Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.B.2.1.6.1 Hvornår er en aktie anskaffet eller afstået?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en aktie er anskaffet eller afstået.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En aktie er anskaffet eller afstået på det tidspunkt, hvor der er en endelig og bindende aftale om anskaffelsen eller afståelsen.

Anskaffelses- og afståelsestidspunkternes betydning

Anskaffelsestidspunktet kan fx have betydning for anvendelsen af overgangsregler ved ny lovgivning.

Afståelsestidspunktet kan fx være afgørende for, i hvilket indkomstår beskatningen foretages og ved ikrafttrædelsesregler for ny lovgivning.

Når en aktionær ejer aktier med samme rettigheder i samme selskab, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Se ABL § 5, stk. 1. Aktier, der har været båndlagt efter den tidligere bestemmelse i LL § 7 A, skulle  dog først regnes med fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen er ophørt. Se C.B.2.1.7.1 Hvilken aktie anses for afstået (FIFO-princippet)? om hvilken aktie der anses for afstået (FIFO-princippet).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2011.533.HR

Salg af aktier. Aftale om købe- og salgsret. Købe- eller salgsrets manglende udnyttelse usandsynlig. Afståelsestidspunkt var tidspunkt for aftalens indgåelse.

 

SKM2005.490.HR

Salg af aktier. Samtidig udstedt køberet. Køberets manglende udnyttelse usandsynlig. Manglende dispositionsret i strid med køberet. Afståelsestidspunktet var tidspunkt for aftalens indgåelse.

Se også TfS 1999, 214 H i C.B.2.1.4.12 Købe- og forkøbsretter om købe- og forkøbsretter.

SKM2001.126.HR

Salg af aktier. Anskaffelsestidspunkt var tidspunkt for overgang af ejendomsret ved underskrevne fondsnotaer.

 

Landsretsdomme

SKM2002.399.VLR

Salg af aktier. Salgsret udnyttet i 1995. Uenighed om vilkår, forlængelse af salgsrets løbetid og sælgers manglende selvangivelse af salg i 1995. Afståelsestidspunkt var i 1996.

 

Byretsdomme

SKM2010.259.BR

Salg af aktier. Betaling i et bestemt antal aktier et år senere eller beløb svarende til kursværdien på betalingstidspunkt. Kursrisiko var sælgers fra aftaletidspunktet. Afståelsestidspunkt var tidspunkt for aftalens indgåelse.

 

SKM2008.825.BR

Salg af aktier. Ifølge depotbank sket i 2001. Uklarhed om pengeoverførsler. Aftale dateret i 2000. Afståelsestidspunkt var i 2000.

 

Skatterådet

SKM2008.831.SR

Køb af investeringsforeningsbeviser. Handelsdatoen lægges til grund ved fastsættelsen af tidspunktet for køb eller salg af aktier. Valørdatoen er ikke afgørende. Bestilling af investeringsforeningsbeviserne kunne ikke sidestilles med et køb.

 

SKM2008.803.SR

Salg af aktier. Betinget aftale om køberet og salgsret. Manglende udnyttelse sandsynlig. Afståelsestidspunkt først på udnyttelsestidspunkt.

Se også SKM2008.837.SR.

SKM2008.759.SR

Salg af aktier. Samtidig udstedt køberet og salgsret. Manglende udnyttelse sandsynlig. Afståelsestidspunkt først på udnyttelsestidspunkt.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.