Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2023.220.LSR

Sagen angik, om det var med rette, at Skatterådet havde anset et skatteankenævns afgørelse for åbenbart ulovlig og som følge heraf havde ændret afgørelsen således, at værdien af optioner blev beskattet som lønindkomst på udnyttelsestidspunktet. Skatteankenævnet havde truffet afgørelse om, at aktieoptionerne skulle beskattes som det underliggende aktiv, dvs. som aktieindkomst. Landsskatteretten fandt, at der var tale om vederlagsfri tildeling af køberetter til aktier i det selskab, hvori klageren var ansat, og at der derfor skulle ske beskatning som personlig indkomst på udnyttelsestidspunktet i 2013. Skatteankenævnets afgørelse var derfor forkert. Under henvisning til at skatteankenævnet havde begrundet afgørelsen med, at "der var tale om aktieoptioner, hvor kursen var fastsat til handelstidspunktet på tildelingstidspunktet i 2007, 2008 og 2011, og som skulle beskattes efter de almindelige regler, som medførte beskatning som aktieavance på basis af det underliggende aktiv", fandt Landsskatteretten, at skatteankenævnets afgørelse dermed var udtryk for, at de omhandlede aktieoptioner skulle beskattes som aktieindkomst, uanset om klageren slet ikke havde betalt et vederlag eller alene havde betalt et vederlag, der var under markedsprisen, for tildelingen af aktieoptionerne. Dette var utvivlsomt i strid med loven, domstolspraksis og fast praksis i Landsskatteretten. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at skatteankenævnets afgørelse også var åbenbart ulovlig. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

Skatterådet

►SKM2024.92.SR◄

►Spørger udstedte løbende tegningsretter, som var omfattet af LL (ligningsloven) § 28. Spørger havde hidtil anset datoen for medarbejdernes tilkendegivelse af ønsket om udnyttelse af tildelte tegningsretter som udnyttelsestidspunktet. Aktiens lukkekurs denne dag var derfor anvendt til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen. Spørger havde i øvrigt redegjort for processens forløb i forbindelse med udstedelse af tegningsretter, selve aktieemissionen og indberetningen til Erhvervsstyrelsen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udnyttelsestidspunktet er den dag, indehaveren af tegningsretten tilkendegiver ønsket om at udnytte sin tegningsret. Skatterådet bekræftede i stedet, at udnyttelsestidspunktet er den dag, hvor bestyrelsen træffer beslutning om kapitalforhøjelse og emission af nye aktier. Skatterådet bekræftede desuden, at det er aktiens lukkekurs denne dag, der anvendes til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen af tegningsretten.◄

SKM2023.205.SR

Spørger havde tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants dvs. tegningsretter i overensstemmelse med spørgers generelle warrantprogram. Tegningsretterne var tildelt med en glidende modningsperiode på 4 år. Spørger planlagde at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år. Det var spørgers hensigt, at alle medarbejdere, der allerede var tildelt tegningsretter, skulle konvertere disse til betingede aktier. Warrants ville blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er.

Med hensyn til de retserhvervede tegningsretter, som ansås for at være afstået ved konvertering til de betingede aktier (RSU’er), var det Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af tegningsretterne, modregnet evt. egenbetaling, skulle beskattes som personlig indkomst på afståelsestidspunktet dvs. konverteringstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 og § 28. Skatterådet var herefter enig i, at det var værdien af RSU’erne på konverteringstidspunktet som medarbejderen skulle beskattes af i det omfang tildeling af RSU’erne, havde samme handelsværdi som de retserhvervede tegningsretter på konverteringstidspunktet.

SKM2020.167.SR

Spørger havde som et led i sin ansættelse fået tildelt børsnoterede gratisaktier og ønskede i den forbindelse at vide hvilken kurs, der skulle bruges til at beregne værdien af vederlaget. Det var Skatterådets opfattelse, at man skulle bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne vederlag i form af aktieløn omfattet af LL §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes.  Kendes værdien, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal medarbejderen beskattes af denne værdi. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at lukke-kursen på den pågældende børsdag skulle anvendes ved værdiansættelse af de tildelte medarbejderaktier.

SKM2019.411.SR