Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige konsekvenser, der indtræder, når samlivet ophæves.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Bodeling ved separation eller skilsmisse
• Genoptagelse af tidligere indkomstår
• Forskudt indkomstår
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Ægtefællers samliv anses for ophørt i skattemæssig henseende på tidspunktet for separation eller skilsmisse. Se KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 3 og 4. Ved faktisk samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet først for ophørt ved udgangen af det indkomstår, hvor samlivsophævelsen finder sted. Da det ved beregning af ægtefællers skat er afgørende, om ægtefællerne i skattemæssig forstand er samlevende ved indkomstårets udgang, følger heraf, at den lempelige praksis om ægtefællers fordeling af renteudgifter, ikke gælder i separations- eller skilsmisseåret, men kun ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse. Se Skatteministeriets cirkulære nr. 135 af 4. november 1988, pkt. 20. 

Bodeling ved separation og skilsmisse

Ved separation eller skilsmisse skal fællesboet deles. Hvis ægtefællerne har skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, skal det holdes uden for bodelingen.

Skilsmissesæreje har kun virkning for fordelingen af formuen, hvis ægteskabet opløses ved separation eller skilsmisse, mens ægtefællernes formue ved den enes død behandles som om, ægtefællerne havde haft delingsformue. Ved fuldstændigt særeje har særejet virkning, hvad enten ægteskabet opløses ved separation, skilsmisse eller ved den ene ægtefælles død.

I den forbindelse opstår spørgsmålet, hvordan ægtefællerne skal beskattes i separations- eller skilsmisseåret. Samlivet anses for ophørt i skattemæssig henseende på tidspunktet for separationen eller skilsmissen.

Fra separations- eller skilsmissetidspunktet og indtil der er indgået en bodelingsoverenskomst, skal ægtefællerne beskattes af kapitalindtægter og kapitaludgifter, som kan henføres til deres respektive bodele og eventuelle særeje. Se TfS1987.369.LSR. Her statuerede Landsskatteretten, at ægtefællerne i separationsåret skulle beskattes af en formue svarende til deres respektive bodele og ikke - som ønsket af den ene part - af hver halvdel af formuen. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at den endelige bodeling først fandt sted det efterfølgende år, og at ægtefællerne ikke havde selvangivet i overensstemmelse med bodelingsoverenskomstens indhold.

Derfor skal en ægtefælle, der ved bodelingen fx har fået tillagt et rentebærende aktiv, som hidtil har tilhørt den anden ægtefælle, først beskattes af afkastet fra tidspunktet for bodelingsoverenskomsten, uanset renternes forfaldstidspunkt. Se TfS1986.430.LSR.

Eksempel

En skatteyder blev for indkomståret 2004 ikke anset for skattepligtig af en formuefordel på 184.500 kr. i forbindelse med, at hun erhvervede en ejendom fra et anpartsselskab, der var fuldt ud ejet af hendes tidligere ægtefælle. Ejendommens handelsværdi var ubestridt 184.500 kr. højere end det beløb, hun havde betalt for ejendommen. Overdragelsen af ejendommen skete i overensstemmelse med vilkår, der var fastsat i en køberetsaftale indgået den 31.december 2001. Ægtefællerne var blevet skilt i november 1998, og der var ikke oprettet en bodelingsoverenskomst mellem ægtefællerne. Efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at overdragelsen af ejendommen til skatteyderen måtte anses som led i bodelingen. Se SKM2008.720.BR.

Kapitaludgifter                                    

Hæfter begge de tidligere ægtefæller solidarisk for et lån, indberetter banken/kreditinstituttet en andel af renteudgifterne til hver ægtefælle. Så længe ægteskabet består, spiller det normalt ikke nogen rolle for kapitalindkomstbeskatningen, om det er den ene eller den anden ægtefælle, der får fradrag for renteudgifterne. Efter separation eller skilsmisse og indtil fællesboet er skiftet ved bodelingsoverenskomst, er det kun den eller de låntagere, der hæfter for lånet, der kan opnå fradrag.

Når en ægtefælle ved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse får tillagt aktiver, som hidtil har tilhørt den anden ægtefælle, succederer førstnævnte ægtefælle i sidstnævntes skattemæssige stilling vedrørende de pågældende aktiver.

I TfS1993.347.LSR tilsidesatte Landsskatteretten en aftale, som ægtefællerne havde indgået om fordeling af fradragsretten til renteudgifter vedrørende en fast ejendom i separationsåret. Landsskatteretten fandt, at der ikke i separationsåret var hjemmel til at tillade en anden fordeling af renteudgifterne end den, der fremgik af KSL § 24 A. Renteudgifterne skulle henføres til den ægtefælle, der både hæftede for gælden i ejendommen og var ejer af ejendommen.

Se også TfS1995.640.LSR hvor fradragsretten til renteudgifter blev tillagt indehaveren af skødet til ejendommen fuldt ud, selvom en af kreditorerne (en kreditforening) ikke havde accepteret ham som enedebitor. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der var sket gyldig overdragelse af gælden mellem parterne.

I TfS1999.899.LSR var en ejendom erhvervet af klageren som eneejer. Klageren hæftede sammen med sin tidligere ægtefælle solidarisk for gælden. Parterne var derfor som udgangspunkt berettigede til fradrag for halvdelen af renteudgifterne hver, og klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at den tidligere ægtefælle ikke længere hæftede for sin del af gælden.

I SKM2004.377.HR ejede sagsøgeren og dennes tidligere ægtefælle en ejendom i lige sameje og hæftede solidarisk for realkreditlånene i ejendommen. Da der ikke forelå nogen oplysninger om aftale mellem sagsøgeren og dennes tidligere ægtefælle om ændring af hæftelsen i deres indbyrdes forhold, måtte sagsøgeren kun fradrage halvdelen af renteudgifterne.

I SKM2003.451.LSR hæftede skatteyderen solidarisk med sin nu fraseparerede hustru for gæld i fast ejendom. Skatteyderen havde hidtil betalt alle ydelser på gælden, hvilket han fortsatte med i det år, hvor samlivet blev ophævet. Skatteyderens regreskrav mod den tidligere ægtefælle blev anset for uerholdeligt. Uanset det retlige udgangspunkt om ligedeling af rentefradraget mellem solidarisk hæftende debitorer, fandt retten, at han var berettiget til fradrag for de fulde renteudgifter.

Se også

Se også afsnit C.A.11.2.2.4 Gælden påhviler den skattepligtige om betingelser for rentefradrag.

Genoptagelse af samlivet

Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller ophævelsen af samlivet, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt. Se KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 5. Dette betyder, at ægtefællerne anses for at være samlevende ved udgangen af det indkomstår, hvor de har genoptaget samlivet, dvs., at de ikke anses for at have været samlevende i hele det indkomstår, hvor de genoptager samlivet. Ægtefæller, der har ophævet samlivet uden at være separeret eller skilt, anses dog som samlevende i hele indkomståret, hvis de genoptager samlivet i det samme indkomstår, hvor de har ophævet samlivet.

Genoptagelse af tidligere indkomstår

Ved separation eller skilsmisse er spørgsmålet ofte, om den ene af ægtefællerne med henvisning til KSL (kildeskatteloven) § 24 A kan få ægtefællernes ansættelser for tidligere indkomstår genoptaget med henblik på en ændret fordeling af fx prioritetsrenterne vedrørende den faste ejendom.

Sådan en anmodning bliver ikke imødekommet, fordi ægtefællerne under ægteskabets beståen er blevet beskattet beløbsmæssigt korrekt. Se svar fra Skatteministeren gengivet i Skat 1988, nr. 9, side 531.

Derfor bør der tages højde for disse forhold ved bodelingen.

Forskudt indkomstår

Hvis samlivet ophæves i løbet af det forskudte indkomstår, skal begge ægtefæller aflevere oplysningsskema på grundlag af indkomsten i den forskudte periode i ophævelsesåret.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: