"Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig henseende fremtidig skal betragtes som sædvanligt tilbehør".

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1996, 454 HR

Et selskab drev virksomhed med undervisning i edb samt køb og salg af edb-udstyr. Virksomheden blev drevet dels fra lejede lokaler i den bygning, hvori hovedaktionærerne havde bolig, dels fra bygninger, som var opført på lejet grund, som tilhørte hovedaktionærerne. De opførte bygninger var sammenbyggede med hovedaktionærernes bolig.
Højesteret fandt ligesom tidligere landsretten, at betingelserne for afskrivning på bygning på lejet grund ikke var opfyldt, fordi udlejer og lejer var interesseforbundne parter, så der ikke var reel risiko for opsigelse. Rullegitre, der var monteret ved og tilpasset bygningens vinduer og døre, var ikke afskrivningsberettigede som inventar, men måtte anses som bygningsbestanddele. Højesteret fandt også, modsat landsretten og de lokale skattemyndigheder, at bygningen, hvorfra der blev solgt edb-udstyr, var afskrivningsberettiget efter AL (afskrivningsloven) § 18, stk. 1, litra a, fordi udstyret blev solgt til slutbrugere. Virksomheden havde således karakter af detailhandel. Demonstrations- og mødelokaler i samme bygning kunne afskrives efter reglen om afskrivning på accessoriske bygninger. Det blev godkendt, at der i bygningen var afholdt udgifter, som kunne afskrives efter reglen om afskrivning på særlige installationer. Sagen hjemvistes til fornyet behandling hos ligningsmyndigheden.
Bygningsbestanddel.

Landsretsdomme

SKM2006.672.VLR

Sagen drejede sig om fradrag for forskellige udgifter vedrørende en udlejningsejendom med tre lejemål, hvor ejeren selv beboede det ene og udlejede de andre. Landsretten tiltrådte skattemyndighedernes ansættelse for så vidt angik udgifter til vaskemaskine og køleskab.
Installation.

SKM2006.154.VLR

Sagsøgerne, som drev minkfarm, havde anskaffet minkbure, redekasser og hvalpenet, som hovedsageligt var anvendt til udskiftning af tilsvarende tidligere erhvervede aktiver. Tilsammen udgjorde burene og redekasserne en minkburblok. Landsretten lagde til grund, at det kun teoretisk var muligt at drive minkhold med kun en minkburblok, og at der, hvis pelsdyrholdet skulle være rentabelt, skulle anvendes flere minkburblokke. Burene var endvidere opstillet i rækker ved siden af hinanden og havde samme anvendelse samt et fælles vandingssystem. Landsretten fandt derfor, at en minkburblok måtte anses for at være bestemt til at blive anvendt sammen med flere andre tilsvarende blokke, fordi flere blokke funktionsmæssigt hørte naturligt sammen. Udgifterne kunne derfor ikke straksafskrives, jf. AL (afskrivningsloven) § 6, stk. 1, nr. 2. Landsretten fandt derimod, at udgifterne kunne trækkes fra som vedligeholdelse efter SL (statsskatteloven) § 6. Landsretten lagde herved vægt på, at

• en bursektion og en redekasse kun kunne fungere samlet i en minkburblok og ikke hver for sig
• de gennemførte udskiftninger af enkeltdelene ikke havde været så omfattende, at der ikke længere var tale om det samme aktiv.

Udgifter til indkøb af minkburblokke, som var en nyanskaffelse, kunne ikke trækkes fra som vedligeholdelse efter SL (statsskatteloven) § 6, men skulle afskrives som driftsmiddel/inventar.
Vedligeholdelse.

Landsskatteretskendelser

 SKM2013.239.LSR

En udgift til anskaffelse af en varmepumpe til et sommerhus, der blev erhvervsmæssigt udlejet, kunne ikke afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 15, stk. 4, da sommerhuset blev anset for et enfamilieshus, hvorfor afskrivning på installationer er udelukket. Udgiften kunne heller ikke fradrages som en vedligeholdelsesudgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

SKM2007.163.LSR

Klagen vedrørte spørgsmålet, om en kørerampe, inklusiv fundament, til færge skal afskrives som en bygning eller som et driftsmiddel. Selskabet havde afskrevet en kørerampe som et driftsmiddel. SKAT havde godkendt kørerampen afskrevet som en bygning. Landsskatteretten godkendte, at kørerampen, inklusiv fundament, kunne afskrives som et driftsmiddel efter AL (afskrivningsloven) § 5.
Driftsmiddel.

SKM2005.260.LSR

Der blev ved afgørelsen lagt særligt vægt på bygningens særlige formål, samt at nødstrømsanlægget udelukkende blev anvendt til at opretholde driften af telekommunikation til og fra Grønland og ikke til belysning mv. af bygningen som sådan. Der blev herudover lagt vægt på, at nødstrømsanlægget ud fra det oplyste ikke var en bestanddel af bygningen, og at det uden ombygning og med minimale omkostninger kunne fjernes, hvis bygningen skulle anvendes til andet formål.
Driftsmiddel.

SKM2004.241.LSR

En brugsforening klagede over, at et skærmtag over benzinstandere i afskrivningsmæssig henseende blev anset for at være en særskilt bygning efter AL (afskrivningsloven) § 14. Skærmtaget var ikke opbygget i materialer, der kunne begrunde, at taget skulle have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen og således afvige fra afskrivningslovens almindelige regler. Skærmtaget var placeret på betonfundament (armeret). Konstruktionen var i varmeforzinket stål, men tagpladerne var i alustål, hvor alle synlige flader var colorcoat behandlede, mens skjulte flader var aluzink behandlede. Sternplader og søjleinddækninger var i stål med colorcoat behandling.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Særskilt bygning.

SKM2003.347.LSR

Klagen skyldtes, at et selskab ikke var anset for at være berettiget til at betragte udstillingsgulve i diverse materialer som inventar/driftsmidler i afskrivningsmæssig forstand. Derimod var udgifterne anset for at være udgifter til indretning af lejede lokaler efter AL (afskrivningsloven) § 39. Landsskatteretten tiltrådte, at udgifterne til udstillingsgulve skal anses som inventar/driftsmidler. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at gulvene var lagt til brug for den særlige virksomhed, der blev drevet fra de lejede lokaler, og at gulvene (efter virksomhedens art som udstilling) ikke kunne anses for at være lagt med henblik på varig forbliven i lokalerne i lejeperioden. Gulvene kunne derfor ikke anses for at træde i stedet for sædvanlige gulve.
Driftsmidler.

SKM2002.378.LSR

Et selskab klagede for indkomståret 1999 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for en nettoudgift afholdt i forbindelse med installering af fjernvarmeanlæg. Udgiften omfattede nedtagning af det eksisterende lavtryksdampanlæg samt opsætning af nyt fjernvarmeanlæg. Det var til sagen oplyst, at ovennævnte selskab i 1950 erhvervede den omhandlede ejendom, samt at lavtryksdampanlægget har fungeret, siden ejendommen blev anskaffet. Der har således været tale om en udskiftning af et lavtryksdampanlæg, som efter det oplyste var slidt ned og derfor blev fjernet helt. Den nye installation har haft til formål at opvarme ejendommen, som anvendes til industri særligt med henblik på fremstilling af møbler. Installationen indgår ikke i produktionsprocessen. Efter de foreliggende oplysninger, herunder at lavtryksdampanlægget har fungeret siden anskaffelsen af ejendommen i 1950, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets oplysninger om, at anlægget i 1999 var teknisk forældet og nedslidt, samt at en istandsættelse af anlægget formentlig ville give problemer rent teknisk og medføre højere udgifter end udgiften til udskiftning af lavtryksdampanlægget med et fjernvarmeanlæg. Der var efter Landsskatterettens opfattelse heller ikke grundlag for at antage, at der ved installeringen af fjernvarmeanlægget var nogen forbedring i forhold til tilstanden i 1950. Den skete udskiftning blev derfor af retten anset for at være en nutidig løsning.
Landsskatteretten fandt med tiltrædelse af Told- og Skattestyrelsen, at udgiften afholdt i forbindelse med installering af fjernvarmeanlæg kunne godkendes som en fradragsberettiget udgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a og e.
Vedligeholdelse.

TfS 1993, 525 LSR

Ejeren af et udlejningssommerhus havde efter krav fra forsikringsselskabet fået installeret tyverialarm i sommerhuset. Tyverialarmer, som installeres i ejerboliger til permanent forbliven på stedet til brug for anvendelsen af bygningen til erhverv i almindelighed, betragtes som installationer, som der ikke kan afskrives på. I den foreliggende sag kunne alarmen imidlertid tilsluttes elnettet ved almindelig stikkontakt, hvorfor ejeren ved et eventuelt salg af ejendommen kunne tage den med sig. Tyverialarmen måtte herefter anses for at være inventar.
Driftsmiddel.

TfS 1990, 244 LSR

Tyverialarmen i en bank blev anset for at være en installation, der var udformet efter de særlige forhold i en bank og ikke til brug for bygningens anvendelse til erhverv i almindelighed. Landsskatteretten fandt, at alarmsystemet var inventar, indlagt til brug for bankvirksomheden, og at det kunne afskrives som inventar.
Driftsmiddel.

LSRM 1982, 7

Et modulfrostrum med tilhørende fryseanlæg, omfattende blandt andet kompressor- og kondensatoranlæg og fordamperudstyr, blev opstillet i et nyopført frostlager og afskrevet som maskiner og inventar. Modulfrostrummet var samlet af højisolerede gulv-, væg- og loftspaneler og anbragt direkte på fryserummets betongulv, så der hele vejen rundt var en halv meter mellem panelerne og frostbygningens vægge. Kompressor og motor til køleanlægget var anbragt i et mindre rum ved siden af fryserummet og var forbundet med køleanlægget med rør. Skatterådet havde lagt til grund, at modulfrostrummet var en bygningsbestanddel og køleanlægget en særlig installation. Skatteyderen gjorde gældende, at modulfrostrummet samt køleanlæg måtte anses for at være inventar, fordi anlægget på ganske kort tid kunne tages ned og udskiftes med anden maskinpark eller lignende inventar. Statsskattedirektoratet fandt, at modulfryserum samt køleanlæg med rette ikke var taget med ved vurderingen af den faste ejendom, og i overensstemmelse med dette fandt Landsskatteretten, at anlægget kunne afskrives som maskiner og inventar.
Driftsmidler.

LSRM 1981, 8

En slagter havde installeret et køle- og fryserum i et af ejendommens udhuse. Landsskatteretten fandt, at køle- og fryserummet i sin helhed måtte betragtes som løsøre.
Driftsmiddel.

LSRM 1980, 124

En tømrermester havde anskaffet et spånfyringsanlæg og havde anset kedlen til anlægget for at være en installation, mens han havde betragtet den øvrige del af anlægget som et driftsmiddel. Ifølge en udtalelse fra Statsskattedirektoratets afdeling for vurdering af fast ejendom skal et spånfyringsanlæg ved ejendomsværdiansættelsen tages med som sædvanligt tilbehør til ejendommen. Landsskatteretten fandt herefter, at spånfyringsanlægget i sin helhed måtte anses for at være en installation.
Installation.

LSRM 1980, 12

En damefrisørsalon blev drevet i et værelse i et parcelhus. I 1976 blev der installeret et klimaanlæg i salonen. Klimaanlægget bestod dels af en luftkøledel, der var ophængt på skinner i loftet i frisørsalonen, så den let kunne tages ned, og dels af en kompressor, som stod løst på gulvet i ejendommens garage, fordi de to dele var forbundet med en gummiledning, som var ført gennem et hul i muren. Landsskatteretten fandt, at klimaanlægget ikke kunne anses som en installation vedrørende ejendommen, men som inventar.
Driftsmiddel.

LSRM 1980, 11

En restauratør boede ovenpå restauranten. En vaskemaskine i lejlighedens køkken, der også blev brugt til vask i restauranten, kunne afskrives som en installation i blandet benyttet bygning.
Installation.

LSRM 1979, 111

En gartner havde købt en olietank med det formål at øge lagerkapaciteten. Tanken stod på jorden ca. 40 m fra varmeinstallationen og havde ikke nogen rørforbindelse eller lignende med denne. Landsskatteretten fandt, at olietanken ikke kunne anses for at være inventar, men derimod måtte høre til den faste ejendom som en installation.
Installation.

LSRM 1976, 144

Seddelautomater ved en tankstation var skruet fast på benzinstandere, så det indre kunne tages ud, når automaterne skulle tømmes eller repareres. Mekanismen var i øvrigt indrettet således, at pengene blev lagt i maskinen, hvorefter den med en fotocelle gav besked om, hvor meget benzin kunden kunne få leveret. Over for Landsskatteretten nedlagde klageren påstand om, at automaterne skulle betragtes som inventar, da de tjente samme formål som et kasseapparat.
Landsskatteretten fandt, at seddelautomaterne måtte anses for at være inventar.
Driftsmiddel.

LSRM 1976, 47

En dyrlæge havde i bygningerne til en tidligere landbrugsejendom indrettet et dyrehospital. Han havde dels ladet de eksisterende bygninger ombygge til dette formål, herunder omdannet stuehuset til funktionærbolig, og dels opført en række tilbygninger, der tjente som løbegårde, hunderum mv. Dyrlægen påstod principalt de foretagne afskrivninger, der svarede til 6 pct. p.a. af de afholdte udgifter til ombygning, godkendt. Subsidiært anså skatteyderen sig for berettiget til at afskrive på løbegårde og bokse i hunde- og katterum samt varmeinstallationer i bygningerne. Landsskatteretten fandt ikke, at der var hjemmel til at afskrive på de til dyrehospitalet benyttede bygninger, hvorimod der kunne afskrives på løbegårdene og disses varmeinstallationer samt på varme- og varmtvandsinstallationer i selve bygningerne. For så vidt angik bokse i hunde- og katterum var der ikke tale om flytbare skillerum, men derimod bygningsbestanddele i et dyrehospital, som efter den dagældende afskrivningslov ikke var afskrivningsberettiget.
Installation. Bygningsbestanddele.

Dyrehospitaler kan fra og med indkomståret 1999 afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 1, hvorfor afgørelsen er forældet vedrørende afskrivningsretten. Spørgsmålet om kvalifikationen af bokse i hunde- og katterum som bygningsbestanddele er dog ikke forældet.

LSRM 1975, 61

Nogle lysstofarmaturer, der var installeret i loftet i en damefrisørsalon, blev anset for at være inventar.
Driftsmiddel.

LSRM 1976, 51

Klageren drev sin virksomhed fra et gammelt smedeværksted, hvor der var så meget plads, at han i forbindelse med sit malerværksted havde opstillet en sprøjtekabine med dertil hørende filtre, varmluftblæser mv. Kabinen var boltet fast til vinkeljernskinner nedstøbt i gulvet og indkøbt som en inventargenstand, der blev opstillet af leverandøren på en enkelt dag. Sprøjtekabinen med tilbehør blev anset for at være inventar.
Driftsmiddel.

LSRM 1973, 130

Installation af badekabiner i to udlejningsejendomme. Kabinerne bestod af et spinkelt stativ med indsatte glasvægge. En elektromotor med pumpe var anbragt i bunden til afledning af badevandet. Bortset fra tilslutning til gas, vand og elektricitet var kabinerne uden forbindelse med selve bygningen. De pågældende badekabiner kunne afskrives som installationer i ejendommene.
Installation.

LSRM 1969, 133

22 lysstofarmaturer kunne trækkes fra som småaktiver. Det fremgik af sagen, at armaturerne var skruet fast til et træloft, som var opsat i ejendommen af klageren, og at armaturerne var tilsluttet nogle eksisterende stikkontakter. Landsskatteretten fandt, at armaturerne i afskrivningsmæssig forstand måtte betragtes som inventargenstande, og da anskaffelsesprisen for hvert enkelt armatur var under grænsen for småaktiver, var klageren berettiget til fuldt fradrag for anskaffelsessummen.
Driftsmiddel.

LSRM 1965, 121

En ejendom med ti lejligheder blev moderniseret og forbedret med bl.a. gasvandvarmere og varmtvandsrørnet. Landsskatteretten fandt, at der kunne afskrives.
Installation.

LSRM 1962, 125

En kamin, et komfur og en gruekedel blev udskiftet. Det var oplyst, at de udskiftede genstande havde været murfaste, og efter Landsskatterettens opfattelse skulle de anses som sædvanligt tilbehør til ejendommen og derfor afskrives som installationer.
Installation.

Skatterådsafgørelser og Ligningsrådsafgørelser

SKM2023.210.SR

SKM2019.253.SR

Spørger ønskede at genplacere ejendomsavancen fra et påtænkt salg af spørgers danske landbrugsejendomme i tre vingårde i Portugal. Spørger ønskede at udleje ejendommene til et portugisisk produktionsselskab, som var 100 pct. ejet af spørger. Spørger ønskede endvidere at genplacere ejendomsavancen i vingårdenes lagertanke.

Spørger ønskede bekræftet, at den påtænkte disposition opfyldte betingelserne for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningsloven, og at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger opfyldte betingelserne for genanbringelse af ejendomsavancen, og at spørger kunne udleje ejendommen til et produktionsselskab, som ejedes og kontrolleredes af spørger.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at lagertankene tjente en overordnet erhvervsmæssig funktion i vinproduktionen og skulle anses for driftsmidler efter afskrivningslovens kapitel 2.

SKM2017.720.SR

Skatterådet bekræftede, at et OPP-selskab kunne anses for ejer af en kontorbygning, således at OPP-selskabet kunne foretage skattemæssige afskrivninger på bygningens installationer. Kontorbygningen var opført på en grund tilhørende OPP-selskabet og blev anvendt erhvervsmæssigt, da den blev udlejet til en offentlig myndighed.

SKM2010.692.SR

Skatterådet besvarede en række spørgsmål om beskatning og fradrag for henholdsvis en andelsboligforening og dens andelshavere i forbindelse med foreningens anskaffelse og installation af solcelleanlæg på tagene af boligerne i foreningen. Skatterådet bekræftede herunder, at hverken foreningen eller andelshaverne i forbindelse med nettoordningen ville være skattepligtige af solcelleproduceret el, der lagres på elnettet, og at hverken foreningen, der ikke havde erhvervsmæssige indtægter og derfor ikke var skattepligtig, eller andelshaverne, der ikke var ejere af anlægget, ville kunne foretage skattemæssige afskrivninger.
Ingen afskrivningsadgang.

SKM2010.340.SR

Skatterådet finder ikke, at vindmøller er fast ejendom og svarede derfor nej til, at ejendomsavance kan genanbringes i vindmøller efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6A. Afgrænsningen af begrebet "fast ejendom" følger vurderingsloven, og ved de offentlige ejendomsvurderinger indgår vindmøller ikke i ejendomsværdien, da de betragtes som driftsmidler.
Driftsmiddel.

Se tilsvarende i SKM2010.339.SR.

SKM2008.926.SR

Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg, der er

• monteret på landjorden kan afskrives som et driftsmiddel
• monteret på stativer på en bygning, og hvis produktion afsættes til el-nettet, kan afskrives som et driftsmiddel
• integreret i en bygnings bestanddele, og hvor den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for bygningen, må anses for at være en installation i afskrivningslovens forstand.

Installation. Driftsmiddel.

Andre afgørelser om solcelleanlæg:

SKM2011.565.SR SKM2011.619.SR SKM2011.708.SR SKM2011.710.SR SKM2011.855.SR SKM2011.856.SR SKM2011.857.SR.

SKM2004.228.LR

Ligningsrådet har i spørgsmålet om afskrivning på overdækning til gyllebeholdere udtalt, at flydelåg af kunststofdug og netpose med lerklinker, der flyder løst oven på gyllen uden på nogen måde at være fastgjort til gyllebeholderen, kan betragtes som et driftsmiddel, og at teltoverdækning og betonlåg, der er fastmonteret på gyllebeholderen og fungerer som egentlig regntæt tagdækning, kan betragtes som bygningsbestanddele.
Driftsmiddel. Bygningsbestanddel.

TfS 1988, 650 LR

Små naturgasfyrede kraftvarmeanlæg, der kobles til og tjener som supplement til et allerede eksisterende varme- og elforsyningsanlæg, skal tages med ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne og skal behandles som en installation.
Installation.

TfS 1988, 596 LR

Et ventilationsanlæg installeret i en banks ekspeditionslokale, specielt af hensyn til den øgede varmeudvikling fra edb-terminaler, anses som indlagt i ejendommen til brug for erhvervsvirksomhed i almindelighed og skal derfor afskrives som en installation.
Installation.

TfS 1988, 186 LR

Et buranlæg var mærket "Big Dutchman", og bestod af bure til både opdræt og til æglæggende høns. Burene var opbygget i blokke, hvor antallet af bure i den enkelte blok bl.a. afhang af højden i stalden. Burene var dog højst i tre etager. De enkelte bure i blokken havde fælles sider, og den enkelte blok hvilede på fællesbæringer, men var i øvrigt uafhængige af det resterende anlæg. Ud over burene bestod anlægget af foderanlæg, vandanlæg, gødningstransportanlæg, samt når det blev anvendt til æglæggende høns også et ægtransportanlæg. Disse anlæg til transport af foder, vand, gødning og æg fungerer kun, hvis der er tale om en ubrudt kæde. Ligningsrådet vedtog, at buranlægget i sin helhed kunne anses som løsøre, og det skulle derfor ikke tages med ved ejendomsvurderingen.
Driftsmiddel.

TfS 1985, 276 LR

Anlæg til opvarmning af drivhuse(væksthuse) skal fortsat tages med ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør (installationer) til denne, da sådanne anlæg må anses for at være indlagt til brug for bygningens anvendelse til den erhvervsvirksomhed, som i almindelighed kan komme på tale for drivhuse. Indretning til brug for en særlig erhvervsmæssig udnyttelse af en bygning betragtes ikke som bygningstilbehør, men kan afskrives som løsøre.
Driftsmiddel.

 Andre afgørelser 

TfS 1990, 106 SD

Et spabad med tilbehør, der er installeret i erhvervsmæssigt øjemed, skal ikke tages med ved vurderingen og kan afskrives som løsøre. Spabad til privat brug anses for at være en bygningsbestanddel.
Bygningsbestanddel. Driftsmiddel.

TfS 1989, 338 SD

En revisor spurgte om den vurderingsmæssige behandling af et vandrensningsanlæg, der påtænktes opført og udlejet til en kommune.
Statsskattedirektoratet udtalte, at som bygninger anses alle murede og støbte konstruktioner på eller i jorden, herunder egentlige bygninger, pumpestationer, bassiner, veje samt nedgravede kloak- og vandledningsanlæg. En eventuel administrationsbygning til anlægget kan afskrives som en industribygning. Tilbehør til bygningen, som er indlagt af ejeren til brug for bygningens anvendelse som erhvervsejendom i almindelighed, herunder effekter, der tjener til belysning i og omkring renseanlægget, samt enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, eksempelvis varmeinstallationer i mandskabsrum og andre personalefaciliteter anses for at være installationer. Alle elektriske og mekaniske anlæg, herunder maskiner, pumper og andre bevægelige dele samt filterarrangementer, el-ledninger, kontrolpaneler mv. anses for at være driftsmidler.
Bygningsbestanddel. Installation. Driftsmiddel.

TfS 1989, 65 SD

Rullegitre til tyverisikring af døre og vinduer i forretninger skal tages med ved vurderingen som bygningsbestanddele, uanset om de tilhører ejer eller lejer.
Bygningsbestanddel.

TfS 1988, 551 SD

Gartneres dyrkningsborde, herunder nedstøbte bæresøjler, skal ikke tages med ved ejendomsvurderingen og anses derfor som løsøre.
Driftsmiddel.

TfS 1988, 539 SD

En gylleseparator, der er et system til udskillelse af tørstoffet i gylle, skal ikke regnes med ved ejendomsvurderingen, men anses for at være et driftsmiddel.
Driftsmiddel.

TfS 1988, 538 SD

Et staldvarmeanlæg var placeret i ejendommens stald udelukkende med det formål at forsyne stuehuset med billig varme. Der var ikke tale om opvarmning af stalden, da der tværtimod blev opsuget varme derfra. Statsskattedirektoratet udtalte, at det nævnte anlæg i sin helhed skulle tages med ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne.
Installation.

TfS 1988, 440 SD

Et elværk, hvis fem murede transformatorbygninger var taget med ved ejendomsvurderingen, spurgte om transformerenheder i metalkasser skulle tages med ved vurderingen eller anses som løsøre. Transformerenhederne var placeret på fremmed grund og bestod af metalkasser med betonbund, nedgravet i jorden. Statsskattedirektoratet udtalte, at hverken

• transformatorerne i murede bygninger
• ståltransformatorenhederne
• ledningsnettet

skulle tages med ved ejendomsvurderingen, men derimod anses for at være løsøre.
Driftsmiddel.

TfS 1988, 336 SD

Ellåsesystemet i en udlejningsejendom med udelukkende erhvervslejemål blev betragtet som sædvanligt tilbehør til ejendommen og skulle skattemæssigt behandles som en installation.
Installation.

TfS 1988, 187 SD

Et ventilationsanlæg i en svømmehal og et ventilationsanlæg i svømmehallens omklædningsrum samt et vandbehandlingsanlæg skulle ikke tages med ved ejendomsvurderingen, men var løsøre.
Om vandbehandlingsanlægget var oplyst, at det blev anvendt til at rense vandet i svømmebassinet.
Driftsmiddel.

TfS 1988, 74 SD

En landboforening spurgte, hvordan et udmugningsanlæg (Finelco) til pelsdyr skulle behandles vurderings- og afskrivningsmæssigt. Efter brochurer fra fabrikanten findes tre forskellige udmugningssystemer af det nævnte mærke:

• Halvautomatisk jordrendesystem med afløb gennem hovedkanal via fortanke til lagertank
• Halvautomatisk system med ophængte render, uden hovedkanaler
• Fuldautomatisk bagskyllesystem med afløb gennem hovedkanal via fortank til lagertank.

Statsskattedirektoratet udtalte, at fortanken og lagertanken skulle tages med ved ejendomsvurderingen som egentlige bygningsbestanddele, mens anlæggets øvrige dele, som jordrender, ophængte render, hovedkanaler og bagskyllerør ikke skulle tages med ved ejendomsvurderingen og dermed kunne behandles afskrivningsmæssigt som løsøre.
Bygningsbestanddel. Driftsmiddel.

TfS 1988, 35 SD

En ejer af flere supermarkeder havde opført en erhvervsejendom, der både indeholdt et centrallager for kolonialvarer og en slagterafdeling. Slagterafdelingen bestod af kølerum for indpakning og modtagelse, produktion uden køl, kølerum og fryserum. Om det tilhørende klima-, køle- og fryseanlæg udtalte Statsskattedirektoratet, at ingen del af anlæggets forskellige bestanddele skulle tages med ved ejendomsvurderingen, men skulle anses for at være løsøre.
Driftsmiddel.

TfS 1986, 571 SD

En landboforening spurgte, hvordan en plansilo skulle behandles vurderings- og afskrivningsmæssigt. Det var oplyst, at plansiloen, der bl.a. kan anvendes til opbevaring af korn, kunstgødning, ensilage og kartofler, var af beton, og at elementerne kunne fås i højden fra 150 cm til 600 cm. Siloen kunne placeres både udendørs og indendørs, og placeringen kunne ske uden ekstra forankring eller nedstøbning. Statsskattedirektoratet udtalte, at siloen ikke skulle tages med ved ejendomsvurderingen, men anses for at være løsøre.
Driftsmiddel.

TfS 1986, 372 SD

En tyverisikring bestod af:

• Tyverialarm
• Aluminiumsdørparti med panserglas
• Tilmuret eller jerngitter i vindue.

Statsskattedirektoratet udtalte, at selve tyverialarmen i denne konkrete situation, hvor spørgerens klient var lejer i ejendommen, kunne behandles som inventar.
Aluminiumsdørparti med panserglas, jerngitter i vindue eller tilmuring heraf anses som egentlige bygningsbestanddele, der skal tages med ved ejendomsvurderingen.
Bygningsbestanddel. Driftsmiddel.

TfS 1986, 158 SD

Et revisionsfirma spurgte om elpanelradiatorer skal tages med ved ejendomsvurderingen eller kan anses som løsøre. Det var oplyst, at de nævnte radiatorer var hængt løst op på værelsernes paneler og tilsluttet lysnettet med almindelig stikkontakt. Statsskattedirektoratet udtalte, at radiatorerne skulle tages med ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne. De skulle derfor behandles som installationer.
Installation.

TfS 1986, 100 SD

Flytbare moduler til kornopbevaring var ikke fastgjort til bygningens gulv, men kun forsynet med en løs anordning, der skulle forhindre modulerne i at skride. Modulerne skulle ikke tages med i ejendomsvurderingen, men afskrives som inventar.
Driftsmiddel.

TfS 1986, 50 SD

En virksomhed beskæftigede sig udelukkende med oliedistribution. De nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelser skulle ikke tages med ved ejendomsvurderingen, men behandles som driftsmidler. Anlæggets øvrige bestanddele: Kloakker, vognport, lager, pumpeø, smøregrav mv. skulle anses som bygningsbestanddele.
Bygningsbestanddel. Driftsmiddel.