Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

VLD af 18. feb. 1980

En forfatter modtog i 1973 en legatportion på 2.000 kr. og i 1974 en legatportion på 5.000 kr. fra samme legat. Forfatteren havde i en årrække arbejdet på et særligt kartotek over bøger, og det var for denne indsats hun modtog legatbeløbene, der blev tildelt uden ansøgning og uden betingelser. Hun modtog kun legaterne de to år. Landsretten bemærkede, at den legatportion, som forfatteren fik tildelt i 1974, blev givet til hende for den samme indsats begrundede hendes legatportion i 1973. Under disse omstændigheder fandt Landsretten, at det beløb, der var blevet tildelt forfatteren i 1974, ikke kunne anses for ydet hende en gang for alle, og det var således ikke omfattet af bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 7 O.

Beskatning

ØLD af 19. aug.1976

Ydelser fra F. L. Smidth og Co A/S's Mindelegat af 1964 blev ikke anset som omfattet af LL (ligningsloven) § 7 O, fordi der var en nær sammenhæng mellem arbejdsgiver og legatbestyrelse, og tildeling kun kunne ske til de ansatte i virksomheden i forbindelse med deres virke der.

Beskatning

Landsskatteretskendelser

SKM2003.448.LSR

Prisuddeling fra Lægeforeningen var ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 7 O, fordi det ikke var godtgjort, at prisen var uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål. Landsskatteretten bemærkede desuden, at uddelinger vedrørende besvarelse af egentlig prisopgaver falder uden for bestemmelsen.

Beskatning

TfS 1987.368

En aktivitetspris på 5.000 kr., der blev tildelt et medlem af HK for sit positive virke inden for en lokal HK-forenings medlemsskare, blev ikke anset for omfattet af LL (ligningsloven) § 7 O. Prisen var indstiftet af en fond, der blev bestyret af den lokale HK-forening, og prisen kunne kun udbetales til HK-foreningens medlemmer. Fondens midler tilfaldt foreningen i tilfælde af opløsning.

Beskatning

TfS  1987.21

Danmarks Radio deltog i Prix Italia-konkurrencen for 1982 og modtog en særlig pengepris, hvoraf en del blev givet videre til den producer, der havde produceret det pågældende program. Da det var DR, der havde modtaget hædersbevisningen, og da prisen var tildelt for et bestemt værk, blev produceren anset for almindelig indkomstskattepligtig af det modtagne beløb.

Beskatning

TfS 1986.540

Ikea-priser uddeles en gang årlig til tre personer, der opfylder betingelsen "at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker." Prisen, der tildeles af en særlig nedsat komite, kan ikke søges og kan kun tildeles samme person en gang. Blandt andet fordi der ikke er dannet nogen egentlig selvstændig fond, kan prisen ikke henføres under lov om særlig indkomst, men er almindelig indkomstskattepligtig.

Beskatning

LSRM 1985.153

En arkitekt og lærer ved kunstakademiet modtog uansøgt et legat på 10.000 kr. Det var ubestridt, at tildelingen var begrundet i den pågældendes almindelige faglige fortjenester, og at den var tænkt som en hædersbevisning uden forpligtelse til en bestemt anvendelse. Uanset at fondens fundats bl.a. forudsatte, at legatportionerne blev brugt til uddannelse af unge mænd med henblik på selvstændig erhvervsudøvelse, fandt Landsskatteretten, at legatportionen opfyldte de betingelser, der stod i lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 16, og legatet skulle derfor beskattes som særlig indkomst.

LSRM 1984.146

En medarbejder ved Handelshøjskolen i København havde modtaget 10.000 kr., en guldmedalje samt opnået en licentiatgrad for besvarelse af en prisopgave. Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse udsætter årligt en Tietgen-Prisopgave ved Handelshøjskolen i København, og guldmedalje mv. kan kun opnås af en deltager en gang. Besvarelser, der ikke giver guldmedalje, kan honoreres med 5.000 kr. Landsskatteretten fandt, at beløbet måtte anses for givet for skatteyderens arbejdsmæssige indsats og derfor skattepligtigt som almindelig indkomst.

Beskatning

LSRM 1984.64

En landbrugstekniker havde efter afslutning af teknikerstudiets første del ansøgt om og fået tildelt 5.000 kr. fra Knud Højgaards Fond. Ved uddeling fra fonden lægges der vægt på opnåede karakterer, hidtidige uddannelse og økonomisk trang. Beløbet var skattepligtigt som almindelig indkomst, fordi tildelingen ikke kunne betragtes som udelukkende motiveret med anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Beskatning

LSRM 1984.62

En skatteyder havde i mere end 30 år siddet i sparekassetilsynet og været medlem af forretningsudvalget i en af de større sparekasser. I 1981 modtog han - uden ansøgning - 20.000 kr. som hædersgave fra Fællesbankens Fond. Gaven blev anset for særlig indkomstskattepligtig, fordi skatteyderen opfyldte betingelserne herfor. Landsskatteretten fandt ikke, at det ydermere skulle være en betingelse, at den udbetalende fond skulle have et almennyttigt formål.

Lsrm1982.63

En skatteyder havde modtaget et legatbeløb på 25.000 kr. fra Velux Fonden. Beløbet var ifølge fondens brev til skatteyderen ydet "... som bidrag til en forskningsrejse til Italien og/eller andre lande, hvor antikkens mønter kan studeres". I brevet stod der desuden, at "Denne tildeling medfører ingen forpligtelse over for fonden, men efter vor sædvanlige praksis beder vi om, at der ikke offentliggøres noget om fonden og dennes tildeling uden efter forudgående skriftlig aftale med os." Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om et studierejselegat med deraf følgende skattefrihed efter de på dette område gældende regler. Uanset at legatet var bevilget skatteyderen som bidrag til en forskningsrejse til Italien og/eller andre lande, fandt Landsskatteretten imidlertid, at det tildelte beløb ikke kunne anses for et studierejselegat, bl.a. fordi der ikke var pålagt ham nogen egentlig rejsepligt, regnskabspligt eller tilbagebetalingspligt. Dette synspunkt medførte imidlertid ikke, at skatteyderen kunne anses for almindelig indkomstskattepligtig af beløbet. Retten fandt, at Velux Fonden måtte siges at være en kulturel fond, der uden ansøgning fra skatteyderen havde tildelt ham et engangsbeløb som anerkendelse af hans hidtidige arbejde og som bidrag til fortsat arbejde inden for numismatikken (videnskaben om mønter og deres historie) i almindelighed. Retten fandt, at betingelserne for at anse de 25.000 kr. for omfattet af bestemmelserne i lov om særlig indkomst § 2, nr. 16, var opfyldt. Beløbet skulle derfor regnes med til skatteyderens særlige indkomst.

LSRM 1981.166

En skuespiller klagede over at være blevet anset almindelig indkomstskattepligtig af et legat fra Marguerite Vibys Jubilæumslegat og af Købmand Michael Jensens Teaterlegat. Legaterne kunne ikke søges, men uddeles efter bestyrelsens skøn som en anerkendelse og opmuntring, og de blev kun udbetalt en gang til samme kunstner, fordi det i disse legater var anerkendelsen, der var det væsentligste i modsætning til mange familielegater eller legater, hvis formål var at støtte forskning, hvor man hyppigst tilsigtede en længere løbende økonomisk støtte. Skatterådet havde som begrundelse for beskatning af de nævnte legater som almindelig indkomst henvist til, at udformningen af de to legaters fundatser ikke udelukkede, at legaterne blev tildelt samme person flere gange. Landsskatteretten fandt, at de tildelte legater var omfattet af ordlyden i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16, og satte derfor den påklagede ansættelse ned med 8.500 kr.

LSRM 1981.56

En købmand havde i 1978 modtaget et legat på 5.000 kr. fra Faxe Bryggeris uddannelseslegat. Legatet skulle bruges til uddannelsesrejser efter eget ønske. Skatteyderen og hendes organisation, De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, påstod over for Landsskatteretten, at legatet skulle beskattes efter reglerne i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16, og man henviste til, at legatet måtte anses for en hædersgave, der blev ydet en gang for alle som en anerkendelse af skatteyderens særlige indsats som bestyrelsesmedlem (sekretær) i en købmandsforening. Man henviste også til, at skatteyderen havde brugt legatet til at deltage i en faglig studierejse til USA i 1978, og at fundatsens krav om, at pengene skulle bruges til uddannelsesrejser, hermed var opfyldt. Landsskatteretten fandt ikke, at legatet var omfattet af den nævnte lov, fordi legatet var tildelt skatteyderen som anerkendelse af hendes særlige indsats som bestyrelsesmedlem (sekretær) i købmandsforeningen, men ikke som en anerkendelse af hendes fortjenester i almindelighed.

Beskatning

LSRM 1981.55

Et beløb på 10.000 kr., der var modtaget for besvarelsen af en prisopgave var ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 7 O.

Beskatning

LSRM 1980.180

En skatteyder havde ved siden af sit lønmodtagererhverv været beskæftiget som ulønnet idrætsleder og havde i denne egenskab fået udbetalt 3.000 kr. af en lokal fond oprettet af en brugsforening. Den pågældende fond havde til formål at opmuntre ulønnede ledere og instruktører i deres arbejde for unge, og ydelsen, der ikke kunne søges, blev tildelt efter indstilling af interesserede bestyrelser eller enkeltpersoner. Afgørelsen blev truffet af et lederprisudvalg, der bestod af repræsentanter for idrætsforeninger samt børne- og ungdomsorganisationer i den pågældende kommune, repræsentanter for den lokale presse samt brugsforeningen. Landsskatteretten fandt, at den omhandlede ydelse måtte anses for givet af en fond som omhandlet i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16, og da ydelsen desuden måtte karakteriseres som en anerkendelse af modtagerens fortjenester, var betingelserne i den nævnte lovbestemmelse opfyldt. Legatydelsen var derfor ikke almindelig indkomstskattepligtig.

LSRM 1980.56

En maskinmester, der havde været og stadig var ansat i en koncerns forskellige virksomheder, modtog en hædersgave fra en fond, der var tilknyttet koncernen. Gaven blev givet som anerkendelse af hans initiativ og arbejde med at holde serviceforsyningerne på en gammel fabrik gående på en tilfredsstillende måde, hans aldrig svigtende beredvillighed og hans evne til i bedriftsværn og brandværn at få andre til at deltage med godt humør. Beløbet var almindeligt indkomstskattepligtigt, fordi hædersgaven ikke kunne anses for at have karakter af en anerkendelse af maskinmesterens fortjenester i almindelighed, men kun i forhold til hans arbejdsgiver, og fordi gaven ikke var udbetalt af arbejdsgiveren i forbindelse med jubilæum eller ved arbejdsophør og derfor ikke opfyldte betingelserne i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16 og nr. 10.

Beskatning

LSRM 1980.55

En landbruger modtog i 1977 af Forenede Kreditforeninger 12.000 kr. af foreningernes jubilæumsfond, hvis legater uden ansøgning kan uddeles for bl.a. fortjenstfuldt arbejde inden for det danske landbrug. Landsskatteretten anså legatet for en hædersgave, som var omfattet af lov om særlig indkomst § 2, nr. 16, fordi retten ikke kunne følge skatterådets påstand om, at legatet ikke var betalt af "offentlige midler", jf. ordlyden af nævnte lovbestemmelse.

LSRM 1978.86

En skatteyder havde modtaget 5.000 kr. for besvarelsen af en prisopgave udskrevet af et amtsråd. Han påstod beløbet anset for omfattet af lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16. Landsskatteretten fandt, at besvarelsen - og dermed tildelingen af præmien på 5.000 kr. til skatteyderen - klart forudsatte en arbejdsmæssig indsats fra besvarerens side, og betingelsen i lov om særlig indkomstskat om, at det tildelte beløb udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, var derfor ikke opfyldt.

Beskatning

LSRM 1976.118

En civilingeniør havde modtaget hygiejneprisen på 5.000 kr. Denne var indstiftet i 1972 af en brancheforening, og formålet med denne hæderspris var at opmuntre til fremme af hygiejnen i alle samfundsmæssige forhold, at inspirere til at undgå af forurening og at støtte bestræbelser for at bekæmpe eksisterende forurening. Prisen blev uddelt en gang om året, og en komite, der bestod af tre repræsentanter for henholdsvis Forbrugerrådet, Industrirådet og brancheforeningen, udpegede prismodtageren. Midlerne til udbetalingen af den nævnte pris stammede fra brancheforeningens medlemskontingenter. Landsskatteretten fandt, at den pågældende hædersgave ikke havde en sådan honorær baggrund, at den kunne henføres under bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16.

Beskatning

LSRM 1970.115

En værkmester klagede over, at en præmie på 1.000 kr., som han havde fået af sin arbejdsgiver, blev anset for almindelig indkomstskattepligtig.

Klageren, der var ansat ved Flyvematerielkommandoen, blev præmieret med 1.000 kr. af sin arbejdsgiver i 1968, fordi han havde udarbejdet et forslag til et tændingsanlæg i fly. Klageren havde ikke regnet præmiebeløbet med ved opgørelsen af sin skattepligtige almindelige indkomst, fordi han havde anset det for at være undergivet særlig indkomstbeskatning.

Landsskatteretten fandt, at det pågældende beløb ikke kunne anses for at være omfattet af bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 275 af 27. juni 1968 om særlig indkomstskat mv., og at beløbet derfor skulle regnes med i den skattepligtige almindelige indkomst.

Beskatning

LSRM 1969.109

En læge var anset indkomstskattepligtig af en hædersgave på 50.000 kr., som han havde modtaget fra Landsforeningen til Bekæmpelse af Kredsløbssygdomme. Gaven var givet som en anerkendelse for hans indsats og var ydet som et engangsbeløb og uden ansøgning fra skatteyderens side. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen ikke var indkomstskattepligtig af gavebeløbet, fordi landsforeningens formål var klart almennyttigt, da dens struktur kunne anses for omfattet af bestemmelserne i ligningslovens dagældende § 7, og fordi gaven i øvrigt opfyldte de betingelser, der var nævnt i lovbestemmelsen.

LSRM 1967.108

Udbetalinger fra Statens Kunstfond hører ikke under LL (ligningsloven) § 7 O, hvad enten der er tale om de almindelige 3-års stipendier eller om engangsbeløb, der er ydet som støtte til forfattere og kunstnere som anerkendelse for værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats. Beløbene kan primært anses som en slags erstatning for manglende indtægter på grund af svigtende salg.

LSRM 1959.25

En kunstmaler klagede over, at han var anset for indkomstskattepligtig af en legatportion på 2.300 kr., som han havde fået tildelt af Statens Museum for Kunst. Kunstneren havde ikke ansøgt om legatet, og han gjorde gældende, at legatet måtte anses for indkomstskattefrit i henhold til ligningslovens bestemmelser om hædersgaver. Kunstneren havde modtaget legatet gennem en årrække. I en erklæring fra Statens Museum for Kunst stod der, at ifølge legatfundatsen kunne legatets oprettere disponerede over legatets renter, så længe de levede, således at de årligt udpegede en eller to danske billedkunstnere som legatmodtagere, at legatet i sin nuværende form havde karakter af en anerkendelse af en kunstnerisk indsats, og at det ikke kunne søges. Da skatteyderen gennem en årrække havde modtaget legatportioner fra samme legat, fandt Landsskatteretten, at tildelingen af legatportionerne havde karakter af en årlig understøttelse og derfor ikke kunne omfattes af ligningslovens bestemmelser om hædersgaver. Disse bestemmelser gælder kun for legatbeløb og lignende, der modtages en gang for alle, og Landsskatteretten bemærkede, at der ikke kunne lægges vægt på, at legatbeløbet kun blev tildelt for et år ad gangen, men at det afgørende var, at beløbet rent faktisk var modtaget af skatteyderen i en årrække.

Beskatning

LSRM 1959.24

En sognepræst klagede over, at en kontant gave på 2.500 kr., som han havde modtaget fra menigheden i 1955, var anset som skattepligtig. Sognepræsten havde i hvert af årene 1948 til 1955 modtaget 2.500 kr. af en ubestemt kreds af givere inden for hans menighed. Det udbetalte beløb måtte anses for ydet dels som en påskønnelse for sognepræstens udførelse af hans præstegerning, dels som opmuntring og understøttelse af denne. Da beløbet desuden var blevet givet årligt gennem en årrække, fandt retten ikke, at den pågældende gave var omfattet af ligningslovens bestemmelse om hædersgaver.

Beskatning

LSRM 1959.23

Beløb, der bliver udbetalt sammen med universitetsguldmedaljer, var ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 7 O. Modtageren kunne dog trække sine omkostninger i forbindelse med guldmedaljeafhandlingen fra ved indkomstopgørelsen.

Beskatning

LSRM 1954.118

En komponist klagede over, at han var anset for indkomstskattepligtig af et legat på 600 kr., som han havde fået tildelt. Komponisten havde i 1951 gennem Undervisningsministeriet fået tildelt et beløb på 600 kr., en af de såkaldte forårsunderstøttelser, der blev finansieret af de årlige bevillinger på finansloven. Disse understøttelser, der tildeles efter ansøgning, gives til kunstnere og videnskabsmænd til støtte af bestemte arbejder og til videre uddannelse. Skatteyderen havde for sit vedkommende søgt legatet til støtte for sit studium til statsprøvet musikpædagog i solfeggio (sangøvelse til opøvning af intervalkendskab m.m.) og klaver samt til hjælp i et par sommermåneder, hvor han ikke havde nogen indtægter. Landsskatteretten fandt, at den pågældende ydelse ikke var omfattet af ligningslovens skattefri hædersgaver.

Beskatning

Skatterådet

SKM2022.208.SR

En forening (H1) ønskede at uddele skattefrie hæderspriser i medfør af LL (ligningsloven) § 7, nr. 19, til en række modtagere, der havde gjort sig bemærket indenfor sit virke. Det eneste kriterie for tildelingen af legatet var en nærmere angivet kvalitet. Hæderspriserne forventedes at blive uddelt i november 2022 og udgjorde et kontant beløb på xx-tusind kr. til hver prismodtager. Finansieringen af priserne kom fra overskydende midler fra samarbejdspartneren G1, men det var ikke G1, der havde bestemt, hvad beløbet skulle bruges til, ligesom det ikke var G1, der var den reelle uddeler af priserne.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de af foreningen uddelte hæderspriser kunne behandles som en skattefri hæderspris i medfør af LL (ligningsloven) § 7, nr. 19, 2. pkt., da H1 ikke kunne anses som en erhvervsvirksomhed som omhandlet i bestemmelsen. H1 måtte derimod skatteretligt anses som en forening. Foreningen kunne dog heller ikke uddele skattefrie hæderspriser, da det efter administrativ praksis var et krav, at sådanne foreninger havde et almennyttigt formål for at være omfattet af skattefriheden, hvilket ikke gjorde sig gældende for H1, idet formålet ifølge vedtægterne var at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser.

Endelig kunne legatet i sig selv heller ikke anses at opfylde betingelserne for skattefrihed, da legatet i princippet kunne ydes til samme person hvert andet år og dermed ikke kunne anses som en hæderspris for et virke gennem en årrække, som også var gældende praksis for tildeling af skattefrie hæderspriser.

SKM2022.156.SR

To foreninger ønskede at tilbyde en skattefri hæderspris, jf. LL (ligningsloven) § 7, nr. 19. Prismodtageren blev udpeget blandt forfattere, som var aktuelle. Prisen blev uddelt hvert år og bestod af xxx-tusind kr. samt en statuette. Prisen blev sponsoreret og udbetalt af selskabet G1 A/S. Beløbet blev udbetalt direkte til prismodtageren. Prisen blev anset for ydet af G1 A/S og det forhold, at prisen var forankret hos foreninger kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet kunne bekræfte, at den af foreningerne indstiftede pris kunne behandles som en skattefri hæderspris, jf. LL (ligningsloven) § 7, nr. 19.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at en frivillig oplæsningsturné for prismodtageren ikke medførte, at prisen ikke fik status som hæderspris.

SKM2019.317.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om en hæderspris var skattefri, eller delvis skattefri efter henholdsvis LL (ligningsloven) § 7, stk. 1, nr. 19 og LL (ligningsloven) § 7 O.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Hædersprisen opfyldte betingelserne i LL (ligningsloven) § 7, stk. 1, nr. 19, da hverken Fonden, der havde ydet beløbet, eller Fagforeningen, der havde udbetalt beløbet, var at anse for at være en mellemstatslig organisation eller institution, hvori Danmark som stat deltog i eller var medlem af.

Hædersprisen havde heller ikke karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Hædersprisen blev givet for modtagerens bedrifter indenfor det videnskabelige- og forskningsmæssige område.

Skatterådet bekræftede dog, at Hædersprisen var delvis skattefri efter LL (ligningsloven) § 7 O.

Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal der lægges vægt på, om beløbet er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende.

Da beløbet var ydet af Fonden, der er en almennyttig fond, var beløbet delvis skattefri efter LL (ligningsloven) § 7 O.