Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Beskatning ved salg af investeringsforeningsbeviser var sket på grundlag af forskellen mellem handelsværdien på tidspunktet for indtræden af fuld skattepligt til Danmark (tilflytningstidspunktet) og afståelsessummen, selv om den faktiske anskaffelsessum var højere end handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Beskatningen ansås for at være i overensstemmelse med ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 37, jf. KSL (kildeskatteloven) § 9.

Bestemmelsen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 37 fandtes ikke stridende mod EU-retten, idet den indebærer, at der sker en fordeling af beskatningskompetencen imellem medlemsstaterne i overensstemmelse med den periode, hvori den pågældende skatteyder opholdt sig her i landet.

Landsretten fandt heller ikke - i modsætning til Landsskatterettens flertal - at resultatet var i strid med "ret og rimelighed".

Landsskatteretskendelser

SKM2007.902.LSR

Bortfaldt pligten til at betale fraflytningsskat, ved genindtræden af skattepligt til Danmark, skal gevinst og tab på aktier ved senere afståelser opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige anskaffelsestidspunkt.

Denne afgørelse har kun betydning, hvis aktionæren på ny blev skattepligtig til Danmark før den 30. maj 2008.

Skatterådet

Sagen drejede sig om, hvorvidt Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning blev omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38.

Det fremgik direkte af bestemmelsens ordlyd, at en aktionær er omfattet af fraflytterbeskatningen, hvis vedkommende i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år, enten har været fuldt skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 1 eller begrænset skattepligtig af gevinst og tab på aktier i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 2.

Eftersom Spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 1 fra den 15. maj 2016, havde Spørger været fuldt skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Derfor ville Spørger efter bestemmelsens ordlyd være omfattet af fraflytterbeskatning i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38. Dette uanset, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger under de beskrevne forhold ikke blev omfattet af fraflytterbeskatning på Spørgers aktier efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38, når Spørger fraflyttede.

►Påklaget til Landsskatteretten◄

Spørger havde bopæl i Danmark og ønskede at flytte til Kroatien og bosætte sig i landet i en nærmere bestemt periode, for dernæst at vurdere, om han ønskede at rejse tilbage til Danmark eller forlænge opholdet. Spørger stillede Skatterådet en række spørgsmål, blandt andet til, om han var omfattet af reglerne for fraflytningsbeskatning, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38. Skatterådet kunde bekræfte, at hvis Spørgers skattepligt til Danmark ophørte før den 14. maj 2023, ville Spørger på fraflytningstidspunktet have været skattepligtig i mindre end 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, og Spørger ville derfor ikke være omfattet af reglerne om fraflytterskat på aktier.

Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at kapitalgevinster på aktier, som ikke er omfattet af fraflytterskat af aktier, alene ville blive beskattet i Kroatien, hvis de bliver solgt, mens Spørger er skattepligtig i Kroatien, og ikke i Danmark.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at dersom Spørger flyttede tilbage til Danmark, da skulle aktier ansættes til værdien på tilflytningstidspunktet, således at skatten ved et salg som beskrevet under faktiske forhold kun skulle beregnes af værditilvæksten mellem tilflytningstidspunkt og salgstidspunkt.

Afslutningsvis ønskedes det bekræftet, at hvis Spørger ejede kryptovaluta ved ud/indflytning, da skulle det behandles skattemæssigt på samme måde som aktier. Idet gevinst og tab på kryptovaluta næppe er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at kryptovaluta behandles skattemæssigt på samme måde som aktier ved ud- og indflytning til Danmark. Såfremt den pågældende kryptovaluta var omfattet af kursgevinstloven, gjaldt dog de samme principper som i aktieavancebeskatningsloven, når en person henholdsvis fra- og tilflyttede Danmark.

Sagen omhandlede fastsættelse af indgangsværdien for nogle ejerandele ved flytning fra England til Danmark. Spørgeren ejede på tilflytningstidspunktet en ejerandel af et britisk partnerselskab LLP. På baggrund af en samlet konkret vurdering fandt Skatterådet, at det britiske LLP skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. Derudover fandt Skatterådet, at ejerandelen i det britiske partnerselskab skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Indgangsværdien for ejerandelen i det britiske partnerselskab skulle herefter fastsættes efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 37.

Spørger havde fået tildelt stock options (køberetter til aktier) i H3 Inc. inden han ved tilflytning blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Skatterådet bekræftede, at der skulle fastsættes indgangsværdi for spørgers tildelte stock options i H3 Inc., der var endeligt retserhvervet, før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark. Indgangsværdien skulle fastsættes til handelsværdien af køberetterne på tilflytningstidspunktet. Indgangsværdien skulle ved et senere salg behandles som en "anskaffelsessum". Der blev henvist til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 37, jf. KSL (kildeskatteloven) § 9, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørgers 28.124 stock options i H3 Inc., som var vestet/optjent før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark, var endeligt retserhvervet før tilflytningstidspunktet, og at der derfor skulle fastsættes indgangsværdi for disse 28.124 stock options i H3 Inc.

Det var Skatterådets opfattelse, at der til spørgers udnyttelse af de omhandlede stock options var knyttet suspensive betingelser, der medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt til optjenings-/vestingtidspunktet. Det var oplyst, at vestingtidspunktet lå inden spørgers tilflytning til Danmark, hvorfor spørger havde retserhvervet de 28.124 stk. stock options inden tilflytningen.

Skatterådet bekræftede, at hvis spørger på sigt måtte beslutte at opgive bopælen i X-land, hvorved han ikke længere ville være dobbeltdomicileret, skulle der foretages en indgangsværdi af hans kapitalandele i investeringsfonde og at denne indgangsværdi også omfattede optjent carried interests. Se dog indstilling og begrundelse.