Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.B.1.3.5 Realkreditinstitutter mv. - KGL § 10

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i KGL (kursgevinstloven) § 10 om realkreditinstitutter mv., som ikke skal medregne gevinst og tab på visse lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Beskrivelse af realkreditinstitutternes virksomhed
  • Hvilke lån er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 10
  • Debitors misligholdelse - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 5
  • Acontoudstedelse af obligationer - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 4
  • Ikrafttrædelse, overgangsregler og senere lovændringer.

Se også afsnit

Se også afsnit C.B.1.7 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld - KGL §§ 25 - 27 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Bemærk

KGL (kursgevinstloven) § 9 er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 som konsekvens af, at KGL (kursgevinstloven) § 7 blev ophævet (se herom i afsnit C.B.1.3.4 Gevinst og tab på gæld - KGL §§ 6, 7, 8, 24 og 24 A). Ophævelsen har virkning for fordringer og gæld, der erhverves eller påtages den 27. januar 2010 eller senere.

Efter KGL (kursgevinstloven) § 9 skulle realkreditinstitutter medregne gevinst og tab på fordringer og gæld efter kursgevinstlovens almindelige regler, bortset fra tabsfradragsbegrænsningsreglen i KGL (kursgevinstloven) § 7, stk. 2.

Se også

Se også 

  • LV 2010-1 Almindelig del afsnit A.D.2.12.1 for en beskrivelse af reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 9
  • LV 2010-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.4.2 for en beskrivelse af reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 7, stk. 2.

Regel

Realkreditinstitutter mv. skal ikke medregne gevinst og tab på visse lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.  Se KGL (kursgevinstloven) § 10.

Reglen omfatter realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Beskrivelse af realkreditinstitutternes virksomhed

Realkreditinstitutternes virksomhed består af to dele:

  • Den ene del angår institutternes egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde osv. Denne del har hele tiden været omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.
  • Den anden del angår institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling.

Balanceprincippet

Institutternes udlånsvirksomhed er reguleret af eller opfylder de facto et såkaldt balanceprincip. Oprindeligt var realkreditinstitutterne reguleret af det såkaldte strikte balanceprincip, der indebar et krav om sammenhæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet.

Efter det strikte balanceprincip skal der være

  • overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol og de udstedte obligationers pålydende værd og
  • balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets betalinger til obligationsejerne.

Det strikte balanceprincip blev senere afløst af et generelt balanceprincip.

Efter det generelle balanceprincip vedrører kravet til balance forholdet mellem

  • de samlede indbetalinger fra låntagerne og
  • instituttets samlede pligtige udbetalinger til obligationsejerne.

Balanceprincippet betyder, at der er symmetri i betalingerne på henholdsvis pantebrevet og obligationerne.

KGL (kursgevinstloven) § 10 omfatter både den del af institutternes udlånsvirksomhed, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt, og en række andre opregnede udlån.

Den øvrige del af institutternes udlånsvirksomhed er omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler for selskaber mv.

For de realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, er fradragsretten for tab på obligationerne betinget af, at de i deres udlånsvirksomhed opfylder det balanceprincip, der er defineret af Finanstilsynet. Se realkreditlovens kapitel 3.

For filialer af udenlandske kreditinstitutter er der kun fradragsret for tab på obligationerne, hvis de i deres udlånsvirksomhed opfylder et balanceprincip, der yder nogenlunde samme sikkerhed, som det balanceprincip, der er regelsat af Finanstilsynet efter lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. § 21.

For de øvrige institutter er det et krav, at de hver især udøver deres udlånsvirksomhed inden for de rammer (herunder det balanceprincip), der er udstukket af de respektive tilsynsmyndigheder (Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark), eller at der er og altid har været balance mellem låntagers betalinger til långiver og långivers betalinger til obligationsejerne.

Hvilke lån er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 10

De forskellige lån, som er omfattet at § 10 er:

  1. Lån baseret på obligationer og andre værdipapirer - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 1
  2. Indekslån - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 2
  3. Visse ældre lån udstedt indtil 1990 - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 3
  4. Jordbrugslån mv. - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 4
  5. Henstandslån m.m. - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 5
  6. Kontantlån - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 6.

Ad a) Lån baseret på obligationer og andre værdipapirer - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 1

Gevinst og tab på lån, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er uden betydning om långivningen sker på grundlag af obligationer eller andre værdipapirer.

Reglen gælder for lån i danske kroner

  • der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og hvor instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår svarer til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer. 
  • hvor der er forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de tilhørende udtrækninger.

I den praktiske afvikling af realkreditinstitutternes udlån og finansiering af dem, kan der forekomme afvigende forfaldsterminer.

Afvigende forfaldsterminer ved afvikling af udlån og finansiering kan fx være

  • udtrækning af obligationer umiddelbart efter indkomstårets afslutning modsvarer afdrag på lån inden indkomstårets slutning
  • ekstraordinære indfrielser af lån umiddelbart inden indkomstårets afslutning, mens realkreditinstituttets opkøb eller udtrækning af de dertil hørende værdipapirer først finder sted efter indkomstårets afslutning.

Lånet er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 1, selv om der er mindre tidsmæssige afvigelser, der typisk er af op til nogle måneders varighed.

Ved lån, hvor hovedstol, rentesatser, forfaldsterminer mv. er de samme (perfekt matchende obligationslån), er kursgevinst og kurstab lige store og opgøres derfor ikke.

Reglen omfatter kun obligationslån i danske kroner. Obligationslån i fremmed valuta og kontantlån i såvel danske kroner som fremmed valuta er ikke omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 1, men af de almindelige bestemmelser i kursgevinstloven.

Ad b) Indekslån - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 2 

Gevinst og tab på indekslån og indeksobligationer skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Realkreditinstitutternes indekslån kan kun ydes som kontantlån.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, i form af

  • rente og eller
  • kursgevinst ved udtrækning af obligationer til pari.

Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, indebærer, at gevinst og tab på indekslån og indeksobligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes heller ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne. Se KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 2.

Ved indekslån ydet på basis af obligationer til overkurs må institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge indekspantebrevene. Se KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter lån og obligationer i både danske kroner og fremmed valuta.

Ad c) Visse ældre lån udstedt indtil 1990 - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 3

Reglen indebærer, at realkreditinstitutterne ikke skal beskattes af gevinst og tab på lån og obligationer, der er ydet eller udstedt i overensstemmelse med det strikte balanceprincip. Det vil sige lån og obligationer, der er ydet eller udstedt efter den tidligere lov om realkreditinstitutter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20. Se lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. aug. 1989.

Bestemmelsen omfatter lån og obligationer i både danske kroner og fremmed valuta.

For allerede ydede kontantlån fritages institutterne for beskatning af den del af renteindtægterne, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer. Se KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 2.

Ved allerede ydede kontantlån, som er ydet på basis af obligationer til overkurs, må institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene. Se KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 3.

Indtil 1993 var kontantlån ikke omfattet af reglen. Se om kontantlån ydet fra 1993 under kommentarerne til KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 6, under f).

Ad d) Jordbrugslån mv. - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 4

Gevinst og tab på lån til yngre jordbrugere, som Dansk Landbrugs Realkreditfond efter lov nr. 150 af 17. april 1985 har ydet som kontantlån, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det samme gælder for de lån, som er eller bliver optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond til refinansiering af K-lån (kurssikrede lån), fordi det allerede på tidspunktet for K-lånets optagelse er gjort til en betingelse, at refinansieringen skal ske ved optagelse af kontantlån. Den del af institutternes renteindtægt på kontantlånspantebreve, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer, beskattes ikke. Se KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 2.

Ved kontantlån optaget til refinansiering af K-lån, der er ydet på basis af obligationer til overkurs, må institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter lån og obligationer i både danske kroner og fremmed valuta.

Ad e) Henstandslån m.m. - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 5

Gevinster og tab på henstandslån, kollegielån og lån ydet efter lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri § 4 b, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Reglen vedrører udlån med lempelige rente- og afdragsvilkår, som realkreditinstitutterne sidst i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne ved særligt lovgrundlag ydede til kriseramte landbrugere og kriseramt byggeri. Lånene er ydet før realkreditinstitutterne ved gennemførelsen af fondsbeskatningsloven blev skattepligtige fra og med indkomståret 1987.

Ad f) Kontantlån - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 6

Gevinst og tab på kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet eller udstedt af realkreditinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ingen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne i form af rente og i kursgevinst ved udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Reglen indebærer, at gevinst og tab på kontantlån og underliggende obligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes heller ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne. Se KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 2.

Ved kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene. Se KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 3.

KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 6, omfatter kontantlån, der udbetales den 27. juni 1993 eller senere.

Debitors misligholdelse - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 5

Fritagelsen for beskatning i KGL (kursgevinstloven) § 10 gælder ikke for gevinst og tab på lån, der er nævnt i § 10, stk. 1, når gevinst og tab skyldes debitors misligholdelse. Se § 10, stk. 5.

Realkreditinstitutterne kan derfor fradrage tab på fordringer i forbindelse med, at de overtager ejendommen på fx tvangsauktion. Opgørelsen af gevinst og tab finder sted ved engagementets afslutning, så kun nettoresultatet opgøres og medregnes ved indkomstopgørelsen. Engagementets afslutning er det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.

Bestemmelsen gælder kun instituttets egne lån omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1. Hvis et realkreditinstitut overtager lån i andre realkreditinstitutter i forbindelse med en tvangsauktion, er lånet omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.

Acontoudstedelse af obligationer - KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 4

Som udgangspunkt vil kursgevinster og kurstab på obligationer, der udstedes før låneaftalens effektuering, ikke være omfattet af reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 10, fordi der ikke foreligger et endeligt låneforhold allerede på tidspunktet for indgåelsen af kursaftalen. Dermed ville det være kursgevinstlovens almindelige regler, der skulle anvendes, selv om lånene udstedes i overensstemmelse med det strikte balanceprincip.

For at imødegå dette er det fastsat i KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 4, at reglerne i § 10, stk. 1 - 3, finder tilsvarende anvendelse ved acontoudstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, forudsat at der ved kursaftalens udløb på grundlag af de udstedte værdipapirer ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, dvs. obligationslån, indekslån, jordbrugslån mv. eller kontantlån.

Ikrafttrædelse, overgangsregler og senere lovændringer

KGL (kursgevinstloven) § 10 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning fra indkomståret 1998. Se i afsnit C.B.1.1 Kursgevinstlovens systematik og indhold om kursgevinstlovens historik.

For realkreditinstitutter mv. finder reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 10 kun anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes med udgangen af 1999. Se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 9, 1. pkt.

For aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 10 kun anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er ydet inden 1. januar 1999. Se KGL (kursgevinstloven) §  41, stk. 9, 2. pkt.

Fra og med indkomståret 1998 kan institutterne vælge at overføre lån med tilhørende obligationer omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 10 til beskatning efter reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 9. Se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 9. Valget foretages for samtlige lån og obligationer under ét og sker med virkning fra et indkomstår. Lån omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 5, dvs. henstandslån mv., kan ikke overføres til beskatning efter reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 9, men skal forblive under KGL (kursgevinstloven) § 10 til de er indfriet.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

283 af 12. maj 1999

Ændringen i KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 6, har ikke indholdsmæssig karakter. I stedet for en henvisning til realkreditlovens § 21, stk. 6, nævnes udtrykkeligt, hvilke institutters kontantlån der er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 6.

§ 2, nr. 1

348 af 17. maj 2000

Konsekvensændring, da Dansk Landbrugs Realkreditfond ikke skulle være omfattet af realkreditloven.

§ 2, nr. 1

1030 af 22. november 2000

Ændringen vedrører KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 4, og er redaktionel som følge af, at realkreditlovens § 48 blev ændret.

§ 2, nr. 1

387 af 30. maj 2005

Konsekvensændring. "Danmarks Skibskreditfond" ændres til: "aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut".

§ 4, nr. 1

1392 af 21. december 2005

Lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere og lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed ophæves. KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 1, nr. 4, hvorefter gevinst og tab på denne type lån, ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst blev også ophævet med virkning fra 1. januar 2006.

§ 4, nr. 1

515 af 7. juni 2006

Konsekvensændring som følge af ændret titel på lov om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark til Lov om Begunstigelser for en Kreditforening af kommuner og regioner i Danmark.

§ 12, nr. 1

724 af 25. juni 2010

Konsekvensændring som følge af ophævelsen af KGL (kursgevinstloven) §§ 7 og 9.

§1, nr. 4 og 5

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.