Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke overordnede regler der gælder for udgifter i forbindelse med leje af fast ejendom, inventar mv.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lejeudgifter til fast ejendom
• Lejeudgifter til inventar eller lignende
• Lejeudgifter til køretilladelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En selvstændigt erhvervsdrivende kan trække lejeudgifter og leasingudgifter fra ved indkomstopgørelsen til såvel fast ejendom, driftsinventar, mv. efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Fradraget forudsætter, at lejeudgiften har været naturlig og nødvendig at afholde for at sikre, erhverve og vedligeholde årets indkomst fra virksomhedsdriften. Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om denne nære forbindelse mellem driftsudgifter og -indtægter er til stede.

Det betyder, at udgifter, der anses for private eller for at vedrøre indkomstgrundlaget (formuen), falder uden for driftsindkomstbegrebet og ikke betragtes som fradragsberettigede omkostninger efter SL § 6.

Lejeudgifter til fast ejendom

Hvis en erhvervsvirksomhed bliver drevet fra en ejendom, som den erhvervsdrivende har lejet af en fremmed udlejer, anses lejeudgiften for en fuldt ud fradragsberettiget driftsudgift, hvad i øvrigt også gælder udgifter til el, vand og varme, der knytter sig til virksomhedens drift.

I LSRM 1976, 148 LSR blev en tidligere, men nu udtrådt, interessent i en vognmands- og møbelopbevaringsforretning, der sammen med medinteressenten hæftede solidarisk for lejeudgifterne til de lokaler, hvorfra virksomheden blev drevet, dømt til at betale for huslejen, efter han var udtrådt, fordi medinteressenten kom i økonomiske vanskeligheder. Landsskatteretten nægtede den fratrådte interessent fradrag for lejeudgiften, fordi man anså den for en ikke fradragsberettiget formueudgift, fordi:

• den solidariske hæftelse var direkte afledt af, at den tidligere interessent overtog forretningen og indgik i kompagniskab med medinteressenten

og

• den omstridte lejeudgift vedrørte et tidsrum, der lå efter, at interessenten var udtrådt af interessentskabet og ophørt med at drive virksomheden.

Landsskatteretten tillagde ikke den tidligere interessents anbringende om, at han drev udlejningsvirksomhed, nogen vægt. Han havde nemlig overtaget hele lejemålet med ret til fremleje og påstod derfor, at lejeudgiften for lokalerne var en fradragsberettiget driftsudgift i denne virksomhed, selv om det ikke var lykkedes for ham at fremleje lokalerne.

I LSRM 1983, 20 LSR kunne en virksomhed (selskab), der forhandlede bl.a. jagtartikler, fratrække lejeudgifter til et jagtterræn efter SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsudgifter. Virksomhedens personale trænede praktisk jagtudøvelse for at kunne betjene kunderne bedst muligt, og en betydelig del af virksomhedens omsætning hidrørte fra salg af netop jagtgeværer og -udstyr. Ydermere kunne kunderne prøve virksomhedens geværer på arealet.

Se også

Se også afsnit

• C.H.3.3.2 Blandet benyttede ejendomme
• C.C.2.2.2.13 Fradrag for arbejdsværelse i selvstændig erhvervsvirksomhed mv.
• C.C.2.2.1.7 Start af virksomhed, herunder lejeudgifter, der er afholdt før virksomheden er startet.

Lejeudgifter til inventar eller lignende

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende vælger at leje, fx sit driftsinventar- eller materiel frem for at købe det kontant, tage lån til det og/eller dermed afskrive på det, anses udgiften hertil for en driftsomkostning, dog forudsat at det lejede aktiv knytter sig til indkomsterhvervelsen.

I LSRM 1980, 28 LSR nægtede Landsskatteretten dog en tandlæge, som havde lejet nogle malerier til at hænge op i konsultationen, fradrag for lejeudgiften hertil, og lejeudgiften blev anset for en privat, ikke fradragsberettiget udgift efter SL § 6, stk. 2. Tandlægen havde personligt købt et af de malerier, som havde hængt i konsultationen, og havde i den forbindelse fået et nedslag i prisen.

Lejeudgift til køretilladelse

I TfS 1989, 374 LSR fik en vognmand anerkendt fradrag for sin udgift til midlertidigt at bruge en anden vognmands køretilladelse, fordi han endnu ikke selv havde opnået en sådan, hvad han dog gjorde året senere, og lang tid før Landsskatteretten afsagde sin kendelse. Landsskatteretten anså hans udgift for en erhvervsmæssig lejeudgift og dermed fradragsberettiget driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: