Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

En far solgte med skattemæssig succession samtlige aktier i et af ham helejet selskab til sine tre døtre i lige andele, og det var aftalt, at en del af købesummen skulle betales med forbeholdt udbytte. Kort efter overdragelsen vedtog de tre døtre derfor på en generalforsamling at udlodde udbytte til faderen.

Sagen angik i første række, hvorvidt dette udbytte - i overensstemmelse med SKATs afgørelse - skulle beskattes hos de tre døtre som de aktuelle aktionærer på udlodningstidspunktet, jf. LL § 16 A, eller om faderen havde ret i, at der på grund af aftalen om forbeholdt udbytte i stedet kun skulle ske beskatning af ham, dog således at beløbet skulle henregnes til hans afståelsessum, der var skattefri grundet succession.

Sagen var henvist til landsretten, der gav faderen medhold. Landsretten fandt således, at beskatningen af det udloddede beløb skulle ske hos faderen som en del af afståelsesvederlaget, og at der ikke i LL § 16 A var hjemmel til tillige at foretage beskatning hos døtrene.

Skatteministeriet ankede dommen til Højesteret, som gav ministeriet medhold. Højesteret bemærkede, at det af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, fremgår, at alt, hvad der udloddes som udbytte til aktuelle aktionærer, er skattepligtig indkomst, medmindre andet er bestemt. Døtrene var aktuelle aktionærer, da udbyttet blev udloddet, og retten til udbyttet tilkom derfor som udgangspunkt dem. Ifølge aftalen med faderen om overdragelse af aktierne skulle udbyttet anvendes til delvis betaling af den købesum, de skulle betale for aktierne, og derfor skulle udbyttet udbetales til ham. Højesteret fandt, at døtrene ikke ved, under disse omstændigheder, at overdrage retten til udbytte kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat. Døtrene måtte således anses som rette indkomstmodtagere af udbyttet og skulle beskattes heraf.

I anden række gjorde faderen med henvisning til bl.a. Den juridiske vejledning og 3 bindende svar gældende, at det fulgte af en fast administrativ praksis, at udbyttet ikke skulle beskattes. Højesteret fandt, at han ikke havde godtgjort en bindende administrativ praksis, hvorefter udbytte ikke beskattes hos aktionærerne i en situation som den foreliggende.

I tredje række gjorde faderen gældende, at SKAT var afskåret fra at kræve pengene tilbage. Højesteret udtalte hertil, at da udbyttet skulle beskattes hos døtrene, skulle den udbytteskat, som selskabet havde indeholdt, ikke have været udbetalt til faderen, og SKAT var således som udgangspunkt berettiget til at kræve beløbet tilbage. Højesteret fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet.

Landsskatteretskendelser

SKM2023.454.LSR

Klagen vedrørte et bindende svar om, hvorvidt klageren i medfør af LL (ligningsloven) § 16 A som enekapitalejer af det omhandlede selskab var skattepligtig af udlodninger, han havde givet afkald på til fordel for sine børnebørn. Klageren påtænkte at give en gave, hvorved børnebørnene blev tillagt en ret til at modtage alle udloddede udbytter frem til klagerens død eller et barnebarns død, hvis dette måtte indtræde først.

Landsskatteretten bemærkede, at klageren som eneejer af C ApS ville være aktuel aktionær på tidspunktet for udlodning af udbytterne, og retten til udbyttet ville derfor som udgangspunkt tilkomme ham. Klageren gav ved den påtænkte disposition ikke et blankt afkald på det fremtidige udbytte fra C ApS. Dette skyldtes, at han ved gave overdrog retten til udbyttet til børnebørnene, og han disponerede herved over udbyttet.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke ved den påtænkte disposition kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat, og han måtte således anses for rette indkomstmodtager af udbyttet, uanset at han ved gave overdrog retten til udbyttet til børnebørnene. Det fandtes endvidere ikke godtgjort, at der forelå en klar, entydig administrativ praksis, hvorefter udbytte ikke skulle beskattes hos en aktuel aktionær i en situation som den, der var blevet spurgt til. Det omhandlede udbytte ansås ikke at være undtaget fra beskatning efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3 og 4. Landsskatteretten stadfæstede derfor det bindende svar.

SKM2003.282.LSR

Salg af aktier. Udlodning af udbytte fra aktierne efter overdragelsen blev beskattet som en del af afståelsessummen.

Skatterådet

Skatterådet var enig i, at den kapitaliserede værdi af den forbeholdte udbytteret skulle henregnes til faderens skattemæssige afståelsessum for aktierne. Den kapitaliserede værdi af den forbeholdte udbytteret skulle endvidere medregnes til børnenes anskaffelsessum for aktierne. Som følge af successionen havde afståelsessummen for faderen ingen skattemæssig betydning.

Skatterådet fastslog endvidere, at børnene som de aktuelle aktionærer ville være skattepligtige af udbytter fra selskabet, selv om disse skulle viderebetales til faderen.

Skatterådet fastslog, at beløb, der blev betalt til faderen i henhold til de modtagne udbytterettigheder, kun kunne anses for en yderligere afståelsessum for aktierne, hvis beløbet blev betalt på én gang. Blev beløbet betalt over flere gange, var der derimod tale om en løbende ydelse, der skulle behandles efter reglerne i LL (ligningsloven) § 12 B. Faderen ville derfor i så fald være skattepligtig af beløb, der blev betalt udover den kapitaliserede værdi af udbytteretten, og børnene ville have fradrag for de samme beløb. Skatterådet fastslog, at børnene i alle tilfælde ville være skattepligtige af udbytter fra selskabet.