- Formuen er alle ens aktiver og ejendele
- Indkomstgrundlaget er de aktiver, der giver mulighed for at få en indtægt
- Indkomsten er det afkast, som indkomstgrundlaget giver
C.A.1.1 Indkomstbegrebet
Indhold
Dette afsnittet handler om de grundlæggende principper for indkomstbegrebet.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om de grundlæggende regler
- Formue og anlægsudgifter over for indkomst og driftsudgifter
- Nettoindkomstprincippet
- Globalindkomstprincippet
- Grundlæggende periodisering - indkomstår
-
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Generelt om de grundlæggende regler
Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL (statsskatteloven) §§ 4-6. Bestemmelserne er fra 1922 og er ved senere love ændret og suppleret betydelig. De er dog fortsat dansk skatterets hovedregler for opgørelse af den skattepligtige indkomst.
De grundlæggende principper, der fremgår af SL (statsskatteloven) §§ 4-6, er beskrevet i det følgende.
Formue og anlægsudgifter over for indkomst og driftsudgifter
Statsskatteloven opstiller et grundlæggende skel mellem formue (herunder indkomstgrundlaget) og indkomst.
Formuen
Formuen er alle ens aktiver og ejendele, herunder indkomstgrundlaget. Indkomstgrundlaget er de aktiver, der giver mulighed for at få indtægt. Det kan fx være slagterens forretningslokaler, vognmandens taxi, kontormedarbejderens grunduddannelse.
Formuen, herunder indtægtsgrundlaget er som udgangspunkt skatten uvedkommende. Det betyder på indkomstsiden, at værdistigninger i og fortjenester ved salg af ens ejendele som udgangspunkt ikke er skattepligtige.
Indkomsten
Indkomsten er det afkast, som indkomstgrundlaget giver. Afkastet er skattepligtig indkomst.
Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter fx ved arbejde som lønmodtagere eller som selvstændig erhvervsdrivende eller som en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Se SL (statsskatteloven) § 4.
I SL (statsskatteloven) § 4 er en opremsning af forskellige skattepligtige indkomster. Opremsningen er ikke udtømmende. Skattepligten omfatter alle formuegoder af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten er i penge eller andre goder af økonomisk værdi.
Udgifter
Udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kaldes driftsudgifter og kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Udgifter til private goder og anlægsudgifter
Udgifter til private goder og anlægsudgifter, der er afholdt for at etablere et indkomstgrundlag, giver som udgangspunkt ikke ret til fradrag.
Eksempel på forskel mellem indkomst og indkomstgrundlag
Forskellen mellem indkomst og indkomstgrundlag kan illustreres ved en æbleplantage:
- Æbletræerne er indkomstgrundlaget
- Udgifterne til indkøb af æbletræer er en anlægsudgift, der som udgangspunkt ikke giver ret til fradrag
- Salg af æblerne giver et afkast, og det er indkomst, der er skattepligtig.
Hvis plantageejeren derimod tjener på at sælge et af sine æbletræer er det som udgangspunkt ikke skattepligtigt, da æbletræet er en del af indkomstgrundlaget.
Grænsedragningen mellem indkomsten og indkomstgrundlaget og mellem anlægsudgifter og driftsudgifter er ikke entydigt defineret i statsskattelovens bestemmelser og giver anledning til tvivlsspørgsmål, der afklares gennem mere specifikke regler og praksis.
Undtagelser - beskatning af formuen
Der er overordnet set to undtagelser til udgangspunktet om at formuen, herunder indkomstgrundlaget, er skatten uvedkommende:
- Bevidst forsøg på at få indkomst ved handel med aktiver, der hører til formuen (spekulation og næring)
- Særlige regler og love, der beskatter aktiver, der hører til formuen/indkomstgrundlaget.
Undtagelse 1 - handel med formuen (spekulation og næring)
Hvis en skattepligtig person bevidst forsøger at tjene på handel med goder, der typisk hører til formuen (indkomstgrundlaget), bliver fortjenesten skattepligtig. I forhold til eksemplet med æbleplantagen er fortjeneste ved salg af æbletræer som udgangspunkt ikke skattepligtig indkomst. Men hvis plantageejeren køber æbletræer for at sælge dem videre, bliver fortjenesten skattepligtig.
Enkeltstående tilfælde af handel med goder, der hører til formuen, kaldes spekulation. Gentagende handel kaldes for næring. Se SL (statsskatteloven) § 5. Se nærmere om spekulation og næring i afsnit C.C.2.1.3 Formuebevægelser, salg af aktiver, spekulation, næring, SL § 5.
Undtagelse 2 - særlige regler
Der er en række love, der specifikt indfører skattepligt for goder, der ellers efter statsskattelovens principper henregnes til formuen. Det gælder fx kursgevinster, aktieavance, ejendomsavance, der alle er reguleret ved selvstændige love.
Nettoindkomstprincippet
Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip.
Den skattepligtige indkomst er bruttoindkomsten (skattegrundlaget) med fradrag af de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (driftsudgifter). Den skattepligtige indkomst er dermed en nettostørrelse. Se SL (statsskatteloven) § 6.
En række indtægter er dog fritaget for beskatning. Se afsnit C.A.2.5 Skattefri indtægter.
Globalindkomstprincippet
Globalindkomstprincippet går ud på, at alle indtægter er skattepligtige, "hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke". Se SL (statsskatteloven) § 4. Hvis en person er fuldt skattepligtig til Danmark, er det derfor som udgangspunkt uden betydning, om personens indtægt stammer fra udlandet eller fra Danmark. Se afsnit C.F. om skattepligtig til Danmark.
Grundlæggende periodisering - indkomstår
"Som skattepligtig indkomst betragtes (...) den skattepligtiges samlede årsindtægter". Se SL (statsskatteloven) § 4. Bestemmelsen angiver dermed, at den grundlæggende periodisering sker i hele indkomstår. Indkomståret følger kalenderåret. Se KSL (kildeskatteloven) § 22.
Se også
Se også afsnit
- C.A.1.2.1 nærmere om retserhvervelsesprincippet og beskatningstidspunktet
- C.A.1.2.2 om fradragstidspunktet og
- Vedrørende erhvervsbeskatning afsnit C.C.2.5.3 Periodisering Periodisering.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| ►SKM2024.130.ØLR◄ | ►Sagen angik en forhøjelse på i alt ca. 1,7 mio. kr. af appellantens aktieindkomst, som følge af en lang række hævninger og overførsler i appellantens selskab. Landsretten bemærkede, at bevisbyrden for, at de omhandlede hævninger udgjorde driftsudgifter eller udlån, påhvilede appellanten. Landsretten tiltrådte herefter, af de grunde som var anført af byretten, at det ikke var godtgjort, at de omhandlede hævninger udgjorde driftsudgifter i selskabet. Beløbene ansås, som følge af appellantens egenskab af eneejer og direktør i selskabet, for at have passeret appellantens økonomi. Det var således uden betydning, at dispositionerne helt eller delvist var foretaget af eller til fordel for appellantens ægtefælle. ◄ | |
| SKM2022.105.VLR | Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet appellantens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014 og 2015 i anledning af en indsætning på 225.000 kr. henholdsvis 5 indsætninger på i alt 6.600 kr. Appellanten gjorde bl.a. gældende, at han ikke var rette skattesubjekt for hele indsætningen på 225.000 kr., idet 140.000 kr. heraf tilkom hans bror og to andre personer, som appellanten havde udført sort arbejde med. Derudover gjorde appellanten gældende, at der skulle ske fradrag i beløbet med 35.000 kr. for køb af materialer. Landsretten fremhævede, at den faktura, som indsætningen på 225.000 kr. angav at vedrøre, ikke var fremlagt i sagen, og at appellanten dagen efter indsætningen bl.a. overførte 50.000 kr. til sin bror, som videreførte beløbet med teksten "Videreført til Holdingselskab". På den baggrund kunne erklæringerne fra to af de påståede beløbsmodtagere, der som fremhævet af byretten var indhentet til brug for skattesagen samt bl.a. hidrørte fra appellantens bror, ikke tillægges afgørende vægt. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at appellanten ikke ved objektive kendsgerninger havde løftet sin bevisbyrde for, at han ikke var rette skattesubjekt for den fulde indsætning på 225.000 kr. Appellanten havde heller ikke bevist, at han havde haft fradragsberettigede udgifter til opnåelsen af beløbet. Landsretten fandt videre, at appellanten heller ikke for så vidt angår indsætningerne på samlet 6.600 kr., som appellanten også havde fremlagt en erklæring for, ved objektive kendsgerninger havde løftet sin bevisbyrde for, at beløbet ikke var skattepligtigt. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom. | |
| SKM2022.29.ØLR | Skatteyderen blev af Østre Landsret fundet skyldig i videreoverdragelse af kokain mod betydeligt vederlag. På baggrund af straffedommen forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt skatteyderens skattepligtige indkomst. Landsretten fandt - ligesom byretten - at indtægter ved kokainhandel var skattepligtige efter SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra a, uanset om indtægten fremkom som fortjeneste ved salg af kokain eller som et arbejdsvederlag for deltagelse i kokainhandlen. Landsretten fandt ikke, at skatteankenævnet - på baggrund af straffedommene - var berettiget til at lægge til grund, at fortjeneste ved videreoverdragelse af kokainen udelukkende tilfaldt skatteyderen. Landsretten fandt derfor, at skatteankenævnets skøn hvilede på et forkert grundlag. | |
| SKM2023.263.SR | Skatterådet bekræftede, at det ikke udløste beskatning hos forbrugerne, at H1 ikke opkrævede en underdækning hos forbrugerne i priserne for 2023, fordi selskabet i stedet modregnede underdækningen af varmeudgifterne for 2022 i indskudskapitalen. Skatterådet henså i den forbindelse til SKM2008.532.SR og SKM2009.234.SR, om varmeforsyningslovens reglers betydning for takstfastsættelse for forbrugerne. Skatterådet fandt således, at undladelse af at indregne underdækningen i takstfastsættelsen for 2023, ligesom en takstnedsættelse som følge af overdækning, ikke medførte beskatning. Der var i begge tilfælde tale om regulering af takstfastsættelsen i henhold til det særlige regelsæt i varmeforsyningsloven, der gjaldt for varmeforsyningsvirksomheder. Der blev også henset til, at underdækningen i 2022, ifølge det oplyste, var opstået som følge af ekstraordinære omstændigheder pga. stigende udgifter som følge af den nuværende energikrise. Der var således ikke tale om en underdækning, der havde været tilsigtet. | |
| SKM2020.479.SR | Spørger var medlem af en brancheorganisation. Brancheorganisationen foretog administration af Spørgers økonomi uden at kræve vederlag herfor. Det skulle vurderes, om værdien af vederlagsfri administrationsydelser udgjorde skattepligtig indkomst for Spørger, og herefter om beskatningen kunne elimineres ved et korresponderende fradrag for driftsomkostninger. Skatterådet bekræftede, at de vederlagsfri administrationsydelser skulle anses for at være et formuegode af pengeværdi, som var skattepligtigt for Spørger. Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne opnå et korresponderende fradrag, da omkostningerne til ydelserne måtte anses for at vedrøre driften. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed