Indhold

Afsnittet beskriver regler for beskatning af rejser og bonuspoints, som ansatte modtager fra en arbejdsgiver eller hvervgiver som led i et ansættelsesforhold eller i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personkredsen
• Ægtefællers eller ledsageres deltagelse
• Rejsen er en gave og ikke et frynsegode
• Værdiansættelsen for hovedaktionærer m.fl.
• Hvornår indtræder der skattepligt?
• Rejser med erhvervsmæssig begrundelse
• Rejser uden erhvervsmæssig begrundelse
• Bonuspoints
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis man modtager sådanne goder som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 1. Det modtagne gode skal værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen). Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3.

Personkredsen

Beskatning gælder for

• personer i almindelige ansættelsesforhold
• ansatte hovedaktionærer mv.
• ansatte med bestemmende indflydelse over egen aflønning
• personer, der er valgte medlemmer eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Ægtefællers eller ledsageres deltagelse

Hvis en ægtefælle eller anden ledsager deltager i en rejse, som den ansatte har modtaget fra arbejdsgiveren mv., skal værdien af ægtefællens/ledsagerens rejse også beskattes efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Frirejser, der gives til ansattes ægtefæller eller ledsager, skal beskattes hos den ansatte som personalegode. Se SKM2001.130.LR om beskatning, hvis arbejdsgiver afholder en ledsagers rejse i forbindelse med en medarbejders kursusdeltagelse på Malta, samt SKM2001.136.LR vedrørende en såkaldt besøgsrejse til en udstationeret medarbejder.

Rejsen er en gave og ikke et frynsegode

Hvis der ikke er tale om et frynsegode, men om en skattepligtig gave, fx hvor en rejse gives til en tidligere ansat, skal værdiansættelsen ske efter SL (statsskatteloven) § 4, dvs., at det er værdien for modtageren, der beskattes. Denne værdi vil typisk være lavere end markedsværdien. Til gengæld gælder rabatreglen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 2. pkt. om virksomhedens egne produkter ikke for gaver, der bliver beskattet efter SL (statsskatteloven) § 4. Modtageren skal selvangive rejsen.

Værdiansættelse for hovedaktionærer m.fl.

Hovedaktionærer m.fl., der som lønmodtager deltager i ferierejser eller andre rejser med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal beskattes af rejseudgiften som løn.

Er hovedaktionæren ikke ansat, skal rejseudgiften beskattes som udbytte. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Begrundelsen for den skærpede beskatning af hovedaktionæren er bl.a., at hovedaktionæren har en bestemmende indflydelse på selskabet og dets aktiviteter. Personer, der har en tilsvarende grad af bestemmelsesret, og som deltager i en skattepligtig rejse efter eget valg, kan ud fra samme synspunkter beskattes hårdere end underordnede funktionærer.

Det må afgøres konkret om fx bestyrelsesmedlemmer og administrerende direktører har en bestemmende indflydelse. Se fx TfS 1996.216 om bestyrelsesmedlemmer.

Hvornår indtræder der skattepligt?

Afgørelsen af, hvornår der indtræder skattepligt for deltagere i en rejse, som bliver betalt af den pågældendes arbejdsgiver eller hvervgiver i øvrigt, skal træffes ud fra de konkrete omstændigheder i forbindelse med arrangementet.

Lønmodtagere, der foretager en rejse, der er betalt af arbejdsgiveren, er ikke skattepligtig af rejsen, hvis der er tale om en egentlig forretningsrejse. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser.

Hvis forretnings- eller studierejsen derimod har karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet har et turistmæssigt islæt, skal den ansatte deltager beskattes. Det er rejsens reelle indhold - og ikke det erklærede formål - der er afgørende for, om deltagerne bliver beskattet. Bevisbyrden for, at rejsen ikke er skattepligtig, påhviler arbejdsgiveren og/eller deltagerne. Se eksempelvis SKM2015.730.BR.

Har rejsen et overvejende turistmæssigt islæt, mens det faglige/forretningsmæssige indhold er af underordnet eller beskedent omfang, bliver den ansatte deltager som udgangspunkt beskattet af rejsens fulde værdi. Se eksempelvis SKM2007.712.ØLR og SKM2015.730.BR. Har rejsen omvendt et overvejende fagligt/forretningsmæssigt indhold, mens et eventuelt turistmæssigt islæt, er af uvæsentligt omfang, sker der som udgangspunkt ingen beskatning. Se eksempelvis SKM2001.612.LSR.

Er der tale om en rejse med både et væsentligt fagligt/forretningsmæssigt indhold og et ikke uvæsentligt turistmæssigt islæt, kan den ansatte deltager blive beskattet af den private del af rejsen.

Frirejser skal beskattes hos deltageren. Funktionærer, der efter ordre deltager i en rejse, og som under rejsen udfører ikke uvæsentligt arbejde for overordnede rejsedeltagere, kan dog efter en konkret bedømmelse fritages for beskatning. Se fx TfS1996.383.

Rejser med erhvervsmæssig begrundelse

Hvis den ansatte deltager i rejser, der har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, skal rejsens værdi ikke beskattes.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om der er tale om en funktionær, et bestyrelsesmedlem eller en hovedaktionær.

Deltager den ansattes ægtefælle i en sådan rejse, og er ægtefællens deltagelse også klart forretningsmæssigt begrundet, skal der heller ikke ske beskatning af værdien af ægtefællens rejse.

Hvis der er tale om studierejser, dvs. rejser af mere generel karakter, skal disse være afholdt i virksomhedens interesse. Kravet om, at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Hvis rejsen har et fagligt indhold, skal deltagerne ikke beskattes. Om dette krav er opfyldt, skal afgøres konkret ud fra en samlet vurdering af programmet for rejsen og omstændighederne i den enkelte sag. Selvom rejsen indeholder turistmæssige islæt, behøver dette ikke nødvendigvis at have skattemæssig betydning for deltagerne.       

Landsskatteretten traf i TfS1996.383 afgørelse om, at en ansat direktør i et elforsyningsselskab ikke skulle beskattes ved deltagelsen i en studierejse til USA. Selvom studierejsen blev anset for at være af generel karakter, fandt Landsskatteretten, at direktørens deltagelse tilgodeså arbejdsgiverens interesser, og turens turistmæssige værdi skulle derfor ikke beskattes hos ham.

Det er ofte svært at godtgøre, at ægtefællers eller tidligere ansattes deltagelse i studieture primært er sket i virksomhedens interesse. I SKM2001.612.LSR afholdt et selskab udgifterne til direktørens og dennes ægtefælles rejse til Marokko. Rejsen var arrangeret for forhandlere af et bilmærke med det formål at præsentere en ny model. Rejsen ansås for at være udelukkende erhvervsmæssig for direktøren, mens den for ægtefællens vedkommende ansås for privat. Direktøren skulle derfor beskattes af den økonomiske værdi af ægtefællens rejse, hvilket svarede til 50 pct. af rejseudgifterne.

I TfS1987.421 vurderede Statsskattedirektoratet, at der ikke skulle ske beskatning af en rejse for ulønnede kredsbestyrelsesmedlemmer i FDB. Rejsens faglige indhold bestod i butiksbesøg, orientering om besøgslandets brugsforeningsbevægelse samt besøg i en produktionsenhed.

I TfS1989.99 fandt Landsskatteretten, at der ikke skulle ske beskatning af et honorarlønnet bestyrelsesmedlems deltagelse i en studierejse til England arrangeret af sparekassen. Retten vurderede, at den viden, den pågældende erhvervede sig i forbindelse med rejsen, kom ham til gode som medlem af bestyrelsen på lige fod med de ansatte funktionærer i sparekassen, der havde deltaget i rejsen.

Deltagelse i en rejse til Riga i forbindelse med en generalforsamling i en forening, hvis faktiske, reelle aktiviteter samt medlemsskare udgjorde et netværk for udveksling af ledelses- og erhvervsmæssige erfaringer for erhvervsledere i området, var ikke skattepligtig for deltagerne. Rejsens turistmæssige islæt blev anset for at være af underordnet betydning. Se SKM2012.565.SR.

Hvis studierejsen ikke er afholdt i virksomhedens interesse, eller det relevante studiemæssige element er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal deltagerne beskattes. Se fx TfS1996.216 LSR, hvor Landsskatteretten anså en studierejse med deltagende ægtefæller for bestyrelsesmedlemmer i et slagteri for at være af generel karakter med et begrænset fagligt indhold samt et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. Bestyrelsesmedlemmerne skulle derfor beskattes af et beløb, der svarede til de udgifter, som selskabet havde haft til rejsen.

I TfS1998, 578 VLD blev et medlem af forretningsudvalget for et elselskab skattepligtig af en rejse til USA. Landsretten anså rejsen som en studierejse af generel karakter med et betydeligt turistmæssigt islæt. Medlemmet skulle derfor beskattes af en forholdsmæssig andel af de udgifter, som selskabet havde haft til rejsen. Til sammenligning skulle den ansatte direktør ikke beskattes af sin deltagelse i samme rejse. Se ovenfor TfS1996.383.   

I tilfælde hvor forretningsrejser kombineres med et væsentligt turistmæssigt element, fx hvor en forretningsrejse til New York, USA, bliver efterfulgt af en ferierejse til Florida, skal ferierejsens markedsværdi beskattes.

I TfS1990.390 og 391 anså Landsskatteretten værdien af to rejser til Japan for at være løntillæg fra et selskab til en række forhandlere i deres egenskab af hovedaktionærer. Der forelå i begge tilfælde en forpligtelse for forhandlerne til at deltage i rejser i henhold til de aftaler, som forhandlerne havde indgået med de pågældendes leverandører. Uanset den formelle forpligtelse til at besøge Japan var der, efter vurdering af rejseprogrammerne, tale om rejser med stærkt turistmæssigt islæt. Desuden blev rejserne, der var delvise frirejser, givet som belønning til de forhandlere, der havde klaret sig bedst.

Kurser der bliver afholdt på typiske turiststeder

Hvis et kursus bliver afholdt på et typisk turiststed, er der grundlag for at beskatte det turistmæssige islæt.

For så vidt angår kurser afholdt i udlandet har den daværende EF-domstol fastslået, at EF-traktatens art. 59 (nu art. 49) er til hinder for en formodningsregel om, at der som udgangspunkt ikke kan gives fradrag ved deltagelse i kurser, der afholdes på et almindeligt turiststed i en anden medlemsstat, når kursusstedet ikke som sådan er fagligt begrundet, hvis der ikke gælder en tilsvarende formodningsregel ved deltagelse i indenlandske kurser. På baggrund af denne dom hævede Skatteministeriet anken til Højesteret i en sag om en revisors deltagelse i et kursus, der blev afholdt på Kreta. Se TfS2000.813.

Rejser uden erhvervsmæssig begrundelse

Rejsedeltagerne skal beskattes af rejsens værdi, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

• Rejsen har ikke en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.
• Rejsen tilgodeser ikke virksomhedens øvrige interesser.
• Rejsen er en egentlig ferierejse.

Deltagerne i en rejse til Oslo for medarbejdere over 55 år var skattepligtige af arrangementet. Se SKM2011.569.SR. Arrangementet blev efter en samlet vurdering anset for at være af privat, turistmæssig og social karakter. Betingelserne for at være en studierejse var ikke opfyldt, idet der ikke var en konkret sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. De kurser, der indgik i arrangementet, var af privat karakter, ligesom der hverken var tale om almindelig personalepleje eller et traditionelt firmaarrangement.

Er der ikke i forbindelse med rejsen i tilstrækkeligt omfang godtgjort et fagligt eller forretningsmæssigt indhold, og er rejsens indhold helt overvejende af turistmæssig karakter, indtræder der skattepligt for medarbejderen, uanset der i øvrigt findes en forretningsmæssig begrundelse for deltagelsen. Se SKM2011.256.BR, hvor en distriktschef i en virksomhed blev anset for skattepligtig af en fodboldrejse med tre kunder afholdt som led i virksomhedens sponsorat af fodboldklubben.

I SKM2010.165.VLR betalte arbejdsgiveren en rejse til New York for de ansatte. Formålet var at tiltrække og fastholde medarbejdere. Retten fandt, at rejsen udelukkende var af social og turistmæssig karakter, og deltagerne skulle derfor beskattes af værdien. Praksis vedrørende julefrokoster og andre lignende skattefrie personalearrangementer kunne ikke tillægges betydning i forhold til en rejse af denne karakter.

Der skulle også ske beskatning af en direktør, der deltog i en studierejse til Paris sammen med sin samlever. Deltagelsen var begrundet forretningsmæssigt, men programmet var rent turistmæssigt og uden fagligt indhold. Se SKM2010.129.VLR.

I SKM2022.222.LSR var en medarbejder ansat som sælger og var pålagt af sin arbejdsgiver at deltage i 5 rejser, herunder to skirejser og en cykelrejse. Under rejserne skulle han varetage sin almindelige arbejdsfunktion og markedsføre og synliggøre selskabet over for kunder og leverandører. Landsskatteretten fandt, at rejserne i overvejende grad var af turistmæssig karakter, og fandt endvidere, at der ikke forelå dokumentation for en sådan direkte og konkret sammenhæng mellem klagerens deltagelse i rejserne og selskabets indkomsterhvervelse, at rejserne kunne betragtes som erhvervsmæssige og dermed skattefrie.

I SKM2009.429.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at deltagelse i en netværkstur til en europæisk by var erhvervsmæssig og dermed uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne. Turen var arrangeret af en fodboldklub og blev tilbudt nogle af klubbens sponsorer. Formålet med turen var at skabe sociale relationer mellem de forskellige sponsorer. Skatterådet anså ikke dette for egentlig forretningsmæssigt begrundet, fordi deltagerne ikke nødvendigvis havde andet end sponsoratet til fælles. I turen indgik desuden muligheden for at se en fodboldkamp mod særskilt betaling. Svaret ville ikke være anderledes, hvis fodboldkampen ikke blev betalt særskilt.

Sagerne SKM2008.324.BR og SKM2008.325.BR handlede om en skitur til Alpe d'Huez, som blev betalt af et advokatfirma (A/S). Sagerne vedrørte dels en partner (aktionær) og dels en administrator. Rejsen var begrundet med teambuilding. Byretten afgjorde, at begge deltagere skulle beskattes med udgangspunkt i turens markedsværdi. Det var uden betydning, at administratoren efter oplysningerne i sagen skulle fungere som rejseleder. Der deltog ikke en ekstern konsulent i denne teambuilding, og retten fandt, at rollen som teambuildings-konsulent ikke kunne varetages af en dansktalende skilærer.

Bonuspoints

Visse flyselskaber har bonusordninger, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Hvis arbejdsgiveren har betalt den rejse, som har givet point til en frirejse/overnatning, som den ansatte bruger privat, skal den ansatte betale skat af værdien af frirejsen/overnatningen. Det vil sige, at den ansatte skal beskattes af det beløb, som han eller hun skulle have betalt til flyselskabet, rejsebureauet eller hotellet, hvis den ansatte ikke havde brugt bonuspointene. Værdien skal beskattes som B-indkomst. Det påhviler den ansatte at selvangive beløbet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.