C.B.2.10.1 Likvidationsudlodninger
Indhold
I dette afsnit beskrives, hvordan aktionæren skal beskattes, når selskabet likvideres (ophører).
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Opgørelse af gevinst og tab
- Mulighed for dispensation
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, 1. pkt.
Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:
- Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtig for foreninger og selskaber efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 B, stk. 4 (overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig beskatning). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 4, nr. 2.
- Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt efter FUL (fusionsskatteloven) § 12, stk. 3 (fusion af andelsforeninger og brugsforeninger). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 4, nr. 2.
- Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.
- Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtig af udbytter, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL (ligningsloven) § 2. Det gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b.
- Udlodning af likvidationsprovenu, der modtages af en fysisk person, som er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL (ligningsloven) § 2. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c.
- Udlodning af likvidationsprovenu, når det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. litra d, der er indsat ved lov nr. 1255 af 18. december 2012, og som har virkning fra den 1. januar 2013. Se endvidere afsnit C.B.2.3.5 Gevinst og tab ved afståelse af skattefri porteføljeaktier.
- Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 21 (aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor gevinst og tab hos deltagerne skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven), er det kun den del af likvidationsudlodningen, der overstiger minimumsindkomsten i LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 3, for tiden fra indkomstårets begyndelse og indtil ophørstidspunktet, der anses for afståelsessum, og skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, 3. pkt.
Udlodning af likvidationsprovenu til selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 (næringsaktier), hvor det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, eller SEL (selskabsskatteloven) § 13, stk. 1, nr. 2, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 3, og ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 2.
Ophører et selskab med at være omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2 C, stk. 1, anses selskabet for at være opløst. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse. Se SEL (selskabsskatteloven) § 2 C, stk. 8.
Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, finder LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse. Skattebetalingen for en fysisk person i henhold til LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, nedsættes i det omfang, den fysiske person har betalt skat af gevinst og tab på aktierne i selskabet efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 38 og 39 A. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5, stk. 5, og afsnit C.B.2.14.2 Fraflytning.
Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet mv. endeligt opløses, beskattes som udbytte. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1. Hvis aktionæren har fået dispensation efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, til, at det udloddede beløb ikke beskattes som udbytte, skal beløbet dog beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 2.
Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 21 (aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), beskattes som udbytte i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 2, nr. 2 og LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 3.
Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelse til Erhvervsstyrelsen.
Ved rettidig afmeldelse, hvilket vil sige senest 2 uger efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, anses selskabet for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte.
Ved rettidig indsendelse af betalingserklæringen til Erhvervsstyrelsen, hvilket vil sige senest 2 uger efter betalingserklæringens underskrivelse, kan den endelige opløsning anses for at være sket på datoen for underskrivelsen af betalingserklæringen.
Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, som selskabet opløses, og det inden likvidationens indtræden har foretaget udlodninger til aktionærerne, er disse udlodninger ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men skal beskattes som udbytte. For personer, som ejer almindelige aktier, beskattes udbytte som aktieindkomst. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1 og PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 1.
Vedrørende de regler, der var gældende før den 24. november 2010, se vejledningen i udgaven 2012-2.
Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning blev før den 1. januar 2013 benævnt udloddende investeringsforeninger.
Likvidationsudlodning
Likvidationsudlodning er penge, der udbetales fra et selskab til selskabets aktionærer, efter at et selskab er gået i likvidation eller er erklæret konkurs.
Når et selskab endeligt ophører/opløses, skal kreditorerne have deres krav dækket. Hvis der herefter er penge tilbage i selskabet, betales de til aktionærerne.
Se også
Se også afsnit
- C.D.1.6.3 om overgang fra kooperationsbeskatning, hvor SEL (selskabsskatteloven) § 5 B er beskrevet
- C.B.2.4.1 om hvad der forstås ved næringsaktier
- C.D.5.3.1.1 "Fusion af kooperationsbeskattede og selskabsbeskattede kooperative foreninger indbyrdes og med hinanden - FUL (fusionsskatteloven) § 12" under "Overgangsbeskatning ved fusion af en kooperationsbeskattet andelsforening og en modtagende brugsforening eller selskabsbeskattet forening", hvor FUL (fusionsskatteloven) § 12, stk. 3, er beskrevet.
Opgørelse af gevinst og tab
I de tilfælde, hvor likvidationsudlodningen i samme kalenderår, som selskabet opløses, er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, anses likvidationsbeløbet som afståelsessum. Opgørelse af gevinst eller tab skal ske efter de regler i aktieavancebeskatningsloven, som gælder for de pågældende aktier.
Bliver der ikke foretaget likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, er afståelsessummen 0 kr. I den situation vil tabet være lig med aktiernes anskaffelsessum.
Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation eller konkurs, anses det for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og der skal ske opgørelse af gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det forudsættes, at der er tale om et reelt salg.
Foretages der udlodning af likvidationsprovenu fra et selskab under likvidation forud for det kalenderår, hvor opløsningen finder sted,
- fordi beslutning om udlodning sker i flere år, eller
- fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at beslutning om udlodning har fundet sted,
skal hele udlodningen beskattes som udbytte - altså uden fradrag for anskaffelsessummen.
Når der gives dispensation, således at udlodningen, som er sket forud for det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, skal det udloddede beløb anses for en salgssum, og en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen skal efter aktieavancebeskatningsloven reducere salgssummen.
Er aktierne omfattet af ABL► ◄§ 19 C, skal personer beskattes af beløbet som kapitalindkomst.
Er der tale om aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 B, beskattes avancen som aktieindkomst. ►◄
Er der tale om investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 22, sker beskatningen hos personer som kapitalindkomst.
► ◄
Er der tale om andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af LL (ligningsloven) § 7 N, sker beskatningen som personlig indkomst. Se afsnit C.B.2.2.2 Afståelse af medarbejderaktier mv. samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber.
Er aktierne omfattet af andre regler i aktieavancebeskatningsloven, skal beløbet beskattes som aktieindkomst hos personer. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 1.
Er det næringsaktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, skal udbyttet beskattes som personlig indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 5. Det gælder også aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, hvis de ville have været omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.
Se også
Se også afsnit
- C.B.2.1.5 om anskaffelses- og afståelsesbegrebet.
- C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier m.v.
- C.D.1.6.3 om overgang fra kooperationsbeskatning, hvor SEL (selskabsskatteloven) § 5 B er beskrevet.
- C.D.5.3.1.1 "Fusion af kooperationsbeskattede og selskabsbeskattede kooperative foreninger indbyrdes og med hinanden - FUL (fusionsskatteloven) § 12" under "Overgangsbeskatning ved fusion af en kooperationsbeskattet andelsforening og en modtagende brugsforening eller selskabsbeskattet forening", hvor FUL (fusionsskatteloven) § 12, stk. 3, er beskrevet.
Mulighed for dispensation
Told- og skatteforvaltningen kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at beløb, der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 2, og LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.
Der kan ikke gives dispensation i følgende tilfælde:
- Modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.
- Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL (ligningsloven) § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
- Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL (ligningsloven) § 2.
- Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 4 A - 4 C samt LL (ligningsloven) § 2, stk. 3.
Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1 og 2.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 (L 207) om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), at dispensationspraksis fremover strammes, så ikke kun selskabets forhold undersøges nøje, men at det også nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærernes individuelle forhold spille ind - fx besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger fra personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.
I de tilfælde hvor betingelserne for at opnå dispensation er opfyldt, er det efter Skattestyrelsens nyeste praksis, en betingelse for tilladelse til dispensation for aktionærer, som ikke er skattepligtige til enten Danmark, et EU-land eller EØS-land, at der efter en
- dobbeltbeskatningsoverenskomst
- anden international overenskomst eller konvention eller
- administrativ indgået aftale om bistand i skattesager
udveksles oplysninger med de danske skattemyndigheder.
Når der gives dispensation, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået. Det betyder, at det udloddede beløb skal reduceres med en forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen for at finde gevinst/tab. Reglen om først ind-først ud gælder også her, og gevinst og tab skal opgøres efter de regler, som gælder, hvis aktionæren havde solgt aktierne.
Der kan ikke gives en generel forhåndsdispensation, idet Skattestyrelsen først kan tage stilling til en ansøgning om dispensation, når de konkrete forhold i den påtænkte eller gennemførte transaktion er oplyst.
Der kan heller ikke gives en generel dispensation til en gruppe aktionærer, heller ikke selv om gruppen er klart defineret. Det skyldes, at dispensation gives til den enkelte aktionær, og den enkelte aktionærs identitet skal derfor oplyses i ansøgningen om dispensation.
Se også
Se også afsnit C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier m.v.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2004.259.HR | Fondsbørsvekselerernes Garantiforening under afvikling udloddede i 1992 400.000 kr. til hver af foreningens medlemmer. Udlodningen kunne ikke anses for skattefri i efter SL (statsskatteloven) § 5 a, idet der ikke var tale om udlodning af en del af en formue, som medlemmerne allerede ejede. Under henvisning til, at medlemmerne i medfør af vedtægterne ikke kunne anses for at have et retligt krav på en andel i foreningens formue ved foreningens likvidation, fandt retten, at medlemmerne ikke havde en andelsret til foreningens formue. Udlodningen blev derimod anset for skattepligtig efter af SL (statsskatteloven) § 4. Udlodning skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4. | Stadfæster SKM2003.268.ØLR. |
| TfS 1998, 397 HR | Dommen underkendte den tidligere praksis vedrørende fortolkning af den dagældende ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2 (nu ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1). Højesteret bemærkede følgende: Den af Skatteministeriet hævdede fortolkning af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2, hvorefter en aktiepost skulle anses for afstået, såfremt det ved et aktieselskabs konkurs måtte anses for sandsynliggjort, at den var værdiløs, har som anført af landsrettens mindretal hverken hjemmel i ordlyden af dagældende ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2, eller i andre bestemmelser i loven eller i lovens forarbejder. Denne fortolkning er endvidere i strid med grundprincippet i SL (statsskatteloven) § 5, litra a, hvorefter værdistigninger eller fald i perioden er uden betydning for indkomstopgørelsen. Som anført af landsrettens mindretal må det forhold, at aktierne som følge af selskabets endelige opløsning ikke længere eksisterer, nødvendigvis anses for omfattet af begrebet afståelse. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2, må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skattemyndighederne havde således ikke haft hjemmel til at nægte skatteyderen - der indtil selskabets endelige opløsning var ejer af aktierne - det omtvistede tabsfradrag. Afståelsestidspunktet for aktier er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skatteyder havde selvangivet tabet i 1988, samme år, hvori konkursboet var afsluttet. Fradrag for tab på aktier, kan først fradrages, når selskabet endeligt opløses. | Ledende dom på området. Dommen underkendte hidtidig praksis på området. |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2001.417.VLR | I 1994 foretog Frederikskogene (sammenslutning af lodsejere i marsken ved Tønder) en udlodning til lodsejerne. Sagen drejede sig om, hvorvidt udlodningen var fra et interessentskab og dermed udlodning af egen formue eller fra en forening omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6 og dermed skattepligtig hos modtageren, jf. SL (statsskatteloven) § 4 a. Udlodningen var baseret på en i 1990 udbetalt skattefri fredningserstatning til Frederikskogene. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at vedtægterne indeholdt en række bestemmelser, som var atypiske for interessentskaber eller samejeforhold. Ud fra en samlet bedømmelse fandt landsretten, at der forelå udbetaling fra en forening, som var et selvstændigt skattesubjekt. Udbetaling fra en forening omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, var skattepligtig efter statsskatteloven. | |
| SKM2001.11.ØLR | Likvidationsudlodning fra gensidigt brandassuranceselskab, hvori medlemmerne efter vedtægterne ikke ejede omsættelige andele og ikke tog andel i formuen ved udtræden, men alene ved ophør, er skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4. Udlodningen var således ikke skattefri efter SL (statsskatteloven) § 5 eller omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Likvidationsudlodning fra gensidigt brandassuranceselskab var skattepligtig. | |
| TfS 1991, 288 ØL | En skatteyder kom i 1977 i personlig betalingsstandsning. To selskaber, der ejedes af skatteyderen, hans hustru og datter, skulle derfor afvikles for at skaffe midler til kreditorerne. I 1981 kunne han opnå en akkord med sine kreditorer, og da han ikke kunne afvente den endelige likvidation af selskaberne, lånte han midlerne i selskaberne. Gældsbreve og sikkerhed for lånene blev dog først præsteret i 1982. Lånene afvikledes ved den endelige likvidation i 1984, især ved modregning og i øvrigt kontant. Landsretten lagde til grund, at de udbetalte beløb i det væsentlige svarede til selskabernes formue, og at der ikke ved udbetalingen af de angivne lån blev udfærdiget lånedokumenter og ikke truffet aftale om forrentning, tilbagebetaling eller sikkerhed. Hertil kom, at skatteyderen ikke havde mulighed for at tilbagebetale lånene. På dette grundlag fandt landsretten, at der ikke forelå aktionærlån, men foreløbig likvidationsudlodning. Lån/likvidationsudlodning | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2023.28.LSR | ►Forud for likvidation af et dansk selskab, blev der gennemført en række omstruktureringer, der medførte, at det danske selskab på likvidationstidspunktet var ejet af et selskab, der var hjemmehørende i et EU-land. Skatterådet fandt, at arrangementet var omfattet af LL (ligningsloven) § 3, da arrangementet medførte en skattefordel, da det med arrangementet blev muligt at udlodde likvidationsprovenu til landet inden for EU, og til landet uden for EU og uden DBO med Danmark uden betaling af dansk kildeskat. Spørger havde endvidere ikke godtgjort, at det samlede arrangement var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Landsskatteretten ændrede Skatterådets afgørelse, idet Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at den planlagte omstrukturering var udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet. LL (ligningsloven) § 3 fandt derfor ikke anvendelse, og likvidationsprovenuet var skattefrit i medfør af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3. Landsskatteretten havde henset til det oplyste om etableringen af selskabet i EU-landet, og at likvidationen af det danske datterselskab havde den konsekvens, at et fremførselsberettiget underskud i det danske datterselskab blev fortabt i forbindelse med transaktionerne.◄ | Tidligere instans SKM2019.413.SR ►Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene.◄ |
| SKM2004.484.LSR | Anparter i et selskab under konkurs blev først anset for afstået ved selskabets afmelding i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejertiden var herefter mere end 3 år, og tabet kunne derfor fradrages. Tidspunkt for afståelse | |
| TfS 1992,21 LSR | Landsskatteretten fandt på baggrund af konkrete praktiske forhold en generalforsamling om ophør den 3. april 1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den 31. december 1988. Tidspunkt for ophør | |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| SKM2022.495.SR | H-koncernen havde gennem de seneste år gennemført en række omstruktureringer, som bl.a. havde medført, at H9 havde et gældsbrev mod et andet koncernforbundet selskab, H15. Spørger ønskede derfor at vide, om udlodning af den nærmere beskrevne fordring til H15 i forbindelse med en likvidation af H9 skulle behandles efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven), og om LL (ligningsloven) § 3 fandt anvendelse. Skatterådet bekræftede, at udlodningen som udgangspunkt skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at LL (ligningsloven) § 3 ikke fandt anvendelse. | ►Sagen er påklaget til Landsskatteretten.◄ |
| SKM2022.141.SR | Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 3. H1 var et dansk selskab, der ejede fast ejendom i EU-land 1. Selskabets hjemsted var flyttet til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1’s flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da et af de væsentligste formål med arrangementet på baggrund af det oplyste ikke var at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Det var en forudsætning, at der ikke ville blive udloddet udbytte til aktionærerne i H5 indenfor den nærmeste årrække. | |
| SKM2022.140.SR | Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 3. H1 var et dansk selskab, der ejede fast ejendom i EU-land 1. Der pågik forhandlinger om salg af ejendommen. Selskabets hjemsted var flyttet til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1’s flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at LL (ligningsloven) § 3, ikke fandt anvendelse, da et af de væsentligste formål med arrangementet på baggrund af det oplyste ikke var at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Det var en forudsætning, at der ikke ville blive udloddet udbytte til aktionærerne i H5 indenfor den nærmeste årrække. | |
| SKM2022.139.SR | Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 3. H1 var et dansk selskab, der havde ejet fast ejendom i EU-land 1. H1 havde negativ egenkapital. Det ønskedes at flytte selskabets hjemsted til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1’s flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at LL (ligningsloven) § 3, ikke fandt anvendelse, da H1 havde negativ egenkapital, og selskabet derfor ikke ville have nogen midler at udlodde, som ikke umiddelbart forinden var blevet tilført af selskabets aktionærer. | |
| SKM2022.99.SR | A og B, var hjemmehørende i DBO-land 2. A var B’s far. A og B ejede i fællesskab anparterne i et dansk selskab, H1. A ejede indirekte alle anparterne i det danske selskab H2, og B ejede indirekte alle anparterne i det danske selskab H3. Det ønskedes at likvidere H1. Ved likvidation af H1 ville A og B blive udbyttebeskattet af likvidationsprovenuet, da DBO-land 2 hverken var medlem af EU eller EØS. Forud for likvidationen overdrog A og B deres anparter i H1 til henholdsvis H2 og H3 mod vederlag i en fordring, hvorefter H1 blev likvideret. Skatterådet bekræftede, at A og B ikke skulle udbyttebeskattes efter KSKL § 2. stk. 1, nr. 6, af overdragelsessummen for anparterne i H1, eftersom A og B var hjemmehørende i DBO-land 2, der både har en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at LL (ligningsloven) § 3, ikke fandt anvendelse på arrangementet. A og B skulle derfor ikke udbyttebeskattes af likvidationsprovenuet, uanset at H2 og H3 var skattefri af likvidationsprovenuet, idet arrangementet ikke fandtes at være i strid med formålet med skattelovgivningen, fordi lovgiver i intern dansk ret specifikt har undtaget personer fra udbyttebeskatning af overdragelsessummer for aktier, hvis personen er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark. | |
| SKM2020.549.SR | Skatterådet bekræftede, at spørgeren, der boede i Storbritannien, i relation til reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, kunne anses for hjemmehørende i et EU-land indtil udgangen af overgangsperioden vedrørende Storbritanniens udtræden af EU, dvs. indtil udgangen af 2020, jf. artikel 126 og 127, pkt. 1, i udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU. Spørgerens provenu ved likvidation af et selskab skulle derfor behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier, forudsat at provenuet blev udloddet i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløstes. | |
| SKM2020.335.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke er begrænset skattepligt til Danmark ved udlodning af likvidationsprovenuet, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, idet likvidationsprovenuet skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 3. | |
| SKM2019.122.SR | Skatterådet bekræftede, at et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløstes, skulle behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1. | |
| SKM2015.637.SR | Nogle selskaber var ophørt ved likvidation i 1994. Nogle af aktionærerne var ukendt af likvidator på likvidationstidspunktet. De penge, som derfor ikke kunne udloddes, skulle opbevares af likvidator, således at de ukendte aktionærer kunne få deres andel af likvidationsprovenuet, hvis de efterfølgende henvendte sig. På det tidspunkt, hvor de stadig ukendte aktionærers krav blev forældet, skulle de kendte aktionærer have eventuelle overskydende beløb udbetalt. Skatterådet fandt, at de af likvidator forvaltede beløb i skattemæssig henseende skulle sidestilles med en båndlagt kapital uden kapitalejer, og at hverken likvidator eller de endelige modtagere skulle beskattes af det løbende afkast. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalinger af forældet likvidationsprovenu til de kendte aktionærer kunne beskattes som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt, at udbetalingerne skulle beskattes i henhold til SL (statsskatteloven) § 4, litra e. | |
| SKM2015.533.SR | Skatterådet bekræftede, at udlodning af likvidationsprovenu skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven - forudsat, at betingelserne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, er opfyldt, herunder betingelsen om, at udlodning sker i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. | Nogle af spørgsmålene har været påklaget til Landsskatteretten, se SKM2022.485.LSR. Dette gælder dog ikke fx spørgsmål 11 om likvidationsprovenu. |
| SKM2014.780.SR | Skatterådet fandt, at andelshaverne i to varmeværker ikke kunne anses for at have et andelsbevis, der var omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet fandt endvidere, at andelshaverne ikke ville modtage noget formuegode af økonomisk værdi ved den påtænkte sammenlægning af de to varmeværker, som kunne anses for et likvidationsprovenu. Der var derfor ikke noget at beskatte hos andelshaverne. | |
| SKM2014.741.SR | Skatterådet fandt, at en udlodning af likvidationsprovenu i det indkomstår, hvori selskabet endeligt ophørte, skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte, idet udlodningen ikke var omfattet af LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a. Det modtagende selskab ejede over 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideredes, men de modtagende selskaber var ikke begrænset skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c. | |
| SKM2014.333.SR | Skatterådet bekræftede, at et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløstes, skulle behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1. Skatterådet bekræftede derfor også, at en udenlandsk aktionær ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen. | |
| SKM2014.168.SR | Skatterådet bekræftede, at et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløstes, skulle behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1. Skatterådet bekræftede derfor også, at en udenlandsk aktionær ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen, og at der ikke skulle indeholdes udbytteskat i udlodningen. | |
| SKM2014.167.SR | Skatterådet bekræftede, at et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløstes, skulle behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1. Skatterådet bekræftede derfor også, at en udenlandsk aktionær ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen, og at der ikke skulle indeholdes udbytteskat i udlodningen. | |
| SKM2014.153.SR | Skatterådet bekræftede, at et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløstes, skulle behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, idet ingen af ejerne havde bestemmende indflydelse i selskabet. Skatterådet bekræftede endvidere, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne, hvis aktier i et datterselskab blev overdraget til en lavere pris end markedsprisen, efter en samlet konkret vurdering også kunne anses som likvidationsudlodning, der skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. | |
| SKM2014.18.SR | Skatterådet fandt, at likvidationsprovenu i den foreliggende situation skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1. Se begrundelsen i afgørelsen. | |
| SKM2014.8.SR | Sagen vedrørte reglen i LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, jf. ovenfor under "Regel". Skatterådet fandt, at der kun skal ske udbyttebeskatning, hvis der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen var foretaget en overdragelse af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, og datterselskabs- og koncernselskabsaktier på overdragelsestidspunktet udgjorde mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres. Den sidstnævnte betingelse var ikke opfyldt, og likvidationsudlodningen skulle derfor behandles som aktieavance. | |
| SKM2013.717.SR | Skatterådet har bekræftet, at et minimumsbeskattet investeringsinstitut skal opgøre en minimumsindkomst frem til det tidspunkt, hvor det endelige likvidationsregnskab godkendes på generalforsamlingen. Den del af det udloddede beløb, der overstiger minimumsindkomsten, anses for afståelsessum. Der skal kun indeholdes udbytteskat i den del af likvidationsprovenuet, som svarer til minimumsindkomsten. Afståelsessummen skal fastsættes til børskursen den dag, hvor generalforsamlingen godkender det endelige likvidationsregnskab. De aktier, der modtages som likvidationsudlodning, kan ikke anses for børsnoterede, da de først bliver børsnoteret efter udlodningen til investorerne. Værdien af de modtagne aktier er den samme som værdien af det, der udloddes. | |
| SKM2013.599.SR | Skatterådet bekræftede, at likvidationsprovenu fra et ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19-selskab, som udloddes i samme kalenderår, som selskabet opløses, anses for en afståelse omfattet af reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven). | |
| SKM2012.592.SR | Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering og på baggrund af de opstillede forudsætninger, at et selskab, der var indregistreret i Schweiz, kunne anses for retmæssig ejer af likvidationsudlodning fra et dansk selskab. Skatterådet fandt videre, at den 2. betingelse i LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, dermed ikke var opfyldt, og at likvidationsudlodningen dermed skulle behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier.
Beskatning ved likvidation | |
| SKM2012.320.SR | Skatterådet bekræfter, at et likvidationsprovenu er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven), jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1.
Beskatning ved likvidation | l |
| SKM2010.782.SR | Skatterådet bekræfter, at den beskrevne grænseoverskridende fusion kan gennemføres efter FL § 15, stk. 4, og finder ikke, at det eventuelt kan udløse udlodningsbeskatning, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a. Grænseoverskridende fusion | |
| TfS 1988,706 LR | Et anpartsselskab trådte i likvidation 11. januar 1988 og solgte sit eneste aktiv, en udlejningsejendom. Da et ejerpantebrev i ejendommen var bortkommet, indledtes mortifikationssag, i medfør af hvilken selskabet stillede en spærret bankkonto som sikkerhed for eventuelle rettighedshavere i henhold til ejerpantebrevet, der måtte melde sig inden for en frist på 1 år. Selskabet agtede i løbet af 1988 at udarbejde endeligt likvidationsregnskab og udlodde samtlige midler, herunder - med respekt af tredjemands ret og kluasulering - den spærrede bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales i 1989. Ligningsrådet fastslog, at hele likvidationsudlodningen måtte anses for foretaget i 1988, i hvilket år selskabet måtte betragtes som endeligt opløst. Likvidationstidspunktet | |
| TfS 1985.323 | Efter at et selskabs aktiver var solgt til et andet selskab, ejet af samme hovedaktionær, og selskabet derefter blev likvideret, var de skattemæssige konsekvenser alene, at aktionæren skulle beskattes af gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Beskatning ved likvidation |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed