C.C.2.1.4.4.5.3 Medarbejdende ægtefælle
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan beskatningen er, når en medarbejdende ægtefælle har en arbejdstelefon, computer med tilbehør, eller en datakommunikationsforbindelse til rådighed til privat brug.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Telefon
- Computer med tilbehør
- Datakommunikationsforbindelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Medarbejdende ægtefæller beskattes af telefon, computer med tilbehør og datakommunikationsforbindelse på samme måde som deres erhvervsdrivende ægtefæller, der i videst muligt omfang stilles som lønmodtagere, hvis arbejdsgiver stiller sådanne goder til privat rådighed for dem.
Bemærk
Ægtefæller, som er ansat i ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed, behandles som øvrige lønmodtagere, hvis arbejdsgiver har stillet telefon, computer eller datakommunikationsforbindelse til rådighed for dem, så de (også) kan bruge goderne privat.
Se også
- C.C.2.1.4.4.5.2 om lønansat ægtefælle
- C.A.5.2.3 om telefon
- C.A.5.2.4 om computer
- C.A.5.2.5 om datakommunikationsforbindelse.
Telefon
Hvis en telefon, der indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed, er til direkte rådighed for den medarbejdende ægtefælle på bopælen, i sommerhuset eller lignende, så vedkommende også kan bruge den privat, beskattes ægtefællen af fri telefon. Derved er den medarbejdende ægtefælle underlagt samme beskatningsregler som sin selvstændigt erhvervsdrivende ægtefælle.
Hvis den medarbejdende ægtefælle er skattepligtig af telefon og/eller en datakommunikationsforbindelse, som indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed, og samtidig også er skattepligtig af en telefon og/eller datakommunikationsforbindelse, som en arbejdsgiver har stillet til privat rådighed for den pågældende, bliver han eller hun dog kun beskattet én gang af satsen for fri telefon.
Hvis den medarbejdende ægtefælle også er lønmodtager, og han eller hun råder privat over både en telefon fra ægtefællens erhvervsvirksomhed og en telefon fra sit lønmodtagerjob, bliver han eller hun kun beskattet én gang af satsen for fri telefon. I givet fald kan den medarbejdende ægtefælle vælge, om beskatningen skal ske via hans eller hendes arbejdsgiver eller via virksomheden.
Se også
Se også afsnit C.A.5.2.3 Telefon om telefon.
Rådighed
Når Skattestyrelsen skal vurdere, om en medarbejdende ægtefælle skal beskattes af fri telefon, er det afgørende, om telefonen anses for at være til direkte rådighed for den medarbejdende ægtefælles private benyttelse på bopælen.
Det afgørende for, om den medarbejdende ægtefælle er skattepligtig af arbejdstelefonen, er derfor, hvem af ægtefællerne der direkte og reelt skal anses for at kunne råde privat over arbejdstelefonen.
Hvis erhvervsvirksomheden af en sådan art, at ejeren skal kunne træffes på mobiltelefonen uden for sædvanlig arbejdstid, og han eller hun af den grund tager telefonen med hjem, er det ejeren, og ikke den medarbejdende ægtefælle, der skal beskattes af fri telefon.
Hvis den medarbejdende ægtefælle tager sin arbejdsmobiltelefon med sig hjem, er han eller hun som udgangspunkt skattepligtig af fri telefon. Det samme gælder, hvis erhvervsvirksomheden drives fra hjemmet.
I bedømmelsen af, om en telefon kan anses for at være til rådighed for privat anvendelse, indgår de faktiske omstændigheder i det konkrete tilfælde, herunder hvilke arbejdsfunktioner den medarbejdende ægtefælle varetager, samt hvor mange telefoner der er, og hvilke funktioner og hvilken rækkevidde mv. de har.
Se SKM2010.409.SR, hvor den medarbejdende ægtefælle foruden virksomhedsejeren selv blev anset for skattepligtig af privat rådighed over telefon, computer og internetforbindelse efter de tidligere gældende regler om beskatning af multimedier. Virksomheden, et lille revisionsfirma, blev drevet fra hjemmet og havde tre computere, hvoraf to var stationære, og en var bærbar, hvortil kom en internetforbindelse, fastnettelefon, mobiltelefon samt en del tilbehør. Afgørelsen var begrundet med, at den medarbejdende ægtefælles arbejde krævede, at den pågældende brugte netop disse aktiver, så deres art og antal var erhvervsmæssigt relevante, samt at aktiverne befandt sig i virksomheden, der blev drevet fra hjemmet.
I praksis skal der altså ske en konkret bedømmelse af, om en telefon er stillet direkte til rådighed for den medarbejdende ægtefælle, herunder også om den er stillet rådighed for private samtaler, eller om den pågældende blot har haft mulighed for at "låne" telefonen til at snakke privat i, fordi vedkommende var medlem af virksomhedsejerens husstand.
Også hjemmeboende børns eventuelle skattepligt af telefon afgøres konkret, som det skete i samme afgørelse. Det var i sagen oplyst, at det hjemmeboende barn havde sin egen private bærbare computer samt en mobiltelefon, der derfor ikke havde med revisionsvirksomheden at gøre.
Se også
Se afsnit C.A.5.2.6.3 Medarbejdende ægtefælle om medarbejdende ægtefælle, herunder afsnittet C.A.5.2.3 Telefon om telefon og rådighed.
Computer med tilbehør
En medarbejdende ægtefælle beskattes ikke af en computer med tilbehør, der indgår i erhvervsvirksomheden, og som den medarbejdende ægtefælle bruger i forbindelse med sit arbejde for virksomheden. I den forbindelse får det ikke nogen skattemæssige konsekvenser, at den medarbejdende ægtefælle også kan bruge computeren til private gøremål.
Se også
Se også afsnit C.A.5.2.4 Computer om computer.
Hvis den medarbejdende ægtefælle har flere computere med eventuelt tilbehør til rådighed, bliver han eller hun ikke beskattet af disse, forudsat at hans eller hendes arbejdsopgaver for virksomheden begrunder antallet og arten af computere og det eventuelle tilbehør.
Se også
Se også afsnit C.A.5.2.6.1 Flere af hvert gode, herunder goder stillet til rådighed for andre om flere af hvert gode.
Den medarbejdende ægtefælles mand eller kone, børn, venner m.fl. har også mulighed for at bruge den medarbejdende ægtefælles computer med tilbehør, uden at de af den grund bliver beskattet. Dog får det skattemæssige konsekvenser, hvis computeren med eventuelt tilbehør anses for at være direkte til rådighed for de nævntes private brug.
Hvis den medarbejdende ægtefælle allerede beskattes af fri telefon og datakommunikationsforbindelse, skal der samlet set kun ske beskatning med en af satserne.
Datakommunikationsforbindelse
Den medarbejdende ægtefælle beskattes kun, hvis forbindelsen anses for at være stillet direkte til hans eller hendes private rådighed.
Hvis den medarbejdende ægtefælle beskattes af fri datakommunikationsforbindelse, dækker beskatningen også, at øvrige personer i den medarbejdende ægtefælles husstand må bruge datakommunikationsforbindelsen. Det forudsættes dog, at forbindelsen ikke direkte er stillet til rådighed for privat brug for den pågældendes ægtefælle, børn, venner m.fl.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKM2010.409.SR | Skatterådet fandt, at både virksomhedsejer og medarbejdende ægtefælle skulle beskattes af bl.a. fri telefon. Sagen angik en revisionsvirksomhed, der blev drevet fra hjemmet, og som ejedes af den ene ægtefælle, mens den anden var medarbejdende ægtefælle. Begge arbejdede fuldtids i virksomheden. Under virksomheden var der tre computere, heraf de to stationære, samt en bærbar. Hertil kom internetforbindelse, fastnettelefon, mobiltelefon og øvrigt tilbehør. Skatterådet lagde i sin afgørelse om beskatning af den medarbejdende ægtefælle vægt på, at den pågældende skulle bruge bl.a. telefonen, men også de øvrige aktiver, for at løse sine arbejdsopgaver. | Afgørelsen vedrører de regler, der var gældende før 2012 om beskatning af multimedier. Dog kan afgørelsen bruges analogt på beskatning af fri telefon, fordi den illustrerer, hvori den konkrete bedømmelse består, om en arbejdstelefon anses for stillet til direkte rådighed for den medarbejdende ægtefælles private brug, eller den pågældende som en del af den virksomhedsejende ægtefælles husstand blot "låner" telefonen. I bedømmelsen indgår de faktiske omstændigheder i sagen, herunder hvad den medarbejdende ægtefælles arbejdsfunktioner består i, samt hvor mange virksomhedstelefoner og af hvilken type, der er. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed