fratrække udgiften til nedrivning i fortjenesten ved salget af lejerettighederne til arealerne efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6.

Erstatning til en forpagter skal beskattes, når der for en længerevarende periode bliver nedlagt forbud mod fortsat udnyttelse af en ejendoms råstoffer såsom sten, grus mv. Dette skyldes, at erstatningen er vederlag for at opgive retten efter en lejekontrakt eller lignende. Se Skd. 1982.60.33.

Erstatningsbeløb, der modtages for opgivelse af en tjenestebolig, udgør en erstatning for indtægtstab, og er derfor skattepligtig indkomst. Se SL (statsskatteloven) § 4, litra c.

Ifølge praksis falder kontrakter vedrørende private beboelseslejemål uden for bestemmelsen, da godtgørelse for opgivelse eller afståelse af private lejemål er skattefri. Se TfS 1986, 136 LSR.

Eksempler fra praksis

Fortjeneste ved salg af køretilladelse efter lov om godstransport blev af Landsskatteretten anset for omfattet af nu AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Se LSRM 1982, 150 LSR.

Erstatning ved ophævelse af lejekontrakt i forbindelse med betalingsstandsning ved udleje af et skib er omfattet af bestemmelsen, nu AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Se LSRM 1986, 45 LSR

Vederlag for overtagelse eller opgivelse af erhvervslejemål er omfattet af AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Se TfS 1989, 467 LSR samt TfS 1986, 594 VLR.

Afståelse af stadeplads blev betragtet som afståelse af lejemål. Se TfS 1992, 71 LSR.

Fortjeneste ved afhændelse af brugsret til timesharelejligheder, der udelukkende anvendes til udlejning, er skattepligtig efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6. Se SKM2002.135.LSR.

I et spørgsmål om retten til at opføre en vindmølle fandt Landsretten, at der forelå en brugsretsaftale, som var afskrivningsberettiget. Se SKM2003.406.VLR.

Betaling for retten til at opføre en vindmølle på et jordareal, blev af Højesteret anset for betaling af jordarealet. Se SKM2005.500.HR.

Ret ifølge en leje- og forpagtningskontrakt eller goodwill?

Det har ikke længere den samme betydning, om der er tale om afståelse af retten ifølge en leje- og forpagtningskontakt eller om afståelse af goodwill. Dette skyldes, at goodwill ikke længere kan afstås skattefrit. Nu behandles disse som udgangspunkt ens både afskrivningsmæssigt og afståelsesmæssigt. Se AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 1 og 2 samt stk. 6.

Der er dog forsat den forskel, at en (rest-)anskaffelsessum for goodwill kun kan trækkes fra i salgssummen for goodwill, og at en (rest-)anskaffelsessum for retten ifølge en leje- eller forpagtningskontrakt kun kan fratrækkes i salgssummen for retten efter en leje- eller forpagtningskontrakt. Se AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6.

Ifølge praksis anerkendes det ikke, at der foreligger afståelse af goodwill, når virksomheden i realiteten fortsætter nogenlunde uændret, fx med tilsvarende beliggenhed, varesortiment, form eller kundekreds.

Se TfS 1991, 368 VLR hvor en godtgørelse for goodwill blev anset som vederlag for afståelse af lejede lokaler, da retten ikke fandt det bevist, at der var påført sagsøgeren et tab for mistet goodwill. Der blev ved bedømmelsen lagt vægt på, at sagsøgeren fortsatte sin virksomhed i relativ kort afstand fra de hidtidige lokaler, stadig med en central beliggenhed, med samme varesortiment og under samme navn som før afståelsen af de lokaler, han havde lejet. Se tilsvarende afgørelser i TfS 1991, 2 ØLD, TfS 1998, 412 VLR samt TfS 1998, 459 VLR.

Overdragelse af lejemål til virksomhedens forretningslokaler kan ifølge lejekontrakten kun ske, hvis virksomhedsoverdragelsen ikke indbefatter nogen goodwill. Landsskatteretten har i sådanne tilfælde fastslået, at der under hensyn til kontraktens ordlyd ikke er overdraget goodwill.

I nogle tilfælde er det efter en konkret vurdering blevet accepteret, at en del af vederlaget anses for vederlag for goodwill, fx på grund af de afståede lokalers bedre beliggenhed.

Hvis der bliver indgået en aftale, hvorefter hele vederlaget er betaling for goodwill, må det forventes, at retten ifølge lejekontrakten ikke i sin helhed kan anses som goodwill. En del af eller hele vederlaget vil kunne henføres til vederlag for afståelse af lejemålet. Det beror dog på en konkret vurdering.

I en sag, hvor virksomheden blev drevet i lejede lokaler med fri afståelsesret og fremlejeret, og hvor lejemålet var uopsigeligt for udlejer i en længere periode, afgjorde Højesteret, at en del af vederlaget var for overdragelse af lejemålet inklusiv uopsigeligheden. Der blev nemlig kun overdraget et aktiv, lejemålet. Se TfS 1994, 755 HR.

Betingelser, der er fastlagt i koncessionskontraktsforhold, har også betydning for, om der foreligger overdragelse af goodwill.

I en sag havde en vognmand kontrakt med et regionalt trafikselskab. Afståelse af goodwill blev anset for afståelse af en kørselsindtjeningsrettighed. Se TfS 1998, 731 HR.

Omfattet af AL (afskrivningsloven) § 40 eller af SL (statsskatteloven) § 4?

Når der ikke overdrages et aktiv (formuegode), fordi lejemålet ikke i sig selv repræsenterer en særskilt værdi, som der kan ydes betaling for, og der heller ikke kan påvises tab for mistet goodwill, så vil et aftalt vederlag blive beskattet som dusør eller nøglepenge. Se SL (statsskatteloven) § 4, litra a.

Hævninger, som skatteyderen anså som udbetaling af vederlag for goodwill, blev sidestillet med løn og beskattet som personlig indkomst efter SL (statsskatteloven) § 4, litra a. Se TfS 1995, 829 ØLR.

Goodwill kan ikke være et formuegode, der er uafhængigt af forretningen. Hvis der ikke er overdraget eller opgivet en forretning i lejede lokaler, vil et vederlag blive anset for at være en ydelse i lejeforhold. Se TfS 1991, 85 ØLR.

I en sag blev betaling for goodwill i forbindelse med indgåelse af en lejeaftale anset for omfattet af SL (statsskatteloven) § 4, litra a. Lokalerne havde efter opsigelse stået ubenyttet i godt et halvt år, og der kan som udgangspunkt derfor ikke være afstået en kundekreds eller lignende. Se TfS 1991, 507 LSR

En revisor fik betaling for goodwill ved sin udtræden af et revisorinteressentskab. Højesteret stadfæstede, at beløbet var betaling for at stå til rådighed for interessentskabet. Beløbet var derfor skattepligtigt i henhold til SL (statsskatteloven) § 4, litra a. Se SKM2002.148.HR.

Se også om rette indkomstmodtager i SKM2016.76.ØLR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: