Ændring og baggrund for ændringen

►I aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. ændres "landbrugs- eller skovejendom" til landbrugs-, skov- og naturejendom". Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2027.◄

►§34, stk. 1, nr. 3◄

I aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. indføjes, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, ikke anses for passiv kapitalanbringelse.

I aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. pkt. tilføjes "eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7,".

I aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, er aktiv udlejningsvirksomhed nærmere defineret. 

§ 34, stk. 1, nr. 3, 

§ 34, stk. 6, 3. pkt.  

§ 34, stk. 7 (nyt)

683 af 8. juni 2017

Ændring af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

1380 af 28. december 2011

Procentgrænsen for finansielle aktiver og finansielle indtægter nedsat fra 75 pct. til 50 pct.

§ 34, stk. 6

532 af 17. juni 2008

Ophævelse af et krav om status af hovedaktionæraktier, og ændring af kravet om overdragelse af 15 pct. af stemmeværdien til 1 pct. af aktie eller anpartskapitalen.

§ 34

1580 af 20. december 2006

Ændring af procentgrænsen fra mindst 50 pct. til mindst 75 pct. i relation til virksomhedskravet.

§ 34, stk. 6

406 af 8. maj 2006

Præcisering af hvilke ejendomme, der ikke skal anses for udlejningsejendomme.

1413 af 21. december 2005

Ny aktieavancebeskatningslov. Reglerne om succession, som hidtil stod i § 11-11a, er indsat i §§ 34-35.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2023.590.HR

Sagen angik, om der skulle betales fuld eller nedsat gaveafgift af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, der i 2018 blev gaveoverdraget til appellanten med succession efter kildeskattelovens § 33 C. Spørgsmålet var, om værdien af stuehuset, der var udlejet til beboelse, skulle medregnes ved opgørelsen af værdien af den overdragne landbrugsvirksomhed ved beregning af gaveafgiften. Det var en betingelse for at anvende den nedsatte afgiftssats, at stuehuset var en del af en virksomhed, der opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession.

Højesteret udtalte, at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed ved skattemæssig succession. Der gælder dog en undtagelse for udlejning af fast ejendom, der benyttes til landbrug mv. Denne undtagelse giver en særlig adgang til at overdrage udlejede landbrugsejendomme mv. med skattemæssig succession.

Efter ordlyden af og forarbejderne til den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., anførte Højesteret, at det ikke er ved enhver udlejning af fast ejendom, der efter vurderingsloven er henført til kategorien landbrugsejendom, at der er adgang til overdragelse med skattemæssig succession.

I den konkrete sag var stuehuset på overdragelsestidspunktet udlejet til beboelse og blev ikke benyttet til landbrugsmæssige formål. Højesteret fastslog på den baggrund, at udlejningen af stuehuset ikke var en del af den overdragne landbrugsvirksomhed, og at udlejningen ikke kunne anses for erhvervsvirksomhed efter den særlige undtagelse vedrørende landbrugsejendomme.

Om betydningen af den såkaldte halvdelsregel i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 4. pkt., bemærkede Højesteret, at der var adgang til skattemæssig succession med hensyn til stuehuset efter den såkaldte halvdelsregel, da mere end 50 pct. af den samlede ejendom blev anvendt erhvervsmæssigt i landbrugsvirksomheden på overdragelsestidspunktet.

Højesteret anførte videre, at der efter boafgiftslovens § 23 a skal betales nedsat gaveafgift af "værdien af… virksomheder", og at det i overensstemmelse hermed fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det alene er den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen, og dette også gælder for ejendomme, uanset at hele ejendommen kan overdrages med succession efter halvdelsreglen. 

Det forhold, at stuehuset kunne overdrages med succession i medfør af halvdelsreglen, førte således ikke til, at værdien af stuehuset kunne medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen efter boafgiftslovens § 23 a.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Sagen omhandler nedsat afgift og kildeskattelovens § 33 C, men har indflydelse på praksis vedr. bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Tidligere instans:

SKM2022.512.ØLR

SKM2021.88.LSR

SKM2023.168.HR

I 2018 overdrog A kapitalandele i sit anpartsselskab til sine døtre som led i generationsskifte. Selskabet var 100 pct. ejer af et anpartsselskab, der bl.a. havde investeret i mindre andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber. Sagen angik, om overdragelsen af kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Spørgsmålet var, om investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fastslog, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 34 er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, og at det må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og nåede frem til, at investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Landsretten var nået til samme resultat.

Dommen stadfæster resultatet i SKM2021.537.VLR.

Landsskatteretten

SKM2025.144.LSR

Som led i et generationsskifte overdrog klageren anparter i sit anpartsselskab til sin søn og mindreårige børnebørn. Det overdragne selskab ejede et andet selskab, der havde købt kommanditanparter i to danske kommanditselskaber. De to danske kommanditselskaber ejede to tyske kommanditselskaber, som ejede hver sin solcellepark i Tyskland. Sagen angik, om overdragelsen af selskabet kunne ske med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Spørgsmålet var, om investeringen i solcelleanlæg via kommanditselskaber måtte anses som passiv kapitalanbringelse. Efter en samlet konkret vurdering, herunder at klageren, trods opfordring herom, ikke havde fremlagt prospekter eller andre dokumenter, der belyste klagerens og sønnens rolle i forhold til driften af solcelleparkerne, var Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at kommanditanparterne, i lighed med børsnoterede værdipapirer, var passiv kapitalanbringelse. Anparterne i selskabet kunne derfor ikke overdrages med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Herefter, og da 6-månedersfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, alene vedrørte gavens værdi, som der ikke var strid om, og ikke spørgsmålet, om, hvorvidt der kunne succederes efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.

SKM2024.490.LSR

Klagen vedrørte et bindende svar fra Skattestyrelsen om, hvorvidt selskaberne H3 A/S og H4 ApS´s aktivitet skulle anses som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, i en påtænkt overdragelse af klagerens ejerandele i holdingselskabet H1 A/S til klagerens søn. Landsskatteretten bemærkede, at det allerede ved indførelsen af pengetankreglen i 2000 fremgik direkte af bestemmelsens ordlyd, at aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang bestod i "udlejning af fast ejendom (…) eller lignende", ikke kunne overdrages med succession. Efter den ændrede ordlyd af bestemmelsen i 2017 var udgangspunktet, at al besiddelse af fast ejendom skulle medregnes ved opgørelsen af, om betingelserne for at anvende pengetankreglen var opfyldt, medmindre ejendommen ikke havde karakter af passiv kapitalanbringelse. Af bemærkningerne fremgik, at aktiver, der kunne sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), også skulle medregnes ved opgørelsen af, om betingelserne for at anvende pengetankreglen var opfyldt. Virksomheden i form af kontorhotel i H3 A/S og H4 ApS bestod i udlejning af kontorlokaler til virksomheder med forskellige ydelser og services inkluderet i lejeprisen. Der var tale om en aktivitet, der efter sin art var udlejning af fast ejendom, og det fandtes i øvrigt ikke godtgjort, at selskabernes indtægter fra kontorhotellet ikke primært stammede fra fast ejendom. Landsskatteretten fandt derfor, at virksomheden i form af kontorhotel måtte anses som passiv kapitalanbringelse, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

SKM2024.450.LSR

Klageren havde gaveoverdraget anparter i et selskab til sine børn. Sagen angik bl.a., om selskabets virksomhed i overvejende grad bestod i passiv kapitalanbringelse, således at børnene ikke kunne succedere i klagerens skattemæssige stilling i medfør af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. Dette afhang af, om fire af selskabets faste ejendomme, der var benævnt "projektejendomme", var passiv kapitalanbringelse. Landsskatteretten anførte, at alle fire ejendomme efter repræsentantens oplysninger i vidt omfang i en årrække forud for gaveoverdragelsestidspunktet havde været og efterfølgende også havde været udlejet til både bolig og erhverv. Der forelå ingen oplysninger, der gav grundlag for at antage, at selskabet havde erhvervet ejendommene som led i næring med køb og salg af ejendomme. Ejendommene var i repræsentantens pengetankopgørelse benævnt "projektejendomme" og var ikke omfattet af de undtagelser, der var nævnt i bemærkningerne til lovforslaget. Herefter og da det, repræsentanten havde anført, ikke kunne føre til et andet resultat, var Landsskatteretten enig i Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter anparterne i selskabet ikke kunne overdrages med succession i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 34.

SKM2024.242.LSR

Vedr. afvisning af klage over SKM2022.298.SR

Klageren havde under klagesagen om et bindende svar om en påtænkt disposition fremlagt en række nye oplysninger, der i vidt omfang tidsmæssigt lå efter Skatterådets besvarelse. Landsskatteretten afviste klagen, da oplysningerne ikke kunne anses for alene at have præciserende karakter, men derimod måtte anses for at være uden for rammerne af det påklagede afgørelsesgrundlag.

SKM2023.626.LSR

Som led i et fremtidigt generationsskifte ønskedes en opsplitning af koncernen, således at koncernen fremadrettet skulle komme til at bestå af en driftsaktiv del og en passiv udlejningsdel. I den forbindelse var der anmodet om bindende svar på, om to konkrete udlejningsejendomme og en byggegrund kunne anses for driftsaktiver i relation til aktieavancebeskatningslovens § 34. Skattestyrelsen havde besvaret dette spørgsmål benægtende.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet det ikke fandtes godtgjort, at de omhandlede ejendomme skulle indgå i aktiv virksomhed og dermed udgøre en undtagelse til hovedreglen om, at fast ejendom måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

SKM2023.476.LSR

En række udlejede stuehuse og andre beboelsesejendomme, herunder en tjenestebolig, blev ikke anset for benyttet i landsbrugsvirksomheden og kunne derfor ikke afgiftsberigtiges med 6 pct.

SKM2023.236.LSR

Landsskatteretten fandt, at et dødsbos erhvervelse af samtlige kapitalandele i et selskab, hvis helejede datterselskab ejede en skovejendom i udlandet, skulle anses for passiv kapitalanbringelse, hvorfor gevinsten ved udlodning af kapitalandelene skulle medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 3.
Da vurderingen efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, ikke var et værdiansættelsesspørgsmål, var det den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og ikke tre måneders fristen i boafgiftslovens § 12, stk. 2, der fandt anvendelse.

SKM2020.24.LSR

Klageren havde anmodet Skatterådet om bindende svar på, om rådet kunne bekræfte, at klagerens selskabs investering i en ejerandel i et personselskab, der drev virksomhed med investering i solcelleanlæg i forskellige lande, ikke kunne anses for finansielle aktiver i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet besvarende spørgsmålet benægtende.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.

Rettens flertal anførte, at selskabet ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene, men alene oppebar et afkast af investeringen. Aktiviteten var derfor ikke en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men udgjorde derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Et retsmedlem fandt, at investeringen i solcelleanlæggene ikke var passiv kapitalanbringelse og stemte for at ændre det bindende svar. Succession nægtet.

Afgørelsen stadfæster SKM2018.459.SR.

Se SKM2023.168.HR

SKM2015.284.LSR

En anpartskapital i et selskab, der overvejende drev "pengetankvirksomhed" kunne ikke udloddes til en livsarving med succession.

Reglen i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, svarer til aktieavancebeskatningslovens § 34

SKM2007.625.LSR

En læge ansås for berettiget til fradrag for ophørspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 A, i forbindelse med afhændelse af en udlejningsvirksomhed, idet værdien af ikke bogført goodwill i lægevirksomheden kunne medregnes ved vurderingen af, om værdien af den afhændede virksomhed udgjorde mindre end 50 pct. af de samlede aktiver.

Reglen i pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 4, svarer til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

TfS 2000, 368 LSR

Ved gaver ydet fra ægtefælle til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter aktieavancebeskatningslovens § 11 (dagældende) i forbindelse med beregning af gaveafgift. Det dagældende krav om overdragelse af mindst 15 pct. af stemmerværdien i den enkelte overdragelse var efterfølgende ikke opfyldt for den ene ægtefælles gave. Succession nægtet.

Skatterådet / Ligningsrådet

►SKM2026.310.SR◄

►Spørger, boet efter [afdøde], ejede moderselskabet H1 A/S, som ejede datterselskabet D1 ApS.

Moderselskabets eneste aktivitet, udover ejerskab af datterselskabet D1 ApS, var investering i projektejendom i [udlandet].

Datterselskabet D1 ApS’ eneste aktivitet var ejerskab og drift af Ejendommen Y1.

Spørger påtænkte at overdrage aktierne i H1 A/S til [afdødes] søn og arving med skattemæssig succession.

Spørger ønskede derfor at få bekræftet, at opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af Ejendommen Y1 ikke i overvejende grad var blevet varetaget af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgik aftalerne eller sædvanligvis spillede den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

Skatterådet bekræftede, at opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende Ejendommen Y1 kun havde været varetaget af ejeren [afdøde] og dermed indirekte hos Spørger. Skatterådet bekræftede således, at Ejendommen Y1 var et aktiv, der kunne indgå som en del af den aktive virksomhed i pengetanksberegningen i dødsboskattelovens § 29, stk.3.

Skatterådet bemærkede, at der ikke var taget stilling til, hvorvidt projektejendommen i [udlandet] kunne indgå som et aktiv, der kunne indgå som en del af den aktive virksomhed, men at det kunne have betydning for den påtænkte overdragelse med skattemæssig succession af aktierne i H1 A/S til [afdødes] søn og arving.◄

►SKM2026.301.SR◄

►Spørger 1 havde gennemført et delvist generationsskifte af formuen i sit helejede selskab, H1 Holding ApS, til sin søn, Spørger 2. Det delvise generationsskifte var gennemført som en ophørsspaltning til fire nystiftede selskaber, hvorefter tre af selskaberne, H2 ApS, H3 ApS og H4 ApS, havde apportindskudt deres aktiver i tre selskaber ejet af Spørger 2. Umiddelbart herefter gennemførte Spørger 1 en overdragelse af samtlige kapitalandele i H2 ApS, H3 ApS og H4 ApS til Spørger 2 for henholdsvis DKK 5.982.318, DKK 15.781.328 og DKK 1.467.450 mod dennes udstedelse af rentefri anfordringsgældsbreve for de opgjorte købesummer efter modregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D, stk. 3. Overdragelserne var sket med forbehold for, at Skatterådet kunne godkende, at kapitalandelene var overdraget med skattemæssig succession og at overdragelserne var sket til handelsværdi. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overdragelse af samtlige kapitalandele i selskaberne H2 ApS, H3 ApS og H4 ApS fra Spørger 1 til Spørger 2 den 26. maj 2025 kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at overdragelse af kapitalandelene i selskaberne H2 ApS, H3 ApS og H4 ApS fra Spørger 1 til Spørger 2 for en pris på henholdsvis DKK 5.982.318, DKK 15.781.328 og DKK 1.467.450 mod udstedelse af uforrentede anfordringsgældsbreve på de anførte købesummer efter fradrag af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, ikke udløste nogen beskatning af parterne. Skatterådet kunne kun bekræfte, at kapitalandelene i H2 ApS og H4 ApS var overdraget med skattemæssig succession og at overdragelserne af disse to selskaber var sket til handelsværdien og ikke udløste nogen beskatning af parterne.◄

►SKM2026.289.SR◄

►Spørger havde i 2025 overdraget sin ideelle ejerandel på 21 procent i H I/S til sin bror, med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C i avance og genvundne afskrivninger på interessentskabets udlejningsejendom. De øvrige ejerandele var på overdragelsestidspunktet ejet af Spørgers to søskende.

Spørger havde erhvervet de 6 procent af ejerandelene i 2020 med succession i næringsstatus for ejendommen. De øvrige 15 procent havde Spørger erhvervet i 1998 uden for næring.

Næringsejendomsvirksomhed

Spørgers overdragelse af de 6 procent ejerandele udgjorde hele Spørgers næringsejendomsvirksomhed.

Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne overdrage de 6 procent ejerandele til sin bror med skattemæssig succession i fortjeneste vedrørende næringsejendommen.

Udlejningsvirksomhed

Fortjeneste ved afståelse af de 15 procent ejerandele var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, idet der ikke forelå næring. Da ejendommen samtidig var udlejet, kunne den kun overdrages med succession, såfremt der var tale om aktiv udlejningsvirksomhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

De tre søskende havde truffet alle de centrale beslutninger i ejendomsvirksomheden, herunder

• at finde nye lejere, samt at forhandle og indgå lejekontrakter
• beslutninger i relation til ombygningsarbejder,
• beslutninger i relation til vedligeholdelse
• beslutninger vedrørende finansiering

Det var samtidigt oplyst, at ejendommens eksterne administrator ikke havde deltaget i disse beslutninger, men alene havde varetaget administrative opgaver. Administrationsselskabet havde dog udfærdiget enkelte lejekontrakter, men efter udførlig instruks fra ejerne. Administrationsselskabet havde endvidere indgået lejeaftaler vedrørende P-pladser, hvor der forelå standardkontrakter, men administrationsselskabet havde ikke truffet nogen selvstændige beslutninger i den forbindelse.

På den baggrund var det Skatterådets vurdering, at der var tale om aktiv udlejning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Spørger havde sammen med sine to søskende ejet hele ejendommen siden 2020. Betingelsen for succession, om at ejendommen havde været ejet i mindst 1 år før overdragelsen, og i hele denne periode havde været aktivt udlejet, var dermed også opfyldt.

På den baggrund bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage sin ideelle ejerandel på 15 procent til sin bror, med skattemæssig succession i fortjeneste vedrørende udlejningsejendommen.

Sammenfattende bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage sin ideelle andel på 21 procent af Hd I/S til sin bror, med skattemæssig succession i fortjeneste vedrørende den nævnte ejendom, jf. kildeskattelovens § 33 C.◄

►SKM2026.288.SR◄

►Spørger havde i 2025 overdraget sin ideelle ejerandel på 25 procent i H I/S til sin bror, med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C i avance og genvundne afskrivninger på interessentskabets udlejningsejendom.

Spørger havde erhvervet ejerandelen på 25 procent i 2020 med succession i næringsstatus for ejendommen. Spørger ejede endvidere 64% af H2 I/S, hvoraf de 24% var erhvervet med succession i næringsstatus for ejendommen i interessentskabet.

I den situation var det en forudsætning for succession, at den overdragne andel af Spørgers næringsejendomsvirksomhed (25% af H I/S), i sig selv udgjorde en selvstændig næringsejendomsvirksomhed.

Efter en konkret vurdering var det Skatterådets opfattelse, at Spørgers 25%-andel af H I/S i sig selv udgør en selvstændig næringsejendomsvirksomhed. Ved vurderingen var der lagt vægt på, at de to interessentskaber hver især ejede og drev en større udlejningsejendom beliggende to forskellige steder. Interessentskaberne havde adskilt økonomi og selvstændige regnskaber m.v. Der var endvidere lagt vægt på, at interessentskaberne ikke havde samme ejerforhold, om end der var vist sammenfald.

På den baggrund bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage sin ideelle andel på 25 procent af H I/S til sin bror, med skattemæssige succession i fortjeneste vedrørende næringsejendommen, jf. kildeskattelovens § 33 C.◄

►SKM2026.287.SR◄

►Spørger havde i 2025 overdraget sin ideelle ejerandel på 15 procent i H I/S til sin bror, med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C i avance og genvundne afskrivninger på interessentskabets udlejningsejendom. De øvrige ejerandele var på overdragelsestidspunktet ejet af Spørgers to søskende.

Spørger havde erhvervet ejerandelen på 15 procent i 1998, uden for næring, idet Spørger ikke havde drevet næringsvirksomhed med fast ejendom.

Fortjeneste ved afståelse af ejendommen var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, idet der ikke forelå næring. Da ejendommen samtidig var udlejet, kunne den kun overdrages med succession, såfremt der var tale om aktiv udlejningsvirksomhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

De tre søskende havde truffet alle de centrale beslutninger i ejendomsvirksomheden, herunder

• at finde nye lejere, samt at forhandle og indgå lejekontrakter
• beslutninger i relation til ombygningsarbejder,
• beslutninger i relation til vedligeholdelse
• beslutninger vedrørende finansiering

Det var samtidigt oplyst, at ejendommens eksterne administrator ikke havde deltaget i disse beslutninger, men alene havde varetaget administrative opgaver. Administrationsselskabet havde dog udfærdiget enkelte lejekontrakter, men efter udførlig instruks fra ejerne. Administrationsselskabet havde endvidere indgået lejeaftaler vedrørende P-pladser, hvor der forelå standardkontrakter, men administrationsselskabet havde ikke truffet nogen selvstændige beslutninger i den forbindelse.

På den baggrund var det Skatterådets vurdering, at der var tale om aktiv udlejning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Spørger havde sammen med sine to søskende ejet hele ejendommen siden 2020. Betingelsen for succession, om at ejendommen havde været ejet i mindst 1 år før overdragelsen, og i hele denne periode havde været aktivt udlejet, var dermed også opfyldt.

På den baggrund bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage sin ideelle andel på 15 procent af H I/S til sin bror, med skattemæssig succession i fortjenester vedrørende den nævnte ejendom, jf. kildeskattelovens § 33 C.◄

►SKM2026.271.SR◄

►Faren (herefter "Afdøde") til Spørger 1 og Spørger 2, der var arvinger i boet, afgik ved døden i 2025. I boets aktiver indgik bl.a. 100 pct. af kapitalandelene i H1 Holding ApS og 100 pct. af ejerandelene i K/S H2.

Aktiviteten i såvel H1 Holding ApS som i K/S H2 var udlejning af fast ejendom. Frem til Afdødes død var udlejningsejendommene blevet administreret af en ekstern administrator.

Under boets behandling var der i H1-koncernen blevet stiftet et ejendomsadministrationsselskab, der havde overtaget administrationen af udlejningsejendommene under H1 Holding ApS og i K/S H2.

Det påtænktes, at der under boets behandling skulle gennemføres en skattefri ombytning af kapitalandelene i H1 Holding ApS, og efterfølgende en spaltning af det nystiftede holdingselskab i 2 nye selskaber: S1 Holding ApS og S2 Holding ApS, således at Spørger 1 og Spørger 2 kunne få udlagt hver deres holdingselskab fra boet.

Spørgerne ønskede bekræftet, at kapitalandelene i S1 Holding ApS i foråret 2027 kunne udloddes til Spørger 1 med skattemæssig succession.

Skatterådet fandt, at de grundlæggende betingelser for udlodning med skattemæssig succession, jf. dødsboskattelovens § 36, var opfyldte. Udlodning med skattemæssig succession kunne herefter foretages, hvis S1 Holding ApS ikke var et selskab, hvis virksomhed i overvejende grad bestod af passiv kapitalanbringelse (pengetank). Skatterådet fandt, at 6 af 9 udlejningsejendomme ejet gennem H1 Holding-koncernen opfyldte betingelsen om mindst 50 pct. ejer- eller stemmeandel. Administrationen af disse ejendomme var under boets behandling overgået til et selskab i H1 Holding-koncernen, således at administrationen blev varetaget af ansatte i H1 Holding-koncernen. Skatterådet fandt, at ansatte i et ejendomsadministrationsselskab i koncernen ikke ansås for uafhængige fysiske eller juridiske personer. Skatterådet fandt, at betingelserne for at være omfattet af reglerne om aktiv ejendomsudlejning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, skulle være opfyldt på udlodningstidspunktet, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 3. Da udlodning efter det oplyste ville ske i foråret 2027 fandt Skatterådet, at betingelserne for udlodning med skattemæssig succession var opfyldt. Skatterådet bekræftede herefter, at betingelserne for udlodning med skattemæssig succession ville være opfyldte for de 6 ejendomme, der opfyldte betingelsen om mindst 50 pct. ejerskab ved udlodning i foråret 2027.

Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at ejendommene i K/S H2 kunne udloddes med skattemæssig succession efter dødsboskattelovens § 29, stk. 2.

Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 2, kunne fast ejendom udloddes med skattemæssig succession, når ejendommen blev anvendt i afdødes erhvervsvirksomhed. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, ansås ikke for erhvervsvirksomhed.

Frem til Afdødes død var udlejningsejendommene i K/S H2 blevet administreret af en ekstern administrator. Betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, var således ikke opfyldt i Afdødes levetid, og ejendommene indgik således ikke i Afdødes erhvervsvirksomhed. Skatterådet kunne herefter ikke bekræfte, at ejendommene i K/S H2 kunne udloddes med skattemæssig succession.◄

►SKM2026.269.SR◄

►Spørger havde overdraget nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS til hver af sine 2 sønner. Overdragelserne var sket med skattemæssig succession og kapitalandelene var værdiansat efter den skematiske værdiansættelsesmodel i boafgiftslovens § 12 a.

H1 ApS ejede 100 pct. af H2 A/S, der var stiftet ved en skattefri virksomhedsomdannelse i december 2025. Forud for den skattefrie virksomhedsomdannelse havde Spørger drevet virksomheden H2 som en personligt ejet virksomhed.

Spørger ønskede bekræftet, at overdragelserne af nom. 9.000 B-kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet fandt, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession var opfyldte, og bekræftede derfor, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession.

Spørger ønskede derudover bekræftet, at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmodel i boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet fandt, at betingelserne for anvendelse af boafgiftslovens § 12 a var opfyldte, og bekræftede derfor, at der var retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a.

Endelig ønskede Spørger bekræftet, at overdragelsessummen for nom. 9.000 B-kapitalandele kunne opgøres til 36.332.666 kr., herunder at der kunne fratrækkes driftsherreløn ved beregningen af den kapitaliserede merindtjening i H2 A/S. Skatterådet fandt, at boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, efter sin klare ordlyd og bemærkningerne til bestemmelsen alene gav mulighed for at fratrække driftsherreløn ved overdragelse af personligt ejede virksomheder. Efter den skattefrie omdannelse var H2 A/S en selskabsejet virksomhed, og der kunne derfor ikke fratrækkes driftsherreløn ved beregningen af den kapitaliserede merindtjening i H2 A/S. Skatterådet kunne herefter ikke bekræfte, at overdragelsessummen for nom. 9.000 B-kapitalandele kunne opgøres til 36.332.666 kr. Skatterådet tog ikke stilling til, hvorvidt den aftalte overdragelsessum kunne anses som handelsværdien af de overdragne B-kapitalandele.◄

►SKM2026.265.SR◄

►Spørgerne ønskede at gennemføre en vedtægtsændring (spørgsmål 1), en anpartsombytning (spørgsmål 2), en udbytteudlodning (spørgsmål 3), en ophørsspaltning (spørgsmål 4), overdragelser af anparter med succession (spørgsmål 6), en yderligere ophørsspaltning (spørgsmål 7).

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at vedtægtsændringen ikke ville medføre afståelsesbeskatning.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at betingelserne for at gennemføre en skattefri anpartsombytning uden tilladelse var opfyldt.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 3, at betingelserne for at foretage en skattefri udlodning var opfyldt.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 4, at betingelserne for at gennemføre en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse var opfyldt.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 5, at en konkret nyerhvervet ejendom indgik som et erhvervsaktiv i forhold til pengetankopgørelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet fandt, at  udlejningsvirksomheden i ejendomsselskabet i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, kunne anses for aktiv udlejning, samt at den nyerhvervede ejendom kunne anses for at indgå i den samlede aktive udlejningsvirksomhed på lige fod med de allerede udlejede ejendomme i ejendomsselskabet.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 6, at betingelserne for at gennemføre overdragelser af anparter med succession var opfyldt.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 7, at betingelserne for at gennemføre en yderligere skattefri ophørsspaltning uden tilladelse var opfyldt.

I spørgsmål 8 ønskedes det afklaret, om den i spørgsmål 7 omtalte ophørsspaltningen kunne indebære, at de i spørgsmål 6 omtalte overdragelser af anparter med succession alligevel ikke opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet fandt, at en gennemførelse af den i spørgsmål 7 omtalte ophørsspaltning ville få konsekvenser for de i spørgsmål 6 omtalte overdragelser med succession, såfremt gennemførelsen af den i spørgsmål 7 omtalte ophørsspaltning skete med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før de i spørgsmål 6 omtalte overdragelser af anparter med succession. Dette skyldtes, at de ved ophørsspaltningen nystiftede selskaber ville udgøre pengetankselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Hvis spaltningen skete med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før overdragelsen med succession, ville der derfor ske en ændring af det grundlag, der skulle indgå i vurderingen af, om betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 var opfyldt. Dette ville i så fald indebære, at overdragelsen alligevel ikke kunne ske med succession. 

Omvendt fandt Skatterådet, at en gennemførelse af den i spørgsmål 7 omtalte ophørsspaltning ikke ville få konsekvenser for de i spørgsmål 6 omtalte overdragelser med succession, såfremt gennemførelsen af den i spørgsmål 7 omtalte ophørsspaltning ikke skete med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før de i spørgsmål 6 omtalte overdragelser af anparter med succession. Dette uanset, at de ved ophørsspaltningen nystiftede selskaber ville udgøre pengetankselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet fandt herefter, at spørgsmålet om, hvorvidt det kunne bekræftes, at den i spørgsmål 7 omtalte ophørsspaltning ikke ville få konsekvenser for, at de tidligere overdragelser kunne ske med skattemæssig succession, skulle besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse" idet det blev forudsat, at den i spørgsmål 7 omtalte ophørsspaltning ikke skete med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før de i spørgsmål 6 omtalte overdragelser af anparter med succession.◄

►SKM2026.232.SR◄

►Spørgerne ønskede at ophørsspalte H1, der var ejet af Spørger 1. Skatterådet kunne bekræfte, at den påtænkte ophørsspaltning kunne ske skattefrit. Spørger 1 ønskede efter spaltningen at overdrage 50 pct. af det nye selskab H2 til sin ægtefælle Spørger 2. Efterfølgende ønskede ægtefællerne hver især at overdrage kapitalandele i H2 til deres respektive nevøer og niecer. Det ønskedes i den forbindelse bekræftet, at ejertidskravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 3. pkt., kunne regnes fra den dato, hvor H3 havde erhvervet endelig ret til kapitalandelene i H4, der ejede de relevante ejendomme. Skatterådet kunne bekræfte dette for så vidt angik Spørger 1. For så vidt angik Spørger 2 ville ejertidskravet først kunne regnes fra det tidspunkt, hvor hun fik overdraget kapitalandele i H2 fra Spørger 1, selvom overdragelsen var sket med skattemæssig succession i henhold til kildeskattelovens § 26 B. Dette skyldtes, at det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 3. pkt., at det afgørende ved vurderingen af ejertidskravet i bestemmelsen ikke er det skattemæssige anskaffelsestidspunkt, men derimod den bagvedliggende ejerkreds faktiske ejertid af ejendommene.◄

►SKM2026.224.SR◄

►Spørger ejede gennem sit holdingselskab en udlejningsejendom. Holdingselskabet havde den 31. august 2025 erhvervet ejendommen. Tidligere var ejendommen ejet af Spørgers børn gennem deres holdingselskab.

Spørger ønskede bekræftet, at udlejningsejendommen opfyldte betingelserne for at blive anset for aktiv udlejning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 1. pkt. Beslutning om ombygning og væsentlige vedligeholdelsesarbejder blev foretaget af Spørgers børn og svigerdatter. Der var indgået administrationsaftale med et eksternt administrationsselskab, der udarbejdede nye lejekontrakter i samarbejde med Spørgers børn og svigerdatter, der gennemgik og underskrev nye lejekontrakter. Skatterådet forudsatte, at godkendelsen af lejekontrakterne ikke var af rutinemæssig og formel karakter, men at Spørgers børn og svigerdatter udøvede faktisk indflydelse på lejekontrakternes indhold og udformning. Skatterådet fandt herefter, at ejendommen var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 1. pkt.

Spørger ønskede endvidere bekræftet, at det etårige ejertidskrav i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 3. pkt., var opfyldt ved en overdragelse til Spørgers børn eller børnebørn før den 1. september 2026. Da Spørger og hendes børn ikke havde været ejere af ejendommen samtidig og i mere end 1 år, kunne Spørger ikke medregne børnenes ejertid ved bedømmelsen af, hvorvidt hun opfyldte det etårige ejertidskrav. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørger opfyldte det etårige ejertidskrav ved overdragelse før den 1. september 2026.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at Spørger opfyldte det etårige ejertidskrav ved en overdragelse efter den 1. september 2026.◄

►SKM2026.218.SR◄

►H1 ApS var et mellemholdingselskab i en større koncern. Koncernens aktivitet var primært besiddelse og udlejning af fast ejendom beliggende i henholdsvis Danmark og Tyskland.

H1 ApS ejede mere end 90 procent af aktierne i H2 A/S (resten udgjorde egne aktier), der ejede 85 procent af H3 ApS, der ejede 100 procent af H4 GmbH, der ejede 100 procent af H5 GmbH. Dermed ejede H1 ApS indirekte 85 procent af de tyske ejendomme i H4 GmbH og H5 GmbH.

Spørgerne påtænkte, at henholdsvis A og B eller deres respektive dødsboer overdrog kapitalandele i H1 ApS med succession til henholdsvis C og D efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34 eller dødsboskattelovens § 36, jf. dødsboskattelovens § 29.  

I spørgsmål 1 blev der specifikt spurgt til, om de tyske ejendomme, der ejedes af H4 GmbH og H5 GmbH, kunne omfattes af begrebet aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og dødsboskattelovens § 29, stk. 3.

Skatterådet fandt, at driften af udlejningsaktiviteten vedrørende koncernens tyske ejendomme, der var ejet af H4 GmbH og H5 GmbH, blev varetaget af spørgerne, og at kravet om, at indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden ikke i overvejende grad måtte være varetaget af en uafhængig tredjemand, var opfyldt. Skatterådet havde bl.a. lagt vægt på, at væsentlige beslutninger træffes efter godkendelse fra stemmemajoriteten i koncernen. Skatterådet fandt endvidere, at kravet om ejerandel og ejerperiode ligeledes var opfyldt.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at H1 ApS koncernens tyske ejendomme i H4 GmbH og H5 GmbH, i relation til en overdragelse af kapitalandele i H1 ApS fra A og B til D og C, kunne omfattes af begrebet "aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom", jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og dødsboskattelovens § 29, stk. 3.

I spørgsmål 2 blev der specifikt spurgt til, om ansatte i H1 ApS koncernen, som administrerede de danske ejendomme i H1 ApS koncernen, i relation til en overdragelse af kapitalandele i H1 ApS fra A og B til D og C, ikke kunne anses som en "uafhængig fysisk eller juridisk person" i relation til kravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, om, at "opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne".

Skatterådet fandt, at aftaleindgåelse ikke ville være overladt til en uafhængig tredjemand, hvis aftalerne blev indgået af en eller flere ansatte i ejendomsudlejningsvirksomheden, som ikke kunne agere uafhængigt af ejerkredsen, eller hvis aftaleindgåelsen f.eks. var overladt til et selskab med samme ejerkreds som ejendomsudlejningsvirksomheden.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at ansatte i H1 ApS koncernen, som administrerede de danske ejendomme i H1 ApS koncernen, i relation til en overdragelse af kapitalandele i H1 ApS fra A og B til D og C, ikke kunne anses som en "uafhængig fysisk eller juridisk person" i relation til kravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, om, at "opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne".◄

►SKM2026.217.SR◄

►Spørger ejede 100 procent af kapitalandelene i et unoteret aktieselskab, der bl.a. ejede mere end 25 procent af aktierne i en børsnoteret bank samt andre børsnoterede værdipapirer. Spørger påtænkte at overdrage kapitalandelene i det unoterede aktieselskab med succession og nedsat afgift.

I spørgsmål 1 ønskedes det afklaret, om det unoterede aktieselskabs aktiebeholdning på mere end 25 procent af kapitalandelene i en børsnoteret bank skulle anses for et erhvervsaktiv (aktiv kapitalanbringelse) eller et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse) i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Eftersom det unoterede selskab ejede mere end 25 procent af kapitalandelene i banken, skulle det unoterede selskabs aktiebeholdning i banken ikke medtages i pengetankbrøken som en aktiebeholdning (værdipapir). I stedet skulle den forholdsmæssige ejerandel af bankens indtægter og aktiver medregnes ved opgørelsen af pengetankbrøken.

Eftersom banken drev finansieringsvirksomhed og var omfattet af lov om finansiel virksomhed, opfyldte banken betingelsen for at være undtaget pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Banken ansås derfor, i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, for at drive en reel erhvervsvirksomhed.

Skatterådet bekræftede derfor, at det unoterede selskabs beholdning på mere end 25 procent af kapitalandelene i banken, ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab, ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

I spørgsmål 2 ønskedes det afklaret, om det unoterede selskabs beholdning af børsnoterede aktier og obligationer, ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab inden den 30. juni 2026, skulle fastsættes til børskursen den 30. juni 2025, der var seneste skæringsdato for årsregnskabet for det unoterede selskab, eller til børskursen på overdragelsestidspunktet. 

Hvis alle betingelserne for at kunne overdrage det unoterede selskab med nedsat afgift var opfyldt, og hvis det unoterede selskab ikke var omfattet af de to undtagelser, der var nævnt i boafgiftslovens § 12 a, stk. 1. 2. pkt., havde spørger retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a til brug for værdiansættelse af aktierne i det unoterede selskab ved overdragelse af disse. Retskravet indebar bl.a., at parterne havde valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode eller en værdi opgjort til handelsværdien.

Eftersom der ikke skulle beregnes tillæg af en kapitaliseret værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8, for så vidt angik de børsnoterede aktier og obligationer, som det unoterede selskab ejede, indebar dette, at værdien af aktierne i det unoterede selskab i forhold til selskabets beholdning af børsnoterede aktier og obligationer kunne ansættes til en værdi svarende til selskabets bogførte egenkapital opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3.

Det fremgik af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at der i visse tilfælde skulle foretages reguleringer til den bogførte egenkapital. Eftersom der blev spurgt til det unoterede selskabs beholdning af børsnoterede værdipapirer var ingen af de i boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nævnte reguleringer relevante i nærværende sag.

Skatterådet bekræftede derfor, at børsnoterede aktier og obligationer i det unoterede selskab kunne fastsættes til børskursen den 30. juni 2025 ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab inden den 30. juni 2026.◄

►SKM2026.179.SR◄

►Spørger 1 havde ejet en udlejningsejendom i over 40 år. Ejendommen, som bestod af 11 beboelseslejemål og 2 erhvervslejemål, var fuldt udlejet.

Ejendommen havde en offentlig ejendomsvurdering på 25.000.000 kr. pr. 1. oktober 2020. Vurderingen havde udgjort 25.000.000 kr. siden 2010. Der var ifølge Spørger 1 ikke sket faktiske eller retlige ændringer på ejendommen siden sidste vurdering af ejendommen. Der var ifølge Spørger 1 heller ikke særlige omstændigheder.

Ejendommen var i seneste årsregnskab optaget til 24.600.000 kr.

Spørger 1 havde 2 børn. Det blev påtænkt at overdrage ejendommen til børnene til - 15 procent af den seneste offentlige ejendomsværdi. Ligeledes blev det påtænkt at overdrage med succession.

Spørger 1 indgik aftaler om alle ombygninger og væsentlige vedligeholdelsesaftaler. Spørger 1 besluttede tillige hvem, der skulle lejes ud til. Det var Spørger 1, der i sidste ende besluttede lejefastsættelse, forbedringer m.v. Administrator havde alene en rådgivende funktion. Administrator havde ingen beslutningskompetence.

Skatterådet bekræftede, at udlejningsejendommen kunne anses for en aktiv erhvervsvirksomhed, hvorfor overdragelsen kunne ske med succession i ejendomsavancen efter kildeskattelovens § 33 C. Der var herved henset til, at Spørger 1 varetog opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom, og at Spørger 1 havde bestemmende indflydelse på disse væsentlige forhold. Samt at de ikke i overvejende grad måtte anses for at blive varetaget af en uafhængig fysisk eller juridisk person.

Skatterådet bekræftede endvidere, at ejendommen kunne overdrages til Spørger 1’s 2 børn til ejendomsvurderingen - 15 procent. Der var herved henset til, at der ifølge det oplyste hverken var faktiske eller retlige ændringer siden vurderingen. Der var også henset til, at der ifølge det oplyste heller ikke var et holdepunkt, der kunne medføre, at der forelå særlige omstændigheder.◄

►SKM2026.155.SR◄

►Spørger ønskede at overdrage aktierne i H5, der var stiftet ved en skattefri ophørsspaltning, til sine børnebørn med skattemæssig succession i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. Værdien af H5’s aktiver udgjordes for 70,3 pct.s vedkommende af 149 udlejningsejendomme, der var ejet igennem H3. Disse ejendomme opfyldte kravet om aktiv udlejningsvirksomhed i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.  Skatterådet kunne bekræfte, at H5 kunne overdrages med skattemæssig succession på baggrund af den udarbejdede pengetankopgørelse, herunder den konkrete fordeling af aktiver mellem "aktive" aktiver og "passive" aktiver under de angivne omstændigheder.◄

►SKM2026.152.SR◄

►Spørgerne havde i december 2025 gennemført en skattefri ophørsspaltning af A ApS til de nystiftede selskaber B ApS og C ApS.

Spørger havde i december 2025 overdraget 5 procent af anparterne i det nystiftede selskab, C ApS, til hver af sine børn med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 og nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a.

Spørgerne ønskede at foretage en skattefri anpartsombytning af B ApS og C ApS til det nystiftede selskab D ApS. Samme dag ønskedes D ApS ophørsspaltet skattefrit til nye holdingselskaber, således at de personlige anpartshavere ejede hver deres holdingselskab. Ophørsspaltningen skulle ske pro rata, således at der skete fuldstændig forholdsmæssig fordeling mellem de ved ophørsspaltningen nystiftede selskaber.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1-3, at anpartsombytningen og ophørsspaltningen opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 4, at gennemførelsen af den påtænkte omstrukturering kunne ske uden, at dette påvirkede den i december 2025 gennemførte overdragelse af anparterne med succession.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 5, at gennemførelsen af den påtænkte omstrukturering kunne ske uden, at dette påvirkede den i december 2025 gennemførte gaveoverdragelse af anparterne med nedsat afgift og uden at der skulle ske forhøjelse af den nedsatte afgift. Skatterådet havde lagt særligt vægt på, at omstruktureringen skete fuldstændig forholdsmæssigt, hvorved hverken den skattefri anpartsombytning eller den skattefri spaltning medførte, at gavemodtagernes indirekte andel af virksomheden i C ApS blev reduceret. Derved indebar hverken den påtænkte skattefri anpartsombytning eller den efterfølgende skattefri spaltning, at der skete direkte eller indirekte hel eller delvis overdragelse af de virksomheder, der blev drevet i koncernen, ligesom transaktionerne ikke udgjorde et salg af koncernens enkeltaktiver, der reducerede koncernens virksomheders indtægtsgrundlag. Koncernens virksomheder var således upåvirket af den påtænkte anpartsombytning og spaltning. Herudover indebar den påtænkte anpartsombytning og spaltning ikke nogen ændring i ejerkredsen, idet der ved gennemførelsen af transaktionerne ville ske en fuldstændig forholdsmæssig fordeling, hvorved de personlige anpartshavere ejede samme andel af koncernens virksomheder før og efter gennemførelsen af den påtænkte anpartsombytning og spaltning. ◄

►SKM2026.131.SR◄

►Spørgerne havde gennemført et delvist generationsskifte, hvor der var overdraget 28,95 pct. af H1 ApS, hvorefter Spørgerne hver ejede 50 pct. af H1 ApS.

Spørgerne ønskede bekræftet, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession efter ABL § 34. Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt. Endelig ønskede Spørgerne bekræftet, at den aftalte købesum efter et beregnet værdinedslag som følge af, at der i overdragelsen indgik en skatteforpligtelse på kapitalandelene, var opgjort korrekt.

Skatterådet bekræftede, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession.

Værdiansættelsen af de overdragne kapitalandele var sket med udgangspunkt med værdierne ved stiftelsen af H1 ApS ca. 8 måneder før overdragelsen, samt ved en handel med tredjemand ca. 2 måneder før overdragelsen. Spørgerne havde således valgt at værdiansætte kapitalandelene til handelsværdi. Spørgerne havde ikke indregnet indtjeningen i H1 ApS i perioden fra stiftelsen og frem til overdragelsen i værdiansættelsen

Skatterådet fandt, at indtjeningen i H1 ApS i perioden fra stiftelsen og frem til overdragelsen skulle indgå i værdiansættelsen, og Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte værdiansættelsen.

Købesummen var fastsat til den opgjorte værdiansættelse med fradrag af et værdinedslag, der fremkom ved nutidsværdien af skatteforpligtelsen med tillæg af halvdelen af successionsfordelen. Spørgerne havde lagt til grund, at den overtagne skatteforpligtelse kom til betaling, når erhververen blev 60 år samt at Spørgerne havde lige stor forhandlingsstyrke.

Skatterådet fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at den overtagne skatteforpligtelse kom til betaling, når erhververen blev 60 år. For så vidt angik fordeling af successionsfordelen fandt Skatterådet, at det var overdrager, der finansierede overdragelsen, der havde haft den største indflydelse på aftalevilkårene. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at købesummen efter et beregnet værdinedslag var opgjort korrekt.◄

►SKM2026.114.SR◄

►Spørgers selskab H1 havde i en længere årrække ejet og udlejet fire ejendomme. Spørger ønskede at foretage en ophørsspaltning af H1 og herefter overdrage anparter i det nye selskab - X ApS - til sin søn med skattemæssig succession i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet kunne bekræfte, at ejertidskravet på 1 år i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 3. pkt., efter spaltningen fortsat ville være opfyldt for de fire ejendomme. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at kravet om aktiv udlejningsvirksomhed var opfyldt for hver af de fire omhandlede ejendomme, og at kravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 1. pkt., om aktiv udlejningsvirksomhed derved var opfyldt.◄

►SKM2026.113.SR◄

►Spørger ønskede at overdrage sine anparter i H1 med skattemæssig succession til sin søn. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, at Ejendom Y, der var ejet af datterselskabet Ejendomsselskabet, opfyldte kravet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 1. pkt., om, at opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af ejendommen ikke i overvejende grad blev varetaget af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgik aftalerne eller sædvanligvis spillede den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Skatterådet bekræftede dette.◄

►SKM2026.112.SR◄

►Spørger påtænkte at gennemføre et generationsskifte af Holding ApS, der ejede 100 procent af kapitalen i A A/S, der havde tegnet xx stk. andele i B A.m.b.A.

Spørger ønskede afklaret, om A A/S’ andele i B A.m.b.A. skulle anses for et erhvervsaktiv (aktiv kapitalanbringelse) eller et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse) i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Andelene i B A.m.b.A. var omfattet af aktieavancebeskatningslovens§ 18, og det fremgik af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 2. pkt., at besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 ved bedømmelsen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, ikke skulle anses som besiddelse af værdipapirer. Videre fremgik det af forarbejderne til bestemmelsen, at andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 skulle medregnes til den erhvervsaktive del af virksomheden, når andelene blev ejet via et selskab. Der skulle derfor, for disse andele, ikke foretages en konkret vurdering af, om andelene skulle anses for passiv kapitalanbringelse, idet disse andele pr. definition udgjorde erhvervsaktiver og dermed ikke passiv kapitalanbringelse. 

Skatterådet bekræftede derfor, at A A/S’ andele i B A.m.b.A., skattemæssigt ikke skulle kvalificeres som et finansielt aktiv, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, således at der ikke var tale om passiv kapitalanbringelse.◄

►SKM2026.104.SR◄

►Spørger 1 og Spørger 2 er ægtefæller og har fire fælles børn. Ægtefællerne overdrog i november 2025 alle deres kapitalandele i et selskab til deres børn. Overdragelsesaftalerne var betinget af, at Skattestyrelsen ved bindende svar bekræftede, at betingelserne for overdragelse af kapitalandelene med skattemæssig succession var opfyldt. Skatterådet bekræftede, at Spørger 1 og Spørger 2 kunne overdrage kapitalandelene i selskabet til deres børn med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.◄

SKM2026.16.SR

Spørgerne havde gennemført et delvist generationsskifte af H1.

Spørgerne ønskede bekræftet, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1. Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a.

Skatterådet bekræftede, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession samt at der var retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a i forbindelse med overdragelsen.

De almindelige bevisbyrderegler var gældende for ændring af værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12 a. Da der var sket tilkøb og ombygning af fast ejendom samt væsentlig udvidelse af aktiviteten i et af koncernens forretningsområder, skulle der ske regulering af de regnskabsmæssige tal ved anvendelse af den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt.

Spørgerne ønskede herudover bekræftet, at en påtænkt fusion kunne gennemføres efterfølgende uden, at der skulle ske korrektion af den nedsatte gaveafgift.

Ved fusionen skete der udvidelse af ejerkredsen med henholdsvis Spørgernes mor og ægtefælle, og fusionen indebar dermed en indirekte delvis afståelse af kapitalandelene i H1. En afståelse i forbindelse med en fusion udløste korrektion af den nedsatte gaveafgift, medmindre fusionen var forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden eller der ikke i forbindelse med fusionen opstod en pengetank. Aktiviteten i det selskab, der påtænktes indfusioneret, bestod i tilgodehavender mod H1. Fusionen skete således ikke med henblik på udvikling af virksomheden, og fusionen var derfor ikke forretningsmæssigt begrundet. Herudover var det oplyst, at det forventedes, at fusionen medførte, at H1 blev en pengetank. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at den påtænkte fusion kunne gennemføres uden regulering af den nedsatte gaveafgift.

►Påklaget til Landsskatteretten.

Klagen er tilbagekaldt.◄

SKM2026.12.SR

Kapitalejerne i et ejendomsselskab påtænkte at foretage en vedtægtsændring i ejendomsselskabet, der medførte en opdeling i kapitalklasser, hvorved den ene kapitalejer tildeltes A-aktier med 90 procent af stemmerettighederne. Herefter gennemførtes en skattefri fusion, hvor tre selskaber blev fusioneret ind i ejendomsselskabet, hvorved kapitalejerne i disse tre selskaber blev medejere af ejendomsselskabet. Disse kapitalejere overdrog efterfølgende deres aktier i ejendomsselskabet til fire andre kapitalejere i ejendomsselskabet med succession. Overdragelsen blev finansieret på et rentefrit gældsbrev. Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i ejendomsselskabet, hvor der skete opdeling i kapitalklasser, således at den ene kapitalejer tildeltes A-aktier med 90 procent af stemmerettighederne, ikke udgjorde en afståelse af aktierne i ejendomsselskabet efter aktieavancebeskatningslovens regler. Skatterådet bekræftede desuden, at ejendomsselskabet drev aktiv udlejningsvirksomhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7 samt at handelsværdien af udlejningsejendommene ejet af ejendomsselskabet, kunne værdiansættes til i alt DKK 198.754.765, svarende til dagsværdierne i årsrapporten for 2024. Skatterådet bekræftede endvidere, at handelsværdien af ejendommene ejet af et af de tre selskaber, der blev fusioneret ind i ejendomsselskabet, kunne værdiansættes til i alt DKK 47.000.000.

SKM2025.638.SR

Spørger påtænkte at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse, hvorved en udlejningsejendom ville blive ejet af et anpartsselskab. Efter omdannelsen ville Spørger overdrage anparterne i selskabet med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Det ønskedes først bekræftet, at ejendommen opfyldte betingelserne for at være en aktiv udlejningsvirksomhed efter betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og herefter om anparterne kunne overdrages med 10 pct. i gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a.

Skatterådet bekræftede, at der ville være tale om en udlejningsejendom, der opfyldte aktivitetskriteriet vedr. udlejning af fast ejendom i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at anparterne kunne overdrages med 10 pct. i gaveafgift, da der efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, gælder et krav om aktiv deltagelse i virksomheden i mindst 1 år af gavegivers ejertid. Spørger ville have ejet det nystiftede selskab i mindre end et år på tidspunktet for overdragelsen, og Spørger kunne således ikke opfylde betingelsen om aktiv deltagelse i udlejningsvirksomheden i mindst et år af sin ejertid ved alene at have deltaget i selskabets ledelse. Det var derfor nødvendigt også at vurdere Spørgers ejertid af udlejningsvirksomheden i personligt regi for at kunne opnå mindst et års ejertid med aktiv deltagelse. Skatterådet fandt, at Spørger ikke havde deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang, og at kravet dermed ikke var opfyldt.

SKM2025.637.SR

En hovedaktionær, der sammen med sin søn ejede et selskab, påtænkte at erhverve den ejendom sønnen boede i. Når dette var sket, ville hovedaktionæren overdrage sin andel af selskabet med succession til sønnen efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Det ønskedes bekræftet, at ejendommen selskabet erhvervede var en udlejningsejendom omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, når den blev udlejet til sønnen.

Skatterådet bekræftede, at der var tale om en aktiv udlejningsejendom, når den blev udlejet til sønnen, og den var derfor omfattet af betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

SKM2025.628.SR

Spørgerne havde gennemført et generationsskifte i form af overdragelse af nystiftede holdingselskaber.

Overdragelserne skete med skattemæssig succession. Ved overdragelserne var kapitalandelene værdiansat efter boafgiftslovens § 12 a med fradrag af nedslag for overtagen skatteforpligtelse.

Skatterådet bekræftede, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession samt at kapitalandelene kunne værdiansættes efter boafgiftslovens § 12 a.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdien var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a. Koncernens ejendomme var delvist medregnet til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Egenkapitalen i de overdragede selskaber skulle reguleres, så koncernens ejendomme blev medregnet til enten handelsværdien, en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien opgjort efter årsregnskabslovens regler, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at det opgjorte nedslag for overtagen skatteforpligtelse svarede til den fordeling, der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Det kunne ikke lægges til grund, at den overtagne skatteforpligtelse kom til betaling, når erhververne blev 60 år. For så vidt angår fordeling af successionsfordelen skulle det lægges til grund, at overdrageren havde haft den største indflydelse på aftalevilkårene.

SKM2025.481.SR

Spørger havde i december 2024 gaveoverdraget aktier i et aktieselskab til spørgers barn med skattemæssig succession. Det fremgik af anmodningen om bindende svar, at ved indsendelse af anmodningen om bindende svar var gaveanmeldelsen om gaveoverdragelsen indsendt til Skattestyrelsen.

Spørgers barn havde på gaveoverdragelsestidspunktet adresse i både Danmark og X-land. Ved indsendelse af gaveanmeldelsen havde spørger lagt til grund, at spørgers barn var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. I anmodning om bindende svar ønskedes lagt til grund, at spørgers barn var skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

Spørger ønskede med anmodningen om bindende svar at få bekræftet, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession. 

Efter en samlet konkret vurdering af alle omstændigheder i anmodningen, afviste Skatterådet, med henvisning til skatteforvaltningslovens §§ 22 og 24, at besvare anmodningen. Dette skyldtes dels, at det var en forudsætning, at såvel gavegiver som gavemodtager skulle anmode om svaret, når svaret havde skattemæssige konsekvenser for både gavegiver og gavemodtager, dels, at der samtidigt med sagsbehandlingen af nærværende anmodning om bindende svar pågik en igangværende sagsbehandling af den indsendte gaveanmeldelse vedrørende samme transaktion, samt dels, at der ønskedes et alternativt faktum lagt til grund i forhold til det faktum, som spørger selv havde lagt til grund på gaveoverdragelsestidspunktet og i gaveanmeldelsen, hvorved besvarelsen primært ville være af teoretisk karakter.

SKM2025.480.SR

Spørgerne var dels et selskab, der var udlagt fra et dødsbo og dels arvingerne, der havde fået selskabet udlagt fra dødsboet.

Spørgerne ønskede at etablere en selskabsstruktur, der gjorde det muligt, at arvingerne hver for sig kunne gennemføre et generationsskifte af det udlagte selskab. Denne selskabsstruktur skulle etableres ved en anpartsombytning, hvorved der opstod et nyt holdingselskab, og herefter en ophørsspaltning af det nyopståede holdingselskab, således at de to arvinger herefter havde hver deres holdingselskab. Den ene arving påtænkte herefter at overdrage en del af sit holdingselskab til sine to børn med skattemæssig succession. Overdragelsen skulle finansieres dels med en gave og dels med et gældsbrev.

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning af det nyopståede holdingselskab kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen og uden beskatning af arvingerne. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning kunne ske uden betaling af tillægsboafgift.

Skatterådet bekræftede herudover, at den ene arving kunne overdrage sit nyetablerede holdingselskab til sine børn med skattemæssig succession. Skatterådet bekræftede endvidere, at der efter overdragelsen til arvingens børn kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse fra Skatterådet, og uden beskatning af anpartshaverne.

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte ophørsspaltning af den ene arvings nyetablerede holdingselskab ikke udløste betaling af tillægsboafgift. Skatterådet bekræftede endvidere, at den ene arvings påtænkte overdragelse af en del af sit nyetablerede holdingselskab ikke udløste betaling af tillægsboafgift for den anden arving.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at den ene arvings påtænkte overdragelse af sit nyetablerede holdingselskab til sine børn ikke udløste betaling af tillægsboafgift. Skatterådet fandt, at der skulle betales tillægsboafgift for den del af overdragelsen, der blev finansieret med et gældsbrev.

SKM2025.324.SR

Spørger havde i november 2024 gaveoverdraget anparter i et holdingselskab (ApS) til spørgers tre børn med succession. Der var i december 2024 indsendt gaveanmeldelser herom til Skattestyrelsen.

Spørger ønskede med anmodningen om bindende svar at få bekræftet, at holdingselskabet ikke var en pengetank på gaveoverdragelsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, således at den gennemførte overdragelse opfyldte betingelserne for at kunne ske med succession.

Efter en samlet konkret vurdering af alle omstændigheder i anmodningen, afviste Skatterådet, med henvisning til skatteforvaltningslovens §§ 22 og 24, at besvare anmodningen. Dette skyldtes dels, at det var en forudsætning, at såvel gavegiver som gavemodtagerne skulle anmode om svaret, når svaret havde skattemæssige konsekvenser for både gavegiver og gavemodtagerne, samt dels, at der samtidigt med sagsbehandlingen af nærværende anmodning om bindende svar pågik en igangværende sagsbehandling af de indsendte gaveanmeldelser vedrørende samme transaktioner.

SKM2025.239.SR

Sagen drejede sig om overdragelse af anparter med succession fra spørger til spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse blev der spurgt til indregning og klassifikation af de til A A/S hørende omsætningsaktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Spørgsmål 1 omhandlede likvide beholdninger, spørgsmål 2 omhandlede værdipapirer og spørgsmål 3 omhandlede tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabets samlede beholdning af likvide midler og værdipapirer kunne henføres til selskabets driftsaktiver i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skatterådet kunne dog efter en konkret vurdering bekræfte, at den andel af selskabets likvide beholdninger, der stammede fra forudbetalinger fra kunder, der var bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der var direkte knyttet til kundeleverancen, kunne anses som driftsaktiver og dermed ikke skulle anses for pengetankaktiver.

Endvidere kunne Skatterådet efter en konkret vurdering bekræfte, at når det af Rejsegarantifondens vejledning fremgik, at selskabet skulle have et vist kapitalberedskab, hvis selskabet skulle undgå, at Rejsegarantifonden stillede krav om forhøjet garantistillelse, så kunne den del af selskabets likvide beholdninger og værdipapirer, som selskabet indestod med af hensyn til at sikre dette tilstrækkelige kapitalberedskab, blive anset som driftsaktiver. Denne del af de likvide midler og værdipapirerne skulle dermed ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse. Såfremt den samlede beholdning af likvide midler og værdipapirer oversteg det nødvendige kapitalberedskab, der indestod i selskabet med henblik på at undgå forhøjet garantistillelse, skulle denne del anses for pengetankaktiver.  

Når selskabets sædvanlige virksomhed ikke bestod af udlånsvirksomhed, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at omsætningsaktiver i form af tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder kunne anses som driftsaktiver. Dette uanset om tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder efter Rejsegarantifondens anvisninger evt. kunne indgå ved beregning af kapitalberedskabet. Dermed udgjorde tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder passiv kapitalanbringelse ved opgørelse af pengetankbrøken, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.    

Skatterådet havde ikke taget stilling til øvrige betingelser, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle være opfyldt for, at der kunne ske overdragelse af spørgers anparter til spørgers børn med succession.

SKM2025.196.SR

Spørgerne påtænkte at gennemføre et generationsskifte. Spørgerne ønskede i den forbindelse bekræftet, at aktiver, der var udlejet på lejekontrakter med en løbetid på henholdsvis over og under 23 måneder, ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Herudover ønskede Spørgerne afklaret om aktiver, der var afstået til et leasingselskab med en tilbagekøbsforpligtelse, men som regnskabsmæssigt indgik som et aktiv, skulle anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen.

Efter en konkret vurdering bekræftede Skatterådet, at såvel koncernens aktiver, der var korttidsudlejet, som koncernens aktiver, der var langtidsudlejet, ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at aktiver, der er afstået til et leasingselskab, men som på grund af en tilbagekøbsaftale, indgik som et regnskabsmæssigt aktiv, ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt, at alene aktiver, der var ejet af selskaberne, skulle med i bedømmelsen af pengetankbrøken.

SKM2025.66.SR

Sagen drejede sig om overdragelse af anparter med succession fra spørger til spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse blev der spurgt til indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Spørgers holdingselskab udgjorde et pengetankselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, såfremt der blev taget udgangspunkt i selskabets balance pr. 30. september 2023.

Det blev påtænkt, at spørgers holdingselskab skulle erhverve driftsaktive datterselskaber, hvor spørger var arbejdende bestyrelsesmedlem i det ene datterselskab og bestyrelsesmedlem i det andet datterselskab, fra holdingselskaber, der var ejet af spørgers børn, hvorefter spørgers holdingselskab skulle overdrages til spørgers børn, hvorved de driftsaktive datterselskaber igen ville være ejet af spørgers børn.

Det fremgik ikke umiddelbart af aktieavancebeskatningslovens § 34, af forarbejderne hertil eller af praksis, at der kunne stilles krav til, hvornår og hvorfra et holdingselskab havde erhvervet de aktiver, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle indgå i pengetankbrøken som henholdsvis driftsaktiver og pengetankaktiver. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at de konkrete selskabers driftsaktiver efter koncernændringen ville kunne indregnes som driftsaktiver ved opgørelsen af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet havde ikke taget stilling til øvrige betingelser, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle være opfyldt for, at der kunne ske overdragelse af spørgers anparter til spørgers børn med succession.

SKM2025.63.SR

Sagen drejede sig om overdragelse af anparter med succession fra spørger til spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse blev der spurgt til indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

I spørgsmål 1 blev der spurgt til grunde og bygninger, der bl.a. blev anvendt til aktivitetscenter, samt til grunde og bygninger, der var under opførsel og som skulle sælges til tredjemand. Skatterådet bekræftede, at de til selskabet hørende grunde og bygninger efter en konkret vurdering ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skatterådet lagde vægt på, at de til selskabet hørende grunde og bygninger ikke omfattede sommerboliger, der blev udlejet, mens selskabet var ejer af sommerboligerne.

I spørgsmål 2 og 3 blev der spurgt til positive værdier af renteswaps, der var indgået med det formål at afdække risikoen ved finansieringen af de ejendomme, der var ejet af koncernen. Skatterådet bekræftede, at den forholdsmæssige andel af de til koncernen hørende positive værdier af renteswaps, der kunne fordeles til ejendomme, der ikke udgjorde passiv kapitalanbringelse, efter en konkret vurdering ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Skatterådet havde ikke taget stilling til øvrige betingelser, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle være opfyldt for, at der kunne ske overdragelse af spørgers anparter til spørgers børn med succession. Skatterådet havde heller ikke taget stilling til værdiansættelsen af de pågældende anparter eller øvrige konkrete aktiver.

SKM2024.362.SR

Spørgerne havde i 2023 gennemført et generationsskifte af et selskab (ApS), der ejede 100 pct. af aktierne i et A/S, der ejede 100 pct. af anparterne i et ApS. Spørgerne ønskede bekræftet, at de gennemførte overdragelser af anparterne i selskabet kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Datterselskabet A/S ejede og drev et landbrug, og ejede flere ejendomme, herunder bl.a. en ejendom, hvor ejendommens benyttelse ved vurderingen var oplyst til at være bebygget landbrug. På denne ejendom var der flere stuehuse og lejligheder, der enten var udlejet eller i øvrigt stillet til rådighed til privat benyttelse, og som derfor ikke blev anvendt i virksomheden med landbrugsdrift. På baggrund af SKM2024.299.SR fandt Skatterådet, at de stuehuse og lejligheder, der enten var udlejet eller i øvrigt stillet til rådighed for privat benyttelse, skulle anses for passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Uanset, at den indsendte pengetankberegning skulle korrigeres vedrørende en anslået maksimal værdi af de pågældende stuehuse og lejligheder, ændrede dette ikke på, at Skatterådet kunne bekræfte, at de gennemførte overdragelser af anparterne i selskabet kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34.

SKM2024.299.SR

Spørgerne påtænkte at generationsskifte deres virksomhed. Forinden ville Spørgerne bl.a. foretage en skattefri anpartsombytning. På overdragelsestidspunktet ville Spørgerne hver eje 50 pct. af H4, der ville eje 100 pct. af H1. H1 ville eje 100 pct. af henholdsvis H2 og H3. Spørgerne ønskede bl.a. bekræftet, at en af H1 ejet ejendom, der var udlejet til H3, i sin helhed ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Det var oplyst, at ejendommen blev anvendt i H3’s virksomhed med skovdrift, dyrehold og jagtaktiviteter. Den del af ejendommen, der blev anvendt hertil, blev efter en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger ikke anset som passiv kapitalanbringelse. Det blev samtidig oplyst, at der var fire selvstændige beboelsesejendomme på ejendommen, hvoraf to blev anvendt som tjenesteboliger, én blev udlejet til turister og besøgende jægere, mens den sidste beboelsesdel blev anvendt af Spørgerne, når de besøgte ejendommen. Disse ejendomme blev videreudlejet af H3 og udgjorde dermed som udgangspunkt passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, 5. pkt., og forarbejderne hertil. Den særlige undtagelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., hvorefter bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse, fandt på baggrund af SKM2023.590.HR ikke anvendelse på de fire selvstændige beboelsesejendomme. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den pågældende ejendom i sin helhed ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse, idet de fire selvstændige beboelsesdele udgjorde passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

SKM2024.199.SR

Spørger ønskede at overdrage sine aktier i H1 A/S, der ville blive stiftet ved en fusion af en række selskaber, til sine børnebørn med skattemæssig succession. I den forbindelse ønskedes det bekræftet, at H1 A/S’ ejendomme under hensyntagen til virksomhedens aktivitet hermed ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Det var oplyst, at virksomheden igennem årene uafhængigt af den formelle ejer- og selskabsstruktur havde været drevet og udviklet som en aktiv og samlet ejendomsvirksomhed med drift, administration, renovering, modernisering, projektudvikling samt køb og salg af fast ejendom. De pågældende ejendomme, der blev spurgt til, benyttedes efter det oplyste til udlejning til erhverv og beboelse. Den pågældende benyttelse sås ikke at være af midlertidig karakter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de pågældende ejendomme ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Påklaget til Landsskatteretten.

Klagen er tilbagekaldt.

SKM2024.174.SR

Spørger ejede 100 pct. af et holdingselskab (ApS), der via et nyt 100 pct. ejet datterselskab (ApS) påtænkte at erhverve flere solcelleanlæg i Frankrig via igangværende elproduktionsvirksomheder, der producerede og solgte strøm. Det var oplyst, at datterselskabet (ApS) ville overtage alle forvaltningsmæssige, dispositionsmæssige og økonomiske rettigheder og forpligtelser vedrørende elproduktionsvirksomhederne, at selskabet ville få fuld elektronisk adgang til drifts- og produktionstal, at selskabet løbende ville have kontakt med Frankrig, at bestyrelse/direktion efter behov ville foretage kontrolbesøg og have kontakt med relevante leverandører i Frankrig. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at datterselskabets (ApS) påtænkte investering i de anførte solcelleanlæg via de franske elproduktionsvirksomheder ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2024.56.SR

Spørgerne ejede ligeligt H1 Holding ApS, som de påtænkte at generationsskifte. Skatterådet bekræftede, at de grunde og bygninger, der var ejet af det 100 pct. ejede datterselskab H2 ApS og fuldt ud blev anvendt til hoteldrift, kunne medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, som ikke-finansielle aktiver ved overdragelse af anparterne i H1 Holding ApS.

SKM2024.47.SR

Spørgers anpartsselskab producerede og solgte strøm via vindmøller, der var ejet af anpartsselskabet. Det var oplyst, at anpartsselskabet stod for den fulde driftsaktivitet med vindmøllerne. Skatterådet fandt, efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at de af Spørgers anpartsselskabs ejede vindmøller ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2023.585.SR

A planlagde et generationsskifte af sin virksomhed til sine to børn. Det ønskedes i den forbindelse bekræftet, at tilgodehavendet fra salg og tjenesteydelser i H1 A/S ikke skulle medregnes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. H1 A/S’ hovedaktivitet var køb og salg af brugte biler. I tilfælde af salg, hvor køber ikke kunne opnå ekstern finansiering, tilbød selskabet i nogen tilfælde at sælge på kredit. Finansieringen blev tilbudt på låneaftaler med en løbetid på 5 år. I gennemsnit var tilgodehavendet dog indfriet i løbet af 12-18 måneder. Der blev taget ejendomsforbehold i de biler, som blev solgt på kredit.

Skatterådet kunne bekræfte, at tilgodehavendet fra salg og tjenesteydelser i H1 A/S ikke skulle medregnes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, ved en overdragelse af A’s anparter i H3 Holding ApS.

Skatterådet havde ved afgørelsen særligt henset til, at det var en traditionel del af brugtvognsmarkedet, at bilforhandlere tilbød finansiering til sine kunder, at de pågældende tilgodehavender typisk blev indfriet indenfor en periode på 12-18 måneder, at finansieringen alene blev tilbudt i de tilfælde, hvor anden finansiering ikke kunne opnås, samt at finansieringsmuligheden var nødvendig for, at virksomheden kunne sælge de pågældende biler.

SKM2023.574.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at et holdingselskabs aktiebeholdning, hvor ejerandelen udgjorde under 25 pct., ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34.

Værdipapirer, herunder aktier, er udtrykkeligt nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, som eksempel på aktiver, der som udgangspunkt anses for en passiv kapitalanbringelse. Herudover fremgår det direkte af forarbejderne til både lov nr. 1285 af 20. december 2000 (L36 i folketingsåret 2000/01) og lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L78 i folketingsåret 2005/06), at holdingselskaber som udgangspunkt omfattes af pengetankreglen, idet holdingselskabernes aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Endelig er aktiebeholdninger med en ejerandel på under 25 pct. ikke omfattet af særreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. og 4. pkt., hvorefter afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes.

Når der i nærværende sag dels var tale om overdragelse af anparter i et holdingselskab uden reel erhvervsaktiv virksomhed, og dels var tale om en aktiebeholdning på under 25 pct., der ikke udgjorde en del af reel erhvervsaktivitet i holdingselskabet, kunne der i nærværende tilfælde ikke være tale om andet end en investering, der skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, imod Spørgers ønske, at det ikke kunne bekræftes, at den konkrete aktiebeholdning, der udgjorde under 25 pct., ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2023.441.SR

Skatterådet bekræftede, at et padel- og fitnesscenter under de konkrete omstændigheder, hvor udlejningen af padelbanerne ville ske som en integreret del af driften, hvor der ligeledes ville være øvrig aktivitet i form af bl.a. personlig træning/undervisning på bl.a. padelbanerne, turneringer mv., og hvor udlejningen af padelbanerne udgjorde en integreret og naturlig del af driften af denne type virksomhed, ville udgøre aktiv virksomhed og dermed ikke passiv kapitalanbringelse.

SKM2023.288.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at et selskabs aktiebeholdning, hvor ejerandelen udgjorde under 25 pct., ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Udgangspunktet var, at aktiebeholdninger med en ejerandel på under 25 pct. skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse. Det fremgik dog af lovforarbejderne til lovændringen i 2017, at kontanter og værdipapirer efter omstændighederne kunne høre til virksomhedens aktive del. Det fremgik videre af SKM2023.168.HR, at der skulle foretages en konkret vurdering af, om et aktiv måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at det kunne bekræftes, at den konkrete aktiebeholdning, der udgjorde under 25 pct., ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2022.590.SR

Sagen omhandlede, om udlejningsejendomme var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver (aktiv kapitalanbringelse) i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. 

Spørgsmål 1 og 2 omhandlede en ejendom med konventionelle lejemål samt lejemål til lagerceller og kontorceller. Skatterådet kunne i spørgsmål 1 og 2 ikke bekræfte, at ejendommen ikke var passiv kapitalanbringelse, da der var tale om udlejning af fast ejendom. 

Spørgsmål 3 omhandlede en landbrugsejendom, der var udlejet. Skatterådet bekræftede i forhold til landbrugsejendommen i spørgsmål 3, at denne kunne medregnes som en aktiv kapitalanbringelse, da den var omfattet af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., hvis der var tale om en landbrugsejendom på tidspunktet for overdragelsen.

Vedr. spørgsmål 3:

Skatterådet har i SKM2024.299.SR og SKM2024.362.SR fundet, at praksis, jf. bl.a. SKM2022.590.SR på baggrund af SKM2023.590.HR må anses for tilsidesat. Det vil herefter alene være den del af en ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, der bortforpagtes til landbrugsmæssige og skovbrugsmæssige formål og anvendes hertil, der omfattes af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

SKM2022.575.SR

Spørgerne ønskede at få bekræftet, at en overdragelse med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, i forbindelse med en overdragelse af anparter ved gave, fortsat var en overdragelse med succession, når der gennemførtes en skattefri fusion og skattefri ophørsspaltning med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før overdragelsen med succession, selvom betingelserne for succession ikke ville være opfyldte efter de skattefrie omstruktureringer på tidspunktet for gaveoverdragelsen.

Skatterådet kunne ikke svare bekræftende på spørgsmålet, da Skatterådet fandt, at den skattemæssige tilbagevirkende kraft medførte, at der ville ske en ændring af grundlaget, der skulle indgå i vurderingen af, om betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 var opfyldte. Når betingelserne for succession ikke var opfyldte i aktieavancebeskatningslovens § 34, medførte det, at overdragelsen ikke kunne ske med succession.

SKM2022.450.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til om en kælderejendom, der udlejes til parkeringspladser og lukkede garager, er et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet fandt, at en ejendom, der anvendes til udlejning af parkeringspladser og lukkede garager, skal betragtes som en udlejningsejendom. Skatterådet fandt videre, at bogholderi, fakturering, rykkerprocedure, fraflytningsafregning, rengøring, fremvisning af pladser og garager mv., samt udarbejdelse af lejekontrakter omfatter aktivitet ved selve udlejningen. Skatterådet fandt endvidere, at SKM2021.537.VLR (afgjort af Højesteret i SKM2023.168.HR), der omhandler pengetankreglen i andele i P/S’er, der driver solcelle- og vindmøllevirksomhed, ikke ændrer på, at alle udlejningsejendomme, med ganske få undtagelser, skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, (udlejning af parkeringspladser og lukkede garager er ikke omfattet af disse ganske få undtagelser), samt at al aktivitet med selve udlejningen ikke tæller med som aktiv aktivitet.

Spørgsmål 2 omhandlede, om et selskabs ejendom kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering ved overdragelse af anparterne i selskabet til hovedanpartshaverens børn. Skatterådet fandt, at når Vurderingsstyrelsen har vurderet ejendommen til 17 mio.kr. og den seneste offentlige vurdering udgør 12,2 mio.kr., så skal der ske en fravigelse af hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9, således at selskabets ejendom ikke kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering.

SKM2022.298.SR

Sagen omhandlede, om et bo kunne udlodde kapitalandele i et nystiftet holdingselskab med skattemæssig succession. Det var blandt andet en betingelse for, at kapitalandelene kunne udloddes med succession, at der skulle være tale om et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad bestod af passiv kapitalanbringelse. Selskabet ejede blandt andet en udlejningsejendom, der var erhvervet i 2014, og som fortsat var udlejet. Spørger ønskede, at udlejningsejendommen skulle betragtes som en projektejendom, der kunne henregnes til virksomhedens aktive del, idet det var oplyst, at udlejningsejendommen blev købt i 2014 med henblik på udvikling som projektejendom og efterfølgende salg, at der havde været udviklet flere projekter på ejendommen, men at disse var blevet afvist politisk, samt at afdøde inden sin død havde udviklet et nyt projekt, der skulle behandles af byrådet.

Skatterådet fandt, at udlejningsejendommen skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse, hvilket indebar, at boet ikke kunne udlodde kapitalandelene i det nystiftede holdingselskab med skattemæssig succession. Ved denne konkrete vurdering var der lagt vægt på, at udlejningen ikke kunne betragtes som midlertidig, idet ejendommen havde været ejet siden 2014 og i hele perioden havde været udlejet samt at indsendelse af projekter til behandling af et byråd ikke i sig selv var tilstrækkeligt til, at ejendommen havde ændret karakter fra udlejningsejendom (passiv kapitalanbringelse) til en projektejendom, der kunne henregnes til virksomhedens aktive del.

Påklaget til Landsskatteretten, som har afvist klagen.

Se SKM2024.242.LSR

SKM2022.40.SR

Sagen omhandlede, om et selskabs (ApS) investering i kryptovaluta og guldbarrer var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet fandt, at det fremgår af praksis jf. SKM2021.537.VLR, at der skal foretages en bedømmelse af, om aktiviteten i selskabet udgør en reel erhvervsaktivitet, herunder om der sker aktiv deltagelse i en reel erhvervsvirksomhed, eller om der alene oppebæres et afkast af en investering. Skatterådet fandt, at investering i kryptovaluta og guldbarrer skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse på lige fod med investering i udlejning af fast ejendom, kontanter og værdipapirer m.m., idet der ikke var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, men tværtimod en investering, hvoraf der alene oppebæres afkast af investeringen i form af værdireguleringer.

SKM2021.450.SR

På baggrund af praksis bekræftede Skatterådet, at en landbrugsejendom, der efter daværende vurderingslov § 33, stk. 1, var vurderet som benyttet til landbrugsejendom, ikke ville være et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse).

SKM2021.446.SR

Sagen omhandlede blandt andet om koncerninterne udlejningsejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, var pengetankaktiver (finansielle aktiver/passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet bekræftede, at ejendomme, der blev anvendt til hoteldrift med tilhørende bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m. ikke kunne sidestilles med en udlejningsejendom. Samlet set fandt Skatterådet, at de omhandlede ejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, kunne betragtes som erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.  

For så vidt angår værdiansættelsen af de konkrete ejendomme, var det oplyst, at de konkrete ejendomme alle var erhvervet inden for en kortere årrække før det påtænkte generationsskifte, og ombygningsudgifter m.m. udgjorde i denne periode mere end halvdelen af den samlede regnskabsmæssige værdi af ejendommene. Skatterådet bekræftede, at de regnskabsmæssige værdier inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet, der skulle finde sted i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, i nærværende konkrete tilfælde kunne anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme.

SKM2021.250.SR

Sagen omhandlede, om en udlejningsejendom, der fungerede som et kontorhotel, var et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet fandt, at de i sagen omhandlede ejendomme primært havde karakter af at være udlejningsejendomme, idet indtægterne hovedsageligt stammede fra udlejningsaktiviteten. Endvidere fandt Skatterådet, at alle udlejningsejendomme med ganske få konkrete undtagelser skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen, samt at kontorhoteldrift ikke var omfattet af disse få konkrete undtagelser.

Påklaget til Skatteankestyrelsen.

Klagen er tilbagekaldt.

SKM2021.193.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om et solcelleanlæg, der blev anvendt til energiproduktion, og som efter en omstrukturering indirekte var ejet af A via det nystiftede selskab H1, skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det bekræftes, at solcelleanlægget ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Se endvidere SKM2023.168.HR.

Skatterådet fandt bl.a., at der kunne ske overdragelse af en andel af driftsaktiviteten i H1 og aktier i datterselskaberne til spørger med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C og aktieavancebeskatningslovens § 34. Det medførte, at spørger ville indtræde i overdragerens skattemæssige stilling.

SKM2020.550.SR

Se endvidere SKM2023.168.HR.

SKM2020.425.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at bortforpagtning af skovejendomme beliggende i Sverige var omfattet af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Skatterådet bekræftede spørgsmålet med den begrundelse, at det var en forudsætning, at skovejendommen i Sverige efter en vurdering efter ejendomsvurderingsloven kunne sidestilles med en skovejendom, der havde været beliggende i Danmark.

SKM2019.162.SR

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at A umiddelbart efter spaltningen af G1 kunne overdrage nom. 11.250 B-anparter i G12 til sit barn1 og 11.250 B-anparter i G12 til sit barn2 efter reglerne om skattemæssig succession i aktieavancebeskatningslovens § 34.

SKM2019.163.SR

Skatterådet kunne bl.a. bekræfte, at B umiddelbart efter spaltningen af G1 kunne overdrage nom. 11.250 B-anparter i G12 til sit stedbarn barn1 og 11.250 B-anparter i G12 til sit stedbarn barn2 efter reglerne om skattemæssig succession i aktieavancebeskatningslovens § 34.

SKM2018.319.SR

Skatterådet afviste at tage stilling til spørgsmålet om succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da det ikke var muligt at foretage en konkret vurdering.

SKM2016.233.SR

Skatterådet bekræftede, at to landbrugsejendomme i deres helhed skule medregnes ved opgørelsen af den aktive virksomhed efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Skatterådet bekræftede endvidere, at der ved målingen af, om der kan succederes i en aktieavance, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. punktum, kun skulle tages hensyn til handelsværdien af aktiverne ved selve salget af aktierne, når overdragelsen sker i selskabets første regnskabsår, såfremt overdragelsen af aktierne eller anparterne i selskabet med successionen sker i umiddelbar forlængelse af virksomhedsomdannelsen.

SKM2015.577.SR

Spørger ønskede afkræftet, at et parkeringshus, som både udlejes på timebasis og via abonnement i længere tid, anses for en udlejningsejendom i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Det kunne afkræftes i den konkrete sag.

Skatterådet bekræftede, at igangværende arbejder for fremmed regning kan indgå med sin bruttoværdi i opgørelsen efter aktivkriteriet i pengetankreglen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

SKM2007.106.SR

Skatterådet tiltrådte, at overdragelse af 19,5 pct. af aktierne i et selskab kunne ske ved succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Selskabet var stiftet ved en skattefri aktieombytning. Ved bedømmelsen anvendtes kun tallene fra de to regnskabsår hvori selskabet havde eksisteret. En forholdsmæssig andel af datterselskabernes indtægter og aktiver blev medregnet for begge regnskabsår. Derudover blev et momskrav som var opstået ved varesalg ikke anset som en passiv pengeanbringelse, idet den relaterede sig til virksomhedens driftsside. Succession tilladt.

SKM2006.627.SR

Skatterådet tiltrådte i sagen, at en række nystiftede selskaber som ville opstå i forbindelse med spaltning af et holdingselskab alle kunne overdrages med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 11 (dagældende). Selskaberne ville ikke overstige den dagældende grænse på 50 pct. Skatterådet udtalte, at det ikke kunne tillægges betydning, om holdingselskabet var et finansielt selskab før spaltningen. Der blev ved værdiansættelsen anvendt regnskabsmæssige værdier, og den offentlige ejendomsvurdering for så vidt angår fast ejendom. Succession tilladt.

Nystiftede selskaber.

SKM2005.166.LR

En advokat påtænkte at overdrage halvdelen af anparterne i et selskab til en nær medarbejder efter aktieavancebeskatningslovens § 11 A (dagældende). Spørgsmålet var, om likvide midler på selskabets klientkonto skulle anses for passiv pengeanbringelse. Ligningsrådet fandt, at kun de midler som kunne hæves efter klientkontovedtægten, herunder eventuelle forudbetalinger på honorar, skulle anses for likvide midler i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. (dagældende). Succession tilladt.

Nær medarbejder.

SKM2004.176.LR

Sagen vedrørte overdragelse med succession af anparterne i et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af ejendomme. Den gennemsnitlige indtjening fra passiv kapitalanbringelse (herunder udlejning af næringsejendomme) udgjorde ca. 94 pct. Rådgiver anførte, at selskaber med næringsvirksomhed burde sidestilles med traditionel erhvervsvirksomhed. Ligningsrådet og skattestyrelsen anførte, at det afgørende er, hvorvidt der er tale om indtægter fra udlejning af fast ejendom, og da størstedelen af selskabets indtægter stammede herfra, kunne betingelserne for at succedere ikke være opfyldt efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. (dagældende). Succession nægtet.

SKM2003.458.LR

Sagen vedrørte overdragelse af aktierne i et holdingselskab med succession. Datterselskabet drev virksomhed med organisering og afvikling af kongresser for virksomheder og organisationer. Datterselskabet havde som følge af væsentlige forudbetalinger fra kunderne en stor likvid beholdning, som skulle anvendes til driften i senere regnskabsår. Ligningsrådet udtalte, at aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. (dagældende) indeholdt en objektiv regel for vurderingen af selskabets virksomhed. Ligningsrådet fandt efterfølgende, at likvide midler altid skulle anses for passive pengeanbringelser i relation til aktiverne, uanset ophavet til disse eller hvad de i øvrigt skulle benyttes til. Efterfølgende kunne der ikke ske overdragelse med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. (dagældende). Succession nægtet.

SKM-meddelelser

SKM2025.127.SKTST

Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10) vedr. værdiansættelse af unoterede aktier og goodwil med virkning fra, at den nye værdiansættelsesmodel i L 123 (Folketinget 2024/25) træder i kraft. Den nye værdiansættelsesmodel får virkning for værdiansættelser fra denne dato.